Afgørelse vedr. skovrejsning, hegning og etablering af sø

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 13903 
[..]
Den 16. oktober 2026 
[..]
[..]
[..]
Afgørelse vedr. skovrejsning, hegning og etablering af sø inden for 
strandbeskyttelseslinjen 
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at foretage 
skovrejsning, midlertidig hegning i op til 7 år samt etablering af en sø inden for 
strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel] i 
Svendborg Kommune. 
 
Dispensation 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 
15, til skovrejsningen og midlertidig hegningen.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Afslag 
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til 
etablering af søen.  
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Vilkår for dispensationen   
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:   
• 
At der tilplantes med naturligt hjemmehørende løvfældende træer og  
buske, og at tilplantning med nåletræer og ikke-hjemmehørende  
løvtræarter ikke overstiger 10 % af den samlede tilplantning. 
- 
At vildthegnet i sin helhed fjernes seneste inden for 7 år. 
 
Denne dispensation er først gyldig, så snart endelig tinglysning har fundet sted.  
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Kystdirektoratet tinglyser ovennævnte vilkår på ejendommen efter klagefristens 
udløb. Tinglysningen sker for ejers regning jf. naturbeskyttelseslovens § 66. Hvis 
der klages over dispensationen, sker tinglysningen kun, såfremt Miljø- og 
Fødevareklagenævnet stadfæster dispensationen. 
 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Ejer søger om at foretage skovrejsning, etablere af midlertidig hegning, samt at 
etablere en sø på [matrikel] inden for 
strandbeskyttelseslinjen.  
 
Ejendommen er i BBR noteret som landbrug og er delvis omfattet af den udvidede 
strandbeskyttelseslinje. Se figur 1 og 2. 
 
  

 
 
3 
 
Fig. 1. Kortudsnit. Den røde prik markerer matriklen hvor der ønskes at fortage 
skovrejsning. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. Den gule 
og blå streg markerer den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinjen. De sorte streger 
markerer de vejledende matrikelskel. 
 

 
 
4 
 
Fig. 2. Ortofoto fra 2026. Den røde prik markerer matriklen hvor der ønskes at fortage 
skovrejsning. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. Den gule 
og blå streg markerer den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinjen. De sorte streger 
markerer de vejledende matrikelskel. 
 
Af ansøgningen fremgår følgende: 
”Jeg har idag ribs i [matrikel]. Arealet er på 2,9965 ha. De sidste 3 år 
har vi ikke kunnet afsætte ribsene, så der er ikke høstet på marken. 
 
De nye muligheder for skovrejsning gør, at jeg gerne vil plante skov på 
ejendommen med en fordeling på 80 % løvskov og 20 % nåleskov, derfor søgerjeg 
om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til skovplantning. 
 
Arealet grænser mod Øst op til eksisterende skov. Mod syd er der et meget højt 
poppelhegn og mod vest et almindeligt blandet løvtræshegn. Der er intet hegn 
mod Grastenvej. 
 

 
 
5 
Der søges samtidig tilladelse til indhegning af arealet de første år for at holde 
råvildt væk fra nyplantningerne. 
 
I det sydøstlige hjørne søges der samtidig tilladelse til at etablere en 800 
kvadratmeter sø for bL a. at sikre kongesalamandereri, strandtudse og 
krikænder, der findes i området, bedre ynglemuligheder.” 
 
Af figur 3 ses et kortudsnit fra ansøgningen der viser matriklen hvor 
skovrejsningen ønskes samt placeringen af søen.  
 
 
Fig. 3. Kortudsnit fra ansøgningen, der viser matriklen hvor skovrejsningen ønskes samt 
placeringen af den ønskede sø. 
 
I forbindelse med gennemgangen af ansøgningen bad Kystdirektoratet om 
yderligere oplysninger om projektet: 
- 
Er det tiltænkt at tilplante med hjemmehørende arter i den oplyste 
fordeling mellem løvfældende og nåletræer? 
- 
Af ansøgningen fremgår det at der er behov for at indhegnet arealet de 
første år, hvor mange år er der tale om? 
- 
Hvilket type hegn ønskes der opstillet? 
- 
Hvor højt er hegnet? 
- 
Et kort der viser placeringen af hegnet. 

 
 
6 
 
Samme ombæring varslede Kystdirektoratet afslag på den ansøgte sø.  
 
På denne baggrund modtog Kystdirektoratet følgende svar fra ejer: 
” 
1. 
Det er tanken, at der skal plantes gamle danske løvtræer som ær, eg, bøg 
og lidt birk, desuden skal der være lidt bærbærende buske. 
2. I de knapt 20 år, jeg har været [..], havde vi 
hegn omkring nyplantninger stående i 5 til 7 år. Vi tog hegnene ned, når 
træer var over 2,5 m høje, så råvildtet ikke kunne bide i topskuddene, og 
det vil være den samme tidshorisont, jeg stadig vil arbejde ud fra. 
3. Det vil være et trådhegn, der er haresikret forneden - samme type som 
der anvendes i Thurø Fællesskove. 
4. Hegnet vil være 1,4 m højt og sættes med stålrør. 
5. Hegnet vil blive placeret langs skellet mod nord. Mod øst, syd og vest 7,5 
m fra skel. 
 
Så er der samtidig min ansøgning om en sø, og da undrer jeg mig meget over jert 
svar. Nu har jeg siden begyndelsen af halvfemserne ad flere omgange søgt om at 
lave søer. Jeg har søgt på vegne af mig selv og andre lodsejere. Helt konkret har 
jeg søgt og fået tilladelse til 5 søer i [matrikel]. 18 g, 1 sø i [matrikel]
sø i [matrikel]. 19 d, 1 sø i [matrikel]. 58 a. 
Det er 11 søer i alt. 
 
I halvtredserne da [matrikel]..], og [navn] drev 
den, var der hvert forår vand, hvor jeg ønsker at lave en sø, og der var 
strandtudser i den. Så blev der drænet eller grøftet, og vandet sank; men det var 
stadig et fugtigt hjørne, der blev sået senere end den øvrige mark, og jeg har 
heller ikke kunnet plante ribs i dette hjørne. 
 
I de mange søer er kommet et rigt liv, og jeg vil fremhæve kongesalamanderen. 
Naturstyrelsen har samtidig et projekt på Thurø rev, hvor der er sat 
strandtudser ud og forud for dette, er der skrabet op i nogle af loerne på revet. 
Jeg vil bede jer endenu engang at se på min ansøgning med fornyede øjne.” 
 
Kystdirektoratet har set på skråfoto og street view for at lave vurdering af området 
hvor skovrejsningen ønskedes. Af figur 4 ses matriklen fra vejen, der løber nord for 
det ansøgte område, via skråfoto, mens figur 5 og 6 er fra street view hvor man 
ligeledes står på vejen der løber nord for det ansøgte område.  
 

 
 
7 
 
Figur 4. Skråfoto fra 2025. Den blå markør markerer arealet, hvor det ønskes at rejse 
skov.  
 
 
 
Figur 5. Foto fra street view, hvor man ser arealet hvor det ønskes at rejse skov fra vejen 
og mod sydvest.  
 

 
 
8 
 
Figur 6. Foto fra street view, hvor man ser arealet hvor det ønskes at rejse skov fra vejen 
og mod sydøst.  
 
Af ansøgningen fremgår der at den ønskede skovrejsning ligger i forbindelse med 
fredskov, hvilket bliver underbygget af figur 7, der viser fredskovsarealer i området 
hvor skovrejsningen ønskes.  
 
 
Figur 7.  Ortofoto fra sommer 2026. Den grønne skravering markerer fredskov. Det 
orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal.  
  
For at se om der historisk har været en sø eller stået vand på det ansøgte sted for 
den ønskede sø har Kystdirektoratet gennemgået de tilgængelige ortofoto og 
flyfotos på både ’SagsGIS’ og ’Geo Fyn’ samt kigget på de høje målebordsblade 

 
 
9 
(1842-1899), de lave målekortsblade (1901-1971) og de topografiske kort (1953-
1976 og 1980-2001). På baggrund af denne gennemgang finder Kystdirektoratet 
ikke, at der ikke tidligere været en sø eller stået vand på arealet. Se bilag 3. 
 
Kystdirektoratet har i forbindelse med sagsbehandlingen modtaget Svendborg 
Kommunes screeningsafgørelse, hvori kommunen har truffet afgørelse om, at 
projektet ikke vurderes at være omfattet af kravet om miljøkonsekvensvurdering 
og tilladelse, jf. miljøvurderingslovens § 21.  
 
 
Habitat -, Fuglebeskyttelses- og VVM- direktivet   
Svendborg Kommune har den 19. juni 2026 truffet afgørelse efter  
miljøvurderingslovens §21 om, at projektet ikke er omfattet af kravet om  
miljøvurdering. Guldborgsund Kommune har vurderet, at det ansøgte ikke vil få  
en negativ indvirkning på miljøet.  
 
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 242, Thurø Rev) ligger ca. 170 m mod 
sydøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 242. Det nærmeste 
fuglebeskyttelsesområde er nr. 71 og 72, der ligger ca. 5,3 km mod sydvest, i 
Natura 2000-område (nr. 127, Sydfynske øhav). 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 4. Kystdirektoratet har  
vurderet, at omlægningen af mark med ribs til skov ikke vil påvirke beskyttede 
naturtyper på udpegningsgrundlaget.  
  
Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte projekt, hvor en mark tilplantet med 
ribs der omlægges til skov, ikke vil påvirke bilag IV arter negativt. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Dispensation 
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven fra 
1994 (kystloven) at bestemmelsens forbud mod tilplantning forventes  
administreret således, at der for jordbrugserhverv kan forventes dispensation til  
skovtilplantning (skovrejsning) med naturligt hjemmehørende løvtræarter som  
f.eks. eg, bøg, birk, ask, el og lind, medmindre tilplantningen vil komme i strid  
med landskabelige hensyn. Der kan ifølge bemærkningerne endvidere gives  
dispensation til, at ind til 10 % af skovarealet tilplantes med nåletræer eller ikke  
hjemmehørende løvtræarter. Dispensationen bør imidlertid sikre, at nåletræer og  
ikkehjemmehørende løvtræarter holdes uden for beskyttelseszonen, eller at der –  
hvis dette ikke er muligt – plantes et bælte af løvtræer rundt om.  
 
Det er ansøgers hensigt fortrinsvis at plante med hjemmehørende træer og buske, 
hvilket efter Kystdirektoratets vurdering er i overensstemmelse med 
bestemmelsen i lovbemærkningerne.   
 
Kystdirektoratet finder, at arealet hvor skovrejsningen ønsket foretaget har en 
lukket karakter, grundet læbeplantning vest og syd for arealet, samt området øst 

 
 
10 
for arealet ligeledes har en lukket karakter grundet fredskovsbeplantning. Der til 
har arealet nord for arealet ligeledes en lukket karakter grundet læhegn og anden 
beplantning Dertil er den ansøgte skovrejsning beliggende inden for den udvidede 
strandbeskyttelseslinjen.  
 
Grundet den ønskede placering finder Kystdirektoratet at skovrejsningen ikke vil 
medføre en uheldig påvirkning af kystlandskabet.   
 
Kystdirektoratet finder derfor, at den ansøgte skovrejsning falder ind under den  
ovennævnte praksis.   
 
Derudover lægger Kystdirektoratet vægt på, at den ansøgte skovrejsning vil ligge i 
forlængelse af eksisterende fredskov og derved vil være med til at bidrage til et 
større sammenhængende fredskovsareal. 
 
Angående det ønskede vildthegn er det Kystdirektoratets vurdering at området 
karakter med læhegn, fredskov og anden beplantning vil hindre at hegnet kan ses 
fra kysten. Derudover lægger Kystdirektoratet vægt på at hegnet har til formål at 
beskytte de nyplantede træer med skader fra vildt og at hegnet vil blive fjernet 
inden for 7 år. 
 
Kystdirektoratet lægger desuden til grund for afgørelsen, at Svendborg Kommune 
har konkluderet, at der ikke er hensyn i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse, der taler imod det ansøgte. Kystdirektoratet er kommet til 
samme vurdering som kommunen, og tilslutter sig deres vurderinger. Se afsnittet ” 
Habitat-, Fuglebeskyttelses- og VVM-direktivet 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til skovrejsningen og den 
midlertidige hegning.  
 
Afslag  
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage 
ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem 
strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, 
ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres 
campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller 
arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. 
 
Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de   
umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den   
nuværende tilstand og anvendelse.  
 
Selv om anlæg af kunstige søer og damme kan fremme det naturlige dyre- og  
planteliv, er hovedreglen, at der ikke dispenseres til et sådant anlæg, medmindre  
det har grundlag i en mere omfattende plan for naturforbedring til fremme af  

 
 
11 
udryddelsestruede eller sjældne arter i det pågældende område.  
 
Jf. almen praksis betegnes et projekt ikke som et større naturprojekt når det er 
begrænset til en enkelt ejendom, og få hektar. 
 
Efter Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis kan der, på baggrund af en konkret  
vurdering, meddeles dispensation til etablering af mindre vandhuller inden for  
strandbeskyttelseslinjen på arealer, hvor der tidligere naturligt har været  
søer/vandhuller og/eller hvor den naturforbedrende funktion synes ret klar.  
 
Kystdirektoratet vurderer, at der ikke kan være tale om oprensning eller 
genopretning af tidligere eksisterende sø/vandhul. Der er i vurderingen lagt vægt 
på, at det ud fra tilgængelige foto- og kortmaterialer kan konstateres, at der ikke 
tidligere skulle have været en sø/et vandhul på den ansøgte placering.  
 
Kystdirektoratet vurderer, at den ansøgte sø ikke har grundlag i en mere 
omfattende plan for naturforbedring til fremme af udryddelsestruede eller sjældne 
arter i området. Det oplyste i ansøgningsmaterialet om, at en sø på ejendommen 
vil medføre en generelt naturforbedrende effekt kan ikke medføre en anden 
vurdering.  
 
Kystdirektoratet afviser ikke, at etableringen af en sø kan have en generelt 
naturforbedrende effekt, men bemærker, at der kun kan meddeles dispensation til 
kunstige søer, hvis de har grundlag i en mere omfattende plan for naturforbedring 
til fremme af udryddelsestruede eller sjældne arter.  
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. Kystdirektoratet bemærker, at afslaget er meddelt af andre 
årsager. 
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til etablering af sø.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
 
 

 
 
12 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Historisk foto- og kortmateriale 
Bilag 4: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Svendborg Kommune, [email]   
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg, dnsvendborg-
[email]  
• 
Friluftsrådet centralt, [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening Svendborg, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] 
• 
Svendborg Museum, [email] 
• 
Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn, 
[email];   
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email] 
 
 
 
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
13 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 
65b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
14 
 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
15 
Bilag 3:Historisk foto- og kortmateriale 
 
 
Ortofoto fra sommer [postnr by] forår 2024 
 

 
 
16 
 
Ortofoto fra sommer [postnr by] fra forår 2021 
 

 
 
17 
 
Ortofoto fra sommer [postnr by] fra forår 2019 
 

 
 
18 
 
Ortofoto fra sommer [postnr by] fra forår 2017 
 

 
 
19 
 
Ortofoto fra sommer [postnr by] fra forår 2015 
 

 
 
20 
 
Ortofoto fra sommer [postnr by] fra forår 2013 

 
 
21 
 
Ortofoto fra sommer [postnr by] fra forår 2011 
 

 
 
22 
 
Ortofoto fra sommer [postnr by] fra sommer 2008 
 

 
 
23 
 
Ortofoto fra sommer [postnr by] fra forår 2005 
 

 
 
24 
 
Ortofoto fra sommer [postnr by] fra 2002 

 
 
25 
 
Ortofoto fra [postnr by] fra 1995 
 

 
 
26 
 
Topografisk kort 1980-[postnr by] kort 1953-1976 

 
 
27 
 
Lave målebordsblade 1901-[postnr by] målebordsblade 1842-1899 
 
 

 
 
28 
Bilag 4: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder 
 
Udpegningsgrundlag for natura 2000-område nr. 242, Thurø Rev 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27) 
 
 
 
Udpegningsgrundlag for natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav 
 
 

 
 
29