Afslag til skovrejsning og vildthegn

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at foretage skovrejsning og opsætte et midlertidigt vildthegn inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Skive Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Proviido ansøger på vegne af ejer om dispensation til at foretage skovrejsning og opsætte vildthegn på ejendommen [matrikel], [adresse] i Skive Kommune. Ejendommen er i BBR noteret som landbrug. Matriklen er 8,36 ha, hvor af ca. 2,6 ha er omfattet af strandbeskyttelse.

På figur 1 ses et kort over den ansøgte matrikel og det omkringliggende område.

Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer den ansøgte matrikel.

Af ansøgningen fremgår det, at der ansøges om en skovrejsning på 7,44 ha, hvoraf 1,73 ha er inden for strandbeskyttelseslinjen. Beplantningen vil bestå af en blanding af løv- og nåletræer samt buske og mindre træer. Yderkanten omkring skoven beplantes med skovbryn, bestående af hjemmehørende arter af buske og mindre træer. Ansøgningen er begrundet med at forøge ejendommens handels- og naturværdi, reduceret udledning af næringsstoffer og pesticider til vandmiljøet og dermed reducere udvaskning til grundvand. Det fremgår også af ansøgningen, at der ansøges om opsætning af et midlertidigt vildthegn i 10 år.

På figur 2 ses et tilsendt kort over det ansøgte skovrejsningsområde.

På figur 3 ses et skråfoto af det ansøgte skovrejsningsområde.

På figur 4 ses et billede af det ansøgte område fra Google street view fra [adresse].

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Det ansøgte område hvor der ønskes at foretage skovrejsning med strandbeskyttelsen påtegnet.

Fig. 3. Skråfoto 2025 af den ansøgte placering for skovrejsning.

Fig. 4. Billede fra google street view fra [adresse], hvor man ser det ansøgte skovrejsningsområde fra syd mod nord.

Ansøger oplyser følgende:

” Projektbeskrivelse

Der henvises til vedlagte kortbilag. Der etableres skov indenfor et samlet areal på ca. 7,44 ha. Der søges tilskud til privat skovrejsning, hvorfor der under forudsætning af at tilskuddet opnås, vil blive pålagt fredskovspligt. Under forudsætning af, at der opnås tilskud til skovrejsning, forventes det, at skoven bliver plantet i foråret 2027. Skoven vil bestå af en divers blanding af løv- og nåletræer samt buske og mindre træer. Hvad angår fordelingen mellem løv og nål ved skovrejsning, vil skoven overholde reglerne for fredskovspålæggelse. Skoven etableres uden reolpløjning, dvs. jorden pløjes med almindelig landbrugsplov, forud for plantning. Der holdes mindst 10m. afstand til NBL §3-områder. Yderkanten omkring skoven beplantes med skovbryn, bestående af buske og mindre træer jf. reglerne for fredskovspålæggelse. Dette vil skabe en naturlig overgang mellem de eksisterende bevoksninger eller åbne arealer, og den fremtidige skov. Skovbrynene vil bestå af hjemmehørende arter, som i fremtiden kan bidrage med levesteder og spredningsveje for flora og fauna. Der sættes et mindst 140 cm højt vildthegn, der kan forventes at stå i op til ti år efter plantning.

Begrundelse

Der søges om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen indenfor et areal på 1,73 hektar i den sydlige ende af det samlede skovrejsningsprojekt på 7,44 hektar. Det vurderes at tilplantning af de 1,73 hektar, der er beliggende indenfor strandbeskyttelseslinjen, ikke vil påvirke de nærliggende ejendommes udsigt til kysten, hvis det resterende skovrejsningsprojekt realiseres. Derudover bemærkes det, at der i dag er andre beplantninger og terræn, der vanskeliggør udsigten til kysten fra de bagvedliggende ejendomme. Det vurderes at skovrejsningen vil forøge de nærliggende ejendommes handels- og naturværdi. Dertil formodes en ikke-ubetydelig positiv miljøeffekt, da projektet vil medføre en konvertering af intensivt drevne landbrugsarealer, til skov. Skovrejsningen vil medføre reduceret udledning af næringsstoffer og pesticider til det lokale vandmiljø, såvel som det kystvand, området er opland til. Ligeledes vil skovrejsningen medføre reduceret udvaskning til grundvandet, hvilket må formodes at gavne kvaliteten af områdets drikkevand.

Sammenfattende vurderes det, at skovrejsningsprojektet ikke vil tilsidesætte de landskabelige eller naturmæssige hensyn, som strandbeskyttelseslinjen skal varetage. Tværtimod vil projektet bidrage til en forbedring af både kystmiljøet og den lokale biodiversitet uden at udsigten fra de nærliggende ejendomme påvirkes mere end den vil blive af det resterende projekt. Skovrejsningen vil bidrage til regeringens mål om at der rejses 250.000 hektar ny skov inden 2045”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 221, Risum Enge og Selde Vig) ligger ca. 1,3 km mod syd. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 221. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 12 beliggende i Natura 2000-område nr. 16, Løgstør Bredning. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 6.

Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områderne ses i bilag 3.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen.

Naturbeskyttelseslovens §15, stk. 1, skriver: ”Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af de arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, jf. stk. 2. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.”

Formålet med bestemmelsen er at sikre friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand.

Det fremgår af forarbejderne til ”Kystloven” fra 1994 (191/1993), at bestemmelsens forbud mod tilplantning forventes administreret således, at der kan forventes dispensation til skovtilplantning med naturligt hjemmehørende løvtræarter i det omfang, det ikke er i strid med konkrete, kystlandskabelige hensyn. Derudover fremgår der i øvrigt af udvalgsbemærkningen, at den lempeligere praksis for skovrejsning er forudsat at tilplantningen sker landværts eksisterende skovstrækninger eller i områder med en lukket karakter grundet eksisterende læhegn, skov eller bebyggelse.

Kystdirektoratet finder, at den ansøgte skovtilplantning vil medføre en uheldig påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet som i dag fremstår meget åbent. Området er karakteriseret med dyrkede marker, med enkeltstående og mindre bevoksninger, hvilket giver et godt udkig over landskabet. Den ansøgte skovrejsning, der ønskes placeret i et område uden yderligere skov og større beplantninger, vil medføre en betydelig påvirkning af oplevelsen af kystlandskabet i området, da beplantningen vil give området en lukket karakter.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne.

Det er efter Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte strider mod konkrete, kystlandskabelige hensyn i området. En skovrejsning vil ændre karakteren af landskabet i en betydelig negativ grad. Kystdirektoratet bemærker, at strandbeskyttelseslinjen også skal tage hensyn til de bagvedliggende arealer. Der er i vurderingen lagt vægt på, at en dispensation i dette tilfælde vil medføre en uønsket præcedenseffekt.

Kystdirektoratet har derudover lagt vægt på, at en dispensation i dette tilfælde vil medføre en uønsket præcedenseffekt. Hvilket er i overensstemmelse med afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet af 15. februar 2022, sagsnr. 21/12909. I denne afgørelse har nævnet lagt vægt på, at området opleves som et åbent kystlandskab med overvejende dyrkede marker, og at foretage skovrejsning vil ændre karakteren af landskabet i en betydelig negativ retning i strid med formålet med strandbeskyttelseslinjen. Nævnet har derudover lagt vægt på, at der kan tilplantes uden for strandbeskyttelseslinjen, og at den landskabelige vurdering må tage udgangspunkt i den aktuelle tilstand af området.

Inden for strandbeskyttelseslinjen fremgår der et hegningsforbud, dette omfatter både levende og faste hegn. Kystdirektoratets administrative praksis for hegning administreres meget restriktiv og som altovervejende hovedregel gives der ikke dispensation af opførelse af hegn.

I den konkrete sag er der tale om etablering af midlertidigt vildthegn, som ønskes opført for at beskytte træerne.

Kystdirektoratet finder ikke, at der er tale om et særligt tilfælde, som kan begrunde, at der imod praksis meddeles dispensation til hegning på den pågældende ejendom. Det er indgået i vurderingen, at Kystdirektoratet ikke finder, at der kan meddeles dispensation til den ansøgte skovrejsning, hvorfor vildthegnet ikke har nogen funktion inden for strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til skovrejsning og opsætning af vildthegn.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områderne

Afgørelsen er også sendt til:

•

• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Skive-Salling, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Skive, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områderne nr. 221, Risum Enge og Selde Vig og nr. 16, Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.