Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (bypass) fra Espergærde Havn i Helsingør Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at foretage bypass med op til [..] [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og håndteret af FLID. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvens- vurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkon- sekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Bypass på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 b, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 b, stk. 2, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter lovens § 16 b. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesom- råde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om admi- nistration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etable- ring og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Denne bekendtgørelse benævnes kysthabitatbekendtgørelsen i det følgende. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k.

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:

• 1. Der må årligt foretages bypass med op til 1.500 m3 uforurenet op- renset sediment i henhold til det ansøgte.
• 2. Tilladelsen udløber med udgangen af 2036.
• 3. Der må i alt bypasses 15.000 m3 oprensningssediment inden for til- ladelsens gyldighedsperiode jf. vilkår 2.
• 4. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse ske en øgning af mængder, ændringer af placering eller arbejdsmetoderne i forhold til det ansøgte.
• 5. Tilladelsen må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
• 6. Såfremt der dokumenteres skadelige virkninger af den foretagne by- pass, forpligter tilladelsens indehaver sig til at ophøre med disse straks.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

7. Den bypassede mængde skal fordeles jævnt inden for de koordinater, som fremgår af tilladelsens projektbeskrivelse De fartøjer, der udfører bypass, skal være udstyret med elektronisk positioneringsudstyr, hvor positionen løbende registreres. Skibets position skal være tilgængelig via det nationale overvågningssystem for skibsfart: AIS. Senest 5 hverdage før der foretages bypass, skal der til Kystdirektoratet ([email]) fremsendes oplysninger om fartøjets navn og AIS-identifikation (MMSI-nummer).

Husk at påføre tilladelsens journalnummer 2025-5466. AIS-udstyret skal til enhver tid være tændt så længde der foretages bypass. Så- fremt der sker nedbrud af AIS-udstyret, skal bypass standes og Kyst- direktoratet underrettes.

8. Der skal senest 1. februar ske en indberetning af det foregående års by-passet mængde til Kystdirektoratet på vedhæftet indberetningsskema. Indberetning skal ske på [email] Husk at påføre tilladelsens journal nummer 2025-5466.

9. Tilladelsen eller dele heraf kan af Kystdirektoratet inddrages, såfremt det er påkrævet af hensyn til miljøet eller vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på museumslovens § 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsar- bejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standes. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og god- kendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i hen- hold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske per- soner, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager indehave- ren af tilladelsen for et, i forbindelse med bypass, opstået civilretligt ansvar. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. ok- tober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktivite- ter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

I forbindelse med behandling af ansøgninger om genplacering af havbunds- materialer foretages der en indledende vurdering af, om sedimentet er mil- jømæssigt egnet til at kunne blive genplaceret i havet. I dette tilfælde er det vurderet, at sedimentet er tilstrækkeligt uforurenet og kan behandles efter kystbeskyttelseslovens regler om bypass og nyttiggørelse. Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte pro- jekt med den begrundelse, at der er tale om en videreførelse af oprensnings- sediment nedstrøms på kysten, hvormed sedimentet bevares i den naturlige sedimenttransport langs kysten, samt at sedimentet anses for at være til- strækkelig uforurenet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke er væsentlige naturhensyn, som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar. Det er videre vægtet, at sedimentet placeres inden for et stort bypass-område med stor dynamik, hvorfor sedimentet vurderes at indgå i den naturlige sedimenttransport straks efter placerin- gen. På den baggrund vurderes det, at projektet ikke vil medføre en væsent- lig påvirkning af havbunden samt havmiljøet. Det følger af indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 1 (BEK nr. 797 af 13/06/2023), at blandt andet staten ved administration af lovgivningen i øvrigt skal forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fast- lagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grund- vandsforekomster, ikke forhindres.

Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økolo- giske tilstand i projektområdet (vandområdet Nordlige Øresund nr. 6) mo- derat. Den moderate tilstand er baseret på tilstanden for fytoplankton, rod- fæstede planter og bentiske invertebraer, som alle er klassificeret moderat økologisk tilstand. Kystdirektoratet vurderer at dynamikken i området medfører relativ stor vandudskiftning. De næringsstoffer der frigives i forbindelse med bypass aktiviteten, vil derfor hurtigt blive transporteret væk fra vandområdet, og en del forventes at blive transporteret til det tilstødende territorialfarvand Øresund 12 sm nr.11. For territorialfarvande er der ingen målsætning om opfyldelse af økologisk tilstand. De næringsstoffer, der føres til Øresund, 12 sm, vurderes derfor ikke at have en negativ betydning. Den del af de fri- givne næringsstoffer, der når at blive optaget af fytoplankton i kystvandom- rådet Nordlige Øresund, nr. 6 vil potentielt kunne påvirke fytoplankton di- rekte og ålegræs og bunddyr indirekte. Der vil udelukkende ske en midlerti- dig merbelastning i forbindelse med bypass aktiviteten som udføres 1 gang årligt i vinterhalvåret eller tidligt forår. Selve aktiviteten vil tage mindre end en uge Kystdirektoratet vurderer, at en merbelastning under disse forhold (varig- hed og vandudskiftning) ikke vil kunne påvirke tilstanden for bunddyr og ålegræs negativt. I den seneste tilstandsvurdering i høringsversionen af genbesøget af vandområdeplan 2021 – 2027 er tilstanden for fytoplankton fastlagt til moderat økologiske tilstand baseret på en tilstandsværdi på 1,6 µg chl a/l. Grænsen til den nærmeste lavere tilstandsklasse (ringe) ligger ved 2,3 µg chl a/l. Selve bypass aktiviteten vil potentielt kunne medføre en reduktion i bentisk tilgængeligt lys, som kortvarigt vil kunne påvirke eventuelt ålegræs som be- voksning i området. Bentiske invertebraer vil ligeledes potentielt kunne på- virkes af aktiviteten. Kystdirektoratet vurderer at dynamikken i området, medføre en naturlig se- dimentophvirvling i vandområdet, hvorfor sedimentet fra bypass aktivite- ten hurtigt vil indgå i den naturlige sedimenttransport. Aktiviteten vurderes ikke at påvirke ålegræs negativ da ålegræsset i området vurderes at være til- passet et dynamisk miljø, hvor der naturligt vil opleves sediment ophvirv- ling i vandsøjlen. Sedimentet som placeres i bypassområdet fordeles desu- den i et jævnt lag inden for området, hvor det i sin transport gennem vand- søjlen vil blive ført med strømmen og igen indgå i sedimenttransporten langs kyststrækningen. I den seneste tilstandsvurdering er tilstanden for ålegræs fastlagt til mode- rat økologisk tilstand baseret på en tilstandsværdi på 6 meter. Grænsen til den nærmeste lavere tilstandsklasse er 3,1 meter. Kystdirektoratet vurderer således, at aktiviteten ikke vil medføre en tilstandsforringelse for hverken de biologiske kvalitetselementer klorofyl a, rodfæstede planter og bentiske invertebraer. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den kemiske til- stand i projektområdet (vandområdet Nordlige Øresund nr. 6) ikke-god. Den ikke gode tilstand skyldes overskridelser af Benz(a)pyren, Antracen i sediment, samt overskridelser af bly, kviksølv, nikkel, cadmium og BDE i biota. I forbindelse med bypass aktiviteten, vil der potentielt set kunne frigives miljøfarlige fremmede stoffer til vandområdet. Der er i forbindelse med sa- gen indledningsvist foretaget analyser af tilstedeværelsen af miljøfarlige fremmede stoffer. Det er Kystdirektoratets vurdering, at bypass ikke vil hindre målopfyldelse eller forringe den kemiske tilstand. Kystdirektoratet har hertil tillagt det be- tydning, at sedimentet er vurderet tilstrækkelig uforurenet. Kystdirektora- tet har desuden tillagt det betydning, at selve bypass aktiviteten er en vide- reførelse af sediment som er ophobet som følge af en hård konstruktion, hvorefter det igen kan indgå i den naturlige sedimentvandring langs kysten. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 de- skriptorer og dermed ikke vil medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdi- rektoratet har i den forbindelse tillagt det vægt, at bypass-aktiviteten er af begrænset varighed og omfang, hvorfor påvirkningen på havmiljøet alene er midlertidig. Projektområdet ligger i Natur- og miljøbeskyttelsesområde N170 og i Ud- viklingszone til ny Helsingør-Helsingborgforbindelse Ib10. Formålet med angivelsen af natur- og miljøbeskyttelsesområder er at sikre, at havplanen afspejler de områder som er udlagt til havstrategiområder og Natura 2000- områder eller som er fredede for at sikre beskyttelse af havets natur og miljø. Inden for udviklingszonen kan der kun meddeles tilladelse m.v. til eller ved- tages planer for arealanvendelse og anlæg, såfremt de ikke umulig- eller vanskeliggør anlægsprojektet. Det skal således sikres, at tilladelser tidsbe- grænses eller at det på anden måde sikres, at den pågældende aktivitet eller anvendelse kan bringes til ophør uden udgifter for staten, når etableringen af transportinfrastrukturprojektet bliver aktuel. Kystdirektoratet vurderer derfor, at projektet ikke er i strid med havplanen. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede op- lysninger, herunder de indkomne høringssvar, og egne konkrete vurderin- ger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratet bemærker, at denne tilladelse alene vedrører genplacering af havbundsmateriale (bypass). Selve oprensningen er ikke reguleret i denne afgørelse. Vurderingen af eventuelle kumulative påvirkninger fra op- rensningen medtages i nedenstående.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et Natura 2000-områdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres påvirkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som områ- det er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område, herunder de udpegede ar- ter og naturtyper, væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det nærmeste marine Natura 2000-område (nr. 195: Gilleleje Flak og Tragten) er beliggende mere end 15 km nordvest for bypass-området. Bilag IV arten marsvin kan forekomme i området. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og leveste- der eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, som området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang, placering og karakter samt afstanden til nærmeste marine Natura 2000-område. Kystdirektoratet vurderer videre, at projektet ikke vil beskadige eller øde- lægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV arten marsvin, samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. at bypass-aktiviteten er af begrænset omfang og va- righed, samt at arbejdet udføres udenfor ynglesæson og ikke medfører im- pulsstøj, som er særligt generende for marsvin. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede op- lysninger, herunder de indkomne høringssvar, og egne konkrete vurderin- ger samt almene erfaringer fra sagsområdet.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvens- vurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljø- vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil indebære så- danne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkon- sekvensvurdering af projektet. Det er Kystdirektoratets vurdering, at bypassaktiviteten ikke vil have nogen skadelige indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har vi lagt afgø- rende vægt på, at der alene vil ske ophvirvling af sediment, mens sandet bypasses. Ansøger har desuden oplyst, at bypass-aktiviteten sker op til 2 gange årligt. Eventuelle påvirkninger i forbindelse med bypass-aktiviteten vurderes at være lokale og midlertidige.

Kystdirektoratet har ligeledes vurderet at der er tale om videreførelse af oprensningssediment nedstrøms på kysten, hvormed sedimentet bevares i den naturlige sedimenttransport langs kysten. I den forbindelse er det væg- tet, at sedimentet udlægges i et stort bypassområde. Sedimentet vurderes derfor at indgå i den naturlige sedimenttransport straks efter udlægningen, hvorfor der ikke sker nogen væsentlig påvirkning af havbunden med sedi- mentaflejring som følge af aktiviteten. Den ansøgte bypass vurderes derfor ikke at have nogen væsentlig påvirkning af miljøet som helhed i området. Forud for at der kan ske bypass, skal sedimentet oprenses fra Espergærde Havns indsejling. Selve oprensningen er ikke reguleret i denne afgørelse, men aktiviteter i forbindelse hermed vurderes ikke at medføre væsentlige kumulative påvirkninger på havmiljøet. Der er ikke kendskab til andre pro- jekter eller aktiviteter, som kan medføre en kumulativ påvirkning. Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres op- lysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene er- faringer med det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfal- der, hvis denne ikke er udnyttet inden tre år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter bypass af 15.000 m3 oprensningssediment over 10 år. Der må årligt bypasses op til 1.500 m3 sediment indenfor bypass-området markeret med grønt på nedenstående figur. Bypass-området har en vand- dybde på 6 - 7 meter og er ca. 3 ha. stort.

Sedimentet bypasses ved grab eller med splitpram. Bypass-aktiviteten udføres op til to gange årligt i vinter eller tidligt forår.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Land- brugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, og Helsingør Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Frilufts- rådet, Sommerhushusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsfor- eningen for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de indkomne bemærkninger.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skrev den 26. maj 2025 følgende:

”Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte og også sendt dette i høring hos relevante foreninger/fiskere. Vi har ikke modtaget svar på denne høring, og vi vurderer heller ikke, at det ansøgte vil berøre even- tuelle fremtidige fiskeriinteresser. Vi har derfor ikke bemærkninger til det ansøgte.”

Søfartsstyrelsen skrev den 25. april 2025 følgende:

” Jeg har nogle få bemærkninger. Generelt ser vi gerne, fra havplansekreta- riatets side, at der tages stilling til havplanen på samme måde som f.eks. Natura 2000-områder. Det ansøgte område ligger indenfor to zoner i havplanen, Ib10 og N170. N170 er udpeget som natur- og miljøbeskyttelseszone, hvoraf en står del af denne zone hører under beskyttede havstrategiområder. De beskyttede hav- strategiområder er udpeget på baggrund af Danmarks Havstrategi, der er implementeringen af EU’s MSFD. Jeg vil derfor mene, at der også skal tages højde herfor i forbindelse med ansøgningen.”

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 26. maj 2025 følgende: ” Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) kan oplyse, at det berørte kystvandområde, Nordlige Øresund (ID nr. 6) er i moderat øko- logisk tilstand og ikke-god kemisk tilstand i gældende vandområdeplan 2021 – 2027. Der er således ikke målopfyldelse for vandområdet. Det føl- ger af § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrik- ter, at der ikke må træffes en afgørelse, der indebærer en direkte eller indi- rekte påvirkning af et overfladevandområde, hvor miljømålet ikke er op- fyldt, hvis afgørelsen kan medføre en forringelse af overfladevandområdets tilstand eller hindre målopfyldelse, herunder gennem de i indsatsprogram- met fastlagte indsatser (BEK nr. 797 af 13/06/23). Det fremgår af ansøg- ningsmaterialet, at det materiale, der ansøges bypasset, er analyseret for miljøfarlige forurenende stoffer, og at materialet kun indeholder miljøfar- lige forurenende stoffer i koncentrationer under nedre aktionsniveau i klapvejledningen. SGAV gør opmærksom på, at der er krav om overhol- delse af en række miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende udover de der fremgår af klapvejledningen, jf. vandområdeplaner 2021 - 2027. De gældende miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer, som ligger til grund for arbejdet med miljøfarlige forurenende stoffer i vandområde- planerne, fremgår af bekendtgørelse for fastlæggelse af miljømål (BEK nr. 796 af 13/06/23). For stoffer, for hvilke der ikke er fastsat miljøkvalitets- krav, henviser SGAV til forpligtelser og fremgangsmåde beskrevet på Miljø- styrelsens hjemmeside om spørgsmål og svar angående miljøfarlige forure- nende stoffer (Miljøfremmede stoffer - Miljøstyrelsen), herunder særligt FAQ 27 og FAQ 31. SGAV kan oplyse, at selv i områder hvor der ikke er registreret ålegræs, gælder miljømålet om god økologisk tilstand for ålegræs. Dette betyder, at forholdene i et konkret kystvandområde skal være så gode, at det er muligt for ålegræs og anden rodfæstet vegetation at vokse fra lavt vand og mindst helt ud til miljømålsdybden i det respektive kystvandområde. Det område hvortil der ansøges om bypass ligger på 6-8 m dybde. Da miljømålet for ålegræs i det konkret kystvandområde er 6,3 m, betyder det, at der søges om bypass i et område hvor der skal kunne vokse ålegræs med mindst 10 % dækning. I den seneste tilstand i høringen af genbesøget af vandområde- plan 2021 – 2027 er der fastlagt hovedudbredelse af ålegræs på 6,2 m i dette kystvandområde (https://vandplandata.dk/vp3genbesoeg2024/vandomraade/kyst- vande/DKCOAST6). I ansøgningen er der angivet, at det er planlagt at udføre projektet i perio- den maj juni. SGAV gør opmærksom på, at aktiviteter som beskrevet i denne ansøgning, kan medføre ophvirvling af sedimentet. Da spredning af sediment kan påvirke lysforholdene i vandet negativt, og derved påvirke ålegræs og andre rodfæstede planter negativt (et af de biologiske kvalitets- elementer i vandområdeplan 2021 - 2027), vil det mindske den potentielle negative effekt af projektet, hvis projektaktiviteterne foregår i vinterhalv- året. I denne periode er planterne mindre aktive og derfor mindre føl- somme overfor potentielle presfaktorer.”

Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 5. maj 2025 følgende:

”Etablissement– og Terrænkommandoen har, efter høring af andre myn- digheder i Forsvaret, ingen bemærkninger til høringen vedrørende; Ansøg- ning om bypass af oprensningssediment fra Espergærde Sejlrende, Helsin- gør Kommune.”

• Alle bemærkninger blev sendt i partshøring den 27. maj 2025 og Kystdirek- toratet modtog den 20. oktober 2025 følgende bemærkninger:

”Hermed kommentarer til høringssvaret fra SGAV vedr. Espergærde Havn

Bypass området er ca. 300.000 m2 stort. Med udlægning af den ansøgte mængde på maksimalt 1.500 m3 pr. år, spredt jævnt over området, svarer det til en lagtykkelse på 0,5 cm sand. Det skal i den forbindelse oplyses, at der i området normalt forekommer en del naturlig sandvandring. Det er ikke usædvanligt, at dybderne anslået svinger med +/- 5-15 cm. Den mængde sand der tilføres området via bypass og dermed en evt. påvirk- ning af ålegræssets potentiale, må derfor anses som ubetydelig sammenlig- net med den naturlige tilførsel/sandtransport. Re-suspension og spredning af sediment forventes af samme årsag at være yderst begrænset, set i forhold til hvad der kan forekomme under naturlig sedimenttransport i området. Projektets begrænsede omfang betyder desuden, at arbejdets varighed vil være meget kortvarig og typisk blive udført på 1-2 uger pr. år i løbet af vin- teren/det tidligere forår. Bundfauna vurderes derfor kun at blive påvirket lokalt og kortvarigt og på et tidspunkt af året, hvor effekten på rodfæstede planter og ålegræs vil være mindre.

Det vurderes derfor, at arbejdet samlet set ikke vil være til hindre for en målopfyldelse for vegetationsdækket i vandområdet.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet jf. kystbeskyttelsesloven
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering jf.

kysthabitatbekendtgørelsen

• afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurde- ring (VVM) Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk www.virk.dk typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig inte- resse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres for- mål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berø- rer sådanne interesser, og

• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres for- mål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendel- sen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig inte- resse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres for- mål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berø- rer sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres for- mål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendel- sen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerin- teresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 med- lemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet vide- resender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kyst- beskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er fær- digbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklage- nævnet konkret bestemmer andet.

Med Venlig Hilsen

[navn]

[email]

Vedlagt: Bilag 1 – VVM screeningsskema.

Kopi til: Søfartsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Styrel- sen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrel- sen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissements- og Terræn komman- doen, Slots- og Kulturstyrelsen, Helsingør Kommune samt sendt til orien- tering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk For- ening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDan- mark, Geodatastyrelsen, Dansk Sejlunion og Landsforening for digelag i Danmark. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemme- side.

Bilag 1 – VVM screeningsskema

Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. k, og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.

VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er be- skrevet i lovens bilag 6.

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mu- lighed, at projektet/an- lægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?

Ja Nej Bemærkninger

1. Projektets karakteri- stika:

Dimensioner

• Det samlede projekt omfatter årligt by- pass af op til 1.500 m3 sediment fra Espergærde Havns indsejling. Sedimen- tet genplaceres ved bypass-området, som er vist i projektbeskrivelsen. Bypass-om- rådet er ca. 3 ha.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at by- passaktiviteten ikke vil have nogen ska- delige indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at der alene vil ske ophvirvling af sedi- ment, mens sandet bypasses. Ansøger har desuden oplyst, at bypass-aktiviteten sker op til 2 gange årligt. Eventuelle på- virkninger i forbindelse med bypass-akti- viteten vurderes at være lokale og midler- tidige.

Kumulation med andre projekter

• Der skal ske oprensning ved Espergærde Havn. Aktiviteter i forbindelse hermed vurderes ikke at medføre væsentlige ku- mulative påvirkninger på havmiljøet.

Der er ikke kendskab til andre projekter eller aktiviteter, som kan medføre en ku- mulativ påvirkning.

Anvendelse af naturres- sourcer

• Det er tale om videreførelse af oprens- ningssediment nedstrøms på kysten, hvormed sedimentet bevares i den natur- lige sedimenttransport langs kysten.

Affaldsproduktion

• Sedimentet er vurderet tilstrækkeligt uforurenet til at blive genplaceret på sø- territoriet.

Forurening og gener

• Der vurderes ingen væsentlige gener eller forurening. Det er almindeligt arbejde fra skib.

Risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

• Bypass-området bliver ikke umiddelbart benyttes til andet maritimt formål. Der- for vurderes ingen risiko for ulykker.

2. Projekters placering - den miljømæssige sår- barhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projektet, skal tages i betragtning, navnlig:

• nuværende arealanven- delse

• Der er tale om et åbent havareal, der ikke umiddelbart benyttes til andet maritimt formål. Det er ikke kendskab til sårbare områder.

-naturressourcernes rela- tive rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området

• Det vurderes, at der ikke er naturressour- cer i området, som vil blive væsentligt negativt påvirket af projektet. I den for- bindelse er det tillagt vægt, at der er tale om videreførelse af sediment, som er op- hobet i forbindelse med et havneanlægs tilstedeværelse.

• det naturlige miljøs bæ- reevne med særlig op- mærksomhed på følgende områder:

a) vådområder

• Ikke relevant
• b) kystområder

• Bypass-området er beliggende i nærhe- den af Espergærde Havn, på søterritoriet.
• c) bjerg- og skovområder

• Ikke relevant
• d) reservater og natur- parker

• Der er hverken reservater eller naturpar- ker i eller i nærheden af projektområdet.

e) områder, der er regi- streret eller fredet ved national lovgivning; sær- ligt beskyttede områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 79/409/EØF og 92/43/ EØF

• Det nærmeste marine Natura 2000-om- råde (nr. 195: Gilleleje Flak og Tragten) er beliggende mere end 15 km nordvest for bypass-området.

Der kan forekomme bilag IV arten mar- svin i området. Kystdirektoratet vurderer, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Kystdirektora- tet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og le- vesteder eller at projektet i øvrigt vil med- føre forstyrrelser, der har betydelige kon- sekvenser for de arter, som området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kyst- direktoratets vurdering skyldes bl.a. pro- jektets begrænsede omfang, placering og karakter samt afstanden til nærmeste ma- rine Natura 2000-område. Kystdirektoratet vurderer videre, at pro- jektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV arten marsvin, samt påvirke arten på individni- veau. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. at bypass-aktivitetens begrænsede omfang og varighed, samt at arbejdet ikke medfører impulsstøj.

f) områder, hvor de i fæl- lesskabslovgivningen fastsatte miljøkvalitets- normer allerede er over- skredet

• Projektet vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøkvaliteten i området i forhold til eksisterende forhold.

g) tætbefolkede områder

• Bypass-området er i en afstand af ca. 1,3 km til land. Det vurderes på baggrund heraf, at projektet ikke vil medføre støj- gener, eller øvrige gener.
• h) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kultu- relt eller arkæologisk synspunkt.

• Slots- og Kulturstyrelsen har ikke haft bemærkninger til det påtænkte arbejde.