Afslag til at foretage skovrejsning

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at foretage skovrejsning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Skive Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

[..] ansøger på vegne af ejer om dispensation til at foretage skovrejsning på ejendommen [matrikel], [adresse], i Skive Kommune. Ejendommen er i BBR noteret som landbrug. Matriklen er ca. 32,3 ha, hvor af ca. 28,2 ha er omfattet af strandbeskyttelse.

På figur 1 ses et kort over den ansøgte matrikel og det omliggende område.

Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde markerede matrikel er den ansøgte.

Af ansøgningen fremgår det, at der ansøges om 15,37 ha skovrejsning hvor langt størstedelen er inden for strandbeskyttelseslinjen. Beplantningen vil bestå af primært løvskov, med lokalitetstilpassede arter og yderkanten omkring hele skoven beplantes af buske og mindre træer. Ansøgningen er begrundet med af forøge ejendommens handels- og naturværdi, binde regnvand og derved mindske overflade afstrømning, positiv effekt på grundvandsdannelse og kvalitet, bidrage til flora og fauna i området, reducering af udledning af næringsstoffer og pesticider til vandmiljøet, forøge nærliggende ejendommes handels- og naturværdi og forøgning af naturværdien som spredningskorridor.

På figur 2 ses et tilsendt kort over det ansøgte skovrejsningsområde.

På figur 3 ses et tilsendt skråfoto af ejendommen.

På figur 4 ses et billede fra Google street view fra [adresse] af det ansøgte område.

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Det ansøgte område hvor det ønskes at foretage skovrejsning.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. Skråfoto af den ansøgte ejendom.

Fig. 4. Billede fra google street view fra [adresse] hvor man ser det ansøgte skovrejsningsområde fra nord mod syd.

Ansøger oplyser følgende:

”Skoven vurderes at forøge ejendommens nuværende handels- og naturværdi samt øget naturværdi i nærområdet. Skoven vil binde regnvand og modvirke overflade afstrømning. Skoven vil formentlig have en positiv effekt på grundvandsdannelsen og grundvandets kvalitet i området. Hele området ligger indenfor kystnærhedszonen. Det forventes ikke at skovrejsning inden for kystnærhedszonen vil forringe oplevelsen af kysten som landskabselement. Skovrejsningen vil eventuelt skærme for det udlagte sommerhusområde nordøst for arealet, men vil også bidrage til at den flora og fauna, som allerede befinder sig i sommerhusområdet, og de omkringliggende arealer vil kunne sprede sig til skoven. Miljømæssigt forestiller vi os, at påvirkningen heller ikke vil være uvæsentlig, da skovrejsningsarealet må forventes at være opland for det nærliggende kystvandområde. Skovrejsningen vil derfor medføre reduceret udledning af næringsstoffer og pesticider til det nærliggende kystvandmiljø. Det vurderes at skovrejsningen vil forøge de nærliggende ejendommes handels- og naturværdi. Derudover vurderes skovrejsningen også at forøge naturværdien i nærområdet, da den vil kunne fungere som spredningskorridor. Skoven vil bestå af primært løvskov. Der vælges lokalitetstilpassede arter, som forventes, at kunne klare forholdende på lokaliteten. Yderkanten omkring hele skoven beplantes med skovbryn, bestående af buske og mindre træer.”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 221, Risum Enge og Selde Vig) ligger ca. 12 km mod nordøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 221. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 27 beliggende ca. 13 km mod vest i Natura 2000-område nr. 28, Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø.

Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områderne ses i bilag 3.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen.

Naturbeskyttelseslovens §15, stk. 1, skriver: ”Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af de arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, jf. stk. 2. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.”

Formålet med bestemmelsen er at sikre friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand.

Det fremgår af forarbejderne til ”Kystloven” fra 1994 (191/1993), at bestemmelsens forbud mod tilplantning forventes administreret således, at der kan forventes dispensation til skovtilplantning med naturligt hjemmehørende løvtræarter i det omfang, det ikke er i strid med konkrete, kystlandskabelige hensyn.

Kystdirektoratet finder, at den ansøgte skovrejsning vil medføre en uheldig påvirkning af oplevelsen af kystlandskabet som i dag fremstår åbent. Området er i dag karakteriseret med dyrkede marker og få mindre bevoksninger i et let bakket terræn, hvilket giver et godt udkig over landskabet. Den ansøgte skovrejsning, der ønskes placeret i et område uden yderligere skov og større beplantninger, vil medføre en betydelig påvirkning af oplevelsen af kystlandskabet i området.

Det er efter Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte strider mod konkrete, kystlandskabelige hensyn i området. En skovrejsning vil ændre karakteren af landskabet i en betydelig negativ grad. Kystdirektoratet bemærker, at strandbeskyttelseslinjen også skal tage hensyn til de bagvedliggende arealer.

Kystdirektoratet har derudover lagt vægt på, at en dispensation i dette tilfælde vil medføre en uønsket præcedenseffekt.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til at foretage skovrejsning.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områderne

Afgørelsen er også sendt til:

•

• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Skive-Salling, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Skive, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Slots- og Kulturstyrelsen, [email]
• Skive Museum, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-område nr. 221, Risum Enge og Selde Vig og Natura 2000-område nr. 28, Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.