2025 - 14245 Dispensation til genopførsel af sommerhus

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 14245 
[..]
Den 11. februar 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til genopførsel af et 
sommerhus inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Jammerbugt Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 
8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.   
 
Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om 
projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Vilkår for dispensation   
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:   
x 
Kørsel inden for klitfredningen skal begrænses til et minimum.   
x 
Eventuelt overskydende materiale må ikke spredes i klitten, men skal 
køres bort til en placering uden for det klitfredede område.   
x 
Arealerne, der berøres af anlægsarbejdet, skal etableres straks efter  
arbejdets afslutning, enten ved tilbagelægning af afgravet tørv eller ved 
tilplantning med hjelme, således risiko for sandflugt undgås og arealernes 
naturlige karakter genskabes. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 

 
 
2 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
[..] har på vegne af ejerne af [matrikel], 
ansøgt om dispensation til genopførsel af sommerhuset på ejendommen. Ved 
genopførslen vil der blive lavet udvendig facadeisolering, ny udvendig 
træbeklædning, ændret indretning, og nye energirigtige vinduer. Herudover 
ændres fliseterrassen på sommerhusets vestside til en træterrasse. 
 
Den ansøgte matrikel 2489 m2 stor, og ligger fuldt inden for klitfredningslinjen. 
Sommerhuset er jf. BBR opført i 1936 og 114 m2 stort.  
 
Et kort over den ansøgte matrikel ses på figur 1. 
 
Billeder af det nuværende sommerhus ses på figur 2-5. 
 
Facadetegninger af det nuværende og det ansøgte sommerhus ses på figur 6-13. 
 
Plantegning over det nuværende sommerhus ses på figur 14. 
 
Plantegning over det ansøgte sommerhus ses på figur 15.  
 
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det klitfredede areal er markeret med orange signatur. De 
sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer 
den ansøgte matrikel. 

 
 
3 
 
 
Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Billede af sommerhusets facade mod vest.  
 
 
Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. Billede af sommerhusets facade mod syd. 
 

 
 
4 
 
Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. Billede af sommerhusets facade mod øst. 
 
 
Fig. 5. Tilsendt fra ansøger. Billede af sommerhusets facade mod nord. 

 
 
5 
 
 
Fig. 6. Nuværende facade mod vest.  
 
 
Fig. 7. Ansøgt facade mod vest. 
 
 
 
Fig. 8. Nuværende facade mod øst.  
 
 
Fig. 9. Ansøgt facade mod øst. 

 
 
6 
 
 
Fig. 10. Nuværende facade mod nord.  
 
 
Fig. 11. Ansøgt facade mod nord. 
 
 
 

 
 
7 
 
Fig. 12. Nuværende facade mod syd.  
 
 
Fig. 13. Ansøgt facade mod syd. 
 

 
 
8 
 
Fig. 14. Nuværende plantegning.  
 

 
 
9 
 
Fig. 15. Ansøgt plantegning.  
 

 
 
10 
Ansøger har oplyst følgende: 
 
”REDEGØRELSE FOR SAGEN: 
 
Sagen vedrører genopførelsen af et sommerhus inden for klitfredningen. 
Sagen foregår på [adresse]. (matrikel nr: 7g) 
 
(…) 
 
I dette materiale fremgår følgende ønsker for projektet: 
 
- 
At nedrive eksisterende sommerhus 
- 
At opføre nyt sommerhus af samme type, ensidig taghældning med 
eksisterende taghældning (15 grader) 
- 
At den ydre skal af huset udvides med de nuværende krav til isolering 
fratrukket eksisterende tykkelse. (+17 cm) 
- 
At der installeres varmepumpe med placering på den udvendige del af 
nordfacaden. 
- 
At anlægge træterrasse i stedet for nuværende fliser langs den 
sydøstlige facade. 
 
(…) 
 
Huset påtænkes at genopføres med cedertræsbeklædning i lodret format. 
Vinduer i sorte træ/alu, taget i sedum samt terrasser i hårdttræ. 
 
(…) 
 
Det nuværende bebygget areal er opgjort til 110 m2. 
I projektet ønsker bygherre som nævnt en bedre isolering af det genopbygget 
sommerhus, og derved tilføre husets ydre mål med 17 cm. (Derved en 
vægtykkelse på 27 cm) Se illustration. 
 
 
 
Denne udvidelse giver huset 7,8 m2 ekstra Se udregning nedenfor. 
Dermed er det ønskede fremtidige hus 118 kvadratmeter (m2) 

 
 
11 
 
Ekstra isolering af ender: 2 x 6,69 m x 0,17 = 2,27 m2 
Ekstra isolering af langsider: 2 x 16,51 m x 0,17 = 5,61 m2 
 
 
 
 
 
Illustration af udvidelsen ift. ekstra 
isolering 
Ligesom ydervægge isoleres ekstra, bliver 
taget ligeledes isoleret efter nuværende krav. 
Konstruktionen udvides med 12 cm. Huset 
bevarer samme gulvkote.”  
 
 
Der er registreret fredskov på matriklen. Afgørelsen sendes til Styrelsen for Grøn 
Arealomlægning og Vandmiljø til orientering.  
 
Der er registreret den § 3-beskyttede naturtype hede på matriklen. Afgørelsen 
sendes til kommunen til orientering.  
 
Den ansøgte matrikel ligger inden for det fredede område ”Lien, Fosdalen og 
Sandsmosen”. Afgørelsen sendes til Fredningsnævnet til orientering.  
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 21, Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien 
med Underlien) ligger ca. 60 m mod syd. Natura 2000-området omfatter 
habitatområde nr. 193. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 1, der ligger 
ca. 14 km mod syd i N15. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 1. 
 
Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 193 og fuglebeskyttelsesområde nr. 1 
ses i bilag 3. 
 
Der er kortlagt flere af de lysåbne habitatnaturtyper på den bagvedliggende 
matrikel ([matrikel]). De nærmeste er klithede (2140) og grå/grøn 
klit (2130), der er registreret ca. 60 m syd for sommerhuset. På denne matrikel er 
der også registreret bilag II-arten hedepletvinge.  
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på, at det ansøgte sommerhus ligger uden for 
Natura 2000-området, og den kortlagte habitatnatur. Der er yderligere lagt vægt 
på, at der ligger en vej mellem sommerhuset og Natura 2000-området. Det 
ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig 

 
 
12 
påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for 
at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
Det ansøgte sommerhus ligger i et område, hvor der er registreret den § 3-
beskyttede naturtype hede. Det kan ikke udelukkes, at området er et potentielt 
levested for markfirben.  
 
Kystdirektoratet vurderer dog, at den ansøgte placering på grund af tæt vegetation 
ikke er et egnet levested. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der ved den ansøgte 
placering ikke er nogle sydvendte skråninger hvor der er løst sandjord at grave æg 
ned i, samt vegetationsfrie pletter man kan sole sig på. Det vurderes at det 
nærmeste potentielle levested er ca. 150 m mod nordvest for det ansøgte, i de 
hvide klitter nærmest stranden, hvor der er forekomst af åben vegetation og løs 
sand.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation 
efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Efter § 8, stk. 1, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer.  
Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer,  
herunder etableres hegn eller placeres campingvogne og lignende, og arealerne må  
ikke afgræsses. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller  
arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
Klitfredningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, fastsætter ud over de forbud, der er  
nævnt ovenfor i naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at det på klitfredede arealer  
ikke er tilladt at;  
1. 
fjerne eller beskadige træer, planter eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning,  
2. køre med motorkøretøjer, herunder knallerter, uden for lovligt anlagte 
veje,  
3. campere, opstille telte, bænke eller faste indretninger,  
4. foretage gravearbejde,  
5. afbrænde vegetation, kvast eller lignende, og  
6. cykle, ride eller færdes med heste uden for lovligt anlagte veje.  
 
Jf. klitfredningsbekendtgørelsens § 1, stk. 4, gælder reglerne i stk. 1, nr. 2, 5 og 6,  
ikke på den ubevoksede strandbred. 
 
 

 
 
13 
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra  
naturbeskyttelseslovens § 8 om klitfredning til – efter nedrivning – at genopføre et  
nyt sommerhus, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den  
ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som  
udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme  
placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den  
nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.   
 
På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om  
bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte er omfattet  
af ovennævnte praksis, og at der derfor kan dispenseres fra klitfredningen.  
 
Ved genopførelse af sommerhuse accepteres som udgangspunkt en lille udvidelse  
af bebyggelsesarealet, der er nødvendiggjort af regler om krav til isolering, men det  
indvendige (beboede areal) må ikke forøges. I den konkrete sag fastholdes det 
eksisterende boligareal på 110 m2, mens det bebyggede areal øges med 7,8 m2 som 
følge af forbedret isolering i ydervæggene. Herudover isoleres taget efter 
nuværende bygningskrav, og konstruktionen hæves med 12 cm. Denne udvidelse 
af bebyggelsesarealet vurderes ligeledes af ligge inden for ovennævnte praksis.  
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til genopførsel af 
sommerhuset som ansøgt.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
14 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 193 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 1 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
x 
Jammerbugt Kommune, [email]  
x 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
x 
Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt, dnjammerbugt-
[email]  
x 
Friluftsrådet centralt: [email] 
x 
Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], 
[email]   
x 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
x 
Dansk Ornitologisk Forening, Jammerbugt, [email]  
x 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
x 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
x 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
x 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, [email] 
x 
Fredningsnævnet for Nordjylland, nordlige del, 
[email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
15 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er 
at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages 
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til 
visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.  
 
Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer 
blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at 
opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for 
lovligt anlagte veje. 
 
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4. 
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af klitfredningen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
 
3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 
5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
16 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte 
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 

 
 
17 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
x 
adressaten for afgørelsen 
x 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
x 
offentlige myndigheder 
x 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
x 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
x 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
x 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
18 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 193 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 1 
 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)