Afslag til etablering af ny strandtrappe og permanent sikkerhedstov

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af en strandtrappe, alternativt et permanent sikkerhedstov med stolper inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Gribskov Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen, der er noteret som samlet fast ejendom, omfatter 1.679 m2, hvoraf 973 m2 ligger inden for den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje, der det konkrete sted er reduceret til ca. 72 m. Bebyggelsen, der består af en beboelse på 119 m2 fra 1963, og et anneks på 40 m2 fra 2022, ligger i sin helhed uden for strandbeskyttelseslinjen og benyttes som sommerhus.

Den ansøgte strandtrappe der ønskes etableret ses i figur 2. Der har ikke tidligere været en strandtrappe på matriklen og det er oplyst i ansøgningen, at trappen er til privat brug. Det er yderligere oplyst i ansøgningen at:

Vi ansøger hermed om dispensation fra Strandbeskyttelseslinjen i henhold til naturbeskyttelsesloven til etablering af en diskret trappeadgang i træmateriale fra toppen til bunden af vores skrænt på [adresse] b, [postnr by], alternativt opsætning af permanent sikkerhedstov på stolper langs skrænten, så nødvendig vedligeholdelse kan gennemføres forsvarligt.

Baggrund og ejendommens forhold

Vores matrikel omfatter både skrænt og strandområde. Skrænten er meget stejl på grund af tidligere jordskred og kan ikke betrædes sikkert uden hjælpemidler. Adgang til ejendommen fra strandniveau er umulig, idet forhøjet vandstand – som dokumenteret på vedhæftede foto fra en solrig dag i august – ofte afskærer muligheden for at færdes nedenfra. Situationen forværres af klimaændringer, herunder stigende havniveau, kraftigere bølger samt hyppigere skybrud. Dette udsætter skrænten for betydelig erosion både fra havsiden og fra overskydende regnvand ovenfra.

Vedligeholdelsespligt og behov for adgang

Vi har fuld vedligeholdelsespligt for hele ejendommen, herunder skrænten og strandområdet. Dette omfatter blandt andet bekæmpelse af bjørneklo, hvilket vi har modtaget påbud om fra Gribskov Kommune. Uden forsvarlig adgang kan vi ikke imødekomme eller udføre denne forpligtelse, hverken selv eller ved hjælp af professionelle, da skræntens hældning og glatte underlag udgør en betydelig sikkerhedsrisiko. Arbejdet på skrænten kræver stabile adgangsforhold, på samme måde som sikkerhedsregler for skorstensfejere kræver adgang via tagrygge.

Formål med trappeadgang

En trappe vil gøre det muligt at:

• Føre nødvendigt tilsyn med skrænten.
• Iværksætte erosionsforebyggende tiltag, herunder beplantning for at styrke rodnettet.
• Udføre påkrævet rydning af invasive arter som bjørneklo.
• Forebygge yderligere jordskred, som allerede er observeret og dokumenteret på vedhæftede foto, se fig. 1.

Fig. 1. Ansøgers foto af kystskrænten.

Tilpasning til omgivelserne

Trappen vil blive udført i diskret træmateriale og udformes i harmoni med naturen, på samme måde som tilsvarende trapper hos vores nærmeste naboer. Den vil primært løbe langs skrænten og ikke nødvendigvis hele vejen til strandarealet, men i et omfang der muliggør sikker færdsel og vedligeholdelse.

Alternativ løsning

Såfremt trappe ikke kan tillades, ansøger vi subsidiært om tilladelse til at opsætte et permanent sikkerhedstov monteret på stolper fra toppen til bunden af skrænten, således at nødvendige vedligeholdelsesopgaver kan udføres uden unødig risiko for personskade.

Afslutning

Dispensation til etablering af adgangsforhold vil ikke blot muliggøre opfyldelse af lovpligtige vedligeholdelseskrav, men også bidrage til at bevare og beskytte den kystnære natur mod yderligere erosion og invasive arter. Det vurderes, at projektet vil være skånsomt for området, funktionelt nødvendigt og i overensstemmelse med den praksis, der allerede er etableret for naboejendomme. Det skal præciseres at der ikke anmodes om trappeadgang i strandområdet men alene på den stejle skrænt. Vi ser frem til Kystdirektoratets behandling af vores ansøgning og står til rådighed for yderligere oplysninger eller besigtigelse af forholdene på stedet.

Fig. 2. Ansøgers eksempel på udformning af den ansøgte strandtrappe.

Kystdirektoratet bemærker, at en besigtigelse ikke er relevant og at afgørelsen træffes på baggrund af ansøgningen. Kystdirektoratet bemærker, at strandbeskyttelseslinjen er omfattet af beplantningsforbud og forbud mod tilstandsændringer.

Kystdirektoratet har undersøgt om der er kortlagte skred i nærheden og som det fremgår af figur 5. neden for, er der et kortlagt skred på dele af [matrikel]. Det taler i mod, at der kan dispenseres til en trappe på arealet, hvor formålet er færdsel på skrænten.

Fig. 3. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel.

Fig. 4. Ansøgers skitse af den ansøgte strandtrappe markeret med en grå streg.

Fig. 5. Kortlagt skred fra Landskredsportal.dk. Dele af [matrikel]er omfattet af skreddet, som er markeret med rød polygon.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. N135, Tisvilde Hegn og Melby Overdrev) ligger ca. 2,5 km mod sydvest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. H119 og nærmeste fuglebeskyttelsesområde nr. F106, Arresø, ligger 6,2 km mod syd.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Strandtrappe

Efter administrativ praksis, meddeles der sjældent dispensation til private strandtrapper. Kystdirektoratet finder, at den ansøgte trappe vil fremstå markant i kystlandskabet. Der er tale om et synligt anlæg beliggende fremskudt på kysten, inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje, som er omfattet af en restriktivt administreret forbudsbestemmelse.

Kystdirektoratet har efter en konkret vurdering fundet, at der ikke er særlige forhold, der kan begrunde, at der i strid med praksis gives dispensation til trappen. Det forhold, at ansøger ønsker at kunne føre tilsyn med en skrænt med kortlagte skred og til årlig lovpligtig fjernelse af bjørneklo, kan ikke føre til et andet resultat, da den rette myndighed, Gribskov Kommune, kan anvise en metode, der ikke forudsætter en strandtrappe etableret i strid med praksis. Ansøgers ønske om at foretage ulovlig tilplantning af skrænten er heller ikke at forhold, der kan føre til en dispensation.

Det har indgået i vurderingen, at trappen alene tjener som adgang til stranden og skrænten for en privat ejendom, samt at en dispensation vil kunne medføre en betydelig og uheldig præcedenseffekt i strid med formålet med strandbeskyttelsen.

Sikkerhedstov med stolper

Kystdirektoratet finder ikke, at et permanent sikkerhedstov med tilhørende stolper ligger inden for praksis for hvad der kan dispenseres til, da det vil fremstå som et fremmedelement og påvirke oplevelsen af kystlandskabet negativt.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til etablering af en strandtrappe og permanent sikkerhedstov med stolper.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Gribskov Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Gribskov, [email]
• Friluftsrådet central, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Gribskov, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. N135, Tisvilde Hegn og Melby Overdrev, habitatområde H119 og nærmeste fuglebeskyttelsesområde F106, Arresø

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.