Søg Strandbeskyttelse Randers Kommune

Afslag Strandbeskyttelse

Afslag til etablering af privat ridebane

Afgjort 23. september 2026 · Journalnummer 2026-104848 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

Ejeren af en privat hesteejendom ved Randers Fjord i Randers Kommune søgte om dispensation til at anlægge en privat ridebane på 60 x 20 m med træhegn på en mark inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje, orienteret mod byen og væk fra fjorden bag ejendommens bygninger. Kystdirektoratet gav afslag. Direktoratet fandt, at lovbemærkningernes åbning for arealmæssigt begrænsede udvidelser til eksisterende virksomheder i den udvidede zone ikke kunne anvendes, da ejendommen ikke drives erhvervsmæssigt, og ridebanen alene er til privat brug, og at der ikke i øvrigt forelå særlige forhold, der kunne begrunde dispensation til så store indgreb i kystlandskabet. Der blev lagt vægt på en væsentlig påvirkning af kyststrækningen og på risikoen for utilsigtet præcedens. At ridebanen ikke kan ses fra kysten og placeres bag bygninger, kunne ikke tillægges afgørende vægt, da strandbeskyttelseslinjen også beskytter de bagvedliggende kystlandskaber.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Privat
Strandbeskyttelseszone
Den udvidede zone (100 til 300 m)
Lovgrundlag
Naturbeskyttelseslovens § 65 b, Naturbeskyttelseslovens § 15

Hvad blev der søgt om

AndetHegn

Praksisflag

  • Særligt tilfælde anerkendt (nej)
  • Vilkår stillet (nej)
  • Genoptaget sag (nej)

11 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, "mindre end lidt"-praksis, harmoni som begrundelse, energi som begrundelse, tilgængelighed som begrundelse, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Det åbne kystlandskab påvirkes
  • Andet
  • Ikke et særligt tilfælde
  • Præcedensvirkning
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C •  
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk  
 
[..]
[..]
J.nr. 2026 - 104848 
[..]
Den 23. september 2026 
[..]
[..]
[..]
  
 
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at etablere en 
privat ridebane inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], [postnr by] i Randers Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til 
det ansøgte.  
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Ejendommen som ejes af ansøger er noteret som samlet fast ejendom og omfatter 
7.186 m2. Den del af ejendommen, hvorpå der ønskes at etablere ridebane ligger 
inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje. Ejendommen kan ses på ortofoto 
(fig. 1) og skråfoto (fig. 2) 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange  
signatur. De orange streger markerer de vejledende matrikelskel. Ejendommen  
er markeret med rød prik. 
 
 
Fig. 2. Skråfoto fra 2025 af ejendommen.  
 
Der ansøges om at etablere en privat ridebane på 60 x 20 meter på marken syd for 
ejendommen, som set på fig. 3. Ridebanen vil være orienteret mod byen, væk fra 

 
 
3 
fjorden. Der skal sættes et hegn op omkring banen i træ så det ifølge ansøger 
passer ind i miljøet. 
 
 
Fig. 3. Billede fra ansøgningen, som viser den tænkte placering af den private 
ridebane. 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen 
vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og 
Mariager Fjord) ligger ca. 385 meter mod nordøst. Natura 2000-området omfatter 
habitatområderne nr. 14 og fuglebeskyttelsesområderne nr. 2 og 15. I 
fuglebeskyttelsesområdet nr. 15 indgår Ramsarområde nr. 11. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en 
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt. 
 
Bilag IV-arter 
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget 
en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af 
plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af 
habitatdirektivets bilag IV.  
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, hvorefter der skal være 
tale om et særligt tilfælde for at der kan dispenseres. 
 
Det er anført i bemærkningerne til kystloven fra 1994, at der i rimeligt omfang vil 
kunne dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer til efterkommelse af 

 
 
4 
ønsker fra eksisterende virksomheder i den udvidede strandbeskyttelseszone om 
arealmæssigt begrænsede udvidelser, som er nødvendige for at virksomheden kan 
tilpasse sig udviklingen. Kystdirektoratet vurderer dog ikke, at der kan meddeles 
dispensation i den konkrete sag med henvisning til denne bemærkning. 
Kystdirektoratet bemærker, at i forhold til planloven antages stutterier med  
minimum 5-7 avlshopper, som værende at betragte som erhvervsmæssig drift.   
Ansøger driver ikke hesteejendommen erhvervsmæssigt og ridebanen er  
udelukkende til privat brug.  
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er særlige forhold i øvrigt, som kan  
begrunde en dispensation til de store indgreb i kystlandskabet, som anlæg af den  
ansøgte ridebane vil medføre. 
 
Der er i vurderingen lagt vægt på, at en dispensation til ridebanen vil indebære en 
væsentlig påvirkning af kyststrækningen, og at en dispensation vil kunne skabe en 
utilsigtet præcedensvirkning i andre lignende sager, dvs. at andre grundejere vil 
kunne få en forventning om at kunne opnå dispensation til lignende byggeri inden 
for strandbeskyttelseslinjen i strid med lovens formål. 
 
Det forhold at ridebanen ikke kan ses fra kysten og at den ligger skal placeres væk 
fra kysten bag bygninger, kan ikke i sig selv tillægges afgørende vægt, idet 
strandbeskyttelseslinjen også tager sigte på at beskytte de bagvedliggende 
kystlandskaber. 
 
Der meddeles på denne baggrund afslag på ansøgning om dispensation til  
etablering af ridebanen som ansøgt. 
 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
 
 

 
 
5 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Randers Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Randers, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Østjylland v/ [navn], 
[email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening Randers, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
Danmarks Jægerforbund, [email] 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 
 

 
 
6 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
7 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 

 
 
8 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 14, Ålborg 
Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 
 
  
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27) 
 
 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2026-104848 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1900.