Afslag på ansøgning om dispensation til genopstilling af badehus.

Ansøgning

Der er ved mail af 16. maj 2025 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til genopstilling af badehus inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], i Hjørring kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 8, samt klitfredningsbekendtgørelsens2 § 1, jf. § 4, til genopstilling af badehus.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

I 1989 blev der indgået en aftale om badehusenes opstilling på stranden nord for nedkørslen i Lønstrup. Dette var en personlig aftale mellem ejer med hustru og Nordjyllands statsskovdistrikt. I denne aftale fremgår i punkt 1 at det skal meddeles hvert år at badehuset opstilles på stranden. Hvis ikke dette bliver gjort, frafalder aftalen og retten til at sætte badehuset op igen, se bilag 1.

Naturklagenævnet lavet en afgørelse i 2006 om at denne aftale om opstilling kan gå i arv til børnene af de tidligere ejere, dette skal der dog søges dispensation til.

Der er i mange år blevet meddelt opstilling af 4 badehuse.

Du gør i ansøgningen gældende, at retten til opstilling af badehuset er gået i arv til dig efter [navn].

Ved afgørelse af 24. maj 2017 stilet til [navn], blev der imidlertid meddelt afslag på ansøgning om dispensation til genopstilling af badehuset på [matrikel] i Hjørring Kommune. Afslaget blev bl.a. begrundet i, at der året forinden ikke var meddelt dispensation til opstilling, som er et krav i aftalen fra 1989. Retten til at opstille et badehus med henvisning til aftalen fra 1989 var herefter fortabt.

I 2019 ansøger du som arving efter [navn], om dispensation til opstilling af badehus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel] i Hjørring Kommune. Der bliver ved afgørelse af 10. maj 2018 meddelt dispensation til opsætning af badehuset. Du fremsendte afgørelsen til Kystdirektoratet.

Af afgørelsen af 10. maj 2019, fremgår det i redegørelsesafsnittet bl.a. at »I 1989 blev der indgået en aftale om badehusenes opstilling på stranden nord for nedkørslen i Lønstrup. Dette var en personlig aftale mellem ejer ejerens hustru og Nordjyllands statsskovdistrikt. I denne aftale fremgår det i punkt 1 at der hvert år skal meddeles godkendelse til opstilling af badehuset på stranden. Hvis ikke dette bliver gjort, frafalder aftalen og retten til at sætte badehuset op igen (…).« (min fremhævning)

Og videre i begrundelsesafsnittet:

På baggrund i den særlige aftale fra 1989, er der i mange år givet lov til de 4 ejere om at de gerne må opstille deres badehus på Lønstrup strand.

Da du er søn af en af de tidligere ejere er aftalen fra 1989 derfor ikke frafaldet og du kan derfor opstille dit badehus sammen med de eventuelle andre badehuse på stranden nord for nedkørslen, og på en sådan måde at offentlighedens adgang til og færdsel på stranden ikke hindres eller besværliggøres og således badehusene ikke giver anledning til unødigt slid eller skader på kystskrænten.«

Det fremgår af pkt. 4 i aftalen fra 1989, at badehusene kan opsættes på strandarealet nord for nedkørslen ved Lønstrup, hvilket svarer til [matrikel], som det også fremgår af de to ovennævnte afgørelser fra 2017 og 2019.

I din ansøgning af 16. maj 2025 ansøger du om opsætning af badehuset på [matrikel].

I korrespondancen fra maj måned 2025 med Kystdirektoratet har du oplyst, at du som arving ikke er blevet fortalt af din mor, at der skulle ansøges årligt for at bevare retten til opsætning af badehuset. Du oplyser endvidere at badehuset har været nede på stranden hvert år ved siden af de øvrige tre badehuse.

Det fremgår endvidere af korrespondancen, at tilladelsen er bortfaldet for bestandigt på grund af manglende ansøgning, og du vil kunne forvente afslag på din ansøgning.

Du blev endvidere den 28. maj 2025 og igen ved mail af 8. januar 2026 opfordret til at fremsende dokumentation for tilladelse for de manglende år.

Den 18. januar 2026 har du via din repræsentant fremsendt bemærkninger til direktoratet, hvori det bl.a. gøres gældende, at:

• ansøger ikke var bekendt med at der årligt skulle ansøges, da ansøger ikke er i besiddelse af den oprindelige aftale fra 1989,
• der foreligger særlige omstændigheder, idet det gøres gældende at retten er gået i arv, og at dispensation kan meddeles uden konsekvenser for den fremtidige administration af de klitfrede arealer.
• der i hele perioden 1989-2019 har været opsat badehuse.
• der skulle være tale om berettiget forventninger hos ansøger idet Kystdirektoratet har forholdt sig passivt siden 2019.
• en sag om myndighedspassivitet i forbindelse med lovliggørelse er sammenlignelig (MFKN afgørelse af 9. november 2024, sag 24/01515).
• der i tre årtier konsekvent har været opstillet fire badehuse på stranden i Lønstrup. En afvisning af dispensation vil således være uhensigtsmæssig og uforenelig med den hidtidige praksis. En sådan ændring i praksis vil bryde med det etablerede og sammenhængende udtryk, som Lønstrups strande historisk har haft, og som netop har kendetegnet området.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit) ligger ca. 800 meter mod sydsydvest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. H7.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 4.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Af naturbeskyttelseslovens § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Der må ikke foretages gravearbejder, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen.

Der kan i særlige tilfælde gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. § 65, stk. 1. Af klitfredningsbekendtgørelsens § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejder, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Klitfredningen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af de klitfredede arealer.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 8, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Vurdering og begrundelse

På baggrund i den særlige aftale fra 1989, er der i mange år givet dispensation til, at de 4 ejere gerne må opstille deres badehus på Lønstrup strand, forudsat at vilkårene i aftalen følges, herunder at der årligt er ansøgt herom.

Hvis der ikke var denne særlige aftale, ville det indenfor normal praksis ikke være muligt at opstille private badehuse på stranden.

Ansøger af dette badehus er beslægtet med og har i arv efter en af de oprindelige ejer efter det oplyste overtaget muligheden for efter meddelelse hvert år at opstille et badehus ved Lønstrup i overensstemmelse med aftalen fra 1989.

Ved afgørelse af 24. maj 2017 blev der meddelt afslag til daværende rettighedshaver, idet der ikke året forinden havde været ansøgt om opstilling af badehus, hvorefter muligheden for at opstille badehus er fortabt.

Det af ansøger oplyste om, at der uafbrudt i perioden 1989 til 2019 har været opsat badehus kan således ikke lægges til grund.

Ved fornyet afgørelse 10. maj 2019 blev der ved en fejl meddelt tilladelse, selvom rettigheden to år forinden var fortabt. I afgørelsen stilet til nuværende ansøger fremgår også kravet om, at der hvert år inden 1. juni skal gives meddelelse, hvis badehuset ønskes opstillet i sæsonen (og muligheden opretholdt).

Der ses ikke siden 2019 at være truffet afgørelser efter meddelelse om opsætning. Således har hverken Kystdirektoratets arkiver eller ansøger tilvejebragt dokumentation herfor for de følgende år og indtil nærværende ansøgning af 16. maj 2025.

Kystdirektoratet lægger til grund, at ansøger trods tilkendegivelser om det modsatte, er bekendt med, at der årligt skulle ansøges om retten til opstilling af badehus, jf. afgørelsen af 10. maj 2019, og at dette på trods heraf ikke er sket.

Dispensationerne er tidsbegrænsede og gives for den pågældende sæson efter ansøgning. Det påhviler således efter aftalen ansøger og ikke myndigheden at række ud, hvis et badehus ønskes opstillet.

Idet vilkåret om årlig meddelelse for at opretholde muligheden for opstilling af badehuset ikke er overholdt, meddeles der afslag til genopstilling af badehus inden for klitfredningslinjen.

Direktoratet vurderer, at der i sagen ikke foreligger berettigede forventninger hos ansøger der kan begrunde et andet resultat. Det ligger i begrebet, at ikke enhver forventning skal nyde beskyttelse. Forventningen skal være berettiget i kraft af den handling eller undladelse, som forvaltningen har foretaget, eller det udsagn, som forvaltningen har fremsat. Derudover skal borgeren være i god tro.

Afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet af 9. november 2024 (sag 24/01515), offentliggjort i MAD2024.181 er ikke sammenlignelig, bl.a. fordi den vedrører det lempeligere område med strandbeskyttelseslinjen, og i særdeleshed fordi der er tale om en lovliggørelsessag. Sager om opstilling af badehuse efter meddelelse er i deres natur ansøgningssager, og dispensationer i disse sager er tidsbegrænset til den pågældende sæson, heri kravet om at ansøger årligt skal give meddelelse, om de påtænker at udnytte deres ret.

Det er indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation vil kunne skabe en uhensigtsmæssig præcedens og derved give andre en berettiget forventning om at kunne opnå dispensation i lignende tilfælde.

Badehuset vil på den baggrund ikke længere lovligt kunne opstilles på [matrikel] i Hjørring Kommune, ej heller [matrikel] som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Aftale af 2. august 1989 om opstilling af badehus Bilag 2: Lovgrundlag Bilag 3: Klagevejledning Bilag 4: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Hjørring Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Hjørring, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Vendsyssel v/ [navn], [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Hjørring, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Aftale af 2. august 1989 om opstilling af badehus

Bilag 2: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

Bilag 3: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 4: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. nr. 7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.