Dispensation til genopførelse og renovering af sommerhus

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 13356 
[..]
Den 3. juni 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at renovere et 
sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Guldborgsund 
Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
Ejeren af ovennævnte ejendom har ansøgt om dispensation til at genopføre en del 
af ejendommens sommerhus og renovere den.  
Ejendommen består af den ene matrikel, der har et areal på 9245 m2, og er 
bebygget med et sommerhus på 190 m2 opført i 1820. Bebyggelsen består af to 
længer, en nordlænge og en vestlænge.  
 
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange 
signatur. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Den markerede 
røde matrikel er den ansøgte. 
 
Der søges om nedrivning og genopførelse af nordlængen med samme placering og 
taghælding. Den nye nordlænge søges opført 30 cm bredere grundet isolering og 
samlet 45 cm højere grundet etablering af sokkel (20 cm) og ny isolering (25 cm). 
Derudover søges der om en udvidelse på 8 m2 til sanitære forhold.  
 
Ansøger søger også om nye vinduer i vestlængens nordgavl. Disse vil blive med 
sprosser tilsvarende de øvrige vinduer, da bygningen ønskes opført med et mere 
harmonisk og ensartet udtryk.  

 
 
3 
 
Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Nordfacade med nordlænge og gavlen af 
vestlængen. 
 
 
Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. Vestlænge set fra vest.  
 

 
 
4 
  
Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. Vestlængens sydgavl. 
 
 
Fig. 5. Tilsendt fra ansøger.  Vestlængens østvendte facade.  
 

 
 
5 
 
Fig. 6. Tilsendt fra ansøger. Den sydvendte facade af nordlængen. 
 
 
Fig. 7. Tilsendt fra ansøger. Nordlængens østgavl. 
 
Nedenstående billeder viser de nuværende forhold samt billeder til at illustrere 
den manglende sokkel på nordlængen.  
 

 
 
6 
 
Fig. 8. Tilsendt fra ansøger. Billede af boligens vestlænge, hvor man kan se 
husets sokkel. 
 
 
Fig. 9. Tilsendt fra ansøger. Billede af boligens nordlænge uden fundament. 
 

 
 
7 
 
Fig. 10. Tilsendt fra ansøger. Tegninger af eksisterende facader.  
 
 
Fig. 11. Tilsendt fra ansøger. Tegninger af ansøgte facader. 
 
Ansøger har derudover oplyst følgende i ansøgningsmaterialet:  
 
” Sommerhuset på adressen [adresse] ligger inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Sommerhuset består af to sammenbyggede længer i 
bindingsværk med stråtag: en ældre, mindre længe mod nord (nordlænge) og en 
nyere, større længe mod vest (vestlænge). 

 
 
8 
Sommerhusets facader er i oktober 2019 tilstandsvurderet v. Tømrermester 
[navn] ApS. Bindingsværket på nord‐ og østsiden af nordlængen er 
i dårlig stand, og længen fremstår på sydsiden med en nyere facademur i tegl 
(sandsynligvis opført uden på den gamle bindingsværksfacade). 
Terrænet omkring nordlængen ligger generelt også alt for højt ift. bundremmen, 
hvilket medfører opfugtning af tømmer og tavl. 
Ejer ønsker at renovere sommerhuset, og ejer ønsker i den forbindelse at ansøge 
om dispensation 
fra Strandbeskyttelsen ift. følgende: 
▪ Nordlænge: Nedrivning og genopførelse af nordlænge. Ny længe opføres med 
samme placering og omtrent samme størrelse og taghældning. Ny nordlænge er 
30 cm bredere og ca. 45 cm højere end den eksist. længe. Ny nordlænge udføres 
med samme facadeudtryk og tagtype som eksist. længer. 
 
(…) 
 
VEDR. NEDRIVNING OG GENOPFØRELSE AF NORDLÆNGE 
Grundet den dårlige tilstand af nordlængens facader, og med henblik på at opnå 
bedre indeklima og rumforhold i længen, ønsker ejer at nedrive og genopføre 
nordlængen fremfor at totalistandsætte den. Den nye nordlænge opføres med 
samme placering og med omtrent samme størrelse og taghældning som den 
eksist. længe. Den eksist. nordlænge er dog meget lille, og for at imødekomme 
nutidige krav til isolering, og for at undgå for små og for lave rum, ønsker ejer at 
udføre 
den nye nordlænge 30 cm bredere og ca. 45 cm højere end den eksist. længe. Den 
lille forøgelse af nordlængens volumen medvirker desuden til et bedre 
skalamæssigt forhold mellem de to længer, hvor møderne mellem bygningernes 
syld, tømmerdele og tagskæg vil være mere harmonisk end i dag. Den nye 
bundrem placeres ca. 10 cm højere end i dag, og alt efter behov sænkes terrænet 
omkring nordlængen stedvist 5‐10 cm. Den nye nordlænge udføres med samme 
facadeudtryk og tagdækning som den eksist. nord‐ og vestlænge: Facader i 
sortopstreget bindingsværk og gulkalkede tavl. Tag tækket med strå. Facaden 
mod syd (der i dag fremstår muret) udføres ligeledes i bindingsværk. Den nye 
nordlænge udføres med en stolpeafstand, der passer godt sammen med 
vestlængen. Vinduer i nordlængen udføres, så vinduesformat og ‐type passer til 
vestlængens vinduer. 
 
(…).” 
 
Ansøger har efter dialog med Kystdirektoratet tilpasset projektet, hvor der 
tidligere var ansøgt om tagkviste ikke længere søges dispensation til disse. 
Kystdirektoratet efterspurgte derudover information vedr. nødvendigheden af 
hævning på nordlængen til 45 cm. Hertil oplyser ansøger bl.a. følgende:  
 
” Bygningens nuværende tilstand og kritiske behov for genopførelse Som det 
fremgår af vedhæftede fotodokumentation og tekniske principskitser, befinder 
den ældre nordlænge sig i en tilstand, der gør akut indgreb nødvendigt. Det 
fremgår af oprindeligt fotomateriale vedhæftet ansøgning, at nordlængen ligger 
under terrænniveau mens vestlængen er løftet i forhold til terræn. Da bygningen 
er opført uden fundament og ligger i direkte niveau med terrænet, er den 

 
 
9 
ekstremt sårbar over for fugtindtrængning. Vi oplever et massivt opstigende 
fugtproblem, hvor vandet trækker direkte op gennem væggene – også på 
indersiden – hvilket har resulteret i et sundhedsskadeligt indeklima præget af 
skimmelvækst. Denne situation opstår ofte, når der er kraftig regn på trods af 
etableret omfangsdræn. Situationens alvor blev yderligere dokumenteret under 
en nylig episode med tøsne, hvor smeltevandet stod direkte mod konstruktionen i 
tre døgn. Som følge af dette stod fodrem under vand i en længere periode. Dette 
har over tid medført stor grad af fugt indvendigt og at væggene er ved at skride.  
Vi har vedhæftet ny fotodokumentation som viser både hvor højt vandet stod og 
man kan se at fugten er trængt op igennem væggen. Da denne del af huset 
teknisk set er udtjent, er en delvis genopførelse med en hævet sokkel den eneste 
holdbare løsning for at sikre ejendommens overlevelse. Vores primære mål med 
genopførelse af nordlængen er således at sikre bygningsbevaringen og skabe et 
sundhedsmæssigt forsvarligt indeklima. Derudover ønsker vi en isolering af 
længen, som i det store og hele henstår uisoleret i dag. 
 
Højdeforøgelse (45 cm) og bredde (30 cm) som tekniske forudsætninger De 
ansøgte mermål er udelukkende for at sikre indeklima og teknisk betinget af 
kravene i BR18 til sundhed og energi: 
 
Bredden (30 cm): 
 Udgøres af den tekniske isoleringsskal (isolering, vindspærre og beklædning) 
nødvendig for at opnå lovlige U-værdier og en sund konstruktion. 
 
Højden (45 cm): 
 Er summen af 20 cm til en nødvendig nyetableret sokkel for at løfte 
bindingsværket fri af terræn (sikring mod førnævnte terrænvand) samt 25 cm til 
ny tagkonstruktionen med ny isolering. Isoleringen placeres som et "varmt tag" i 
tagfladen for at eliminere risikoen for kondens og skimmel, hvilket er afgørende i 
et fugtigt kystmiljø. 
 
 
20 cm til sokkel: En nødvendighed for at løfte bindingsværket fri af terrænet og 
sikre konstruktionen mod opstigende fugt og terrænvand. 
 
25 cm til tagkonstruktionen (Varmt tag): For at overholde moderne 
isoleringskrav uden at sænke den i forvejen lave loftshøjde (1,8 m), etableres 
isoleringen som et "varmt tag" i selve tagfladen.  
 
(…) 
 
Ventilationskrav: 
 De 25 cm dækker over den nødvendige "pakke" bestående af højisolering, 
brandsikring og – vigtigst af alt – en ventilationsspalte, der sikrer, at stråtaget 
kan ånde. Uden denne højde vil konstruktionen være i strid med tækkefaglige 
garantiforskrifter og føre til hurtig nedbrydning af stråene. 
 
De 45 cm er således ikke et udtryk for et ønske om øget volumen, men den 
præcise sum af de tekniske lag, der kræves for at løfte huset ud af vandet og sikre, 

 
 
10 
at taget ikke rådner indefra. Det er en investering i ejendommens langsigtede 
overlevelse og overholdelse af Bygningsreglementets krav.” 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 173, Smålandsfarvandet nord for 
Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Natura 2000-området 
omfatter habitatområde nr. 152 og fuglebeskyttelsesområde nr. 83. I 
fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 25. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om genopførelse og 
renovering af en eksisterende bygning. Det ansøgte vil således efter 
Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de 
naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der 
er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Genopførelse af nordlænge:  
Efter administrativ praksis meddeles der som udgangspunkt ikke dispensation til 
opførelse af ny bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen, medmindre der er 
tale om udskiftning af eksisterende bebyggelse med et nyt med omtrent samme 
placering, størrelse, funktion og udformning. Det er ligeledes en forudsætning, at 
den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen 
værdi af betydning, dvs. at bygningen er en ruin. Det er desuden et krav, at den 
genopførte bygning anvendes til samme formål som den tidligere bygning.  
 
Ved genopførelse af bebyggelse er det slutteligt et vilkår, at der er tidsmæssig 
kontinuitet fra den tidligere bygning til den nye. Med tidsmæssig kontinuitet 
menes, at der i udgangspunktet højst må være gået tre år fra den tidligere bygning 
er blevet fjernet til den nye bygning opføres. 

 
 
11 
 
I denne sag ansøges der om at genopføre nordlængen på samme placering og med 
samme funktion og omtrent samme udformning som det eksisterende hus, hvorfor 
det ansøgte, for så vidt angår placering, udformning og funktion, vurderes at falde 
under ovennævnte praksis 
 
Udvidelse af sommerhus: 
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 3 nr. 3 kan der meddeles dispensation til  
en mindre om- eller tilbygning med henblik på modernisering og udvidelse af  
toilet- og badefaciliteter i eksisterende sommerhuse inden for strandbeskyttelses-  
og klitfredningslinjen. Der meddeles desuden efter praksis dispensation til en 
mindre udvidelse med henblik på at etablere tidssvarende isolering. I praksis 
meddeles der normalt også dispensation til udvidelser med denne begrundelse i 
forbindelse med genopførelser. 
 
Efter praksis skal bestemmelsen forstås således, at det er en forudsætning for  
anvendelsen, at der er et eksisterende toilet eller bad at udvide, samt at udvidelsen  
af sommerhuset sker med henblik på at forbedre bad og toilet. Efter administrativ  
praksis, kan der udvides med 6-8 m2.  
 
Derudover meddeles der efter administrativ praksis dispensation til en mindre 
udvidelse af sommerhuse med henblik på isolering.  
 
På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om 
bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte er omfattet 
af ovennævnte lovgivning og praksis. Der lægges vægt på, at sommerhusets areal 
kun udvides i begrænset omfang og inden for rammerne dels af 
naturbeskyttelseslovens §65 b, stk. 3, nr. 3 om udvidelse af sommerhuse på 
strandbeskyttet areal med henblik på modernisering af bad og toiletforhold, dels 
inden for rammerne af praksis for isolering af sommerhuse. Der lægges tillige vægt 
på, at husets facader efter genopførelsen vil fremstå diskrete. 
 
Øgning af taghøjde i nordlænge:  
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 15a stk. 1, nr. 5 gælder forbuddet mod 
tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinje ikke for mindre 
vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage 
m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt 
omfang.  
 
Efter naturbeskyttelseslovens §65b, stk. 3, nr. 9 kan der til helårsboliger 
dispenseres til en mindre arealudvidelse og en mindre forøgelse af taghøjden til, 
hvad der er nødvendigt for 25 cm isolering. Efter administrativ praksis dispenseres 
der også på sommerhuse til at kunne foretage en mindre arealudvidelse og en 
mindre forøgelse af taghøjden med henblik på tidssvarende isolering.  
 
Kystdirektoratet har vurderet, at de ønskede forøgelser af taghøjderne ikke kan 
anses for at være mindre forøgelser af ”ubetydeligt omfang” eller mindre forøgelser 
til udelukkende isolering. Kystdirektoratet vurderer på den baggrund, at det 
ansøgte ikke er undtaget efter naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1, nr. 5 og at der 

 
 
12 
ligeledes ikke kan dispenseres til det ansøgte efter naturbeskyttelseslovens § 65b, 
stk. 3, nr. 9.  
 
Det ansøgte skal derfor behandles efter den restriktive dispensationsadgang i 
lovens § 65b, stk. 1, hvor en dispensation forudsætter, at der er tale om et særligt 
tilfælde. Efter en samlet vurdering finder Kystdirektoratet, at der i nærværende sag 
er tale om et særligt tilfælde, som kan begrunde, at der gives dispensation til det 
ansøgte. Kystdirektoratet lægger vægt på, at øgningen af bygningshøjden er 
nødvendig for at kunne leve op til nutidens bygningsmæssige krav, ligesom det 
vægtes, at etableringen af soklen og dermed en yderligere forøgelse af 
bygningshøjden vurderes nødvendig for at afhjælpe fugt i huset. Afslutningsvis 
lægger Kystdirektoratet vægt på, at nordlængen vil opføres med en tilsvarende 
højde som vestlængen, hvilket vil give den samlede bygningsmasse et mere 
ensartet og harmonisk udtryk.  
 
Vinduer:  
I nærværende sag ansøges der om at ændre vinduerne i vestlængens sydgavl og at 
tilføje et mindre vindue i nordlængen. Det ansøgte er dermed ikke undtaget efter 
ovennævnte undtagelsesbestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1, nr. 5 
og skal derfor behandles efter den restriktive dispensationsadgang i lovens § 65b, 
stk. 1, hvor en dispensation forudsætter, at der er tale om et særligt tilfælde. 
Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et særligt tilfælde, som kan begrunde 
en dispensation til vinduerne. Kystdirektoratet har lagt vægt på, at de ansøgte 
vinduer ikke vil fremstå mere markante i landskabet end de nuværende, idet disse 
vil være med sprosser, og derved vil fremstå mere harmoniske på bygningen end 
nuværende.  
 
Kysdirektoratet vurderer afslutningsvis, at det ansøgte sommerhus ikke vil få en 
betydelig større negativ påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet end det 
eksisterende hus. Kystdirektoratet har i vurderingen lagt vægt på, at huset vil 
opføres i samme stil som det nuværende, ligesom nordlængen genopføres, så huset 
vil fremstå ensartet i højde og byggestil. Det er Kystdirektoratets vurdering, at 
renoveringen og genopførelse vil give huset et mere harmonisk udtryk og 
udformning.  
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til renoveringen og 
genopførelsen.  
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
13 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Guldborgsund Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Guldborgsund, dnguldborgsund-
[email]  
• 
Friluftsrådet centralt, [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Storstrøm [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email]  og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Guldborgsund, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
• 
Slots- og Kulturstyrelsen, [email] 
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
14 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
15 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
16 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 173, 
Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og 
Hyllekrog-Rødsand 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)