Dispensation til genopførelse af helårsbolig og udhuse

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopførelse af helårsbolig og udhus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Thisted Kommune

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ovennævnte ejendom består af en helårsbolig med et boligareal på 155 m2 og en garage på 49 m2. Derudover er der ved garagen mod nord placeret et udhus på 15 m2. Ejendommen ligger omtrent 70 meter fra kysten. Den oprindelige 100-meter- strandbeskyttelseslinje er på den pågældende strækning reduceret, hvorfor ejendommen er beliggende inden for den udvidede 300-meter- strandbeskyttelseslinje (se fig. 1).

Fig. 1. Ortofoto fra foråret 2025. Den blå linje markerer den oprindelige 100- meter-strandbeskyttelseslinje og den orange linje markerer den udvidede 300- meter-strandbeskyttelseslinje. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange prikker. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den ansøgte matrikel er markeret med rødt. I nærværende sag har arkitektfirmaet, [..], på vegne af ejerne af ovennævnte ejendom ansøgt Kystdirektoratet om efter nedrivning at genopføre ejendommens bolig, garage og udhus. Den nye bolig ønskes opført med et samlet boligareal på 155 m2 ligesom eksisterende bolig. Heraf vil 21 m2 af arealet blive brugt på en uopvarmet udestue (se fig. 2).

Fig. 2. Plantegning over ansøgt bolig og udhus.

Terrænet på ejendommen er skrånende og grundet den eksisterende boligs lave placering i terrænet, ønskes den nye bolig hævet pba. et ønske om at højvandssikre huset. Husets sokkelkote ønskes i den forbindelse hævet fra 2,75 til 3,58 meter. Den nye sokkel vil således måle 1 meter fra det laveste terrænpunkt, som ligger i kote 2,58. Nuværende bolig har en facadehøjde på omtrent 2 meter. Den ansøgte bolig vil opføres med en facadehøjde på 2,5 meter fra overkant af sokkel. Den eksisterende boligs højeste længe har en kiphøjde fra overkant af sokkel på 5,31 meter, mens den laveste længe har en kiphøjde på 4,97 meter fra overkant af sokkel. Ansøger har oplyst, at kiphøjderne på den nye bolig vil svare til de eksisterende bygningshøjder + en mindre forøgelse til 25 cm isolering af taget. Den eksisterende garage og det eksisterende udhus ønskes genopført som én bygning med et samlet areal på 45 m2, hvoraf 21 m2 vil anvendes som skur og 24 m2 vil anvendes som garage. Det nye udhus opføres med en kiphøjde på 4,18 meter målt fra terræn i overensstemmelse med eksisterende garage. I nordgavlen af det ansøgte udhus vil der isættes en dør med glas, som størrelsesmæssigt svarer til glasarealet i eksisterende udhus. Både boligen og udhuset vil opføres med en m-formet tagkonstruktion bestående af flere parallelle og symmetriske sadeltage. Tagene vil få en hældning på 41 grader på nær udestuens tag, som vil opføres med en 40-graders hældning. Ejendommens terrasse vil opføres i plan med terræn og vil være underordnet huset i størrelsen. Mod nord landværts boligen vil der opføres et mindre plateau med trapper ved husets indgang. Der vil opsættes læmur mellem ny bolig og udhus i overensstemmelse med eksisterende forhold (se fig. 3 og 4).

Fig. 3. Skråfotos af ejendommen, som omtrent viser den eksisterende boligs og de eksisterende udhuses facader.

Fig. 4. Facadetegninger af ansøgt bolig og udhus. Den nye bolig og det nye udhus vil placeres længere fra kysten end eksisterende bebyggelse og på begge bygninger vil der monteres solceller i niveau med tagfladen. Panelerne vil placeres på to af bygningernes tagflader mod syd og vil være næsten helt skjult af de øvrige tagflader (se fig. 5).

Fig. 5. Situationsplan over det ansøgte projekt. De røde streger giver omrids af eksisterende bebyggelse, mens de sorte streger giver omrids af ansøgt bebyggelse.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 28, Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø) ligger ca. 35 meter mod syd fra den ansøgte ejendom. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 28 og fuglebeskyttelsesområderne nr. 23. I fuglebeskyttelsesområdet indgår

Ramsarområde nr. 5.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der er tale om nedrivning og genopførelse af eksisterende bebyggelse på et befæstet areal uden for Natura 2000-området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Genopførelse af bolig og udhuse

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter administrativ praksis meddeles der som udgangspunkt ikke dispensation til opførelse af ny bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen, medmindre der er tale om udskiftning af eksisterende bebyggelse med et nyt med omtrent samme placering, størrelse, funktion og udformning. Det er ligeledes en forudsætning, at den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. at bygningen er en ruin. Det er desuden et krav, at den genopførte bygning anvendes til samme formål som den tidligere bygning.

Ved genopførelse af bebyggelse er det slutteligt et vilkår, at der er tidsmæssig kontinuitet fra den tidligere bygning til den nye. Med tidsmæssig kontinuitet menes, at der i udgangspunktet højst må være gået tre år fra den tidligere bygning er blevet fjernet til den nye bygning opføres.

På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygningernes udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte er omfattet af ovennævnte praksis, og at der derfor kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet lægger vægt på, at den ansøgte bolig trods ændringerne i udformningen og udtrykket fortsat har mange ligheder med den eksisterende bolig. Kystdirektoratet har i vurderingen lagt vægt på, at bygningen ønskes opført med omtrent samme størrelse som den eksisterende bygning og at den nye bebyggelse vil placeres længere fra kysten end den eksisterende.

Kystdirektoratet vurderer tillige, at der er tale om et særligt tilfælde, som kan begrunde, at der gives dispensation til at øge boligens højde. Kystdirektoratet har i vurderingen lagt vægt på, at højden bl.a. øges pba. et ønske om at højvandssikre boligen. For at efterleve moderne standarder til loftshøjde, vurderes den forøgede facadehøjde på boligen fra overkant af sokkel ligeledes at være rimelig.

Hvad angår det ansøgte udhus, lægger Kystdirektoratet vægt på, at denne placeres længere fra kysten end eksisterende garage og udhus. Det tillægges afgørende vægt, at den ønskes opført med et mindre areal og med samme glasareal og højde som eksisterende garage og udhus.

Kystdirektoratet vurderer samlet set på baggrund af ovenstående, at den ansøgte bolig og det ansøgte udhus ikke vil få en betydelig større negativ påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet end ejendommens eksisterende bebyggelse.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til at genopføre boligen og udhusene som ansøgt.

Solceller

Udbredelsen af vedvarende energi er et anerkendelsesværdigt formål, og ansøgninger herom skal derfor behandles lempeligere end andre typer af anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. Natur- og Miljøklagenævnets NoMO nr. 77 om opstilling af solfanger- og solcelleanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen.

Selv om der er tale om et anerkendelsesværdigt formål, kan dette formål dog ikke ubetinget tilsidesætte de landskabelige interesser, der skal varetages inden for strandbeskyttelseslinjen. Der dispenseres derfor som udgangspunkt ikke til solceller placeret på terræn, ligesom solceller på tagflader skal placeres i niveau med tagfladen – de må altså ikke være hævet over taget.

De ansøgte solceller i nærværende sag ønskes placeret i niveau med tagfladen og trods deres placering på to tagflader vendt mod kysten, vurderer Kystdirektoratet, at der vil kunne dispenseres til solcellerne. Kystdirektoratet lægger vægt på, at solcellerne grundet den ansøgte tagkonstruktion vil være næsten helt skjult af de øvrige tagflader, hvorfor de vurderes kun at ville have en begrænset negativ påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til solcellepanelerne som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Naturbeskyttelse

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Thisted Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Thy, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Thisted, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 28, Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.