Søg Klitfredning Frederikshavn Kommune

Afslag Klitfredning

Afslag til opstilling af fem strandkurvestole i uge 26 - 32

Afgjort 21. oktober 2026 · Journalnummer 2026-40496 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

En lokal forening søgte om dispensation fra klitfredningen til sæsonvis opstilling af fem flettede strandkurvestole (ca. 1,6 x 0,8 x 1,6 m, rød/blå-hvid ternet stof, samlet under 10 m²) på den åbne strandflade ved en eksisterende badebro i Frederikshavn Kommune i uge 26-32 over en femårig periode. Kurvene skulle stå løst på sandet uden fundament, kunne lejes via et reservationssystem og skulle især forbedre tilgængeligheden for kørestolsbrugere, ældre og gangbesværede. Kystdirektoratet gav afslag og lagde vægt på, at kurvene vil fremstå som markante, synlige elementer på en åben kyststrækning med få eksisterende indgreb, at størrelse, udformning og farver medfører en tydelig visuel påvirkning i strid med klitfredningens formål, og at en dispensation vil kunne få præcedensvirkning for lignende inventar på stranden. Den midlertidige karakter og de rekreative hensyn kunne ikke opveje hensynet til at friholde kystlandskabet.

Fakta

Ejendom
Ubebygget
Ansøger
Forening
Synlighed
Synlig
Højde før / efter
? m → 1,6 m
Lovgrundlag
Naturbeskyttelseslovens § 8, Naturbeskyttelseslovens § 65 b

Hvad blev der søgt om

AndetMidlertidigt arrangement

Praksisflag

  • Tilgængelighed som begrundelse (ja)
  • Særligt tilfælde anerkendt (nej)
  • Vilkår stillet (nej)
  • Genoptaget sag (nej)

10 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, "mindre end lidt"-praksis, harmoni som begrundelse, energi som begrundelse, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Det åbne kystlandskab påvirkes
  • Præcedensvirkning
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C •  
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk  
 
J.nr. 2026 - 40496 
[..]
Den 21. oktober 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til opsætning af fem 
strandkurvestole i uge 26-32 inden for klitfredningslinjen på ejendommen 
[matrikel] i Frederikshavn Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, 
samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Der er ansøgt om dispensation til opsætningen af fem fletkurve på Bratten Strand 
ved siden af den eksisterende badebro inden for klitfredningslinjen, se fig 1. 
Kurvene vil stå fremme på stranden i sommerferien (uge 26 til uge 32), mens de 
resten af året vil opbevares på et fjernlager. Der søges om dispensation til den 
sæsonmæssige opsætning i en begrænset periode (f.eks. en fem årig periode 2027 - 
2031). 
 
Hver strandkurv er en topersoners flettet træstol med vipbart halvtag. Mål er ca. B 
1,6 m × D 0,8 m × H 1,6 m. Strandkurvene er lavet i rød/blå-hvid ternet stof og 
flet, se fig 2. Strandkurvestolene vil have et samlet areal på under 10 m². 
Strandkurvene placeres i en enkelt række parallelt med klitkanten, ca. 5-10 meter 
fra fodenden af klitterne på åbent sand. Mindst én strandkurv placeres tæt ved den 
eksisterende adgangsrampe/badebro, se fig 3 og fig 4.  
 
                                                             
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 

 
 
2 
Kurvene bliver ikke fastgjort permanent i jorden; de står løst på sandet og kan 
flyttes efter behov. Der skal ikke anlægges fundament, platform eller lignende. 
Ingen terrænændringer eller beplantning/afvanding finder sted. 
 
Det er pr. mail oplyst af ansøger, [navn]/[..], at strandkurvestolene opstilles på stranden i uge 26 og fjernes igen i uge 32. 
Uden for opstillingsperioden opbevares strandkurvestolene på et fjernlager. Ved 
ekstremt vejr, herunder stormflod, kan strandkurvestolene flyttes længere ind på 
stranden eller midlertidigt fjernes. Der ansøges om en flerårig tilladelse på ca. fem 
år til den sæsonmæssige opstilling. 
 
Strandkurverne bliver tilgængelige for alle besøgende. Der laves et 
reservationssystem, hvor stolene kan lejes. Det er oplyst af ansøger, at 
lejeindtægter skal dække almindelig vedligeholdelse og vil ikke vil generere et 
overskud. Strandkurvene er beregnet til udendørs brug, men skulle der ske 
hærværk eller uforudsete skader, er foreningen ansvarlig for at udbedre eller 
erstatte dem. Dagligt opsyn og udlejning vil blive udført af [..] ([adresse]), som vil udlevere nøgler til 
stolene. Købmanden ligger ca. 200 m fra strandkurvestolenes placering og 
fungerer i forvejen som nærmeste servicested for strandgæster. Aftalen indebærer, 
at personalet fører dagligt tilsyn med strandkurvene - de vil om morgenen sikre, at 
kurvene er rene og intakte, og om aftenen tjekke, at de ikke er beskadiget eller 
flyttet uhensigtsmæssigt.  
Derudover vil der opsættes et mindre informationsskilt ved Købmanden uden for 
strandbeskyttelseslinjen. 
 
Det er oplyst af ansøger, at strandkurvene opsættes for at gøre Bratten Strand 
endnu mere attraktiv som udflugtsmål med særligt fokus på tilgængeligheden for 
kørestolsbrugere, ældre og andre gangbesværede. 
 

 
 
3 
Fig. 1. Ortofoto fra 2026. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange 
signatur med små prikker, som strækker sig længst ind i landet, mens det 
klitfredede areal er markeret med orange signatur med større prikker, som 
strækker sig kortest ind i landet. De sorte linjer angiver vejledende matrikelskel. 
Den sorte stjerne markerer den omtrentlige placering af det ansøgte projekt. 
 

 
 
4 
 
Fig. 2. Eksempel på strandkurvestol. 
 
 
Fig. 3. Skitsering af strandkurvestolenes placering på Bratten Strand. 
 

 
 
5 
 
Fig. 4. Skråfoto fra 2025 af strandkurvestolenes omtrentlige placering på 
Bratten Strand. 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen vurderer 
Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og 
plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 4, Hirsholmene, havet vest herfor og 

 
 
6 
Ellinge Å's udløb) ligger ca. 20 m mod øst. Natura 2000-området omfatter 
habitatområde nr. 4 og fuglebeskyttelsesområde nr. 11. I fuglebeskyttelsesområdet 
indgår Ramsarområde nr. 8. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Idet der meddeles afslag på ansøgningen, har Kystdirektoratet ikke foretaget en 
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt. 
 
Bilag IV-arter 
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget 
en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af 
plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af 
habitatdirektivets bilag IV.  
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation 
efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 
- "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra klitfredningen til at 
etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af 
turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og 
skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå 
dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den 
omgivende natur. 
 
Det vurderes, at der med det ansøgte projekt ikke tages fornødent hensyn til den 
omgivende natur. 
 
Der er ved vurderingen lagt vægt på, at strandkurvene ønskes placeret på den åbne 
strandflade inden for klitfredningslinjen, hvor de vil være synlige og fremstå som 
markante elementer i kystlandskabet. Strandkurvenes størrelse, udformning og 
farver vurderes samlet set at medføre en tydelig visuel påvirkning af området, 
hvilket er i strid med formålet med klitfredningslinjen.  
 
Der er desuden lagt vægt på, at den pågældende kyststrækning fremstår åben og 
med få eksisterende indgreb. Ud over adgangsstien og badebroen er der ikke andre 
tilsvarende anlæg eller inventar på selve strandarealet. Opstillingen af fem 
strandkurve på række parallelt med klitkanten vil derfor tilføre et nyt og visuelt 
fremtrædende element til kystlandskabet. 
 
Derudover er der lagt vægt på, at en dispensation til opstilling af strandkurve på 
den åbne strand vil kunne få præcedensvirkning for lignende sager om opstilling af 
inventar og andre rekreative indretninger på stranden. En sådan udvikling vil over 
tid kunne medføre en øget visuel påvirkning og gradvis ændring af kystlandskabets 
åbne og uforstyrrede karakter. Hensynet til at undgå en sådan udvikling indgår 
derfor i den samlede vurdering af, at der ikke bør meddeles dispensation. 
 

 
 
7 
Det indgår i vurderingen, at strandkurvene alene opstilles midlertidigt i 
sommerperioden fra uge 26 til uge 32, at de ikke fastgøres til underlaget, og at der 
ikke foretages terrænændringer. Det indgår ligeledes, at strandkurvene skal 
understøtte offentlighedens rekreative anvendelse af stranden og forbedre 
mulighederne for blandt andet ældre og gangbesværede. Disse hensyn vurderes 
dog ikke at kunne opveje hensynet til at friholde den åbne og i øvrigt kun 
begrænset påvirkede kyststrækning for yderligere visuelle indgreb. 
 
På den baggrund vurderes det, at det ansøgte vil medføre en ikke uvæsentlig 
påvirkning af kystlandskabets åbne og relativt uforstyrrede karakter, og at der 
derfor ikke er grundlag for at meddele dispensation til opstilling af de fem 
strandkurve. 
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til opstilling af fem 
strandkurvestole i uge 26 - 32 inden for klitfredningslinjen. 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
Miljøministeriet  
[email] 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
 
Frederikshavn Kommune, [email]   
 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]   
 
Danmarks Naturfredningsforening, Frederikshavn-Læsø, 
[email]    
 
Friluftsrådet centralt: [email]  
 
Friluftsrådet, Kreds Vendsyssel v/ [navn], 
[email] 
 
Dansk Ornitologisk Forening, [email]  og [email] 
 
Dansk Ornitologisk Forening, Frederikshavn, [email]  
 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 
 
 

 
 
8 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er 
at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages 
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til 
visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.  
 
Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer 
blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at 
opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for 
lovligt anlagte veje. 
 
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4. 
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af klitfredningen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
                                                             
3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 
5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
9 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte 
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 

 
 
10 
Bilag 2: Klagevejledning  
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
 
adressaten for afgørelsen 
 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
 
offentlige myndigheder 
 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
11 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 4, 
Hirsholmene, havet vest herfor og Ellings Å’s udløb 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27) 
 
 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2026-40496 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 153.