Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (bypass) fra Faxe Ladeplads sejlrende, Faxe Kommune

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C •  
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk  
 
Kystzoneforvaltningen 
J.nr. 2025 - [postnr by]. JUELS 
Den 19. oktober [postnr by] A/S 
Sendt på mail til [email]    
Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (bypass) fra Faxe 
Ladeplads sejlrende, Faxe Kommune 
 
Miljøstyrelsen giver hermed tilladelse til at foretage bypass indenfor området 
angivet i projektbeskrivelsen med op til 25.000 m3 uforurenet 
oprensningssediment årligt, fra Faxe Ladeplads sejlrende, på de vilkår som fremgår 
nedenfor. 
Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, 
kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. 
Miljøstyrelsen har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. 
Miljøstyrelsen har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering 
for projektet.  
Miljøstyrelsen har videre vurderet, at der ikke skal foretages en 
miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.  
 
Lovgrundlag 
Bypass på søterritoriet kræver tilladelse fra Miljøstyrelsen, jf. § 16 b, stk. 1, nr. 1 i 
kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 b, stk. 2, kan 
der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter lovens § 16 b. 
Miljøstyrelsen skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere 
om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse 
udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt 
angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg 
på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). 
Miljøstyrelsen skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig 
vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i 
bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete 
projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).    
Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k. 
 

 
 
2 
 
 
 
Tilladelsen gives på følgende vilkår 
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og 
miljøvurderingsloven: 
1. 
Der må årligt foretages bypass med op til 25.000 m3 uforurenet oprenset 
sediment i henhold til det ansøgte. 
2. 
Tilladelsen udløber med udgangen af 2036. 
3. 
Der må alene bypasses materiale fra område A, såfremt sedimentet ikke 
indeholder organisk materiale. 
4. 
Der må i alt bypasses 250.000 m3 oprensningssediment inden for 
tilladelsens gyldighedsperiode jf. vilkår 2. 
5. 
Der må ikke uden Miljøstyrelsens tilladelse ske en øgning af mængder, 
ændringer af placering eller arbejdsmetoderne i forhold til det ansøgte. 
6. 
Tilladelsen må ikke uden tilladelse fra Miljøstyrelsen overdrages til andre. 
7. 
Såfremt der dokumenteres skadelige virkninger af den foretagne bypass, 
forpligter tilladelsens indehaver sig til at ophøre med disse straks. 
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven: 
8. 
Den bypassede mængde skal fordeles jævnt inden for de koordinater, som 
fremgår af tilladelsens projektbeskrivelse. 
De fartøjer, der udfører bypass, skal være udstyret med elektronisk 
positioneringsudstyr, hvor positionen løbende registreres. Skibets position 
skal være tilgængelig via det nationale overvågningssystem for skibsfart: 
AIS. Senest 5 hverdage før der foretages bypass, skal der til Miljøstyrelsen 
([email]) fremsendes oplysninger om fartøjets navn og AIS-
identifikation (MMSI-nummer). 
Husk at påføre tilladelsens journalnummer 2025-4396. AIS-udstyret skal 
til enhver tid være tændt så længde der foretages bypass. Såfremt der sker 
nedbrud af AIS-udstyret, skal bypass standes og Miljøstyrelsen underrettes.   
9. 
Der skal senest 1. februar ske en indberetning af det foregående års 
bypassede mængde til Miljøstyrelsen på mail: [email] Husk at påføre 
tilladelsens journal nummer 2025-4396.  
10. 
Tilladelsen eller dele heraf kan af Miljøstyrelsen inddrages, såfremt det er 
påkrævet af hensyn til miljøet eller vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller 
overholdes 
 
Fælles bemærkninger: 
Miljøstyrelsen skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for 
tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. 

 
 
3 
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, 
der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden 
lovgivning.  
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, 
som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager indehaveren af 
tilladelsen for et, i forbindelse med bypass, opstået civilretligt ansvar.  
Miljøstyrelsen skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 
om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske 
farvande. 
 
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven 
I forbindelse med behandling af ansøgninger om genplacering af havbunds-
materialer foretages der en indledende vurdering af, om sedimentet er 
miljømæssigt egnet til at kunne blive genplaceret i havet. I dette tilfælde er det 
vurderet, at sedimentet er tilstrækkeligt uforurenet og kan behandles efter 
kystbeskyttelseslovens regler om bypass og nyttiggørelse. 
Miljøstyrelsen har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med 
den begrundelse, at der er tale om en videreførelse af oprensningssediment 
nedstrøms på kysten, hvormed sedimentet bevares i den naturlige 
sedimenttransport langs kysten, samt at sedimentet anses for at være tilstrækkeligt 
uforurenet. Miljøstyrelsen har videre vurderet, at der ikke er væsentlige 
naturhensyn, som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i 
øvrigt, som taler imod projektet. 
I forbindelse med Miljøstyrelsens vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de 
indkomne høringssvar. Det er videre vægtet, at sedimentet placeres inden for den 
bølgeaktive zone, mellem ca. 2 meter og 4 meters dybde, hvor dynamikken er stor, 
hvorfor sedimentet vurderes at indgå i den naturlige sedimenttransport straks efter 
placeringen. På den baggrund vurderes det, at projektet ikke vil medføre en 
væsentlig påvirkning af havbunden samt havmiljøet. 
Miljøstyrelsen har i forbindelse med sagen vurderet, at såfremt kommunen ønsker 
at benytte sedimentet til nyttiggørelse med sandfodring jf. en gyldig tilladelse til 
sandfodring foran [matrikel], Faxe Kommune, vil 
sedimentet ligeledes kunne benyttes til nyttiggørelse.  
Det følger af indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 1 (BEK nr. 797 af 13/06/2023), at 
blandt andet staten ved administration af lovgivningen i øvrigt skal forebygge 
forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og 
sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for 
overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres. 
Ifølge vandområdeplan 2021-2027 efter genbesøget er den samlede økologiske 
tilstand i for vandområde nr. 46 ”Fakse Bugt” moderat. Den moderate tilstand er 
baseret på tilstanden for fytoplankton og rodfæstede planter, mens tilstanden for 
bentiske invertebrater er god.  
Miljøstyrelsen vurderer at dynamikken i området, medføre en naturlig 
sedimentophvirvling i vandområdet, hvorfor sedimentet fra bypass aktiviteten 
hurtigt vil indgå i den naturlige sedimenttransport. Aktiviteten vurderes ikke at 

 
 
4 
påvirke bund flora og fauna negativ da den rodfæstede vegetation, samt bundfauna 
i området vurderes at være tilpasset et dynamisk miljø, hvor der naturligt vil 
opleves sediment ophvirvling i vandsøjlen. Det er hertil vægtet, at sedimentet 
naturligt ville have fundet sin vej til området, såfremt det ikke var blevet ”fanget” i 
sejlrenden. Sedimentet som placeres i bypass-området fordeles desuden i et jævnt 
lag inden for området, hvor det i sin transport gennem vandsøjlen vil blive ført med 
strømmen og igen indgå i sedimenttransporten langs kyststrækningen.  
Aktiviteten vurderes ligeledes ikke at medføre en opblomstring af fytoplankton, 
idet der er tale om oprenset sediment fra sejlrenden, som efter bypassaktiviteten 
hurtigt vil indgå i den naturlige sedimenttransport. En eventuel frigivelse af 
næringsstoffer fra sedimentet til vandsøjlen vurderes derfor at være begrænset og 
kortvarig. Aktiviteten vurderes derfor ikke at frigive en væsentlig mængde 
biotilgængelige næringsstoffer, som kan medføre en øget vækst af fytoplankton.  
Ifølge vandområdeplan 2021-2027 efter genbesøget er den kemiske tilstand i 
projektområdet ikke-god. Af vandplandata fremgår at 4 stoffer er årsag til ikke god 
kemisk tilstand nemlig stofferne, bly, cadmium, kviksølv og BBDE’er. I forbindelse 
med bypass aktiviteten, vil der potentielt set kunne frigives miljøfarlige fremmede 
stoffer til vandområdet. Der er indledningsvist foretaget analyser af 
tilstedeværelsen af miljøfarlige fremmede stoffer. Stofferne er under 
grænseværdierne i miljøkvalitetskravene til sediment jf. bekendtgørelse nr. 1168 
om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer og overgangs-vande, kystvande og 
grundvand. 
Der er i forbindelse med sagen kommet et høringssvar fra Styrelsen for Grøn 
Arealomlægning og Vandmiljø. De har påpeget at det fremgår af analyseresultater, 
at der i område A er en stor mængde organisk materiale i sejlrenden. De påpeger 
ligeledes, at der er et forhøjet indhold af cadmium i område A.  
På baggrund af overstående høringssvar er de øverste dele af område A der 
indeholder stort organisk materiale er tilbagesendt til Miljøstyrelsens team marine 
aktiviteter for videre behandling. Der vil således alene kunne bypasses materiale 
som ikke indeholder store mængder organisk materiale. Miljøstyrelsen har på 
denne baggrund valgt at indsætte vilkår 3: ”Der må alene bypasses materiale fra 
område A, såfremt sedimentet ikke indeholder organisk materiale.” 
Der er ligeledes kommet en række bemærkninger fra Danmarks 
Sportsfiskerforbund: ”Tidligere er det besluttet at stoppe for klapning i området, 
men de sidste års sandfodring med bypass af opgravet materiale fra sejlrende ind 
til Faxe Ladeplads, har medført store forringelser for dyre og plantelivet langs 
kysten. Fartøjet der foretager oprensningen, har en dybgang, der gør det umuligt 
at aflevere sandet direkte den i tilladelsen til bypass anviste placering tæt på 
kysten, hvor det ville have haft en effekt. I stedet afleveres sandet et godt stykke 
fra kysten og inden det pumpes det sidste stykke ind på stranden, er det ført væk, 
eller nærmere har lagt sig som en sanddyne på ålegræsbede og en unik 
kyststrækning sydvest for Faxe Ladeplads.” 
Ansøger er i forbindelse med sagen kommet med følgende bemærkninger:  
”… Så vidt Lhoist Faxe Kalk er orienteret hentes sandet til Faxe Kommunes 
sandfodring længere ude i Faxe Bugt… Der foreligger Lhoist Faxe Kalk bekendt 
ikke nogen beslutninger om at stoppe klapning. Der er alene tale om at 
tilladelserne er udløbet. 

 
 
5 
… Oprensningsfartøjerne har moniteringssystemer der nøje viser hvor der 
oprenses og hvor materialet placeres inden for bypassområdet… Tanken er jo 
netop at sandet herfra skal fortsætte sin bevægelse ned langs kysten, nu hvor 
denne naturlige sedimenttransport er blevet afbrudt af sejlrenden. Det er jo hele 
ideen i bypass. 
… Generelt er det vores vurdering at klapning eller bypass aktiviteter ikke tilfører 
noget nyt til området. Hvis sejlrende ikke havde været der, ville sandet og tangen, 
som udgør hovedparten af det organiske materiale, helt naturligt bevæge sig ned 
langs kysten mod Feddet…” 
Miljøstyrelsen skal indledningsvist bemærke, at denne tilladelse alene er gældende 
for bypass aktiviteten. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at aktiviteten ikke vil 
medføre gener på vandområdet, idet aktiviteten er en videreførelse af sediment, 
som er ophobet som følge af en sejlrende. Det er i forbindelse med sagen vægtet, at 
sedimentet placeres i den bølgeaktivezone, hvorfor sedimentet vil indgå i den 
naturlige sedimenttransport straks efter placeringen.  
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at bypass ikke vil hindre målopfyldelse eller 
forringe den kemiske tilstand. Miljøstyrelsen har hertil tillagt det betydning, at 
sedimentet er vurderet tilstrækkelig uforurenet. Miljøstyrelsen har desuden tillagt 
det betydning, at selve bypass aktiviteten er en videreførelse af sediment som er 
ophobet som følge af en sejlrende, hvorefter det igen kan indgå i den naturlige 
sedimentvandring langs kysten. 
I forhold til havstrategidirektivet vurderer Miljøstyrelsen, at projektet samlet set 
ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed 
ikke vil medføre en forringelse af havmiljøet. Miljøstyrelsen har i den forbindelse 
tillagt det vægt, at bypass-aktiviteten er af begrænset varighed og omfang. 
Projektområdet ligger i den generelle anvendelseszone (G17) i Danmarks Havplan. 
Formålet med udlægning af området til generel anvendelseszone at sikre, at der 
inden for området er mulighed for bl.a. fiskeri, sejlads samt aktiviteter og anlæg, 
der ikke planlægges for med havplanen, herunder fx havneudvidelser, 
kystbeskyttelsesanlæg, turisme og rekreativ anvendelse. Miljøstyrelsen vurderer, at 
projektet ikke er i strid med havplanen. 
Miljøstyrelsens vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger, 
herunder de indkomne høringssvar, og egne konkrete vurderinger samt almene 
erfaringer fra sagsområdet. 
Miljøstyrelsen bemærker, at denne tilladelse alene vedrører genplacering af 
havbundsmateriale (bypass). Selve oprensningen er ikke reguleret i denne 
afgørelse. Vurderingen af eventuelle kumulative påvirkninger fra oprensningen 
medtages i nedenstående. 
 
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen 
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et 
internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til 
deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er 
udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn 
til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. 

 
 
6 
Hvis Miljøstyrelsen efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at 
projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet 
art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.   
Det nærmeste marine Natura 2000-område er 168 ”Havet og kysten mellem 
Præstø Fjord og Grønsund”, som er i en afstand af ca. 3,9 km til bypassområdet. 
Udpegningsgrundlaget er følgende:  
 

 
 
7 
 
De nærmeste marine naturtyper er bugt (1160) og sandbanke (1110). Det er 
Miljøstyrelsens vurdering at bypass aktiviteten ikke vil påvirke habitatnaturtyperne 
væsentligt negativt, grundet afstanden til Natura 2000-området.  
Det vurderes ligeledes, at bypass aktiviteten ikke vil medføre væsentlig negative 
påvirkninger på arter eller fugle på udpegningsgrundlaget, grundet afstanden til 
Natura 2000-området.  
Aktiviteten vurderes ligeledes ikke at påvirke bilag IV arten marsvin, idet 
aktiviteten vil være kystnær, samt foregå over en kortvarig periode (ca. 2 uger). 
Individer som skulle befinde sig i området vurderes at kunne fortrække til øvrige 
områder mens aktiviteten pågår.  
Miljøstyrelsen har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig 
påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arten marsvin. Miljøstyrelsen 
vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og 
levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige 
konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten marsvin. 
Miljøstyrelsen vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering 
for projektet. 
Miljøstyrelsens vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger 
og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. 
Miljøstyrelsens vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, 
skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang, karakter og afstand til Natura 2000-
området.   
 
 
 
 

 
 
8 
Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)  
Miljøstyrelsen skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af 
projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og 
programmer og af konkrete projekter (VVM). 
Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til 
lovbekendtgørelsen.  
For at kunne foretage denne vurdering har Miljøstyrelsen bl.a. indhentet udtalelser 
fra andre berørte myndigheder.  
Miljøstyrelsen har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne 
væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en 
miljøkonsekvensvurdering af projektet.   
Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at der alene vil ske ophvirvling 
af sediment, mens sandet bypasses. Eventuelle påvirkninger i forbindelse med 
aktiviteten vurderes at være lokale og midlertidige. Miljøstyrelsen har ligeledes 
vurderet, at der er tale om viderførelse af sediment, som følge af ophobning i en 
sejlrende, hvormed sedimentet bevares i den naturlige sedimenttransport langs 
kysten. Sedimentet vurderes derfor at indgå i den naturlige sedimenttransport efter 
udlægningen, hvorfor der ikke sker nogen væsentlig påvirkning af havbunden med 
sedimentaflejring som følge af aktiviteten.  
Der er ikke kendskab til andre projekter eller aktiviteter, som kan medføre en 
kumulativ påvirkning. Screeningen fremgår af bilag 1.  
Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden 
samt Miljøstyrelsens almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i 
overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 
19/07066). 
Miljøstyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis 
denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet 
i 3 på hinanden følgende år. 
 
Projektbeskrivelse  
Tilladelsen omfatter bypass af en årlig mængde sand fra Faxe Ladeplads sejlrende 
på op til 25.000 cm3 i en 10-årig periode. Sedimentet placeres i et jævnt lag inden 
for bypassområdet på nedenstående figur. Bypassområdet har en vanddybde på ca. 
3 meter.  
Sedimentet eller dele heraf vil kunne benyttes til nyttiggørelse/sandfodring foran 
[matrikel], Faxe Kommune, såfremt der foreligger en 
aktiv kystbeskyttelses tilladelse fra kommunen.   
Sedimentet optages via grab og bypass aktiviteten udføres ca. 6- 8 gange årligt efter 
behov. Aktiviteten forventes at tage ca. 2 uger per gang. Bypassområdet kan ses på 
nedenstående kort markeret med rødt. 

 
 
9 
 
Bypassområdets koordinater: 
X-koordinat 
Y-koordinat 
55,2104 
12,1571 
55,2095 
12,1609 
55,2053 
12,1562 
55,2065 
12,[postnr by] yderligere informationer henvises til ansøgningsmaterialet.   
 
Sagsgennemgang 
Efter Miljøstyrelsen modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos 
Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande, 
Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og 
Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og 
Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Faxe Kommune samt sendt til 
orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, 
Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, og 
Geodatastyrelsen. 
Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.  
 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 21. juni 2024 bl.a. 
følgende:  

 
 
10 
”Arter og Naturbeskyttelse (ANA) kan på det foreliggende grundlag ikke vurdere 
om bypass af opgravet materiale fra sejlrenden i Faxe Ladeplads Havn, vil medføre 
risiko for påvirkning på udpegningsgrundlaget i det nærliggende Natura 2000-
områder nr. 168 ”Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund". ANA 
bemærker, at der bør foretages en vurdering i forhold til projektets påvirkning på 
bilag IV-arten Marsvin, som er på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området 
nr. 168.”. 
(…) På baggrund af store mængder af organisk materiale, et meget højt glødetab og 
lavt tørstofindhold er der risiko for, at materialet fra område A vil medføre 
frigivelse af næringsstoffer og øget iltsvind lokalt, der hvor materialet evt. placeres 
ved bypass. Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at foretage en endelig 
vurdering af betydningen for placeringen af det organisk rige materiale fra område 
A. Der mangler oplysninger i høringsmaterialet, om hvor stor en andel af de 
80.000 m3 fra område A og B, der stammer fra område A, samt om de 80.000 m3 
inkluderer det organiske materiale, der ligger på havbunden i område A. Der 
mangler endvidere oplysninger om, hvor det planlægges at bypasse det oprensede 
materiale. 
(…) Det fremgår af høringsmaterialet at sedimentet i område A, ud over et højt 
indhold af organisk materiale også har et forhøjet indhold af visse miljøfarlige 
forurenende stoffer, bl.a. cadmium (…)” 
 
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skrev den 21. juni 2024 følgende:  
”Fiskeristyrelsen har ikke modtaget høringssvar i sagen, og vi har derfor ingen 
indvendinger imod det ansøgte.” 
 
Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 20. juni 2024 følgende:  
”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen 
vedrørende; bypass af oprensningssediment fra sejlrenden ind til Faxe Ladeplads 
Havn.”. 
 
Faxe Kommune skrev den 17. juni 2024 følgende: 
”Faxe Kommune har ikke bemærkninger til det ansøgte. 
Måske er der dog behov for at præcisere afgrænsningen af oprensningsområdet. I 
tilladelsen af 26. oktober 2017 til bypass og nyttiggørelse er sejlrenden markeret, jf. 
tilladelsens kortbilag 2. 
I klaptilladelsen af 15. november 2017 er oprensningsområdet anført i bilag 1. 
Oprensningsområdet er markeret som sejlrenden og læsiden ved pramhøfden. 
I bypasstilladelsen af 7. december 2015 var anført, at tilladelsen omfatter sand fra 
sejlrenden og luvsiden af havnen. I kortbilaget er anført en ovalcirkel ved 
pramhøfden, og læsiden er tillige markeret som graveområde.” 
 
 
Danmarks Sportsfiskerforbund skrev den 14. april 2025 bl.a. følgende: 

 
 
11 
”(…) Tidligere er det besluttet at stoppe for klapning i området, men de sidste års 
sandfodring med bypass af opgravet materiale fra sejlrende ind til Faxe Ladeplads, 
har medført store forringelser for dyre og plantelivet langs kysten. 
Fartøjet der foretager oprensningen, har en dybgang, der gør det umuligt at 
aflevere sandet direkte den i tilladelsen til bypass anviste placering tæt på kysten, 
hvor det ville have haft en effekt. I stedet afleveres sandet et godt stykke fra kysten 
og inden det pumpes det sidste stykke ind på stranden, er det ført væk, eller 
nærmere har lagt sig som en sanddyne på ålegræsbede og en unik kyststrækning 
sydvest for Faxe Ladeplads.”. 
- 
Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Miljøstyrelsen modtog den 28. 
august 2024, samt den 27. juni 2025 bl.a. følgende bemærkninger:  
”(…) Høringssvaret fra Arter og Naturbeskyttelse er klart nok og en vurdering af 
projektets påvirkning af Marsvin kan selvfølgelig inkluderes (…)”  
 
”(…) Der sandfodres ikke med materiale fra sejlrenden. Så vidt Lhoist Faxe Kalk er 
orienteret hentes sandet til Faxe Kommunes sandfodring længere ude i Faxe Bugt. 
(…) Der foreligger Lhoist Faxe Kalk bekendt ikke nogen beslutninger om at stoppe 
klapning. Der er alene tale om at tilladelserne er udløbet. 
(…) Oprensningsfartøjerne har moniteringssystemer der nøje viser hvor der 
oprenses og hvor materialet placeres inden for bypassområdet (…) Tanke er jo 
netop at sandet herfra skal fortsætte sin bevægelse ned langs kysten, nu hvor denne 
naturlige sedimenttransport er blevet afbrudt af sejlrenden. Det er jo hele ideen i 
bypass. 
(…) Det er vurderet, at der ikke vil ske en forringelse af tilstanden af vandområdet 
Faxe Bugt, ligesom aktiviteterne i forbindelse med oprensning og klapning ikke vil 
medføre en væsentlig forstyrrelse af lampretter, havpattedyr og fugle. Der vil derfor 
ikke at være nogen risiko for at projektet kan påvirke bevaringsmålsætningen for 
Natura 2000-området væsentligt. Derfor kan det udelukkes, at oprensning og 
klapning vil medføre en væsentlig påvirkning af naturtyper og arter på 
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 168. (…) Projektområdet er 
beliggende i et område af medium betydning for marsvin tilhørende 
Bælthavspopulationen, baseret på den seneste vurdering af vigtige områder for 
Bælthavs- og Østersøpopulationen af marsvin, og er dermed ikke hverken et vigtig 
yngle eller fourageringsområde for marsvin. 
(…) Generelt er det vores vurdering at klapning eller bypass aktiviteter ikke tilfører 
noget nyt til området. Hvis sejlrende ikke havde været der, ville sandet og tangen, 
som udgør hovedparten af det organiske materiale, helt naturligt bevæge sig ned 
langs kysten mod Feddet (…)” 
 
 
Klagevejledning 
Dette dokument indeholder tre afgørelser:  
• 
afgørelse om at give tilladelse til projektet  

 
 
12 
• 
afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  
• 
afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering 
(VVM) 
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
For afgørelserne gælder følgende:  
• 
Miljøstyrelsens afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige 
forhold.  
• 
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  
• 
Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af 
https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og 
www.virk.dk. Man logger på via www.borger.dk eller www.virk.dk typisk 
med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, 
der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for 
myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 
1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. 
Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. 
• 
Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne 
interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som 
repræsenterer mindst 100 medlemmer. 
• 
Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø, 

 
 
13 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne 
interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som 
repræsenterer mindst 100 medlemmer. 
• 
Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er: 
1) miljøministeren, 
2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og 
3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har 
beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige 
brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, 
som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 
medlemmer.  
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen videresender herefter anmodningen til 
Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen 
kan imødekommes. 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i 
kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. 
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, 
medmindre Miljøstyrelsen eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret 
bestemmer andet. 
 
Med venlig hilsen 
[navn] 
[email] 
 
Vedlagt: Bilag 1 – VVM screeningsskema. 
 
Kopi: Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen – Sikre 
Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, 
Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- 
og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Faxe Kommune, Danmarks 
Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, 
Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for 
digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, Brancheforeningen Marin Natur og 
Geodatastyrelsen 
Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside. 

 
 
14 
Bilag 1 - VVM screeningsskema 
 
Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. k og 
der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om 
projektet er VVM pligtigt. 
 
VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er 
beskrevet i lovens bilag 6. 
 
Vurdering af miljøpåvirkning 
Vurderes det som en 
mulighed, at 
projektet/anlægget kan få 
en væsentlig indvirkning 
på miljøet med hensyn til 
følgende kriterier? 
Ja 
Nej 
Bemærkninger 
1. Projektets 
karakteristika: 
 
 
 
 
 Dimensioner  
 
X 
Det samlede projekt omfatter bypass af en årlig 
mængde sand fra Faxe Ladeplads sejlrende på op 
til 25.000 m3 i en 10-årig periode. Sedimentet 
placeres i et jævnt lag inden for bypassområdet 
på nedenstående figur. Bypassområdet har en 
vanddybde på ca. 3 meter.  
Sedimentet optages via grab og bypass 
aktiviteten udføres ca. 6- 8 gange årligt efter 
behov. Aktiviteten forventes at tage ca. 2 uger 
per gang. 
 
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at 
bypassaktiviteten ikke vil have nogen skadelige 
indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har 
vi lagt afgørende vægt på, at der alene vil være 
sediment i suspension, mens sandet bypasses. 
Ansøger har desuden oplyst, at bypass-
aktiviteten vil finde sted i kort afstand fra 
havnen. Eventuelle påvirkninger i forbindelse 
med bypass-aktiviteten vurderes at være lokale 
og midlertidige.   
Kumulation med andre 
projekter 
 
X 
KDI har ikke kendskab til igangværende 
projekter i området. 
Anvendelse af 
naturressourcer 
 
X 
I forbindelse med projektet vil der ikke blive 
benyttet naturressourcer, da projektet 
omhandler oprensning og bypass af sediment fra 
sejlrenden, som primært består af fint sand. Det 

 
 
15 
vurderes, at projektet ikke vil have en væsentlig 
indvirkning på vandforbruget eller 
biodiversiteten i området.   
Affaldsproduktion  
 
X 
Sedimentet er vurderet tilstrækkeligt uforurenet 
til at blive genplaceret på søterritoriet. 
Oprensningen og den efterfølgende bypass 
forventes ikke at generere væsentlig 
affaldsproduktion. 
Forurening og gener 
 
 
X 
Der vurderes ingen væsentlige gener eller 
forurening. Det er almindeligt arbejde fra skib. 
Risikoen for ulykker, 
navnlig under hensyn til de 
anvendte materialer og 
teknologier 
 
X 
Anlægsfasen anses som almindeligt 
anlægsarbejde med det normale risici, der må 
forventes ved den slags anlægsarbejde.  
2. Projekters placering - 
den miljømæssige 
sårbarhed i de geografiske 
områder, der kan blive 
berørt af projektet, skal 
tages i betragtning, 
navnlig: 
 
 
 
- nuværende 
arealanvendelse 
 
X 
Der er tale om et åbent havareal, der ikke 
umiddelbart benyttes til andet maritimt formål. 
Det vurderes, at projektet ikke vil være i konflikt 
med gældende arealanvendelse i området. 
-naturressourcernes 
relative rigdom, kvalitet og 
regenereringskapacitet i 
området 
 
 
X 
Det vurderes, at der ikke er naturressourcer i 
området, som vil blive væsentligt negativt 
påvirket af projektet. I den forbindelse er det 
tillagt vægt, at der er tale om videreførelse af 
sediment, som er ophobet i forbindelse med 
sejlrendens tilstedeværelse. 
- det naturlige miljøs 
bæreevne med særlig 
opmærksomhed på 
følgende områder: 
 
 
 
a) vådområder 
   
 
 
Ikke relevant 
b) kystområder  
 
 
X 
Bypass området er beliggende ca. 500 meter fra 
Faxe Ladeplads havn på søterritoriet. 
c) bjerg- og skovområder  
 
 
 
Ikke relevant 

 
 
16 
d) reservater og 
naturparker  
 
 
X 
Der er ingen reservater eller naturparker i eller i 
nærheden af projektområdet.   
e) områder, der er 
registreret eller fredet ved 
national lovgivning; særligt 
beskyttede områder 
udpeget af medlemsstater i 
henhold til direktiv 
79/409/EØF og 92/43/ EØF  
 
 
X 
Det nærmeste marine Natura 2000-område er 
168 ”Havet og kysten mellem Præstø Fjord og 
Grønsund”, som er i en afstand af ca. 3,9 km til 
bypassområdet 
Udpegningsgrundlaget fremgår af denne 
afgørelse. Der er endvidere kendskab til 
forekomst af bilag IV arten marsvin. 
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at 
udpegningsgrundet for området ikke vil blive 
væsentlig påvirket af projektet, grundet 
projektets begrænsede omfang, og karakter og 
afstand til Natura 2000-området. 
Det er ligeledes Miljøstyrelsens vurdering, at 
bilag IV arten marsvin ikke vil blive påvirket af 
aktiviteten, grundet dets karakter. 
 
f) områder, hvor de i 
fællesskabslovgivningen 
fastsatte 
miljøkvalitetsnormer 
allerede er overskredet  
 
 
X 
Projektet vurderes ikke at have væsentlig 
indvirkning på miljøkvaliteten i området i 
forhold til eksisterende forhold. Dette vurderes 
bl.a. på baggrund af, at det ansøgte projekt ikke 
medfører væsentlig forøget anvendelse.  
g) tætbefolkede områder  
 
 
X 
Der er bebyggelse på landsiden af 
bypassområdet.  Arbejdet vurderes ikke at 
medføre væsentlige støjgener.                             
.                                                                                           
h) vigtige landskaber set 
ud fra et historisk, 
kulturelt eller arkæologisk 
synspunkt. 
 
X 
Slots- og Kulturstyrelsen har ikke haft 
bemærkninger til det påtænkte arbejde.