Afslag til opfyldning af grøft samt anlæg af sø

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til opfyldning af grøft samt anlæggelse af sø inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Frederikshavn Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Jordstykkerne [matrikel]ligger i landzonen umiddelbart syd for Strandby, nord for Frederikshavn. Alle de ansøgte tiltag ønskes etableret inden for strandbeskyttelseslinjen, se fig. 1.

Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De gule streger markerer de vejledende matrikelskel.

Opfyldning af grøft:

Ansøger ønsker at opfylde grøften hvis forløb strækker sig over både [matrikel]. I forhold til opfyldningen skriver ansøger bl.a.: ”Ang denne sag j.nr 18/01009-2 jeg er den nye ejer af en del af arealet, der er en del af denne afgørelse Dispensation, jeg vil høre om muligheden for at få afgørelse Dispensation fornyet da gyldigheden var 3 år

Grunden dertil er at man i projekt udførelsen har valgt ikke at opfylde grøft blot afproppe den forskellige steder Dette gør at vi ikke kan brakpudse areal for at holde det fri for u ønsket vegation derfor ønsker vi at opfylde grøften helt som i tidliger har givet tilladelse til”

Se figur 2 for en oversigt over grøftens udstrækning.

Fig. 2. Udklip fra Kystdirektoratets afgørelse af den 29. juni 2018 (sags nr. 18/01009). De orange streger markerer de vejledende matrikelskel. De lilla streger markerer grøften der søges opfyldt i nærværende sag. Bemærk at [matrikel] er blevet opdelt, hvorfor nærværende sag omfatter både [matrikel].

Kystdirektoratet bemærker, at direktoratet ikke har lovhjemmel til at forlænge/forny afgørelsers gyldighed fra de lovbestemte 3 år (naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2), hvormed Kystdirektoratet behandler nærværende ansøgning som en ny ansøgning om opfyldning af grøften, som ønsket.

Kystdirektoratet har gennemgået den oprindelige ansøgning til sagsnr. 18/01009 og kan konkludere at denne er blevet udnyttet som ønsket af den oprindelige ansøger Frederikshavn Kommune. I det oprindelige ansøgningsmateriale, side 76, blev tiltagene for netop denne grøft (delområde 10) beskrevet således:

"Tiltag 10a

Der løber en lav, tagrørstilgroet grøft gennem delområde 10. Den fortsætter på grænsen mellem delområde 1 og 2 og har udløb i Strandbyhedegrøften. Denne 636 m lange grøft sløjfes ved tilfyldning over 5-10 m lange strækninger for hver 100- 150 m. Terrænet langs grøften falder svagt gennem delområde 10, men faldet er større på den øst-vestlige strækning, og sløjfningerne skal her være tættere her. Det samlede fald er ca. 1 m."

Derudover anførte Frederikshavn Kommunes bl.a. at:

"Helt konkret vil projektet medføre sløjfning eller udjævning af 2 grøfter (rød på vedhæftede kort). Det ene grøft er på 390 meter og den anden på 95 meter. Tiltag og ændringer inden for projektområdet vil ikke påvirke afvanding af arealer uden for projektområdet. Hele projektområdet er på 131,3 ha, heraf ligger 31,8 ha indenfor Strandbeskyttelseslinjen. Der vil i forbindelse med projektet blive tinglyst servitutter om etablering og fastholdelse af naturlig vandstand på de berørte matrikler."

Dette gav Kystdirektoratet anledning til at undersøge den omtalte servitut.

Servitutten (Dato/løbenummer: 25.03.2019-1010595752) fastsætter bl.a. at:

"afbrydelser og ændringer af bundforhold i grøfter og vandløb i området, som angivet på de tilknyttede kortrids i bilagsbanken, må ikke ødelægges eller fjernes." Kortridset, se figur 3, viser de ønskede opfyldninger/afbrydninger langs den sløjfede grøft strækningen.

Fig. 3. Udsnit af tinglyst kortrids der viser grøftens forløb der blev sløjfet i forbindelse med sagsnr. 18/01009, samt afbrydelsernes hvor der er foretaget opfyldning af grøften.

Det er Kystdirektoratets opfattelse at dispensationen til den oprindelige ansøgning i sagsnr. 18/01009 er blevet udnyttet, som ønsket, af den oprindelige ansøger.

Kystdirektoratet behandler nærværende ønske om opfyldning af den resterende del af grøften som en ny ansøgning om tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen.

Anlæg af sø:

Ansøger ønsker at anlægge en sø inden for strandbeskyttelseslinjen. Ift. anlæggelsen skriver ansøger bl.a.:

”Vi ønsker at etablere en sø/vådområde på 3-6000m2 inden for det markerede område da området har tendens til at tilgro og slåning ikke er muligt pga hydrologi projekt der gør at området er meget vådt, samt grøfter der kun er delvist opfyldt og ikke fyldt helt op som der var givet tilladelse til tidligere.. så opfyldning af grøfter samt etablering af sø/vådområde med permanent vandspejl”

Det ’markerede område’ som ansøger beskriver er gengiver på figur 4.

Fig. 4. Ortofoto 2024 (forår). Det markerede område viser den ønskede sø/vådområde, indsendt af ansøger.

Kystdirektoratet bemærker, at der ikke tidligere har været en sø på arealet, men at der har været en grøft, se figur 5.

Fig. 5. Høje målebordsblade 1842-1899. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 4, Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å's udløb. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 4 og fuglebeskyttelsesområde nr. 11. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 8.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Indledningsvist bemærker Kystdirektoratet, at der ikke er en lempeligere dispensationsadgang til de ønskede permanente terrænændringer. Dette medfører at de ansøgte tiltag skal vurderes efter den restriktive dispensationsadgang i naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, som forudsætter at det ansøgte udgør et særligt tilfælde.

Efter administrativ praksis kan Kystdirektoratet meddele dispensation til retablering af naturlig hydrologi, herunder retablering af naturlige vandløb og søer. Derudover kan der, efter administrativ praksis, meddeles dispensation til naturforbedrende tiltag, såfremt disse har ophæng i en mere omfattende plan for naturforbedring til fremme af udryddelsestruede og sjældne arter, f.eks. et EU-life projekt.

Opfyldning af grøft:

Kystdirektoratet finder, at den ansøgte opfyldning af grøften ikke er et sådant særligt tilfælde, at der kan dispenseres fra forbuddet imod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt vægt på, at opfyldningen ikke vil genskabe naturlig hydrologi i området, da grøften blev afproppet og sløjfet i forbindelse med sagsnr. 18/01009. Kystdirektoratet har desuden lagt vægt på, at nærværende ansøgning om opfyldning af grøften ikke har ophæng i en mere omfattende plan for naturforbedring til fremme af udryddelsestruede og sjældne arter, som den oprindelige ansøgning i 18/01009.

Det er indgået i Kystdirektoratets vurdering, at opfyldningen af grøften vil medføre unødvendige ændringer i det kuperede kystlandskab. Kystdirektoratet kan desuden ikke afvise at opfyldningen vil fremtræde markant i kystlandskabet.

Anlæg af sø:

Kystdirektoratet finder, at den ansøgte sø ikke udgør et særligt tilfælde der kan begrunde en dispensation. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på at der, på de høje målebordsblade, ikke har været en sø på arealet, hvortil anlæggelsen af en sø ikke vil genskabe naturlig hydrologi i området. Derudover finder Kystdirektoratet, at anlægsprojektet ikke har ophæng i en mere omfattende naturforbedrende plan.

Det er indgået i vurderingen, at den kunstige sø vil fremtræde som et markant element, hvormed søen vil skæmme helhedsindtrykket af det naturlige kystlandskab.

Kystdirektoratet bemærker, at søens potentielle naturforbedrende effekt ikke kan føre til en anden vurdering.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til den ansøgte opfyldning af grøften samt anlæggelse af den ansøgte sø.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Ejer af [matrikel]– Via digital post
• Ejere af 1ip, Elling By, Elling – Via digital post
• Frederikshavn Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Frederikshavn-Læsø, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Vendsyssel v/ [navn], [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Frederikshavn, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email] Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 4, Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å's udløb

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.