Afgørelse vedr. fjernelse af bjergfyr og tilplantning

Afgørelse vedr. fjernelse af bjergfyr og tilplantning inden for klitfredningslinjen

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til fjernelse af bjergfyr og efterfølgende tilplantning med havtorn, klitrose og marehalm inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Jammerbugt Kommune.

Dispensation

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, fjernelse af bjergfyr.

Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• I forbindelse med fjernelse af bjergfyrrene, skal terrænet reetableres straks efter endt arbejde.
• Hvis der i forbindelse med træerne fældes bliver et større område med sand, som vegetationen ikke umiddelbart vil dække inde for en vækstperiode, skal der plantes med hjælme.

Kystdirektoratet kan tinglyse ovennævnte vilkår på ejendommen efter klagefristens udløb. Tinglysningen vil ske for ejers regning jf. naturbeskyttelseslovens § 66. Hvis der klages over dispensationen, sker tinglysningen kun, såfremt Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster dispensationen.

Afslag

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, samt klitfredningsbekendtgørelsen3 § 1, jf. § 4, til tilplantning med havtorn, klitrose og marehalm.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen [matrikel] er beliggende [adresse]. Matriklen er delvis omfattet af klitfredningslinjen. Det klitfredet areal er beliggende inden for den oprindelige klitfredningslinje.. Se figur 1.

Fig. 1. Ortofoto 2025. Det klitfredede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer matriklen hvor læhegnet ønskes fjernet.

Det er ønsket at fjerne læhegnet, der består af bjergfyr. Det er kun en lille del af læhegnet der er placeret inden for klitfredningslinjen. Se figur 2.

Fig. 2. Ortofoto 2025. Den røde cirkel markerer den del af læhegnet der er omfattet af klitfredningslinjen.

Af ansøgningen fremgår det, at det er ønsket af fjerne bjergfyrrene, da disse er blevet så høje, at de tager solen for huset, samt at der er flere døde gerne. Det er ønsket at fjerne både træerne og stubbene, hvorefter det er ønsket at tilplante med havtorn, klitrose og marehalm.

Af figur 3 ses læhegnet der ønskes fjernet.

Fig. 3. Billede fra ansøgningen der viser bjergfyrrene der ønskes fjernet.

Kystdirektoratet har i forbindelse med ansøgningen taget kontakt til Naturstyrelsen for at få vurderet, om bjergfyrrene tjener til sandflugtens dæmpning.

På baggrunden af tilbagemeldingen fra Naturstyrelsen, finder Kystdirektoratet ikke, at læhegnet tjener til sandflugtens dæmpning. I tilbagemeldingen fra Naturstyrelsen er det oplyst, at der er tale om et område med fuld vegetation, at der er langt til den hvide klit/stranden og at det ikke ser ud til at bjergfyrrene rækker særligt langt ind i den klitfredede zone. Derudover bliver det oplyst at såfremt træerne fældes og der bliver et større område med sand, som vegetationen ikke umiddelbart vil dække inden for en vækstperiode, kan man plante hjælme.

Matriklen er i sin helhed beliggende i et område, der er registeret som beskyttet natur af typen hede, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven § 3, samt i et område udpeget som kulturarvsareal.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 216, Saltum Bjerge) ligger ca. 4,6 km mod sydøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 248.

Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 1, der ligger ca. 23,5 km mod syd, i Natura 2000-område (nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal).

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Det følger af naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, herunder etableres hegn, eller placeres campingvogne og lign., og arealerne må ikke afgræsses. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Efter klitfredningsbekendtgørelsens § 1, må der inden for klitfredningslinjen bl.a. heller ikke foretages gravearbejde eller køres med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje.

Formålet med klitfredningslinjen er at sikre en friholdelse af strande og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse samt at hindre risikoen for sandflugt, herunder at forhindre udstykning m.v., som tilsigter senere bebyggelse eller andre foranstaltninger, der vil ændre tilstanden i kystlandskabet.

”Lovlig etableret have”

Kystdirektoratet har indledningsvist foretaget en vurdering af, om der er en lovlig etableret have på ejendommen [matrikel], [adresse], da man inden for en lovligt etablerede have gerne må gentilplante. En have forstås i denne sammenhæng som et areal, der ligger i tilknytning til en bolig og som er undergivet en vis kultivering eller vedligeholdelse og ikke længere dyrkes eller anvendes landbrugsmæssigt (jf. naturbeskyttelseslovens § 8a, stk. 2). En have inden for den oprindelige klitfredningslinje kan betragtes som lovligt etableret, hvis den er etableret før 1. januar 1968 eller på baggrund af en forudgående dispensation. En have betragtes kun som lovligt etableret, hvis arealet kontinuerligt er opretholdt som have.

Kystdirektoratet vurderer på baggrund af luftfotos, at den del af matriklen der er beliggende inden for klitfredningslinjen ikke er lovlig etableret have. Det er Kystdirektoratets vurdering, at arealet inden for klitfredningslinen ikke har været anvendt som have før 1968. Se figur 4 og 5.

Fig. 4. Historisk luftfoto fra 1960-64. Den røde cirkel markerer arealet der omfatter [matrikel].

Fig. 5. Historisk luftfoto fra 1979. Den røde cirkel markerer arealet der omfatter [matrikel].

Dispensation til fjernelse af bjergfyr

Kystdirektoratet finder, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation til fjernelse af læhegnet bestående af bjergfyr inden for klitfredningslinjen. Kystdirektoratet har lagt vægt på, at læhegnet ikke tjener til sandflugtens dæmpning, samt at det kun er en meget lille del af læhegnet der er omfattet af klitfredningslinjen. Derudover er der lagt vægt på, at læhegnet er placeret i et område med fuld vegetation, og hvor der er langt til den åbne hvide klit/stranden.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til at fjerne læhegn.

Afslag til beplantning

Der må ikke foretages plantning inden for klitfredningslinjen på arealer, der ikke er havearealer i naturbeskyttelseslovens forstand. Kystdirektoratet har på den baggrund vurderet, at den ansøgte beplantning på ejendommen derfor kræver dispensation.

Da den ansøgte beplantning er placeret uden for lovlig etableret have, kræver det en dispensation at gentilplante arealet inden for klitfredningslinjen. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke er særlige forhold, der kan begrunde en dispensation til den ønskede beplantningen uden for lovlig etableret have. Kystdirektoratet har lagt vægt på hensynet til præcedens og at praksis inden for den oprindelige klitfredningslinje er særlig restriktiv.

Kystdirektoratet gør dog opmærksom på, at arealet efter bjergfyrrene er fjernet, kan tilplante arealet inden for klitfredningslinjen med hjælme, jf. det stillede vilkår for dispensationen.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Jammerbugt Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt, dnjammerbugt- [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Jammerbugt, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Naturstyrelsen, Vendsyssel, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens4 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens5 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen6 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

4 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 5 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 6 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder

Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 216, Saltum Bjerge

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og [adresse]

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.
3 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.