Praksisdatabase for kysten
Hvad har Kystdirektoratet sagt ja og nej til?
Søg på tværs af afgørelser om strandbeskyttelse, klitfredning og søterritoriet, kategoriseret på det der afgør sagerne: afstand til kysten, højde, vinduer mod vandet, harmoni, særlige tilfælde. Også de sager Miljøstyrelsen ikke længere har online.
Sagsbehandler 40 · 53 sager
938 af 4.796 sager er gennemgået og kategoriseret. Fritekstsøgning rammer kun gennemgåede sager og titler.
100 % fik helt eller delvist ja
- 32 imødekommet (100 %)
- 0 afslag (0 %)
Ud af 32 gennemgåede afgørelser med disse filtre. Høringer og sager, der ikke er gennemgået endnu, tæller ikke med. Et fingerpeg om praksis, ikke en forudsigelse af en bestemt sag.
- TilladelseSøterritorietSlagelse Kommune6. november 2026
Tilladelse til opfyld af areal, spunsvæg, flydebroer samt nyttiggørelse af oprensningssediment i Korsør Lystbådehavn ud for [matrikel], Slagelse Kommune
En lystbådehavn ved Storebælt i Slagelse Kommune søgte om tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a og § 16 b til at opfylde ca. 4.500 m2 af havnebassinet bag en 120 m stålspunsvæg til vinteropbevaring af både, fordi det hidtil lejede areal hos naboen (Forsvaret) er opsagt, samt til at nyttiggøre 2.500 m3 rent oprensningssediment som opfyld og etablere flydebroer med op til 75 ekstra bådpladser. Miljøstyrelsen gav tilladelse på vilkår, da projektet hovedsageligt er forbedring af et eksisterende havneanlæg; der blev lagt vægt på behovet for nye arealer, at arbejdet sker inden for havnens dækkende værker i vinterhalvåret med rene materialer, og at Natura 2000-området ca. 500 m væk og marsvin ikke påvirkes væsentligt. Styrelsen henviste til sin restriktive praksis for opfyldning og stillede vilkår om, at arealet kun må bruges til havneformål, og om matrikulering. Forsvarets ejendomsmyndighed krævede som nabo, at adgangsvej ikke må gå over Forsvarets ejendom, hvilket ansøger accepterede. Der kræves hverken konsekvensvurdering eller VVM.
HavnAnsøgning fra virksomhed
- TilladelseSøterritorietGuldborgsund Kommune22. oktober 2026
Tilladelse til en cykel- og gangbro, et svømmeområde, en opholds-trappe samt en boardwalk i Nykøbing F. Havn, Guldborgsund Kommune
En kommune søgte som led i en helhedsplan for omdannelse af en gammel erhvervshavn i Guldborgsund om tilladelse til en ca. 550 m lang pælebåret cykel- og gangbro med klapåbning over sundet, et svømmeområde på 25 x 50 m indrammet af flydebroer, en ca. 250 m boardwalk langs kajen, en 35 m opholdstrappe samt 6 geotekniske boringer. Projektet var først søgt i 2023 og blev efter kritiske høringssvar justeret med bl.a. 4 m frihøjde, bemandet klapbro, broreglement og sejladssikkerhedsanalyse. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a og lagde afgørende vægt på, at broen giver cyklister og gående en sikrere forbindelse end den eksisterende vejbro, at anlæggene giver offentlig adgang til vandet i et bynært, i forvejen udnyttet havneområde, at der tidligere har ligget en bro på stedet, og at miljøpåvirkningen er lokal og midlertidig. Sejlklubber og sejlerorganisationer gjorde indsigelse af hensyn til sejladssikkerheden, men Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande fandt den tilstrækkeligt belyst. Der blev stillet vilkår om begrænset belysning og forbud mod møblering ud over simple bænke. Ingen Natura 2000-konsekvensvurdering eller VVM.
HavnKommunal ansøgning
- TilladelseSøterritorietMiddelfart Kommune18. september 2026
Tilladelse til etablering af broanlæg ud for Middelfart Roklubs klubhus, [matrikel], Middelfart Kommune.
En roklub søgte om tilladelse til at etablere et broanlæg ud for klubhuset i Middelfart Kommune, bestående af to køreramper (2 x 5 m) og en flydebro (2,4 x 6 m) med badestige, placeret 4 m vest for klubbens mole og forankret med bundankre. Formålet er at udvide klubbens aktiviteter med vinterroning og vinterbadning med en bro, der kan blive liggende om vinteren, og broen kan også bruges af lystfiskere, dykkere og skole- og børnehavebørn. Kommunen har som grundejer givet fuldmagt. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a og lagde vægt på høringssvarene, foreningsformålet og den offentlige adgang til broen, samt at der er tale om et mindre anlæg udført fra land uden ramning. Der skal ikke udarbejdes konsekvensvurdering, og projektet er ikke omfattet af miljøvurderingsloven. Landdelen af anlægget kræver særskilt dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i en anden sag.
ForeningAnsøgning fra forening
- TilladelseSøterritorietVesthimmerland Kommune10. juli 2026
Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (bypass) fra Rønbjerg Havn sejlrende, Vesthimmerlands Kommune
En havn i Limfjorden i Vesthimmerlands Kommune søgte via en rådgiver om tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 b til bypass af op til 500 m³ uforurenet oprensningssediment årligt fra havnens sejlrende, i alt 3.000 m³ over 10 år, til et ca. 7,2 ha stort område på 2-4 m vanddybde ca. 950 m syd for havnen. Bypass udføres med grab højst én gang årligt i vinterhalvåret og tager under en uge. Kystdirektoratet gav tilladelse frem til udgangen af 2036 med vilkår om mængder, jævn fordeling, AIS-positionering og årlig indberetning. Direktoratet lagde vægt på, at sedimentet er tilstrækkeligt uforurenet, at det videreføres nedstrøms og straks indgår i den naturlige sedimenttransport i den bølgeaktive zone, og at aktiviteten er af begrænset omfang og varighed, så havbunden og vandområdets tilstand ikke påvirkes væsentligt. Området ligger i udkanten af Natura 2000-område nr. 16 (Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg); der kræves hverken konsekvensvurdering eller VVM, da sandbanke, odder, spættet sæl, marsvin og fugle ikke vurderes påvirket væsentligt. Ingen høringsparter havde indvendinger.
Havn
- TilladelseSøterritorietGentofte Kommune24. juni 2026
Tilladelse til opfyld, spuns, kaj samt 2 flydebroer i Hellerup Havn, Gentofte Kommune
Gentofte Kommune søgte via et arkitektfirma om tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a til at renovere en nedbrudt kaj i Hellerup Havn ved Øresund: opfyld af ca. 255 m³ rene materialer (netto ca. 332 m² nyt areal til jollestandpladser), ny stålspunsvæg med træbeklædt facade, en smal lav kaj samt to flydebroer på 28,9 m og 10,8 m med 16 pæle. Ramning tager ca. 8 dage, og arbejdet udføres over ca. to måneder i vinterhalvåret bag havnens dækkende værker. Kystdirektoratet gav tilladelse på de faste vilkår for anlæg på søterritoriet, da ingen væsentlige hensyn talte imod. Der blev lagt vægt på, at projektet hovedsageligt er renovering og forbedring af et eksisterende, delvist eroderet havneanlæg, at sikkerhed og adgangsforhold bedres, at der er offentlig adgang, at anlæggene ligger inden for dækkende værker, og at havnen bliver bedre rustet til fremtidens vejr. Vandområdets målsætning hindres ikke, projektet er foreneligt med havplanens zone til respektafstande for luftfart, nærmeste Natura 2000-område ligger over 9 km væk, og marsvin påvirkes ikke væsentligt. Opfyldet er VVM-screenet uden krav om miljøkonsekvensvurdering. Ingen høringsparter havde indvendinger.
HavnKommunal ansøgning
- TilladelseSøterritorietMorsø Kommune19. juni 2026
Tilladelse til badebro ved Næssund gl. mole i Næssund Havn, Morsø Kommune
En aktivitetshavn på Mors i Morsø Kommune søgte om tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a til at erstatte en eksisterende badebro ved en gammel mole med en ny bro på 10 x 5 m i FSC-certificeret træ på seks pæle, hvor bredden øges fra 1 m til 5 m, med et åbent gelænder i den ene side og en ståltrappe. Kystdirektoratet gav tilladelse med vilkår om, at broen ikke må møbleres eller belyses, da der ikke fandtes væsentlige hensyn imod projektet. Der blev lagt vægt på, at formålet er at renovere og udvide en eksisterende bro til gavn for badende og besøgende, at broen ligger i tilknytning til en havn med offentlig adgang, at det enkle gelænder ikke hindrer udsyn eller skæmmer det landskabelige indtryk, og at det begrænsede anlægsarbejde fra land ikke påvirker det tilstødende Natura 2000-område i Limfjorden eller bilag IV-arterne marsvin og odder væsentligt. Kommunen vurderede, at projektet ikke har væsentlig indvirkning på miljøet. Der kræves hverken konsekvensvurdering eller VVM.
Havn
- TilladelseSøterritorietStevns Kommune18. juni 2026
Tilladelse til etablering af udløbsledning fra Strøby Egede, Stevns Kommune.
Et kommunalt spildevandsselskab søgte om tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a til at nedgrave en 209 m lang udløbsledning (Ø630 mm) til separeret regnvand ud til ca. 2 m vanddybde i Køge Bugt fra en by i Stevns Kommune, med udløbsbygværk og beskyttende stensætning under havbunden. Formålet er at fremtidssikre forsyningen og afhjælpe overløb fra fællesledninger og opstuvning ved kraftig regn. Kystdirektoratet gav tilladelse på standardvilkår, da der ikke fandtes væsentlige natur- eller andre hensyn imod; der blev lagt vægt på høringssvarene, forsyningsformålet, at projektet er godkendt i kommunens spildevandsplan med udledningstilladelse, og at anlægsarbejdet er kortvarigt (ca. to uger) på et lille areal med sandbund, så målopfyldelsen for vandområdet ikke hindres. Nærmeste marine Natura 2000-område ligger over 6 km væk, og marsvin påvirkes ikke, da arbejdet sker uden ramning på 0-2 m dybde; der kræves ikke konsekvensvurdering, og projektet er ikke omfattet af miljøvurderingsloven. De hørte myndigheder havde ingen indvendinger.
AndetAnsøgning fra forsyningsselskab
- LovliggørelseSøterritorietRingkøbing-Skjern Kommune15. juni 2026
Lovliggørende tilladelse til uddybning af Borgmesterhavnen og sejlrende, Ringkøbing Skjern Kommune
En kommune i Vestjylland søgte om lovliggørende tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a og § 16 b til en uddybning af en jollehavn og den tilhørende sejlrende i Ringkøbing Fjord til kote -1,2 m, som blev udført i 1970'erne og siden i god tro er vedligeholdt ved oprensning med bypass af materialet nedstrøms sejlrenden. Behovet opstod, fordi dybden ikke fremgår af Den Danske Havnelods eller søkort. Kystdirektoratet gav lovliggørende tilladelse til både uddybningen (ca. 7.000 m2, ca. 3.650 m3 fjernet) og den hidtidige bypass-aktivitet, da der ikke fandtes væsentlige natur- eller andre hensyn imod; der blev lagt vægt på høringssvarene, formålet om at joller og småbåde kan besejle havnen, projektets begrænsede omfang, placeringen bag havnens dækkende værker og afstanden på ca. 2 km til nærmeste Natura 2000-område. Analyser af det nuværende materiale blev lagt til grund for vurderingen af påvirkningen af vandområdet, da data fra uddybningstidspunktet ikke findes. Der skal hverken udarbejdes konsekvensvurdering eller VVM; den fremadrettede bypass behandles i en separat sag. Ingen hørte myndigheder havde indvendinger.
HavnKommunal ansøgning
- TilladelseSøterritorietRingkøbing-Skjern Kommune15. juni 2026
Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (bypass) fra Borgmesterhavnens sejlrende, Ringkøbing-Skjern Kommune
En kommune søgte via rådgiver om tilladelse til bypass af op til 8.500 m3 uforurenet oprensningssediment over 10 år fra sejlrenden til en lystbådehavn i Ringkøbing Fjord, samt om lovliggørelse af den bypass, der i god tro havde fundet sted siden havnens etablering omkring 1970. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 b og meddelte samtidig lovliggørende tilladelse til den hidtidige genplacering. Direktoratet lagde vægt på, at sedimentet er tilstrækkeligt uforurenet, at der er tale om videreførelse af sediment nedstrøms i den naturlige sedimenttransport, at genplaceringen sker i den bølgeaktive zone tæt på sejlrenden, og at aktiviteten er kortvarig og foregår i vinterhalvåret uden for bundvegetationens vækstsæson. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø havde påpeget, at bypassområdet på 0,75-1,5 m dybde ligger inden for miljømålsdybden for ålegræs med eksisterende rodfæstet vegetation, men direktoratet fandt, at merbelastningen ikke påvirker tilstanden negativt. Der skulle ikke udarbejdes Natura 2000-konsekvensvurdering eller miljøkonsekvensvurdering (VVM).
HavnKommunal ansøgning
- TilladelseSøterritorietGuldborgsund Kommune25. marts 2026
Tilladelse til etablering af kabelbane (full-size wakeboard bane) ud for [by] F. Bygrunde, Guldborgsund Kommune.
En vandsportsforening søgte med fuldmagt fra kommunen som grundejer om tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a til en ca. 453 m lang full-size kabelbane til wakeboard på 1-3 m vand i havnen i Nykøbing Falster i Guldborgsund Kommune, båret af fem 11 m høje stålmaster på rammede pæle, med lette flydebroer og genetablering af foreningens eksisterende mindre bane, fordi den gamle placering i erhvervshavnen skal byudvikles. Kystdirektoratet gav tilladelse på standardvilkår, da der ikke fandtes væsentlige hensyn imod; der blev lagt vægt på høringssvarene, formålet om at modernisere et eksisterende rekreativt anlæg for især børn og unge, at nabosejlklubben er inddraget uden bemærkninger, en sejladssikkerhedsanalyse, rene materialer, og at ramningen af fem pæle tager ca. en uge. Anlægget vurderes ikke visuelt uforeneligt med havneområdet. Projektet ligger i et Natura 2000-område med ålegræs, men påvirkningen af naturtype, sæler, marsvin og fugle vurderes uvæsentlig på grund af det begrænsede, bynære omfang; der kræves ikke konsekvensvurdering eller VVM. Kommunen støttede projektet.
HavnAnsøgning fra forening11 m høj
- TilladelseSøterritorietFredericia Kommune25. marts 2026
Tilladelse til etablering af 16 fortøjningspæle i Fredericia Gl. Havn, Fredericia Kommune.
En kommune søgte om tilladelse til at ramme 16 nye fortøjningspæle af stål (diameter 177 mm, længde 12 m) i en eksisterende lystbådehavn i en gammel havn i Fredericia Kommune, som erstatning for den hidtidige agterfortøjning med udhalerliner, kædeforankring og ankerblokke, der var omfattet af en tidligere tilladelse. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a og lagde vægt på, at projektet forbedrer forholdene i et eksisterende maritimt anlæg for lystsejlere, at pælene erstatter en eksisterende fortøjningsløsning og dermed er en mindre ændring i en eksisterende havn, at arbejdet foregår bag havnens dækkende værker med rene materialer i vinterhalvåret, og at sedimentspredningen vil være begrænset og lokal. Nærmeste marine Natura 2000-område ligger 8,5 km væk, og der skulle ikke udarbejdes konsekvensvurdering; projektet er ikke omfattet af miljøvurderingsloven. Ingen høringsparter havde indsigelser.
HavnKommunal ansøgning
- TilladelseSøterritorietSlagelse Kommune9. marts 2026
Tilladelse til såning af ålegræs på 3 lokaliteter i Skælskør Fjord, Slagelse Kommune
En kommune søgte om tilladelse til et forsøg med såning af ålegræsfrø på tre lokaliteter på hver 25 x 25 m (625 m2) i Skælskør Fjord, hvor frøene blandes med lokalt havbundsmateriale og sås af en dykker med fugepistol. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a og lagde vægt på forsøgets formål, det begrænsede omfang og den skånsomme, manuelle metode uden støj. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø gjorde i to høringsrunder indsigelse mod placeringer tæt på nationale NOVANA-overvågningstransekter for ålegræs, hvorefter ansøger flyttede to af såbedene; direktoratet fandt, at ansøger i relevant omfang havde taget hensyn til dette, og at nærmeste transekt ligger mere end 300 m væk. Projektet ligger i et Natura 2000-område på habitatnaturtypen bugt, men der skulle ikke udarbejdes konsekvensvurdering, da ålegræs er en naturligt forekommende, karakteristisk art; projektet er ikke omfattet af miljøvurderingsloven.
AndetKommunal ansøgning
- TilladelseSøterritorietOdder Kommune23. februar 2026
Tilladelse til etablering af stenrev ved Hou Røn og Søby Rev i Odder Kommune
Odder Kommune søgte om tilladelse til at etablere to marine stenrev som naturgenopretning ved Hou Røn (38 ha, 9.500 m3 sten) og Søby Rev (16,9 ha, 5.000 m3 sten) i Natura 2000-område nr. 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave. Stenene udlægges i keglestubformede bunker på højst 1,2 m med mindst 2 m fri vanddybde, med grab fra pram over 2-3 år, op til to måneder om året. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a og lagde vægt på, at formålet er at genoprette natur og øge biodiversiteten, at bunden er fast og egnet, at anlægsarbejdet er af begrænset omfang og varighed uden impulsstøj, og at stenrev og ålegræs kan sameksistere. Natura 2000-området, fuglearterne og marsvin påvirkes ikke væsentligt, så der skal ikke udarbejdes konsekvensvurdering, og projektet er ikke omfattet af miljøvurderingsloven. Beredskabsstyrelsen påpegede sejladssikkerhed og vanddybde nær sejlrenden, hvilket ansøger imødekom med placering på mindst 3,5 m vand og afmærkning; Transportministeriet havde ingen bemærkninger til placeringen i havplanens udviklingszone til en Kattegatforbindelse.
AndetKommunal ansøgning
- LovliggørelseSøterritorietFrederikssund Kommune17. februar 2026
Lovliggørende tilladelse til opfyld langs Hammer Bakke Færgebro samt udløbsledning, Frederikssund Kommune
Et færgeselskab søgte via en rådgiver om lovliggørende tilladelse til ca. 1.200 m2 opfyld på søterritoriet langs nordsiden af en færgebro i Isefjorden i Frederikssund Kommune samt til en allerede etableret udløbsledning fra et minirenseanlæg. Opfyldet var udført ved at rykke stenkastningen 3-8 m mod nord for at kunne rense og nedsive overfladevand fra et udvidet opmarchareal, som Trafikstyrelsen tidligere havde tilladt. Kystdirektoratet gav lovliggørende tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a og fandt, at den restriktive praksis for opfyld kunne fraviges, fordi opfyldet ligger i forlængelse af en eksisterende færgehavn, indgår i modernisering og klimasikring af færgelejet, ikke kunne placeres på land på grund af en tilstødende fredning, og er udført med rene materialer i begrænset omfang (ca. 1.300 m3 på 26 dage i vinterhalvåret). Dansk Ornitologisk Forening havde indstillet, at der ikke blev givet tilladelse. Direktoratet vurderede, at der ikke skulle udarbejdes konsekvensvurdering eller VVM.
HavnAnsøgning fra virksomhed1.200 m²
- TilladelseSøterritorietLangeland Kommune10. februar 2026
Tilladelse til regnvandsledning ud for [adresse], Langelands Kommune.
En grundejer på Langeland søgte via sin VVS-installatør om tilladelse til at nedgrave en 110 mm regnvandsledning fra ejendommen ud på søterritoriet for at aflede overfladevand, der samler sig i indkørslen. Ledningen afsluttes med mindst 2 m betonledning og et bygværk i havbunden med en dybdeforringelse på højst 20 cm. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a med standardvilkår, da ingen væsentlige hensyn talte imod: placeringen forringer ikke den rekreative anvendelse eller sejladssikkerheden, gravearbejdet på stranden er kortvarigt uden varig terrænændring, ledningen sikres mod opdrift, og det mindre arbejde hindrer ikke målopfyldelse for vandområdet. Der skulle ikke udarbejdes en konsekvensvurdering, da arbejdet sker få meter fra kysten, hvor marsvin ikke færdes, og projektet var ikke omfattet af miljøvurderingsloven.
Privat ansøgning
- TilladelseSøterritorietOdsherred Kommune27. januar 2026
Tilladelse til etablering af formidlingsstenrev ud for Anneberg Kulturpark, Odsherred Kommune.
En privat initiativtager søgte om tilladelse til at etablere et formidlingsstenrev på ca. 250 m3 marksten på 0,5-2 m dybde i Isefjord ud for en kulturpark i Odsherred Kommune, med henblik på snorkling og formidling af livet i fjorden samt lokal forbedring af biodiversiteten. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, da der ikke fandtes væsentlige natur- eller andre hensyn imod projektet, og lagde vægt på den lokale opbakning fra grundejerforening, kommune og kulturpark samt på projektets formidlingsformål. Trods indsigelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om manglende redegørelse for ålegræs fandt direktoratet, at revet kan sameksistere med ålegræs og ikke hindrer målopfyldelse i vandområdeplanen, idet der er sandbund uden ålegræs på stedet. Der skulle ikke udarbejdes konsekvensvurdering for Natura 2000-området ca. 1,5 km væk eller for marsvin, og projektet er ikke omfattet af miljøvurderingsloven.
AndetPrivat ansøgning
- TilladelseSøterritorietSvendborg Kommune26. januar 2026
Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (bypass) fra Ballen Havn sejlrende, Svendborg Kommune
En havneforening søgte om tilladelse til bypass af uforurenet oprensningssediment fra sejlrenden til en mindre havn i Det Sydfynske Øhav i Svendborg Kommune, op til 1.000 m3 årligt og i alt 5.000 m3 over 10 år, til et ca. 35 ha stort område i den bølgeaktive zone på 1,5-3 m dybde. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 b og lagde vægt på, at sedimentet er tilstrækkeligt uforurenet, at der er tale om videreførelse af sediment nedstrøms i den naturlige sedimenttransport, at området er stærkt strømpåvirket med stenbund og meget begrænset vegetation, og at aktiviteten er kortvarig og foregår i vinterhalvåret. En fiskeriforening protesterede mod klapning af hensyn til vandmiljøet, og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø efterlyste nærmere redegørelse for påvirkning af ålegræs, næringsstoffer og kumulative effekter; ansøger præciserede, at der er tale om bypass og ikke klapning, og flyttede udførelsen til november-marts. Der skulle ikke udarbejdes Natura 2000-konsekvensvurdering eller miljøkonsekvensvurdering (VVM).
HavnAnsøgning fra forening
- TilladelseSøterritorietJammerbugt Kommune20. januar 2026
Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (bypass) fra Haverslev Havn sejlrende, Jammerbugt Kommune
Jammerbugt Kommune søgte via rådgiver om tilladelse til at genplacere (bypass) uforurenet oprensningssediment fra sejlrenden til Haverslev Havn i Limfjorden på en bypassplads på ca. 23,45 ha med mindst 6 m vanddybde i Nibe Bredning, så sejlrenden kan holdes på 2 m dybde. Der må bypasses op til 2.500 m3 årligt (gennemsnitligt 1.100 m3) og i alt 11.000 m3 over 10 år, udført med gravemaskine på fartøj over 10-25 dage årligt i vinterhalvåret. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens bypassregler og lagde vægt på, at sedimentet er tilstrækkeligt uforurenet, at det videreføres til en kyststrækning med stor erosion og straks indgår i den naturlige sedimenttransport, og at aktiviteten er af begrænset varighed og omfang. Modellering viste maksimal aflejring på 1 mm og ikke-målbar frigivelse af næringsstoffer, så vandområdets tilstand ikke forringes. Bypasspladsen ligger i Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning og i et vildtreservat, men odder, spættet sæl, fugle og naturtyperne bugt og sandbanke vurderedes ikke at påvirkes væsentligt; der skal ikke udarbejdes konsekvensvurdering, og VVM-screeningen gav ikke VVM-pligt.
HavnKommunal ansøgning
- TilladelseSøterritorietNyborg Kommune15. januar 2026
Tilladelse til platform i Nyborg Havn ud for Nyborg Bypark, Nyborg Kommune
Nyborg Kommune søgte om tilladelse til at etablere en ca. 80 m2 træplatform på fem pæle i Nyborg Havn i tilknytning til byparken, delt i et opholdsdæk med indbygget bænk og et lavere dæk til isætning af kajak og paddleboard. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a på vilkår om bl.a. vedligeholdelse, færdigmelding og mulig fjernelse, og afgjorde samtidig, at der ikke skal udarbejdes Natura 2000-konsekvensvurdering, og at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven. Direktoratet lagde vægt på, at projektet forbedrer mulighederne for rekreative maritime aktiviteter med offentlig adgang, at kun fem pæle forankres, så fodaftrykket på havbunden er lille, at området tidligere har været færgehavn, at platformen bliver handicapvenlig med niveaufri adgang, og at det enkle, lave design i traditionelle materialer minimerer den visuelle påvirkning. Bænken blev accepteret, selv om der ikke er praksis for møblering på søterritoriet, da den er tilbagetrukket og lavere end stensætningen. Tilladelsen erstatter en tidligere tilladelse fra 2022 til et større anlæg samme sted.
HavnKommunal ansøgning80 m²
- TilladelseSøterritorietJammerbugt Kommune18. december 2025
Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (bypass) fra Attrup Havn sejlrende, Jammerbugt Kommune
Jammerbugt Kommune søgte via en rådgiver om tilladelse til at genplacere oprenset sediment (bypass) fra sejlrenden til Attrup Havn i et ca. 23,45 ha stort bypassområde ved Vår Enge i Nibe Bredning i Limfjorden, med op til 6.400 m³ årligt (gennemsnitligt 2.000 m³) og i alt 20.000 m³ over 10 år. Kystdirektoratet gav tilladelse på vilkår om bl.a. mængdebegrænsning, jævn fordeling, AIS-registrering og årlig indberetning, og vurderede samtidig, at der hverken skal udarbejdes konsekvensvurdering efter kysthabitatbekendtgørelsen eller miljøkonsekvensvurdering (VVM). Direktoratet lagde vægt på, at sedimentet er tilstrækkeligt uforurenet og føres videre på en kyststrækning med erosion, så det bevares i den naturlige sedimenttransport, at bypassområdet er dynamisk og bølgeeksponeret, og at aktiviteten er kortvarig (6-10 dage årligt i vinterhalvåret). Projektet ligger i Natura 2000-område nr. 15, men vurderes ikke at påvirke naturtyper, odder, spættet sæl, fugle eller vandområdets miljømål væsentligt.
HavnKommunal ansøgning
Få de næste sager som disse
Hver ny sag med hele det anonyme resumé, eller en kort opsamling om ugen eller måneden. For søterritoriet, som din søgning, eller hvad du vælger.