Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (bypass) fra Borgmesterhavnens sejlrende, Ringkøbing-Skjern Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at foretage bypass med op til 8.500 m3 [..] [..] tilladelse til den genplacering af havbundsmaterialer der hidtil har fundet sted fra [..] Ansøgningen er håndteret af A1 Consult. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitat- bekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Bypass på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 b, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 b, stk. 2, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter lovens § 16 b. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Denne bekendtgørelse benævnes kysthabitatbekendtgørelsen i det følgende. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k.

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:

1. Der må årligt foretages bypass med op til 1.000 m3 uforurenet oprenset sediment i henhold til det ansøgte, jf. dog vilkår 3.

• 2. Tilladelsen udløber med udgangen af 2036.
• 3. Der må i alt bypasses 8.500 m3 oprensningssediment inden for tilladelsens gyldighedsperiode jf. vilkår 2.
• 4. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse ske en øgning af mængder, ændringer af placering eller arbejdsmetoderne i forhold til det ansøgte.
• 5. Tilladelsen må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
• 6. Såfremt der dokumenteres skadelige virkninger af den foretagne bypass, forpligter tilladelsens indehaver sig til at ophøre med disse straks.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

7. Den bypassede mængde skal fordeles jævnt inden for de koordinater, som fremgår af tilladelsens projektbeskrivelse De fartøjer, der udfører bypass, skal være udstyret med elektronisk positioneringsudstyr, hvor positionen løbende registreres. Skibets position skal være tilgængelig via det nationale overvågningssystem for skibsfart:

AIS. Senest 5 hverdage før der foretages bypass, skal der til Kystdirektoratet ([email]) fremsendes oplysninger om fartøjets navn og AIS-identifikation (MMSI-nummer). Husk at påføre tilladelsens journalnummer 2025-54685. AIS-udstyret skal til enhver tid være tændt så længde der foretages bypass. Såfremt der sker nedbrud af AIS-udstyret, skal bypass standes og Kystdirektoratet underrettes.

8. Der skal senest 1. februar ske en indberetning af det foregående års bypasset mængde til Kystdirektoratet på vedhæftet indberetningsskema.

Indberetning skal ske på [email] Husk at påføre tilladelsens journal nummer 2025-54685.

9. Tilladelsen eller dele heraf kan af Kystdirektoratet inddrages, såfremt det er påkrævet af hensyn til miljøet eller vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Fælles bemærkninger:

Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager indehaveren af tilladelsen for et, i forbindelse med bypass, opstået civilretligt ansvar. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

I forbindelse med behandling af ansøgninger om genplacering af havbundsmaterialer foretages der en indledende vurdering af, om sedimentet er miljømæssigt egnet til at kunne blive genplaceret i havet. I dette tilfælde er det vurderet, at sedimentet er tilstrækkeligt uforurenet og kan behandles efter kystbeskyttelseslovens regler om bypass og nyttiggørelse. Ansøger har ingen gyldig eller tidligere tilladelser til at bypasse, nyttiggøre eller klappe sediment fra Borgmesterhavnens sejlrende. Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der er tale om en videreførelse af oprensningssediment nedstrøms i fjorden, hvormed sedimentet bevares i den naturlige sedimenttransport langs kysten, samt at sedimentet anses for at være tilstrækkeligt uforurenet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke er væsentlige naturhensyn, som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. lagt vægt på de indkomne høringssvar. Det er videre vægtet, at sedimentet placeres tæt på sejlrenden hvorfra det optages, og genplaceres inden for den bølgeaktive zone hvor dynamikken er stor. På den baggrund vurderes det, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af havbunden samt havmiljøet. Det følger af indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 1 (BEK nr. 797 af 13/06/2023), at blandt andet staten ved administration af lovgivningen i øvrigt skal forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.

Borgmesterhavnen ligger i vandområdedistrikt Jylland og Fyn og hovedvandopland

Ringkøbing Fjord. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i projektområdet ringe. Den ringe tilstand skyldes at målet for kvalitetselementerne fytoplankton (ringe), rodfæstede planter (ringe) og nationalt specifikke stoffer (ikke god), samt den kemiske tilstand (ikke god) ikke er opfyldt. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har i deres høringssvar påpeget at ålegræs og anden rodfæstet vegetation skal have mulighed for at brede sig til mindst 3,1 m dybde med mindst 10% dækning. Da bypass søges udført på 1,2 m dybde efterlyser SGAV en mere konkret og uddybet begrundelse for at den økologiske tilstand ikke påvirkes negativt. Ansøger har pejlet dybder og kortlagt infauna samt vegetation ved indsejlingen til Borgmesterhavnen. Dybden i bypass området er pejlet til mellem 0,75 m og 1,5 m. Ved kortlægning af vegetationen i bypass området er fundet at området primært består af en strømpåvirket sandbund med en begrænset vegetation udelukkende af vandaks, med en dækningsgrad på mellem 0-50 %. Dette på trods af at der, I god tro, er bypasset materialer fra havn og sejlrende ved behov siden havnens etablering i 1970. Ansøgers vurdering er, på ovenstående grundlag, at aktiviteten ikke påvirker bundvegetation negativ da bevoksningen i området er tilpasset et dynamisk miljø, hvor der naturligt vil opleves sediment ophvirvling i vandsøjlen. Kystdirektoratet vurderer at dynamikken i bypassområdet medfører at sedimentet vil indgå i den naturlige sedimenttransport straks efter placeringen. Den del af de frigivne næringsstoffer, der når at blive optaget af fytoplankton i kystvandområdet vil potentielt kunne påvirke fytoplankton direkte og ålegræs og bunddyr indirekte. Der vil udelukkende ske en midlertidig merbelastning i forbindelse med bypass aktiviteten som maksimalt udføres 1 gang om året i vinterhalvåret eller tidlig forår. Selve aktiviteten vil tage mindre end en uge. Kystdirektoratet vurderer, at en merbelastning under disse forhold (varighed og vandudskiftning) ikke vil påvirke tilstanden for rodfæstede planter og bunddyr negativt. Det tillægges desuden vægt at genplaceringen foregår i vinterhalvåret som er udenfor bundvegetationens vækstsæson. Sedimentet som placeres i bypassområdet fordeles desuden i et jævnt lag inden for området, hvor det i sin transport gennem vandsøjlen vil blive ført med strømmen og igen indgå i sedimenttransporten langs kyststrækningen. I forbindelse med bypass aktiviteten, vil der potentielt set kunne frigives miljøfarlige fremmede stoffer til vandområdet. Der er i forbindelse med sagen indledningsvist foretaget analyser af tilstedeværelsen af miljøfarlige fremmede stoffer. Det er Kystdirektoratets vurdering, at bypass ikke vil hindre målopfyldelse eller forringe den kemiske tilstand. Kystdirektoratet har hertil tillagt det betydning, at sedimentet er vurderet tilstrækkelig uforurenet. Kystdirektoratet har desuden tillagt det betydning, at selve bypass aktiviteten er en videreførelse af sediment som er ophobet som følge af en sejlrende, hvorefter det igen kan indgå i den naturlige sedimentvandring i fjorden. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke vil medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i den forbindelse tillagt det vægt, at bypass-aktiviteten er af begrænset varighed og omfang, hvorfor påvirkningen på havmiljøet alene er midlertidig. Projektområdet ligger i Generel anvendelseszone Natur- og miljøbeskyttelsesområder N61. Formålet med angivelsen af natur- og miljøbeskyttelsesområder er at sikre, at havplanen afspejler de områder som er udlagt til havstrategiområder og Natura 2000-områder eller som er fredede for at sikre beskyttelse af havets natur og miljø Havplanen udgør den overordnede planlægning på havet og angiver de fysiske rammer, inden for hvilke offentlige myndigheder kan meddele tilladelser eller vedtage planer efter anden lovgivning. Om der kan meddeles tilladelse til eller vedtages planer for en bestemt aktivitet inden for et område, der i overensstemmelse med havplanen kan anvendes hertil, afhænger dog fortsat af sektorlovgivningen. Kystdirektoratet vurderer, at projektet ikke er i strid med havplanen. Kystdirektoratet vurderer på ovenstående baggrund endvidere, at de sedimenter der er genplacerede gennem årene, uden tilladelse, kan lovliggøres. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger, herunder de indkomne høringssvar, og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratet bemærker, at denne tilladelse alene vedrører genplacering af havbundsmateriale (bypass). Tilladelse til selve uddybningen og til oprensningsaktiviteten er ikke reguleret i denne afgørelse. Vurderingen af eventuelle kumulative påvirkninger fra oprensningen medtages i nedenstående.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et Natura 2000-områdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres påvirkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område, herunder de udpegede arter og naturtyper, væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det nærmeste marine Natura 2000-område er nr. 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen og Fuglebeskyttelsesområde F43, som dækker dele af Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, beliggende ca. 2 km væk, Bilag IV arten marsvin forekommer i Nordsøen, og er observeret i Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, som området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang, placering og karakter samt at afstanden til nærmeste marine Natura 2000-område er mere end 2 km. Kystdirektoratet vurderer videre, at projektet ikke vil påvirke marsvin, idet deres naturlige udbredelsesområde er uden for fjorden. Det er hertil tillagt betydning, at den lave vanddybde ikke er attraktivt for bilag IV arten. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. at bypass-aktiviteten er af begrænset omfang og varighed, marsvin kan søge væk mens aktiviteten foregår, aktiviteten sker kystnært på lavt vand 0,75 – 1,5 m hvor marsvinene ikke færdes så ofte, samt at arbejdet ikke medfører impulsstøj, som er særligt generende for marsvin.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensyntagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder.

Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Det er Kystdirektoratets vurdering, at bypassaktiviteten ikke vil have nogen skadelige indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at der alene vil ske ophvirvling af sediment, mens sandet bypasses. Ansøger har desuden oplyst, at bypass-aktiviteten sker 1 gang årligt. Eventuelle påvirkninger i forbindelse med bypass-aktiviteten vurderes at være lokale og midlertidige.

Kystdirektoratet har ligeledes vurderet at der er tale om videreførelse af oprensningssediment nedstrøms på kysten, hvormed sedimentet bevares i den naturlige sedimenttransport langs kysten. I den forbindelse er det vægtet, at sedimentet udlægges i et større bypassområde. Sedimentet vurderes derfor at indgå i den naturlige sedimenttransport straks efter udlægningen, hvorfor der ikke sker nogen væsentlig påvirkning af havbunden med sedimentaflejring som følge af aktiviteten. Den ansøgte bypass vurderes derfor ikke at have nogen væsentlig påvirkning af miljøet som helhed i området. Forud for at der kan ske bypass, skal sedimentet oprenses fra Borgmesterhavnens indsejling. Selve oprensningen er ikke reguleret i denne afgørelse, men aktiviteter i forbindelse hermed vurderes ikke at medføre væsentlige kumulative påvirkninger på havmiljøet. Der er ikke kendskab til andre projekter eller aktiviteter, som kan medføre en kumulativ påvirkning. Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer med det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden tre år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år.

Projektbeskrivelse

Borgmesterhavnen og sejlrende er løbende, i god tro, blevet oprenset hen over årene. Kommune er blevet opmærksom på at der ikke foreligger tilladelse til at oprense og at dybden i havn og sejlrende ikke fremgår i Den Danske Havnelods eller på søkort. Derfor ansøges der om hhv. tilladelse til oprensning (bypass) samt en (lovliggørende)tilladelse til uddybning til -1,2 m DVR i havnebassin og sejlrende. (Lovliggørende) tilladelse til uddybning af sejlrende og havnebassin meddeles separat. Oprensning og bypass forventes udført udenfor sejlsæsonen i perioden november til marts, anlægsarbejdet forventes at vare ca. 1 uge.

Figur 1. Område for uddybning markeret med rødt, bypassområde markeret med gult.

For yderligere oplysninger om projektet henvises til ansøgningsmaterialet.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, og Helsingør Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhushusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion og Geodatastyrelsen. Efterfølgende var der tvivl om tydeligheden af at ansøgningsmaterialet indeholdt ansøgning til såvel bypass som uddybning, hvorfor materialet blev sendt i yderlig 2 ugers høring. Den forlængede høring gav ikke anledning til yderligere bemærkninger. Nedenfor gengives de indkomne bemærkninger.

Beredskabsstyrelsen – SIFA skrev den 1. december 2025 bla. følgende: ” (…) Beredskabsstyrelsen har ingen bemærkninger til denne sag, men skal gøre opmærksom på, at ved arbejder på søterritoriet skal bekendtgørelse nr. 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges. (…).”

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skrev den 4. december 2025 følgende:

” Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte. Vi vurderer ikke, at det ansøgte vil berøre aktuelle og eventuelle fremtidige fiskeriinteresser. Vi har derfor ikke bemærkninger til det ansøgte.”

Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 15. december 2025 følgende:

”Etablissement– og Terrænkommandoen har, efter høring af andre myndigheder i Forsvaret, ingen bemærkninger til høringen vedrørende; tilladelse til omplacering af 8.500 m3 havbundsmaterialer fra sejlrende til Borgmesterhavnen i Ringkøbing.”

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) skrev den 8. januar 2026 bla. følgende: ” (…) Ansøger oplyser i ”Væsentlighedsvurdering af påvirkning på Natura 2000- område ved realiseringen af Borgmesterhavnen”, at ”Anlægsarbejdet planlægges udført udenfor sejlsæsonen hvor der er færre både i havnen. Her er de rodfæstede planter mindre aktive hvorved påvirkningen begrænses. Det vurderes derfor ikke at projektet er til hinder for at målene for kvalitetselementerne rodfæstede planter kan opnås.” SGAV gør opmærksom på, at der for det målsatte kystvandområde, Ringkøbing Fjord nr. 132, som berøres af bypass af materialer fra oprensning af sejlrenden, (jf. høringsversionen af genbesøget af Vandområdeplan 2021 – 2027), er fastlagt et miljømål for at ålegræs og anden rodfæstet vegetation skal kunne brede sig ud til mindst 3,1 m’s dybde med mindst 10 % dækning. Der ansøges om tilladelse til at udføre bypass på arealer hvor vanddybden er lavere end 3,1 m. Der ansøges således om bypass af havbundsmateriale på arealer, hvor ålegræs og anden rodfæstet vegetation skal kunne vokse med mindst 10 % dækning. Der mangler derfor en mere konkret og uddybet begrundelse for, at den ansøgte aktivitet ikke vil påvirke den økologiske tilstand negativt. Det fremgår af figur 3 i notat om ”Infauna, vegetation og pejling af bypass område ved indsejlingen til Borgmesterhavnen i Ringkøbing 2025", at der er mere end 10 % dækning med rodfæstet vegetation på store dele af det område, hvor der forventes at blive placeret bypass materialer. SGAV gør opmærksom på, at det betyder, at der vil blive placeret havbundsmateriale oveni et eksisterende bed med rodfæstet vegetation på dybder lavere end miljømålet for rodfæstet vegetation. Dette understøtter, at der potentielt kan være risiko for kvalitetselementet rodfæstet vegetation potentielt kan blive påvirket negativt, jf. ovenstående bemærkning fra SGAV.”

• Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog den 30. januar 2026 følgende bemærkninger:

” (…) Borgmesterhavnen har siden anlæggelsen gennemgået løbende vedligehold. Borgmesterhavnen og en sejlrende hertil er løbende, i god tro, blevet oprenset hen over årene. Der er nu igen behov for at Borgmesterhavnen og sejlrenden hertil bliver oprenset. Ringkøbing-Skjern Kommune er dog blevet gjort opmærksom på at der af Den Danske Havnelods eller søkortet ikke fremgår nogen vanddybder for havnen eller sejlrenden. Derfor er der ansøgt om tilladelse til uddybning og bypass af materialet fra sejlrenden. Materialet fra havnen er der separat søgt om klapning for. Ved de tidligere oprensninger, siden anlæggelsen af havnen i ca. 1970, er materialet fra sejlrenden blevet bypasset i netop det område der nu er søgt om bypass i. Da området på trods af dette er begroet med rodfæstet vegetation som angivet, vurderes denne aktivitet ikke at påvirke udbredelsen negativt. Da vegetationen dermed empirisk enten overlever eller hurtigt genindvandrer. Materialet der ender i sejlrenden, er naturligt aflejret sediment, der flyttes langs med kysten ved sedimentvandring. Der gøres opmærksom på at bypass, for at fungere som bypass, skal foregå inde i den bølgeaktive zone, som dette bypassområde også er placeret i. Dette er for at sedimentet kan transporteres naturligt videre i systemet langs med kysten. Et alternativ til bypass kunne være klapning af materialet. Dette vil dog skulle foregå. udenfor den bølgeaktive zone eller udenfor Ringkøbing fjord. Dette vil betyde at sedimentet tages ud af den naturlige sedimenttransport langs med kysten og dermed vil skabe risiko for at der opstår en utilsigtet erosion længere nedstrøms langs med kysten. Alt i alt vurderes det mest hensigtsmæssig at bypasse sedimentet fra sejlrenden. (…)”

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet jf. kystbeskyttelsesloven
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering jf.

kysthabitatbekendtgørelsen

• afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og

1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love,

som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med Venlig Hilsen

[navn]

[email]

Vedlagt: Bilag 1 – VVM screeningsskema.

Kopi til: Søfartsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissements- og Terræn kommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Helsingør Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen, Dansk Sejlunion og Landsforening for digelag i Danmark. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1 – VVM screeningsskema

Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. k, og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.

VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?