Søg Strandbeskyttelse Aarhus Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

2025-14392 Dispensation til kvashegn og trappe

Afgjort 7. juli 2026 · Journalnummer 2025-14392 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

I forbindelse med renovering af en park i en ny bydel ved kysten i Aarhus Kommune søgte ejerens arkitektrådgiver om dispensation til nye stier, bænke og affaldsspande, udbedring af eksisterende stensætninger og trapper, en ny trappe, en ny bøgehæk og et nyt kvashegn inden for strandbeskyttelseslinjen. Arealet blev delvist omfattet af linjen ved den generelle udvidelse i 2002 og har været anvendt som park siden mindst 1902. Kystdirektoratet fandt, at stier, bænke, affaldsspande, udbedring af stensætninger og trapper samt hækken er mindre tilstandsændringer som led i sædvanlig drift af en lovligt eksisterende park og derfor ikke kræver dispensation. Den nye trappe og kvashegnet kræver dispensation, men direktoratet fandt, at der var tale om et særligt tilfælde, og gav dispensation med vægt på, at området er præget af markant aktivitet, at trappen er indpasset i terrænet og ikke fremtræder markant, og at kvashegnet erstatter et mindre eksisterende hegn uden nævneværdig negativ påvirkning af kystlandskabet.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Ukendt
Strandbeskyttelseszone
Den udvidede zone (100 til 300 m)
Synlighed
Delvist synlig
Lovgrundlag
Naturbeskyttelseslovens § 65 b, Naturbeskyttelseslovens § 15

Hvad blev der søgt om

AndetBeplantningHegn

Praksisflag

  • Særligt tilfælde anerkendt (ja)
  • Vilkår stillet (nej)
  • Genoptaget sag (nej)

11 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, "mindre end lidt"-praksis, harmoni som begrundelse, energi som begrundelse, tilgængelighed som begrundelse, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
  • Begrænset omfang
  • Erstatter eksisterende
  • Lovligt eksisterende forhold
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 14392 
[..]
Den 7. juli 2026 
[..]
[..]
[..]
 
 
Ansøgning 
Der er på vegne af ejer søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til 
kvashegn, trapper, stier, beplantning, bænke og affaldsspande inden for 
strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [postnr by], i Aarhus Kommune. 
 
Forhold der ikke er dispensationskrævende 
Kystdirektoratet finder ikke, at de ansøgte stier, bænke, affaldsspande, udbedring 
af eksisterende stensætninger og trapper samt plantning af den nye hæk inde i 
selve parken er dispensationskrævende, se begrundelsesafsnittet. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf.  
§ 15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
I forbindelse med renovering og fornyelse af en park i Bindesbøll byen i Aarhus 
(beliggende [matrikel]) er der ansøgt om flere 
tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, se figur 1.  
 
 
Fig. 1. Oversigtskort. Den røde prik markerer matrikel 6p Vejlby By, Risskov.  Det 
strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur (umatrikulerede arealer ud til 
kysten er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De sorte streger 
markerer de vejledende matrikelskel. 
 
Matrikel 6p Vejlby By, Risskov er beliggende foran det tidligere psykiatrisk 
hospital, som er blevet omdannet til en ny bydel – Bindesbøll Byen. Matriklen blev 
delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen den 2. september 2002 i forbindelse 
med den generelle udvidelse af strandbeskyttelseslinjen i hele landet. 
 
Det følger af fremsendte oversigtsplaner, at matriklen i hvert fald siden 1902 har 
været anvendt som park. 
 
Det fremgår af ansøgningen, at der søges om dispensation til følgende forhold:  
- 
Etablering af nye stier 
- 
Opsætning af nye bænke og affaldsspande 
- 
Udbedring af eksisterende stensætninger 
- 
Udbedring af eksisterende trapper 
- 
Etablering af ny trappe 
- 
Plantning af ny bøgehæk 
- 
Etablering af nyt kvashegn 
 
Figur 2 viser placeringen af de ansøgte forhold. 
 

 
 
3 
 
Figur 2. Oversigtskort fra ansøgningen, der viser de ansøgte ændringer.  
 
I bilag 3 er der en nærmere beskrivelse af de ansøgte forhold. 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 233, Brabrand Sø med omgivelser) ligger 
ca. 7 km mod sydvest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 233.  
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 4. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området samt at 
der er tale om en egentlig park. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets 
vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder 
og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov 
for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 

 
 
4 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles 
dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis 
særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, 
som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en 
dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål. 
 
Ved arealer, der lovligt anvendes til kirkegård, idrætsanlæg eller park, kræver de 
mindre tilstandsændringer, der er led i den sædvanlige drift til opretholdelse af 
arealets funktion, f.eks. plantning af træer og buske, anlæg af stier og opstilling af 
bænke, ikke dispensation fra strandbeskyttelsen. Denne afgrænsning af forbuddet 
gælder ikke for opførelse af bygninger og etablering af større anlæg på de nævnte 
arealer samt for mere omfattende tilstandsændringer. Sådanne ændringer kræver 
dispensation.  
 
Da området har været udlagt som park siden arealet har været omfattet af 
strandbeskyttelseslinjen, finder Kystdirektoratet, at de ansøgte stier, bænke, 
affaldsspande, udbedring af eksisterende stensætninger og trapper samt plantning 
af den nye hæk inde i selve parken kan etableres uden dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen.  
 
Kystdirektoratet finder derimod, at etablering af den nye trappe samt kvashegnet 
kræver dispensation. Kystdirektoratet finder dog, at der er tale om et særligt 
tilfælde, som kan begrunde en dispensation.  
 
I vurderingen er der lagt vægt på, at ændringerne foretages i et område med 
markant aktivitet. Det er indgået, at trappen er indpasset i terrænet og ikke 
fremtræder markant i landskabet. I forhold til kvashegnet finder Kystdirektoratet, 
at kvashegnet erstatter et mindre eksisterende hegn. Kystdirektoratet finder 
desuden ikke, at kvashegnet vil medføre en nævneværdig negativ påvirkning af 
kystlandskabet. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.  
 
 
 
 
 

 
 
5 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Nærmere beskrivelse af de ansøgte forhold 
Bilag 4: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Aarhus Kommune; [email]; [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Århus, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Århus Bugt, [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Århus, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 
 

 
 
6 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
7 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
8 
Bilag 3: Nærmere beskrivelse af de ansøgte forhold  
 
  
 

 
 
9 
 
 
 

 
 
10 
 
 
 
 

 
 
11 
 
 
 

 
 
12 
Bilag 4 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 233, 
Brabrand Sø med omgivelser 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27) 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-14392 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1849.