Søg Søterritoriet Norddjurs Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til uddybning af sejlrenden uden for den østlige mole til Grenaa Marina, Norddjurs Kommune

Afgjort 4. juli 2025 · Journalnummer 2025-16248 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

Norddjurs Kommune søgte via et rådgivende ingeniørfirma om tilladelse til at uddybe sejlrenden uden for den østlige mole til Grenaa Marina fra ca. -3,2 m til -3,5 m DVR. Det drejer sig om under 1000 m³ materiale, der skal opgraves fra pram med grab eller gravemaskine i løbet af ca. en uge. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a med vilkår om bl.a. færdigmelding med opmåling og vedligeholdelse af dybden. Direktoratet vurderede, at der ikke skulle udarbejdes en konsekvensvurdering eller en miljøkonsekvensvurdering (VVM). Direktoratet lagde vægt på, at formålet er at opnå samme dybde som i indsejlingen, at projektet har et begrænset omfang og en kort varighed, og at der i forvejen er meget aktivitet og sejlads i området. Desuden ligger nærmeste Natura 2000-område ca. 11 km væk, og projektet vurderes ikke at skade bilag IV-arten marsvin eller hindre vandområdeplanens målopfyldelse.

Fakta

Ejendom
Havn
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag
Andet, Kystbeskyttelseslovens § 16 a

Hvad blev der søgt om

Uddybning eller bypass

Praksisflag

  • Vilkår stillet (ja)
  • "Mindre end lidt"-praksis (nej)
  • Harmoni som begrundelse (nej)
  • Energi som begrundelse (nej)
  • Tilgængelighed som begrundelse (nej)
  • Genoptaget sag (nej)

8 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
  • Begrænset omfang
  • Natura 2000 og bilag IV

Vilkår

  • Uddybningen skal ske i overensstemmelse med det ansøgte, og udvidelser eller ændringer af uddybningen eller arbejdsmetoderne kræver Kystdirektoratets tilladelse
  • Anlægsarbejdet skal være afsluttet inden for 5 år og påbegyndt inden for 3 år; tilladelsen bortfalder, hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år
  • Kystdirektoratet, Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning og have en færdigmelding med opmåling af sejlrendens nye dybde
  • Ejer skal vedligeholde dybden i god og forsvarlig stand
  • Tilladelsen må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Uddybningen kan kræves genetableret for ejers regning, hvis vilkårene ikke overholdes
  • Kommunen skal orientere myndighederne, hvis den tilladte dybde ikke længere ønskes opretholdt
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at uddybe sejlrenden uden for den [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og hånderet af A1 Consult A/S. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Uddybning på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 4 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. l.

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

  • 1. Uddybningen skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af uddybningen eller arbejdsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

  • 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
  • 5. Ejer forpligter sig til at vedligeholde dybden i god og forsvarlig stand.
  • 6. Tilladelsen må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
  • 7. Uddybningen eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves genetableret, for ejers regning, såfremt:
  • • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.
  • 8. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden for 3 år fra denne tilladelses udstedelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

9. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er udført i overensstemmelse med tilladelsen, herunder med opmåling af sejlrendens nye dybde.

10. Norddjurs Kommune forpligter sig til at orientere Kystdirektoratet, Beredskabsstyrelsen og Geodatastyrelsen, såfremt den tilladte dybde ikke længere ønskes opretholdt Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande. Kystdirektoratet skal endvidere gøre opmærksom på, at denne tilladelse alene vedrører selve uddybningen, og således ikke indeholder tilladelse til, hvad der skal ske med det opgravede materiale.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn, der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet, at der ikke er væsentlige naturhensyn, som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar, samt at formålet med projektet er at sikre samme vanddybde i sejlrenden som i indsejlingen. De eksisterende vanddybder jf. Den Danske Havnelods er i dag, -3,2 m DVR i sejlrenden og -3,5 m i indsejlingen til lystbådehavnens område. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at der i forvejen foregår relativt meget aktivitet i området. Ifølge basisanalysen for vandområdet, samt høringsversionen af genbesøget af vandområdeplan 2021 – 2027 for tredje planperiode er den samlede økologiske tilstand i projektområdet er ringe, mens den kemiske tilstand er ikke-god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Det er Kystdirektoratets vurdering, at uddybningen af sejlrenden ikke vil hindre målopfyldelse af god økologisk, samt god kemisk tilstand. Dette vurderes på baggrund af projektets karakter, idet uddybningen er mindre omfattende og sker inden for et område, hvor der allerede foregår oprensning og anden aktivitet. Det vurderes, at der i forbindelse med anlægsarbejdet vil forekomme mindre, lokal ophvirvling af sediment samt sedimentaflejringer til et begrænset nærområde. Det vurderes, at ophvirvling af sediment ikke vil forårsage tilstandsforringelser, hindrer målopfyldelsen i fjorden eller have en væsentlig negativ betydning på vandområdet. Det må derfor forventes, at området er tilpasset den større dynamik og derved en naturlig sedimentspredning. Grundet projektets karakter, vurderes arbejdet ikke at kunne medføre tilstandsændring eller hindre målopfyldelse af hverken den økologiske eller kemiske tilstand af vandområdet. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne vurdering lagt vægt på, at projektområdet er beliggende i en eksisterende sejlrende samt nær et havneområde, hvorfor der i forvejen er trafik fra sejlads.

Projektområdet er beliggende i generel anvendelseszone (G15). Kystdirektoratet vurderer derfor, at projektet ikke er i strid med havplanen. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger, herunder de indkomne høringssvar, og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted ca. 11 km syd for nærmeste Natura 2000-område nr. 263 Nordvestlige Kattegat, nærmest habitatområde nr. 42 samt fuglebeskyttelsesområde nr. 112. Natura 2000-område nr. 263 består af de tidligere Natura 2000-områder N9 (Strandenge på Læsø og havet syd herfor), N46 (Anholt og havet nord for), N190 (Kims Top og den Kinesiske Mur) og N245 (Ålborg Bugt). Natura 2000-område nr. 263 omfatter habitatområderne H9 (Strandenge på Læsø og havet syd herfor), H42 (Anholt og havet nord for) og H165 (Kims Top og den Kinesiske Mur) samt fuglebeskyttelsesområde F127 (Nordvestlige Kattegat). F127 er en udvidelse og samling af de tidligere fuglebeskyttelsesområder F10 (Farvandet nord for Anholt), F32 (Læsø, sydlige del) og F112 (Ålborg Bugt, østlige del). Ramsarområderne R10 (Læsø) og R12 (Farvandet nord for Anholt) er tilknyttet N263. Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 42 og fuglebeskyttelsesområde nr. 112 i Natura 2000-område nr. 263 fremgår af bilag 2. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder, eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering af, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og karakter, samt afstanden til nærmeste Natura 2000-område. Det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme marsvin i nærheden af projektområdet, i kortere eller længere perioder. Ved anlægsarbejdet vil der forekomme støj samt opvigling af sediment. Dette kan potentielt midlertidigt forstyrre eventuelle arter, som befinder sig i området, så disse fortrækker til andre områder under arbejdet. Arbejdet vil kun medføre en midlertidige forstyrrelse på arter som måtte befinde sig i området under anlægsfasen og medfører ikke en permanent indvirken, da påvirkning er kortvarigt og midlertidig. Ansøger har oplyst, at anlægsarbejdet vil vare 1 uge. Uddybningen foregår desuden i et område, som allerede er præget af megen aktivitet og sejlads gennem havnen og lystbådehavnen. Kystdirektoratet vurderer derfor, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arten marsvin, samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og karakter. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensyntagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på, at arbejdet i forbindelse med uddybningen vil forløbe over en kortvarig periode på ca. 1 uge. Det er desuden vægtet, at uddybningen sker i et område, hvor der i forvejen er meget aktivitet, og er en del af eksisterende sejlrende. Det vurderes derfor, at uddybningen ikke vil medføre et uopretteligt tab af omkringliggende natur eller øvrig natur. Det er endvidere vurderet, at projektet ikke vil have en væsentlig negativ betydning på udpegningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000-område, eller at projektet i øvrigt ikke vil påvirke Natura 2000-områdets intrigeret. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på projektets begrænsede omfang, placering ved lystbådehavnen samt havnen, samt afstanden til Natura 2000-området. Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter uddybning af <1000 m3 af området uden for den østlige mole til -3,5 m DVR (totalt omtrent 0,0 á 0,3 m uddybning). Området benyttes som sejlrende til Grenaa Marina. Uddybningen foretages fra pram/skib med grab eller hydraulisk gravemaskine, og har en varighed på 1 uge. Uddybningen foregår inden for følgende område, som er markeret med stiplede linjer: 1.

Kystdirektoratet skal bemærke, at denne tilladelse alene vedrører selve uddybningen, og således ikke indeholder tilladelse til, hvad der skal ske med det opgravede materiale.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Norddjurs Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, Landsforeningen for Digelag i Danmark. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande skrev bl.a. den 11. juni 2025 følgende: ”Beredskabsstyrelsen har ingen bemærkninger til denne sag, men anmode om at følgende fremgår af en evt. tilladelse:

  • Alle ændringer på eksisterende og ny afmærkning skal godkendes af Beredskabsstyrelsen
  • Arbejdet skal indmeldes til Beredskabsstyrelsen senest 4 uger inden arbejdet påbegyndes
  • Ved arbejder på søterritoriet skal bekendtgørelse nr 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges.”.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skrev den 20. juni 2025 følgende:

”Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte og også sendt dette i høring hos relevante foreninger/fiskere. Vi har ikke modtaget svar på denne høring, og vi vurderer heller ikke, at det ansøgte vil berøre eventuelle fremtidige fiskeriinteresser. Vi har derfor ikke bemærkninger til det ansøgte.”.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 3. juni 2025 følgende:

”Etablissement- og Terrænkommandoen har, efter høring af andre myndigheder i Forsvaret, ingen bemærkninger til høringen vedrørende; tilladelse til uddybning af indsejlingen til Grenaa Marina”.

  • Alle bemærkninger blev sendt i partshøring, hvor Miljøstyrelsen ligeledes havde fremsendte følgende bemærkninger: ”Det fremgår på s. 5, at: ”Der vil ikke i forbindelse med projektet blive anvendt eller udledt miljøfarlige forurenende stoffer. Der er derfor ikke risiko for at forringe tilstanden i forhold til de nationalt specifikke stoffer.” og at: ”Sedimentet som oprenses i delområde 1, er registreret som rent svarende til klasse A.

Indholdet af disse elementer er under nedre aktionsniveau og i nogle tilfælde under detektionsgrænsen. Det vurderes derfor samlet set at projektet ikke vil påvirke muligheden for at opnå vandområdeplanens mål om en god kemisk tilstand.” MST antager, at de to vurderinger er foretaget for både den økologiske tilstand fsva. miljøfarlige forurenende stoffer (nationalt specifikke stoffer) og for den kemiske tilstand (EU-prioriterede stoffer). Hvis dette ikke er tilfældet, mangler der vurderinger for sedimenthåndteringens påvirkning i forhold til den økologiske tilstand, og beskrivelser af hvorvidt der vil blive anvendt og/eller udledt EU- prioriterede stoffer og vurderingen heraf. Derudover gør MST opmærksom på, at klapvejledningens aktionsniveauer ikke direkte kan anvendes til at vurdere projektets overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens §8. Der mangler derfor underbyggede vurderinger af, hvorvidt projekt vil lede til overskridelse af miljøkvalitetskravene og/eller yderligere forringelse for samtlige matricer, dvs. vand, sediment og biota.”

Kystdirektoratet modtog efterfølgende disse bemærkninger:

”2. Bemærkninger

2.1. Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen har følgende bemærkninger: 2.1.1. Miljøfarlige forurenede stoffer ”Det fremgår på s. 5, at: ”Der vil ikke i forbindelse med projektet blive anvendt eller udledt miljøfarlige forurenende stoffer. Der er derfor ikke risiko for at forringe tilstanden i forhold til de nationalt specifikke stoffer.” og at: ”Sedimentet som oprenses i delområde 1, er registreret som rent svarende til klasse A.

Indholdet af disse elementer er under nedre aktionsniveau og i nogle tilfælde under detektionsgrænsen. Det vurderes derfor samlet set at projektet ikke vil påvirke muligheden for at opnå vandområdeplanens mål om en god kemisk tilstand.” MST antager, at de to vurderinger er foretaget for både den økologiske tilstand fsva. miljøfarlige forurenende stoffer (nationalt specifikke stoffer) og for den kemiske tilstand (EU-prioriterede stoffer).” Svar Vurderingen er den samme for både den kemiske og økologiske tilstand. 2.1.2. Miljøkvalitetskravene ”Derudover gør MST opmærksom på, at klapvejledningens aktionsniveauer ikke direkte kan anvendes til at vurdere projektets overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens §8. Der mangler derfor underbyggede vurderinger af, hvorvidt projekt vil lede til overskridelse af miljøkvalitetskravene og/eller yderligere forringelse for samtlige matricer, dvs. vand, sediment og biota.” Svar Indholdet i sedimentet i sejlrenden (prøve G1), er for alle nationalt specifikke- og EU-prioriterede stoffer under sedimentkvalitetskravet, dog undtagen Arsen (As), som overskrider kravet med 0,03 mg/kg TS. Indholdet i sedimentet vurderes at være meget lavt, se også Bilag 2. Da det kun er en mindre andel som frigives ved opgravning, vurderes der ikke at være risiko for at overskride miljøkvalitetskravene eller at forringe tilstanden for de respektive matricer, dvs. vand, sediment og biota. Det vurderes derfor samlet set at projektet ikke vil påvirke muligheden for at opnå vandområdeplanens mål om en god økologisk og kemisk tilstand.

2.2. Sikre Farvande Sikre Farvande har ingen bemærkninger, men anmoder om at følgende fremgår af tilladelsen: 2.2.1. Afmærkninger ”Alle ændringer på eksisterende og ny afmærkning skal godkendes af Beredskabsstyrelsen” Svar Projektet omfatter ikke flytninger af afmærkninger.

2.2.2. Indberetning til Beredskabsstyrelsen ”Arbejdet skal indmeldes til Beredskabsstyrelsen senest 4 uger inden arbejdet påbegyndes”. 2.2.3. BEK Sejladssikkerhed ” ved arbejder på søterritoriet skal bekendtgørelse nr 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges” Svar Det vil pålægges at entreprenøren udfører arbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Vurderingsskemaet udfyldes såfremt det er relevant.”.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

  • afgørelse om at give tilladelse til projektet
  • afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
  • afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

  • Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
  • Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
  • Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

  • Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
  • 1) miljøministeren,
  • 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystzoneforvaltningen

[telefon]

[email]

Vedlagt: Bilag 1 – VVM screeningsskema, Bilag 2 – Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 263

Kopi:A1 Consult A/S, Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Norddjurs Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen, Landsforeningen for Digelag i Danmark samt Dansk Sejlunion. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1 – VVM screeningsskema

Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. l, og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.

VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?

KriteriumSvarBemærkninger
1. Projektets karakteristika:
DimensionerNejDet samlede projekt omfatter uddybning af området uden for den østlige mole til -3,5 m DVR (totalt omtrent 0,0 á 0,3 m uddybning). Området benyttes som sejlrende til Grenaa Marina. Uddybningen foretages fra pram/skib med grab eller hydraulisk gravemaskine, og har en varighed på 1 uge. Det er Kystdirektoratets vurdering, at anlægsarbejdet ikke vil have nogen skadelige indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at der er tale om arbejde af begrænset varighed og omfang. Kystdirektoratet har ligeledes vægtet, at uddybningen af sejlrenden sker i et område, hvor der allerede foregår oprensning og anden aktivitet. Det er Kystdirektoratet vurdering, at uddybningen ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på fauna eller flora, samt nærliggende Natura 2000-område, herunder dets udpegningsgrundlag eller intrigeret.
Kumulation med andre projekterNejKDI har ikke kendskab til igangværende projekter i området.
Anvendelse af naturressourcerNejProjektet omhandler alene uddybning, og der skal derfor ikke anvendes andre materialer end brændstof til maskinerne, som må anses for at være af underordnede betydning.
AffaldsproduktionNejDer vil i forbindelse med arbejdet kunne opleves en mindre lokal opvigling af sedimentet. Det uddybede materiale er søgt genplaceret.
Forurening og generNejVed arbejdet vil der forekomme mindre støj i forbindelse med gravearbejdet samt risiko for opvigling af sediment. Sedimentet er registreret som rent, svarende til klasse A. Dette kan potentielt midlertidigt forstyrrer eventuelle marsvin eller fugle, som befinder sig i området, så disse fortrækker til andre områder. Arbejdet vil kun medføre en midlertidig forstyrrelse af arterne i anlægsfasen og medfører ikke en permanent indvirken. Arbejdet sker over en relativ kortvarig periode på 1 uge. Det er Kystdirektoratets vurdering, at uddybning af sejlrenden ikke vil hindre målopfyldelse af god økologisk, samt god kemisk tilstand. Det er hertil tillagt betydning, at arbejdet er kortvarigt.
Risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologierNejAnlægsfasen anses som almindeligt anlægsarbejde med det normale risici, der må forventes ved den slags anlægsarbejde.
2. Projekters placering - den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projektet, skal tages i betragtning, navnlig:
- nuværende arealanvendelseNej
-naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i områdetNejDet vurderes, at der ikke er naturressourcer i området, som vil blive væsentligt negativt påvirket af projektet.
- det naturlige miljøs bæreevne med særlig
opmærksomhed på følgende områder:
a) vådområderNejIkke relevant
b) kystområderNejProjektet er lokaliseret ved Grenaa Lystbådehavn.
c) bjerg- og skovområderNejIkke relevant
d) reservater og naturparkerNejIkke relevant
e) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; særligt beskyttede områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 79/409/EØF og 92/43/ EØFNejDet ansøgte projekt vil finde sted ca. 11 km syd for nærmeste Natura 2000-område nr. 263 Nordvestlige Kattegat, nærmest habitatområde nr. 42 samt fuglebeskyttelsesområde nr. 112. Udpegningsgrundlaget fremgår af denne afgørelse. Der er endvidere kendskab til forekomst af bilag IV arten marsvin i området. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan forekomme marsvin i nærheden af projektområdet, i kortere eller længere perioder. Ved anlægsarbejdet vil der forekomme støj samt opvigling af sediment. Dette kan potentielt midlertidigt forstyrre eventuelle arter, som befinder sig i området, så disse fortrækker til andre områder under arbejdet. Arbejdet vil kun medføre midlertidige forstyrrelser på arter som måtte befinde sig i området under anlægsfasen og medfører ikke en permanent indvirken, da anlægsarbejdet vil vare 1 uge. Området er ligeledes i forvejen præget af megen aktivitet og sejlads gennem havnen og lystbådehavnen, hvorfor projektet ikke vurderes at have en betydning for bilag IV-arten. Det kan heller ikke udelukkes, at fuglearterne kan benytte området som fødekilde. Dog vurderes projektet ikke at have betydning herfor, da fuglene vil kunne finde andre egnede nærliggende område. Kystdirektoratet vurderer, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV-arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Det er Kystdirektoratets vurdering, at udpegningsgrundet for området ikke vil blive væsentlig påvirket af projektet, grundet projektets begrænsede omfang og karakter, samt at arbejdet sker i et område med allerede meget eksisterende aktivitet.
f) områder, hvor de i fællesskabslovgivningen fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredetNejProjektet vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøkvaliteten i området i forhold til eksisterende forhold. Dette vurderes bl.a. på baggrund af, at det ansøgte projekt ikke medfører væsentlig forøget anvendelse.
g) tætbefolkede områderNejUddybningsområdet er placeret ca. 100 m fra beboelse. Belysningen fra gravearbejdet i de mørke timer vurderes ikke at give anledning til gener for beboere. Arbejdet udføres over et par dage, og generne vurderes at være minimale.
h) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt.Nej

Bilag 2 – Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 263 Habitatområde nr. 42 (Anholt og havet nord for)

Fuglebeskyttelsesområde nr. 112 (Ålborg Bugt, østlige del)

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-16248 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 415.