Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (bypass) fra Haverslev Havn sejlrende, Jammerbugt Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at foretage bypass med op til [..] [..] Ansøgningen er håndteret af COWI. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitat- bekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Bypass på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 b, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 b, stk. 2, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter lovens § 16 b. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Denne bekendtgørelse benævnes kysthabitatbekendtgørelsen i det følgende. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k.

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:

• 1. Der må årligt foretages bypass med gennemsnitligt 1.100 m3 (maksimalt 2.500 m3) uforurenet oprenset sediment i henhold til det ansøgte.
• 2. Der må i alt bypasses 11.000 m3 oprensningssediment inden for tilladelsens gyldighedsperiode jf. vilkår 3.
• 3. Tilladelsen udløber med udgangen af 2036.
• 4. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse ske en øgning af mængder, ændringer af placering eller arbejdsmetoderne i forhold til det ansøgte.
• 5. Tilladelsen må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
• 6. Såfremt der dokumenteres skadelige virkninger af den foretagne bypass, forpligter tilladelsens indehaver sig til at ophøre med disse straks.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 7. Den bypassede mængde skal fordeles jævnt inden for de koordinater, som fremgår af tilladelsens projektbeskrivelse. De fartøjer, der udfører bypass, skal være udstyret med elektronisk positioneringsudstyr, hvor positionen løbende registreres. Skibets position skal være tilgængelig via det nationale overvågningssystem for skibsfart: AIS. Senest 5 hverdage før der foretages bypass, skal der til Kystdirektoratet ([email]) fremsendes oplysninger om fartøjets navn og AIS-identifikation (MMSI-nummer). Husk at påføre tilladelsens journalnummer 2025-10994. AIS-udstyret skal til enhver tid være tændt så længde der foretages bypass. Såfremt der sker nedbrud af AIS-udstyret, skal bypass standes og Kystdirektoratet underrettes.
• 8. Der skal senest 1. februar ske en indberetning af det foregående års bypasset mængde til Kystdirektoratet på vedhæftet indberetningsskema. Indberetning skal ske på [email] Husk at påføre tilladelsens journal nummer 2025-10994.
• 9. Tilladelsen eller dele heraf kan af Kystdirektoratet inddrages, såfremt det er påkrævet af hensyn til miljøet eller vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på museumslovens § 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standes. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager indehaveren af tilladelsen for et, i forbindelse med bypass, opstået civilretligt ansvar.

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

I forbindelse med behandling af ansøgninger om genplacering af havbundsmaterialer foretages der en indledende vurdering af, om sedimentet er miljømæssigt egnet til at kunne blive genplaceret i havet. I dette tilfælde er det vurderet, at sedimentet er tilstrækkeligt uforurenet og kan behandles efter kystbeskyttelseslovens regler om bypass og nyttiggørelse. Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der er tale om en videreførelse af sediment på en del af kysten hvor der er stor erosion, hvormed sedimentet bevares i den naturlige sedimenttransport langs kysten, samt at sedimentet anses for at være tilstrækkelig uforurenet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke er væsentlige naturhensyn, som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar. Det er videre vægtet, at sedimentet placeres inden for et bypassområde på 23,45 ha med dynamik, hvorfor sedimentet vurderes at indgå i den naturlige sedimenttransport straks efter placeringen. På den baggrund vurderes det, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af havbunden samt havmiljøet.

Det følger af indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 1 (BEK nr. 797 af 13/06/2023), at blandt andet staten ved administration af lovgivningen i øvrigt skal forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, opfyldelse af de miljømål, der er. Det følger af indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 1 (BEK nr. 797 af 13/06/2023), at blandt andet staten ved administration af lovgivningen i øvrigt skal forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.

Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i projektområdet (Vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak) ringe. Den ringe tilstand er baseret på tilstanden for fytoplankton, rodfæstede planter og bentiske invertebraer som er klassificeret som hhv. ringe, moderat og god. Der kan i forbindelse med bypass aktiviteten blive frigivet en mindre fraktion af kvælstof til vandfasen, hvilket helt lokalt kan medføre en mindre frigivelse af biotilgængeligt kvælstof og dermed en stigning i klorofyl-a niveauet.

Kystdirektoratet vurderer at grundet bypasområdets placering, hvor der er strøm og eksponering for især vestenvinden vil dynamikken i området medfører en vis vandudskiftning. De næringsstoffer der frigives i forbindelse med bypass aktiviteten, vil derfor hurtigt blive transporteret væk fra vandområdet, og blive fortyndet ud i de øvrige vandområder. De næringsstoffer der frigives i forbindelse med bypass aktiviteten vurderes derfor ikke at kunne hindre målopfyldelse eller påvirke fytoplankton i vandområdet. Der vil udelukkende ske en midlertidig merbelastning i forbindelse med bypass aktiviteten som udføres på 10 - 25 dage årligt. Projektet vurderes på baggrund heraf ikke at medføre tilstandsforringelse eller hindring af målopfyldelse for vandområdet.

I den seneste vandområdeplan 2021 – 2027 er tilstanden for fytoplankton fastlagt til ringe økologiske tilstand baseret på en tilstandsværdi på 7,8 μg chl a/l. Grænsen til den nærmeste lavere tilstandsklasse (dårlig) ligger ved 9,7 μg chl a/l. Kystdirektoratet vurderer, at en merbelastning under disse forhold (varighed og vandudskiftning) ikke vil kunne påvirke tilstanden for bunddyr og ålegræs negativt.

I forbindelse med bypass aktiviteten vil der kunne opleves sediment suspension samt aflejring af sediment på havbunden, hvilket potentielt set kan påvirke bunddyr og ålegræs. I den seneste tilstandsvurdering er tilstanden for ålegræs fastlagt til ringe økologisk tilstand baseret på en tilstandsværdi på 2 meter. Grænsen til den nærmeste lavere tilstandsklasse er 1,2 meter. Bentiske invertebrater er fastlagt til moderat økologisk tilstand baseret på tilstandsværdien 0,71 EQR. Grænsen til den nærmeste lavere tilstandsklasse er 0,45 EQR.

Ansøger har i forbindelse med sagen foretaget en hydrodynamisk MIKE 21- modellering der viser en maksimal aflejring på 1 mm efter 31 dage.

Nibe bredning, hvor bypassområdet er beliggende, er stærkt bølgeeksponeret i perioder med kraftig vestenvind. Der er således en markant naturlig resuspension af de finkornede havbundsmaterialer i området, hvor der naturligt vil opleves sediment ophvirvling i vandsøjlen. Sedimentet som fordeles i et jævnt lag i bypassområdet og på minimum 6 m dybde, vil i sin transport gennem vandsøjlen blive ført med strømmen og igen indgå i sedimenttransporten langs kyststrækningen. Aktiviteten vurderes således ikke at påvirke bundfauna eller flora negativt da udskygningsforholdene ikke vil være kritiske og fordi bundfauna og flora vurderes at være tilpasset et dynamisk miljø. Ansøger har desuden redegjort for at modelleringen viser at middelkoncentrationen for suspenderet stof maksimalt ligger på 2-10 mg/L for bypassområderne I meget små områder vil maksimumkoncentrationer, dog ligger mellem 100- 500 mg/L og over 500 mg/L. Disse koncentrationer vil kun forekomme i nærheden af fartøjet og vil falde hurtigt, efter at bypass er afsluttet. Bypass aktiviteten forventes at vare 10 - 25 dage.

På ovenstående grundlag vurderes det, at bundfauna eller flora ikke vil blive påvirket af suspenderet sediment og at bypass derfor ikke vil forhindre, at målsætningerne om god økologisk tilstand mht. bundfauna og flora kan opretholdes. Med en kort lysdæmpning og en minimal aflejring vil påvirkningen ikke udgøre en forringelse eller hindre, at fastsatte miljømål om god økologisk tilstand for vandområdet opnås.

Kystdirektoratet har hertil tillagt det betydning at dynamikken i området, medfører en naturlig sedimentophvirvlingen i vandområdet, hvorfor sedimentet fra bypass aktiviteten hurtigt vil indgå i den naturlige sedimenttransport. På ovenstående grundlag er det Kystdirektoratets vurdering, at aktiviteten ikke vil medføre en tilstandsforringelse for hverken de biologiske kvalitetselementer klorofyl a, rodfæstede planter og bentiske invertebraer.

I forbindelse med bypass aktiviteten, vil der potentielt set kunne frigives miljøfarlige fremmede stoffer til vandområdet. Der er i forbindelse med sagen indledningsvist foretaget analyser af tilstedeværelsen af miljøfarlige fremmede stoffer. Ifølge basisanalysen for vandområdeplanerne 2021-2027, er vandområdet i ikke-god kemisk tilstand grundet overskridelse af bly, nikkel, kviksølv og cadmium i biota (EU prioriterede stoffer). Ansøger har udført en modellering og vurdering af koncentrationen af miljø fremmede stoffer der frigives fra sediment til vandfasen i forbindelse med bypassaktiviteten, ud fra analyser af sedimentet fra sejlrenden. Ud fra modelleringen vurderes, at de påvirkninger på vandmiljøet som bypassaktiviteten medfører, ikke udgør en forringelse eller hindrer, at fastsatte miljømål om god kemisk tilstand opretholdes

Det er Kystdirektoratets vurdering, at bypass ikke vil hindre målopfyldelse eller forringe den kemiske tilstand. Kystdirektoratet har hertil tillagt det betydning, at sedimentet er vurderet tilstrækkelig uforurenet. Kystdirektoratet har desuden tillagt det betydning, at selve bypass aktiviteten er en videreførelse af sediment, som er ophobet, som følge af en hård konstruktion (havneanlæg), hvorefter det igen kan indgå i den naturlige sedimentvandring langs kysten.

I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke vil medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i den forbindelse tillagt det vægt, at bypass-aktiviteten er af begrænset varighed og omfang, hvorfor påvirkningen på havmiljøet alene er midlertidig.

Projektområdet ligger i Danmarks Havplan i Natur- og miljøbeskyttelsesområde N41. Formålet med angivelsen af natur- og miljøbeskyttelsesområder er at sikre, at havplanen afspejler de områder som er udlagt til havstrategiområder og Natura 2000-områder eller som er fredede for at sikre beskyttelse af havets natur og miljø. Udlægningen medfører ingen begrænsning af gældende regler om natur- og miljøbeskyttelse. Kystdirektoratet vurderer derfor, at projektet ikke er i strid med havplanen. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger, herunder de indkomne høringssvar, og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratet bemærker, at denne tilladelse alene vedrører genplacering af havbundsmateriale (bypass). Selve oprensningen er ikke reguleret i denne afgørelse. Vurderingen af eventuelle kumulative påvirkninger fra oprensningen medtages i nedenstående.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et Natura 2000-områdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres påvirkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område, herunder de udpegede arter og naturtyper, væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.

Bypass området er placeret i den vestligste del af det marine Natura 2000- område nr. 15 ”Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal” og inkluderer fuglebeskyttelsesområde F1 Ulvedybet og Nibe Bredning.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 15 (H15) Nibe

Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal er følgende:

Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 (F1) er følgende

Ansøger har i forbindelse med sagen udarbejdet en væsentlighedsvurdering, med afgrænsning, således at habitatnaturtyper og habitatarter, som ikke påvirkes direkte eller indirekte er udeladt. Bypass området er placeret i den marine naturtype bugt (1160) og selvom ålegræs kan forekomme, er naturtypen domineret af blød siltet bund. Nærmeste anden naturtype er sandbanke (1110). Sandbankerne ligger meget lavvandet med en dybde på kun 1-6 m. Faunadækningen på sandbankerne ligger mellem 1-10% og består af blåmuslinger, strandsnegle, søanemone med flere. Af makroalger er der registreret plysalge, løs søsalat og buskformede rødalger samt ålegræs. Dækningsgraden varierer mellem 2-40% med højeste dækningsgrader de steder, der blev fundet ålegræs ifølge basisanalysen (Miljøstyrelsen, 2021) og mellem 5-10% ifølge kortlægningen udført af ansøger med ROV. Det er Kystdirektoratets vurdering, at bypass aktiviteten ikke vil have væsentlig negativ påvirkning på habitatnaturtypen bugt og sandbanke idet sedimentet straks vil indgå i den naturlige sedimenttransport. Af arter på udpegningsgrundlaget med tilknytning til det marine er odder og spættet sæl. Bypassaktiviteten forgår i et område i Limfjorden, hvor der ifølge Arter.dk (2025) kun har været sporadiske observationer af odder. Projektet vil medføre begrænset undervandsstøj og ingen impulsstøj. Endvidere er bypassområdet ved Vår Enge vurderet ikke egnet yngle -og rasteområder for odder, idet odderen foretrækker uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområder med gode skjulesteder i form af tæt vegetation. Endvidere er oddere nataktive og eftersom bypassaktiviteten foregår i dagtimer i vinterhalvåret vil oddernes potentielle fødesøgning i området ikke blive påvirket. Der er observeret spættet sæl nær Haverslev Havn. Studier af adfærdsændringer har vist at sæler generelt ikke reagerer på fartøjer i afstande på over 200 m (Richardson & Greene,1995), hvorfor den øgede forekomst af oprensningsskibe i op til to uger årligt, ikke betragtes som værende af betydning for spættet sæl, idet området i forvejen besejles af færger på timedrift mm. Hvad angår fødesøgning og fouragering har spættet sæl gode mulighed for fødesøgning andre steder i Limfjorden end ved projektområdet, hvor sedimentfaner forventes at kunne forekomme i begrænset mængder i en kortvarig periode. På baggrund af ovenstående er det Kystdirektoratets vurdering at der ikke vil være væsentlige påvirkninger ved bypass af sediment fra Haverslev Havn sejlrende på hverken odder eller spættet sæl. De trækkende og overvintrende fugle i Natura 2000-området N15 er fleksible i deres opholdssteder og er derfor ikke afhængige af enkelte områder for at opretholde en gunstig bevaringsstatus. Forstyrrelser fra oprensningsfartøjerne vil være lokale og kortvarige, og fuglene kan let flytte til nærliggende områder i denne periode. Bypassaktiviteterne er begrænset til små, lokaliserede områder, uden risiko for sediment- eller forureningsspredning udenfor sejlrenderne, hvilket sikrer, at fuglenes fødegrundlag ikke påvirkes væsentligt. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området, eller være i konflikt med områdets målsætninger. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, som området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet vurderer videre, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV arten odder, samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. at bypass-aktiviteten er af begrænset omfang (en uge årligt i vinterhalvåret) og placering (i den bølgeaktive zone). Desuden tillægges det betydning at sedimentet spredes jævnt over hele bypass arealet, at området i forvejen har en betydelig skibstrafik samt at arbejdet udføres udenfor ynglesæson og ikke medfører impulsstøj. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger, herunder de indkomne høringssvar, og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensyntagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder.

Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Det er Kystdirektoratets vurdering, at bypassaktiviteten ikke vil have nogen skadelige indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at der alene vil ske ophvirvling af sediment, mens sandet bypasses. Ansøger har desuden oplyst, at bypass-aktiviteten sker over 10-25 dage en gang årligt. Eventuelle påvirkninger i forbindelse med bypass-aktiviteten vurderes at være lokale og midlertidige.

Kystdirektoratet har ligeledes vurderet at der er tale om videreførelse af oprensningssediment opstrøms på kysten, hvormed sedimentet bevares i den naturlige sedimenttransport langs kysten. I den forbindelse er det vægtet, at sedimentet udlægges i et stort bypassområde. Sedimentet vurderes derfor at indgå i den naturlige sedimenttransport straks efter udlægningen, hvorfor der ikke sker nogen væsentlig påvirkning af havbunden med sedimentaflejring som følge af aktiviteten. Den ansøgte bypass vurderes derfor ikke at have nogen væsentlig påvirkning af miljøet som helhed i området, og der kun sjældent vil være overlappende aktiviteter.

Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer med det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden tre år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år.

Projektbeskrivelse

For at sikre dybdeangivelsen på 2 m i Haverslev Havn sejlrende, søges om oprensning af 11.000 m3 sediment over 10 år.

Der må årligt bypasses maksimalt 2500 m3 sediment indenfor bypass- området. Til oprensning af sedimentet i sejlrenden (markeret med rødt på ovenstående figur) anvendes et fartøj med påmonteret gravemaskine, som efterfølgende sejler til bypass-pladsen Vår Enge (markeret med blåt på ovenstående figur). Koordinaterne for bypass området ses i nedenstående tabel.

No

ETRS89

WGS84

X Y Øst Nord 1 527711 6319753 9° 27' 23" 57° 1' 13" 2 528295 6319785 9° 27' 58" 57° 1' 15" 3 528630 6319821 9° 28' 18" 57° 1' 16" 4 528953 6319857 9° 28' 37" 57° 1' 17" 5 528964 6319708 9° 28' 38" 57° 1' 12" 6 528619 6319664 9° 28' 17" 57° 1' 11" 7 528144 6319622 9° 27' 49" 57° 1' 9" 8 527576 6319611 9° 27' 15" 57° 1' 9" 9 527375 6319615 9° 27' 3" 57° 1' 9" [telefon] 6319746 9° 27' 3" 57° 1' 13"

Skibet arbejder ved højvande i op til 11 timer i døgnet, hvis vejret tillader det. Det tager ca. 2 timer og et kvarter at laste fartøjet, sejle til bypass- pladsen, bypasse sedimentet og sejle retur til oprensningsområdet. Bypassområdet omfatter et areal på ca. 23,45 ha, og har en minimumsdybde på 6 meter.

For yderlig oplysning henvises til ansøgningsmaterialet.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Jammerbugt Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforening for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen - Havplan skrev den 19. september 2025 følgende:

”Havplansekretariatet har ingen bemærkninger til høringen”.

Beredskabsstyrelsen skrev den 29. september 2025 bla.:

”Sikre Farvande har ingen sejladssikkerhedsmæssige indsigelser til klapsagen. Sikre Farvande har følgende bemærkninger:

• Bypass området har en minimumsdybde angivet i søkortet, i forhold til middelvandstand (DVR-90), som skal overholdes under og efter arbejdets udførelse.
• Såfremt afmærkninger ønskes flyttet ifm. arbejdet, skal Sikre Farvande modtage en ansøgning herom.
• Uddybningen må ikke gribe forstyrrende ind i skibsfarten der følger sejlrenden ved uddybningsområdet.
• BEK nr. 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande, skal følges ifm. arbejdet.
• Vurderingsskema for vurdering af sejladssikkerheden ved arbejder til søs kan anvendes i relevant omfang. (…).”

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 20. oktober 2025 bl.a. følgende: ”Høringssvar for Kystvande vedr. bypass af sejlrendesediment Haverslev Havn, Jammerbugt Kommune.” Ad 1) (…) ”Det fremgår af bilag B, at ”På baggrund af at der ikke sker en tilførsel af kvælstof og fosfor, vurderes der at projektet ikke vil hindre målopfyldelse i vandområdet”. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) gør opmærksom på, at enhver tilførsel og/eller frigivelse af kvælstof som følge af projektaktiviteter er at betragte som en øget kvælstofbelastning på det konkrete kystvandområde. Ad. 2). SGAV gør også opmærksom på, at selvom øgede koncentrationer af suspenderet sediment som følge af projektaktiviteterne kan befinde sig inden for rammerne af naturligt forekommende koncentrationer af suspenderet sediment, skal øgede koncentrationer af suspenderet sediment som følge af projektaktiviteterne betragtes som en yderligere suspension og dermed vurderes som en forøgelse af det suspenderede materiale.”

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skrev den 16. oktober 2025 følgende:

”Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte og også sendt dette i høring hos relevante foreninger/fiskere. Vi har ikke modtaget svar på denne høring, og vi vurderer heller ikke, at det ansøgte vil berøre eventuelle fremtidige fiskeriinteresser. Vi har derfor ikke bemærkninger til det ansøgte.”

Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 8. oktober 2025 følgende:

”Etablissement– og Terrænkommandoen har, efter høring af andre myndigheder i Forsvaret, ingen bemærkninger til høringen vedrørende; bypass af sejlrendesediment i Haverslev Havn.”

• Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog den
• 12. november 2025 følgende bemærkninger:

COWIs kommentar på vegne af Jammerbugt kommune til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Ad 1): Da der oprenses og bypasses i samme vandområde vil der ikke blive tilført kvælstof eller fosfor fra ét vandområde til et andet vandområde. Dermed er der ikke tale om tilførsel af kvælstof og fosfor. Derimod kan der blive frigivet kvælstof og fosfor som følge af projektaktiviteterne. Af Vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse miljøfarlige forurenende stoffer til overfladevand og havområder med ofte stillede spørgsmål og svar, VEJ nr. 9183 af 11/03/2024 fremgår: ”Ved vurdering af, om en beregnet stigning i koncentrationen vil være målbar, kan miljømyndigheden tage udgangspunkt i, hvad der kan måles med de ved overvågning af overfladevand almindeligt anvendte analysemetoder, der opfylder kravene til analysemetoder for kemisk analyse og kontrol ved overvågning af overfladevand, sediment og biota, som fastsat i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger. Målbarhed er defineret som, ”Et nærmere angivet multiplum af detektionsgrænsen ved en koncentration af parameter, som med rimelighed kan bestemmes med et acceptabelt niveau af nøjagtighed og præcision. Kvantifikationsgrænsen kan bestemmes med en passende standard eller prøve og kan beregnes ud fra det laveste kalibreringspunkt på kalibreringskurven, ekskl. Blindprøven… Kvantifikationsgrænsen er i denne bekendtgørelse defineret som 3 gange detektionsgrænsen…”.

For marint vand er detektionsgrænsen 0,02 mg N/l og 0,003 mg P/l. Det betyder, at koncentrationerne skal være over 0,02*1000*3 = 60 μg N /l 0,003*1000*3 = 9 μg P /l I forbindelse med ansøgning om bypass er der foretaget en modellering der viser frigivelsen af Total N og Total P.

Figur 1 Figuren viser middelkoncentration (øverst) og maksimumkoncentration (nederst) for kvælstof.

Figur 1 viser, at den maksimale frigivelse af total N generelt ligger under 12 μg/l, men ligger på >12 μg/l i meget små områder. Koncentrationerne i hele vandområdet ligger under 60 μg N /l, og er dermed ikke målbare. Det fremgår ligeledes af figuren, at den højeste middelkoncentration for frigivet kvælstof ligger på 0,6 μg/l, som således heller ikke er målbar. Figur 2 viser, at den maksimale frigivelse af fosfor generelt ligger under 6 μg/l, men ligger på 6-12 μg/l og >12 μg/l i meget små områder i et kort tidsrum (vurderet til maksimal 17 timer). Det fremgår ligeledes af figuren, at den højeste middelkoncentration for frigivet fosfor ligger på 0,2 μg/l for oprensnings- og bypass-aktiviteterne i Haverslev, og denne middelkoncentration er dermed ikke målbar.”

Figur 2 Figuren viser middelkoncentration (øverst) og maksimumkoncentration (nederst) for fosfor.

Ud fra ovenstående beregninger samt betragtninger vurderes det, at bypass i vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak, ikke vil hindre målopfyldelse for kvælstof og fosfor, hvor der er et indsatsbehov. Dette skyldes, at koncentrations-stigningen i vandområdet ikke er målbart.

COWIs kommentar på vegne af Jammerbugt kommune til Ad 2): COWI er enige i SGAVs bemærkning om at øgede koncentrationer af suspenderet sediment, som følge af projektaktiviteterne, betragtes som en yderligere turbiditet og dermed vurderes som en forøgelse af det suspenderede materiale i vandfasen, selvom disse koncentrationer kan befinde sig inden for rammerne af naturligt forekommende koncentrationer af suspenderet sediment. COWI har i kap. 10 i bilag A skrevet: ”Det vurderes, at kumulative effekter af oprensning og bypass/klapning i de nævnte projekter ikke vil have en væsentlig påvirkning på arter og habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget, da den naturlige sedimenttransport i Limfjorden er relativ høj og der løbende er gennemsejling af selve sejlrenden af forskellige fartøjer”. COWI medgiver at ovenstående kan ses som, at der konkluderes, at kumulative effekter er ubetydelige, da de er inden for rammerne af den naturlige suspenderede sedimenttransport. For ovenstående afsnit er der ment, at påvirkningerne af kumulative effekter af oprensning og bypass/klapning vil være så lille, at den vurderes at være ubetydelig, både i sig selv som sammen med andre projekter i nærheden og dermed ikke have en væsentlig påvirkning på arter og habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
• afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen [navn]

[email]

Bilag 1 - VVM screeningsskema

Kopi: Rådgiver, Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Jammerbugt Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforening for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion og Geodatastyrelsen.

Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1 - VVM screeningsskema

Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. k, og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.

VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?

Ja Nej Bemærkninger

1. Projektets karakteristika:

Dimensioner

X Ansøgningen omhandler oprensning og bypass af sediment fra sejlrenden til Haverslev Havn. Der søges om tilladelse til at oprense en maksimal årlig mængde på 2.500 m³ (gennemsnitlig 1.100 m3) og i alt 11.000 m³ i tilladelsens gyldighedsperiode på 10 år. Til oprensningen anvendes et specialiseret fartøj med en påmonteret gravemaskine. Materialet genplaceres i bypassområdet Vår Enge. Bypass-området er ca. 23,45 ha. Det er Kystdirektoratets vurdering, at bypassaktiviteten ikke vil have nogen skadelige indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at der alene vil ske ophvirvling af sediment, mens sandet bypasses. Ansøger har desuden oplyst, at bypass-aktiviteten sker 10-25 dage årligt. Eventuelle påvirkninger i forbindelse med bypass-aktiviteten vurderes at være lokale og midlertidige. Kumulation med andre projekter

X Jammerbugt Kommune søger desuden om tilladelse til oprensning og bypass af sediment fra sejlrenden til Attrup Havn. Der ansøges om at anvende det samme bypassområde som i nærværende ansøgning med oprensning af gennemsnitligt 2000 m³ årligt og 20.000 m³ i alt i løbet af en 10-årig gyldighedsperiode. Derudover oprenses årligt maksimalt 100.000 m³ sediment fra Aggersundbroen til Vår Enge (Marbjerg Løb og Bejstrup Løb). Der er tale om en aktivitet tæt på bypassområdet, hvorfor der kan forekommen en ekstra mængde suspenderet sediment hvis oprensningen sker samtidig. Anvendelse af naturressourcer

X I forbindelse med projektet vil der ikke blive benyttet naturressourcer, da projektet omhandler oprensning og bypass af sediment fra sejlrenden, som primært består af silt og fint sand. Det vurderes, at projektet ikke vil have en væsentlig indvirkning på vandforbruget eller biodiversiteten i området. Affaldsproduktion

X Sedimentet er vurderet tilstrækkeligt uforurenet til at blive genplaceret på søterritoriet. Oprensningen og den efterfølgende bypass forventes ikke at generere væsentlig affaldsproduktion. Eventuel dagrenovation fra oprensningsarbejdet håndteres i overensstemmelse med Jammerbugt Kommunes affaldsregulativ. Forurening og gener

X Der forventes støj fra oprensningsfartøjet i forbindelse med transport til bypassområdet såvel over som undervands. Undervandsstøj fra oprensningsfartøjet karakteriseres ikke som impulsstøj. Projektet finder sted over en begrænset periode på maksimalt 10 - 25 dage om året Bypassområdet er beliggende, hvor støj fra sejlaktiviteter allerede er en del af den lokale lydkulisse. Derfor vurderes påvirkningen at være minimal, med kun lokale og kortvarige støjgener.

Risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

X Anlægsfasen anses som almindeligt anlægsarbejde med det normale risici, der må forventes ved den slags anlægsarbejde.

2. Projekters placering - den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projektet, skal tages i betragtning, navnlig:

• nuværende arealanvendelse

X Der er tale om et åbent havareal, der benyttes til alm besejling og bypassplads. Det er ikke kendskab til sårbare områder. Det vurderes, at projektet ikke vil være i konflikt med gældende arealanvendelse i området.

-naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området

X Det vurderes, at der ikke er naturressourcer i området, som vil blive væsentligt negativt påvirket af projektet. I den forbindelse er det tillagt vægt, at der er tale om videreførelse af sediment, som er ophobet i forbindelse med et havneanlægs tilstedeværelse.

• det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder:

a) vådområder

Ikke relevant

b) kystområder

X Bypass-området er beliggende ca. 30 min sejlads fra Haverslev Havn sejlrende, på søterritoriet.

c) bjerg- og skovområder

Ikke relevant

d) reservater og naturparker

X Bypassområdet ligger i Nibe- og Gjøl Bredning Vildtreservat, et reservat for trækfugle. I dette område er det forbudt at udøve jagt eller på anden måde forårsage skade på, indfange eller forjage pattedyr og fugle.

Det forventes, at projektet ikke vil have en væsentlig indvirkning på Nibe- og Gjøl Bredning Vildtreservat, da de forventede påvirkninger vurderes at være minimale og vil være lokale og kortvarige. Projektet vil ikke involvere indfangning eller forjagelse af pattedyr og fugle; dog kan disse midlertidigt blive fortrængt fra projektområdet under oprensning og bypass. Det er dog forventet, at de vil vende tilbage til området, når projektet er gennemført.

e) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; særligt beskyttede områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 79/409/EØF og 92/43/ EØF

X Projektet er beliggende i det marine Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Kystdirektoratet vurderer, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, som området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang, placering og karakter. Kystdirektoratet vurderer videre, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV arten odder, samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. at bypassområdet ikke udgør egnede yngle- eller rasteområder, bypass-aktivitetens begrænsede omfang og varighed, samt at arbejdet ikke medfører impulsstøj.

f) områder, hvor de i fællesskabslovgivningen fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet

X Projektet vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøkvaliteten i området i forhold til eksisterende forhold. Dette vurderes bl.a. på baggrund af, at det ansøgte projekt ikke medfører væsentlig forøget anvendelse.

g) tætbefolkede områder

X Bypass-aktiviteten foregår i et område hvor der i forvejen er en del skibstrafik. Det vurderes på baggrund heraf, at projektet ikke vil medføre øgede støjgener, eller øvrige gener.

h) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt.

X Slots- og Kulturstyrelsen har ikke haft bemærkninger til det påtænkte arbejde.