Dispensation til udvidelse og øvrige bygningsmæssige ændringer på helårsbolig

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 13916 
[..]
Den 12. oktober 2026 
[..]
[..]
[..]
 
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at udvide og 
foretage andre bygningsmæssige ændringer på helårsbolig inden for 
strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], 
[adresse] i Middelfart Kommune.  
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Vilkår for dispensation 
• 
Der må ikke foretages terrænændringer ifm. gravningen ud over det, der 
er nødvendigt for at flytte boligen og trappen. 
• 
Eventuel overskudsjord fra gravearbejder/udgravning skal køres bort til 
en placering uden for de strandbeskyttede arealer. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Ovennævnte ejendom er i sin helhed beliggende inden for den udvidede 
strandbeskyttelseslinje omtrent 150 meter fra kysten. Ejendommen blev omfattet 
af strandbeskyttelse den 25. november 2001, da den udvidede linje trådte i kraft i 
det daværende Fyns Amt.  
 
Ejendommen består af en carport på 64 m2 og en helårsbolig med en førstesal og 
en kælder. Huset har et boligareal på 111 m2 i stueetagen og 68 m2 på førstesalen. 
Ejer har oplyst, at kælderen ikke er godkendt til beboelse udover evt. et rum mod 
nord på omtrent 7,7 m2.  
 
I nærværende sag har [..] på vegne af ejer 
ansøgt Kystdirektoratet om dispensation til at udvide og renovere ejendommens 
bolig. Kystdirektoratet har under sagsbehandlingen været i kontakt med både ejer 
og hans repræsentant.  
 
 
Fig. 1. Kort over ejendommen. Den blå linje markerer den oprindelige 100-meter 
strandbeskyttelseslinje, som på den pågældende strækning er reduceret. Den 
orange linje markerer den udvidede 300-meter strandbeskyttelseslinje. Det 
strandbeskyttede areal er markeret med orange prikker. De sorte streger 

 
 
3 
markerer de vejledende matrikelskel. Den ansøgte matrikel er markeret med 
rødt.  
 
Boligen har stråtag med valm og ejer har oplyst, at tagets strå er begyndt at blæse 
af, og at der derfor er begyndt at sive vand ind i boligen. Det har resulteret i 
fugtskader og begyndende skimmelsvamp, hvorfor tag og isolering ønskes 
udskiftet (se fig. 2).  
 
 
Fig. 2. Fotos af ejendommens hus indsendt af ejer, hvorpå det ødelagte tag kan 
ses.  
 
Ejer har derudover oplyst, at boligen løbende er blevet ombygget, men at husets 
tilbygninger ikke passer sammen. Han ønsker af den grund at gøre huset mere 
sammenhængende og harmonisk – bl.a. ved at flytte boligens nordlige tilbygning 
længere mod øst, så den kommer til at flugte med hovedhuset. Eftersom den 
nordlige tilbygning flyttes, ønskes trappen på bagsiden af huset mod øst (se fig. 3) 
flyttet tilsvarende. Der vil af den grund laves en mindre terrænregulering på denne 
side af huset.   
 
Flytningen af tilbygningen vil ske ved, at der fjernes et mindre areal på 9 m2 og 
tillægges et areal på 17,5 m2 (se fig. 4 og 5). 
 
 
Fig. 3. Skråfoto hvor trappen på husets østside (markeret med rød cirkel) kan ses.  

 
 
4 
 
Fig. 4. Luftfoto over ejendommens bolig. Husets tilbygning mod nord er markeret 
med gul firkant. Husets hovedlænge er markeret med blå firkant og husets 
mindre længer/gavle mod øst og vest er markeret med røde firkanter.  
  
Fig. 5. Plantegning over stueplanet i boligen efter renoveringen. Den grønne 
markering viser den del af det nuværende areal, der fjernes, mens den røde 
markering viser det areal, der bygges til. 
 
 
Fig. 6. Situationsplan over det ansøgte projekt. Terrænreguleringen ved 
kælderen udføres som nævnt ikke.  

 
 
5 
Derudover ønskes det nye tag forlænget henover den nordlige tilbygning, så 
førstesalen udvides med omtrent 40 m2. Boligen vil således efter renoveringen få 
et samlet boligareal på 220,5 m2.  
 
I den nordlige tilbygnings nye tag vil der isættes en kvist i hver tagflade og den 
eksisterende kvist i hovedlængen vil udskiftes med en af samme type som de nye 
kviste. Valmtaget ændres til sadeltag ved alle gavle. 
 
Ansøger har oplyst, at hovedhusets mindre længer/gavle mod øst og vest vil 
forhøjes, så deres tagrygge flugter med hovedlængens tagryg. Hovedlængens 
bygningshøjde efter tagudskiftningen vil dog svare til den eksisterende 
bygningshøjde – tagryggen på hovedlængen forhøjes altså ikke.  
 
Af ansøgningen fremgår det derudover, at vinduerne i stueplanet vil udskiftes til 
ens vinduer i hele bygningen og at vinduerne vil have sprosser. Der vil laves en 
mindre udvidelse af vinduesarealet som følge af boligudvidelsen (se fig. 7-9). 
 
 
Fig. 7. Plantegning over 1. salen i boligen efter renoveringen. Den røde 
markering viser arealet, der bygges til under den forlængede tagkonstruktion. 
 
 
Fig. 8. Skråfotos af ejendommen fra 2023, som viser eksisterende boligs facader.  

 
 
6 
 
Fig. 9. Tegning over husets facader efter renovering. Arealet der tilføjes, er 
markeret med rødt, mens arealet der fjernes, er markeret med grønt. De to valme 
ændres til sadeltag og altanen mod nord etableres ikke, ligesom de viste terræn- 
og facadeændringer i kælderplanet ikke udføres.  
 
I kælderplanet har der, som det fremgår af tegningerne (se fig. 9 og 11), været 
ansøgt om at udvide vinduesarealet og isætte en dør mod vest. For at kunne isætte 
døren og for at kunne skabe adgang til kælderen via den nye dør ønskedes der 
terrænreguleret foran døren. Kystdirektoratet har til ejer varslet afslag på 
terrænreguleringen og de ansøgte facadeændringer i kælderplanet.  
 
Kystdirektoratet har informeret ejer om, at der godt vil kunne dispenseres til en 
udskiftning af eksisterende vinduer med nogle af samme størrelse. Derudover har 
direktoratet oplyst, at vinduerne godt vil kunne placeres andre steder i facaden, 
ligesom eksisterende døre godt vil kunne placeres andetsteds. Kystdirektoratet 
oplyste dog, at der ikke ville kunne dispenseres til en forøgelse af vinduesarealet 
eller en isætning af flere døre, ligesom der ikke ville kunne dispenseres til en 
terrænregulering. Ejer har på baggrund heraf tilrettet ansøgningen, så der ikke 
terrænreguleres, og så eksisterende dør og vinduer omplaceres og udskiftes uden, 
at vinduesarealet udvides og uden, at det kræver terrænregulering.  
 
Ejer har oplyst, at kælderplanet ikke bliver udvidet ud over husets 
sokkel/fodaftryk.  
 
Kystdirektoratet har derudover oplyst ejer, at der ikke vil kunne meddeles 
dispensation til den ansøgte altan ind til den udvidede del af tagetagen mod nord 
(se fig. 9). Ejer har på den baggrund tilrettet ansøgningen, så altanen udgår af 
projektet.  
 

 
 
7 
 
Fig. 10. Plantegningen over kælderen. 
 
 
Fig. 11. Visualisering af boligen efter renovering. De viste facadeændringer i 
kælderplanet – udvidelse af vinduesarealet og isætning af flere døre – samt 
terrænreguleringen foran kælderen udføres ikke. De viste vinduer i stueplan 
opføres med sprosser og de to valme rejses, så taget bliver et sadeltag ved alle 
gavle. 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 111, Røjle Klint og Kasmose Skov) ligger 
ca. 850 meter mod nordøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 95. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der er tale om ændringer på 

 
 
8 
eksisterende bebyggelse på en befæstet og kultiveret areal uden særlige 
naturværdier. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke 
medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som 
området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere 
konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Udvidelse af boligen 
For arealer i den udvidede del af strandbeskyttelseszonen (100-300 m) fremgår 
det af bemærkningerne til "kystloven" (lov nr. 439 af 1. juni 1994), at der 
forudsættes en lempeligere administration, når der er tale om til- og ombygninger 
af helårshuse. Af lovbemærkningerne fremgår følgende:  
 
Til- og ombygning af helårshuse, hvorved husets samlede bruttoetageareal 
ikke overstiger 250 m2, kan i medfør af planloven ske uden tilladelse. Det 
forudsættes, at administrationen af den udvidede strandbeskyttelseslinje vil 
ske under hensyntagen hertil, således at dispensation fra forbuddet inden 
for linjen vil kunne gives i det omfang, der er tale om eksisterende huse, som 
ved lovens ikrafttræden har henligget med helårsstatus. Der vil i den 
forbindelse kunne stilles vilkår om placering og udformning. 
 
Ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis skal lovbemærkningerne forstås 
således, at det kun er inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje (fra 100 til 
300 m), at der normalt kan dispenseres til udvidelse af helårshuse op til 250 m2, 
og kun hvis boligen ved ikrafttrædelsen af den udvidede beskyttelseszone havde 
helårsstatus. 
 
Boligen som nærværende sag vedrører, er beliggende inden for den udvidede 
strandbeskyttelseslinje, og det fremgår af Lifa OIS, at den havde status som 
helårsbolig før ikrafttrædelsen af den udvidede strandbeskyttelseslinje på 
ejendommen. Derudover vil boligen efter udvidelsen få et samlet areal på omtrent 
220 m2, hvorfor den holder sig inden for de maksimalt tilladte 250 m2. 
Kystdirektoratet vurderer på den baggrund samlet set, at det ansøgte opfylder de 
oplistede betingelser ovenfor, hvorfor der kan meddeles dispensation til den 
ansøgte udvidelse efter ovennævnte praksis.  
 
 
 

 
 
9 
Kviste 
I henhold til naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 3, nr. 10 kan der placeres mindre 
kviste og tagvinduer på en helårsbolig og så vidt muligt på den side af boligen, der 
vender væk fra kysten. 
 
Selvom de ansøgte kviste ikke placeres på en tagflade, der vender væk fra kysten, 
vurderer Kystdirektoratet, at de falder under ovennævnte bestemmelse. 
Kystdirektoratet lægger vægt på, at kvistene placeres i tagfladen ind til et 
boligareal og at kvistene er nødvendige for at kunne give lys til arealet.  
 
Kystdirektoratet vægter derudover, at boligen ligger i et tætbebygget område 
tilbagetrukket fra kysten – Kystdirektoratet vurderer på den baggrund, at de 
ansøgte kviste ikke vil have en markant negativ påvirkning på oplevelsen af 
kystlandskabet.  
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund dispensation til kvistene som 
ansøgt.  
 
Forøgelse af taghøjden og udvidelse af vinduesareal i stueetage og på førstesal 
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 1, nr. 5, kan der uden dispensation inden 
for strandbeskyttelseslinjen udføres mindre vedligeholdelsesarbejder på 
bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage. Bestemmelsen vedrører 
udskiftning af eksisterende vinduer og døre i eksisterende vindues- og dørhuller. 
Bestemmelsen vedrører således ikke etablering af vinduer i nye vindueshuller eller 
udvidelse af eksisterende vinduer, ligesom bestemmelsen ikke rummer udskiftning 
af en almindelig dør med en dør af glas. Bestemmelsen rummer derudover kun en 
udskiftning af tage hvorved bygningshøjden ikke forøges eller kun forøges i 
ubetydeligt omfang.  
 
Efter Kystdirektoratets praksis anses større glaspartier overordnet set som 
markante elementer i kystlandskabet. Der meddeles i nogle tilfælde dispensation 
til mindre udvidelser af glaspartier til boliger – særligt i forbindelse med om- eller 
tilbygninger, og hvor ændringen ikke medfører en væsentlig negativ påvirkning på 
oplevelsen af kystlandskabet. Der meddeles i praksis sjældent dispensation til 
større eller flere vinduer eller døre af glas i udhuse og driftsbygninger. 
 
Eftersom vinduesarealet i boligens stueetage og førstesal udvides og eftersom dele 
af taget forhøjes ifm. tagudskiftningen, vurderes det ansøgte ikke at falde under 
ovennævnte undtagelsesbestemmelse. Det ansøgte tag og de ansøgte vinduer i 
førstesalens og stueetagens facader skal derfor behandles efter den restriktive 
dispensationsadgang i lovens § 65b, stk. 1, hvor en dispensation forudsætter, at der 
er tale om et særligt tilfælde. 
 
Efter en samlet vurdering finder Kystdirektoratet, at der i nærværende sag er tale 
om et særligt tilfælde, som kan begrunde, at der gives dispensation til det ansøgte. 
Kystdirektoratet lægger vægt på, at den samlede bygningshøjde ikke overstiger den 
eksisterende bygningshøjde og at en forøgelse af de mindre længers/gavle højder, 
så de omtrent svarer til højden på hovedlængen, vil give den samlede bebyggelse et 
mere harmonisk udtryk. 
 

 
 
10 
Kystdirektoratet vurderer derudover, at en forøgelse af de mindre længer/gavles 
højder, så de omtrent svarer til højden på boligens hovedlænge, vil give den 
samlede bebyggelse et mere harmonisk udtryk.  
 
Derudover vurderes det, at de ansøgte vinduer i stueplan og på førstesal vil have 
omtrent samme størrelse som boligens eksisterende vinduer, ligesom 
vinduesudvidelsen vurderes rimelig henset til, at boligen også udvides.  
 
Kystdirektoratet vurderer afslutningsvis på baggrund af ovenstående og henset til 
husets tilbagetrukket placering i landskabet i et tætbebygget område, at den 
ansøgte forøgelse af taghøjden samt forøgelsen af vinduesarealet ikke vil medføre 
en væsentlig negativ påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet. 
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund dispensation til forøgelsen af 
bygningshøjden og udvidelsen af vinduesarealet som ansøgt.  
 
Terrænændring ved husets østside 
Inden for strandbeskyttelseslinjen meddeles der som udgangspunkt ikke 
dispensation til permanente terrænændringer. Efter en samlet vurdering finder 
Kystdirektoratet dog, at den ansøgte terrænregulering udgør et sådant særligt 
tilfælde, at det kan begrunde en dispensation. Det er indgået i vurderingen, at 
terrænreguleringen har et begrænset omfang, holdes bygningsnært og er 
nødvendig for at kunne flytte boligen og fortsat skabe adgang til den.  
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til den ansøgte 
terrænændring ved husets østside.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
[navn] 
Naturbeskyttelse 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
11 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Middelfart Kommune, [email]   
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]   
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Middelfart, dnmiddelfart-
[email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening Middelfart, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
12 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
13 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
14 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 111, Røjle 
Klint og Kasmose Skov 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)