Dispensation til piktogrampæle og bænk.

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 14022 
[..]
Den 4. februar 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til etablering af 3 
piktogrampæle og en bænk inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Jammerbugt Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 
8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.   
 
Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om 
projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Jammerbugt Kommune har ansøgt om dispensation til at etablere 3 
piktogrampæle og en bænk på [matrikel].  
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 

 
 
2 
Den ansøgte matrikel er en ca. 10,6 ha stor landbrugsejendom, der ligger fuldt 
inden for klitfredningslinjen.  
 
Et kort over den ansøgte matrikel ses på figur 1.  
 
Et kort over de stier piktogrampælene opstilles ved, samt arealet hvorpå bænken 
opstilles ses på figur 2.  
 
Et kort over de ansøgte placeringer af piktogrampælene ses på figur 3. 
 
Et billede af en piktogrampæl ses på figur 4. 
 
Et billede med den ansøgte placering af bænken ses på figur 5. 
 
Illustration af den ansøgte bænk ses på figur 6.  
  
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det klitfredede areal er markeret med orange signatur. De 
sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer 
den ansøgte matrikel.  
 
 

 
 
3 
 
Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Den røde stiplede linje markerer den sti 
piktogrampælene opstilles ved. Den lille røde firkant, hvor stien deler sig, 
markerer den ansøgte placering af bænken.  
 
 
Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. Figuren viser placeringen af piktogrampæle på den 
ansøgte matrikel. De blå prikker markerer de ansøgte piktogrampæle. De orange 
prikker markerer eksisterende piktogrampæle. Den sorte prik markerer den 
ansøgte nye placering af den eksisterende piktogrampæl umiddelbart til venstre 
herfor.  
 

 
 
4 
 
Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses et billede af en eksisterende 
piktogrampæl.  
 
 
Fig. 5. Tilsendt fra ansøger. På figuren er den ansøgte placering af bænken 
markeret med en rød cirkel. Den ansøgte nye placering af den eksisterende 
piktogrampæl er indtegnet med sort og grøn.  
 

 
 
5 
 
 
Fig. 6. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses illustrationer af den ansøgte bænk. 
 
Ansøger har oplyst følgende: 
 
”Jammerbugt og Hjørring Kommune har et fælles projekt: BLOKHUS-
LØKKEN 
BINDES SAMMEN AF STÆRK REKREATIV INFRASTRUKTUR. Det 
omhandler 
primært at få forlænget den rekreative (gang)sti, der i dag går i 
kystbaglandet mellem Blokhus og Kettrup Bjerge, videre op til Løkken. 
Der forventes ikke at indsende andre ansøgninger.” 
 
”Ansøgning om at skilte Sti100 over klitfredet areal mm. 
 
Jammerbugt og Hjørring Kommuner har et fælles projekt: Blokhus-Løkken 
bindes sammen af stærk rekreativ infrastruktur. Projektets hovedaktivitet er 
at forlænge den rekreative gangsti Sti100 til Løkken. Sti100 blev anlagt for ca. 
40 år siden, som en sti i kystbaglandet mellem Blokhus og Kettrup Bjerge. 
 
Sti100 er ca. 9 km lang. Kommunerne ønsker at forlænge stiforbindelsen til 
Løkken – en forlængelse på ca. 11 km. 

 
 
6 
 
Stiforbindelsen kombineres af strækninger 
− 
på eksisterende stier 
− 
eksisterende stier, der forbedres 
− 
nyanlagte stier 
− 
sommerhusveje med begrænset trafik. 
 
Yderligere indsatser i projektet handler bl.a. om at forbedre cykelforbindelsen 
mellem Blokhus og Løkken, samt etablere kørestolsegnede stistrækninger. 
 
Forløb over [matrikel]
Stiforbindelsen vil dermed bl.a. forløbe via eksisterende trampestier over 
[matrikel]. Arealet er klitfredet. Der tilføres ikke 
yderligere materia-ler/belægning til stien, og der terrænreguleres ikke. 
 
Stiforløbet fremgår af medsendte kortbilag. Der er indgået aftale med lodsejer 
(og medsendt), om skiltning af Sti100 og øvrige relevante vandreruter. Det er 
planlagt at den internationale vandrerute ”Nordsøstien” bliver omlagt til 
Sti100 kommende forløb til Løkken, og dermed også vil forløbe over dette 
areal. 
 
I forvejen er Sti13 skiltet på arealet. Sti13 er etableret i slut 1970’erne, og er en 
strandsti, der forbinder kystbaglandet med stranden. 
 
Vandreruterne (Sti100, Sti13 og Nordsøstien) bliver afmærket med 
piktogrammer på træpæle. Her vises eksempler på eksisterende afmærkning 
på den eksisterende sti. 
 
 
Nordsøstien er visse steder også / kun afmærket med et krøllet ”N”: 

 
 
7 
 
 
Bænk 
På det klitfredede areal ønsker projektet at opsætte en bænk. Lodsejer er 
indforstået hermed. Bænken placeres hvor der er en forgrening af 
trampestierne, og hvor bevoksningen derfor i forvejen er slidt. 
 
Bænketype afklares senere, men det bliver alene én bænk og ikke et 
bord/bænke-sæt. 
 
Eksisterende forhold 
Eksisterende trampesti er mod øst afgrænset af et hegn til græssende dyr. 
Billeder er fra juli 2024. 
 
 

 
 
8 
 
 
(…) 
 
Notat i relation til § 3 natur i forbindelse med ansøgning om 
dispensation fra klitfredning hos Kystdirektoratet 
 
Jammerbugt Kommunes Naturkontor tilkendegiver at man er indstillet på at 
meddele dispensation til det ansøgte jf. ansøgning i relation til placering af sti 
samt nye stimarkeringspæle og en bænk på de ansøgte § 3 beskyttede arealer. 
 
Arealet til særligt placeringen af bænk er i dag et relativt slidt areal, som i 
forvejen benyttes til sti, hvor det vurderes at opsætning af bænk ikke vil være 
en yderligere tilstandsændring af § 3 hede. På det påtænker areal til bænken 
er der i dag en ældre og nedbrudt markeringspæl opsat. De nærliggende 
arealer vurderes desuden heller ikke at undergå en tilstandsændring i relation 
til opsætning af bænk og sti-markeringspæle.” 
 
Ansøger har indsendt følgende supplerende oplysninger: 
 
”Der søges bl.a. om opsætning af en bænk. På ansøgningstidspunktet var det 
endnu ikke besluttet hvilken bænktype. Efter rådføring med klittelefonen 
indsendte vi ansøgningen inkl. opsætning af bænk, med mulighed for at 
eftersende oplysninger om bænktype.  
 
Vi er nu afklaret med bænk-typen.   
 
Vi kommer flere steder langs Sti100 til at opsætte bænke, der er udviklet i 
vestkystens fælles wayfinding koncept. På dette sted bliver det den mindste 
bænk ”vestkystmarkøren”. Det er en rundbænk, der måler 1,9 m i diameter og 
er 40 cm høj. Bænken står på en støbt sokkel, som ikke vil være synlig.   
 
(…)”  
 
 

 
 
9 
Ansøger har yderligere oplyst følgende: 
 
” Yderligere oplysninger til Kystdirektoratet 
 
Sti100 vil forløbe over det klitfredede areal [matrikel]
Ingstrup. Forløbet afmærkes med rutepæle i egetræ med piktogrammer for 
vandreruterne 
− 
Sti100 
− 
Nordsøstien (omlægges fra nuværende forløb til at være samløbende med 
− 
Sti100) 
− 
Sti13 (lokal øst-vest gående sti, etableret i 1970’erne) 
 
Der opsættes pæle, der hvor brugeren kan blive i tvivl. Der er i dag 
eksisterende pæle i området, som afmærker Sti13 og Nordsøstien. 
(…) 
 Rutepælene placeres, så de rager ca. 75 cm over jorden.” 
 
Kommunen har oplyst, at der er indgået aftale med lodsejer.  
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 216, Saltum Bjerge) ligger ca. 3,8 km mod 
syd. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 248. Det nærmeste 
fuglebeskyttelsesområde er nr. 1, der ligger ca. 22 km mod syd i N15. I 
fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 7. 
 
Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 248 og fuglebeskyttelsesområde nr. 1 
ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på, at de ansøgte piktogrampæle og bænken er 
mindre anlæg, der opstilles i tilknytning til eksisterende stier, der allerede benyttes 
rekreativt. Der er yderligere lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området. Det 
ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig 
påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for 
at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 

 
 
10 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation 
efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage 
ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem 
strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, 
ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres 
campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller 
arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. 
 
Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de 
umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den 
nuværende tilstand og anvendelse. 
 
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 
- "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra klitfredningen til at 
etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af 
turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og 
skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå 
dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den 
omgivende natur. 
 
Kystdirektoratet vurderer, at de ansøgte piktogrampæle og bænken er sådanne 
støttepunkter til friluftslivet, som der sigtes til med lovbemærkningen. Der er i 
vurderingen lagt vægt på, at der er tale om mindre anlæg, der etableres i 
tilknytning til allerede benyttede stier, som vil være offentligt tilgængelige.  
 
Kystdirektoratet vurderer herudover, at der ikke er kystlandskabelige hensyn der 
taler mod en dispensation. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der er eksisterende 
stier og bebyggelse nærmere kysten. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til piktogrampæle og bænk 
som ansøgt.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 

 
 
11 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 248 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 1 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Jammerbugt Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt, dnjammerbugt-
[email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], 
[email]   
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Jammerbugt, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
12 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er 
at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages 
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til 
visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.  
 
Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer 
blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at 
opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for 
lovligt anlagte veje. 
 
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4. 
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af klitfredningen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
 
3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 
5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
13 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte 
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 

 
 
14 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
15 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 248 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 1 
 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)