Søg Søterritoriet Gentofte Kommune

Tilladelse Søterritoriet

2026-11570 Tilladelse til udførelsen af geotekniske boringer ved Skovshoved, Gentofte Kommune

Afgjort 8. juli 2026 · Journalnummer 2026-11570 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

Et forsyningsselskab søgte via rådgiver om tilladelse til at udføre op til 20 geotekniske boringer på søterritoriet ud for Skovshoved Havn i Gentofte Kommune som forundersøgelse til projektering af en ny udløbsledning. Boringerne udføres fra en jack-up-flåde over 4-6 uger til 10 m (to kystnære boringer 16 m) under havbunden og sløjfes straks efter. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a med vilkår og lagde vægt på, at forundersøgelser er en naturlig og nødvendig del af større anlægsprojekter, at der kun er tale om 20 boringer over en kortvarig periode, at området i forvejen er præget af sejlads, og at arbejdet derfor ikke påvirker kystlandskabet negativt. Direktoratet vurderede desuden, at der ikke skal udarbejdes konsekvensvurdering (nærmeste Natura 2000-område ca. 11 km væk; kortvarig støjpåvirkning af marsvin uden væsentlig effekt), at projektet ikke hindrer målopfyldelse for vandområdet, og at det ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2. Kommunen og de hørte myndigheder havde ingen bemærkninger.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Forsyningsselskab
Lovgrundlag
Kystbeskyttelseslovens § 16 a

Hvad blev der søgt om

AndetLedning eller kabel

Praksisflag

  • Vilkår stillet (ja)
  • Harmoni som begrundelse (nej)
  • Energi som begrundelse (nej)
  • Tilgængelighed som begrundelse (nej)
  • Kommunen positiv (nej)
  • Naboindsigelser (nej)
  • Genoptaget sag (nej)

7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, "mindre end lidt"-praksis.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
  • Begrænset omfang
  • Natura 2000 og bilag IV

Vilkår

  • Boringerne skal udføres i overensstemmelse med det ansøgte
  • Ingen udvidelser eller ændringer af anlæg eller anlægsmetoder uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Tilladelsen bortfalder, hvis boringerne ikke er afsluttet inden 5 år
  • Kystdirektoratet, Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande og Geodatastyrelsen skal underrettes, når arbejdet afsluttes
  • Tilladelsen må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis vilkår ikke overholdes
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2026 - 11570 
[..]
Den 8. juli 2026 
 
[..]
[..]
[..]
 
 
 
[..]
[..]
 
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til udførelsen af geotekniske boringer ud 
[..]
[..]
[..]
[..]
Ansøgningen er indsendt og håndteret af COWI. 
Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter 
kystbeskyttelsesloven. 
Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering 
for projektet.  
Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af 
miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.  
 
Lovgrundlag 
Udførelsen af geotekniske boringer på søterritoriet kræver tilladelse fra 
Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 
28/02/2025). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en 
tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. 
Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere 
om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse 
udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt 
angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg 
på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). 
Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig 
vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i 
bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete 
projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).    
 
 
 

 
 
2 
 
Tilladelsen gives på følgende vilkår 
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen: 
1. 
De geotekniske boringer skal ske i overensstemmelse med det ansøgte. 
2. 
Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller 
ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne. 
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven: 
3. 
Tilladelsen bortfalder hvis de geotekniske boringer ikke er afsluttet 
indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse. 
4. 
Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet 
([email]), Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande ([email]) og 
Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom.  
5. 
Tilladelsen må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til 
andre.  
 
6. 
Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller 
overholdes. 
 
  
Fælles bemærkninger: 
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de 
for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. 
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, 
der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden 
lovgivning.  
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, 
som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af tilladelsen for 
et, i forbindelse med udnyttelsen af tilladelsen, opstået civilretligt ansvar.  
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 
2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske 
farvande. 
 
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven 
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med 
den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod 
projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn 
som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler 
imod projektet.   
Kystdirektoratet finder således, at det er naturligt i forbindelse med større 
anlægsprojekter, at det er nødvendigt at udføre forundersøgelser, for at kunne få 
anlægsprojekterne tilstrækkeligt oplyst, til at der kan laves konkrete vurderinger 
blandt andet i forhold arbejdsmetoder, linjeføring mv. Endvidere kan 
forundersøgelserne være med til at belyse, hvilket materiale der skal arbejdes i, og 

 
 
3 
dermed kan det belyses, hvilket eventuelle påvirkninger dette kan have for naturen 
og miljøet omkring projektområdet, og i sidste ende, hvilke foranstaltninger, der 
eventuelt skal iagttages for at forhindre en påvirkning. 
Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at der alene udføres 20 
geotekniske boringer fra en pram over en kortvarig periode (4-6 uger). Det er 
ligeledes vægtet, at der i området i forvejen er en del menneskelig aktivitet i form af 
sejlads, og derfor vurderes arbejdet ikke at medføre nogen negativ påvirkning af 
kystlandskabet, ligesom der ikke er behov for at fastsætte vilkår om periode for 
udførelse af anlægsarbejdet i henhold til hensyn efter kystbeskyttelsesloven. 
Projektområdet ligger i vandområde 6 "Nordlige Øresund". Ifølge § 8, stk. 2 i 
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter kan der kun 
træffes afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et 
overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet er opfyldt, 
hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller 
grundvandsforekomstens tilstand.  
Ifølge vedtaget genbesøg af vandområdeplan 2021-2027 for vandområdet er den 
samlede økologiske tilstand moderat for projektområdet, mens den kemiske 
tilstand er ikke god. Målsætningen for dette område er, at der skal være god 
økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for den økologiske og 
kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Det er Kystdirektoratets vurdering, at de 
geotekniske boringer ikke vil hindre målopfyldelse af god økologisk tilstand eller 
god kemisk tilstand, idet der er tale om arbejder af begrænset varighed (4-6 uger), 
samt et mindre og lokalt sediment spild i forbindelse med boringerne. Det er hertil 
oplyst at alle boringerne sløjfes umiddelbart efter udførelse.  
Det ansøgte vurderes ikke at forhindre at målsætning for Danmarks Havstrategi II 
kan opfyldes, jævnfør strategiens 11 deskriptorer. 
De geotekniske boringer foregår i Natur- og miljøbeskyttelsesområder (N) - N170. 
Formålet med angivelsen af natur- og miljøbeskyttelsesområder er at sikre, at 
havplanen afspejler de områder som er udlagt til havstrategiområder og Natura 
2000-områder eller som er fredede for at sikre beskyttelse af havets natur og miljø. 
Det vurderes, at det ansøgte ikke er i strid med intensionerne med den fremlagte 
Havplan. 
Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte.  
 
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen 
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et 
internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til 
deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er 
udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn 
til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. 
Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at 
projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet 
art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.   
Idet det ansøgte projekt ikke vil finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 
2000-områder, så vurderer Kystdirektoratet, at der ikke skal udarbejdes en 

 
 
4 
konsekvensvurdering for projektet. Det nærmeste marine Natura 2000-område er 
nr. 142 ”Saltholm og omliggende hav”, som er i en afstand af ca. 11 km til 
projektområdet. 
Der er kendskab til bilag IV arten marsvin i Storebælt. Det er Kystdirektoratets 
vurdering, at de geotekniske boringer, som er midlertidige og af begrænset omfang, 
ikke vil medføre en påvirkning, der kan resultere i forsætligt drab eller forsætlig 
forstyrrelse af marsvin. Eventuelle marsvin, der opholder sig i projektområdet 
under arbejdets udførelse, vurderes at kunne fortrække til omkringliggende 
områder og vende tilbage, når arbejdet er afsluttet. 
Ved denne vurdering er der lagt vægt på, at projektet alene medfører en kortvarig 
og lokal støjpåvirkning (4-6 uger), samt at området i forvejen er præget af sejlads 
og anden rekreativ aktivitet. Den yderligere støjpåvirkning fra de geotekniske 
boringer vurderes derfor ikke at være af et omfang eller en karakter, der vil 
medføre en væsentlig påvirkning af marsvin eller påvirke artens økologiske 
funktionalitet i området. Projektet vurderes endvidere ikke at medføre beskadigelse 
eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for marsvin. 
Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede 
oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. 
Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en 
konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang karakter og 
placering.   
 
Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven 
Det ansøgte projekt er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 
eller 2 i miljøvurderingsloven. 
Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af 
et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. 
Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel 
sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng 
med andre projekter. 
Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til 
området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved 
kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, 
som ikke har oplyst om andre projekter. 
 
Projektbeskrivelse  
I forbindelse med partshøringen har ansøger oplyst, at de ønsker at udføre 20 
geotekniske boringer, inden for det ansøgte område.  

 
 
5 
Tilladelsen omfatter udførelsen af op til 20 geotekniske boringer, som 
forundersøgelse til projektering af etableringen af en ny udløbsledning ved 
Skovshoved, Gentofte Kommune.  
 
Undersøgelserne udføres med borerig, som mobiliseres på en jack-up flåde. Flåden 
bugseres rundt mellem undersøgelsespunkterne af en slæbebåd, hvor jackup- 
flåden sætter 4 ben på havbunden og prammen hæves op, så den danner en stabil 
platform, der ikke påvirkes af strøm og bølger. 
Boringerne udføres som forede 6”snegleboringer i minimum ned til 6 m dybde. Alle 
boringer sløjfes umiddelbart efter udførelse.  
Alle boringer udføres med en boredybde på 10 meter under havbunden, med 
undtagelse af de to boringer ved kysten (ID11 og ID12), som udføres i en boredybde 
på 16 meter under havbunden.  
For yderligere beskrivelse af projektet henvises til ansøgningsmaterialet.  
 
Sagsgennemgang 
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos 
Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande, 
Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og 
Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og 
Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Gentofte Kommune samt sendt til 
orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, 
Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, 
Landsforening for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion og Geodatastyrelsen. 
Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.  
 
Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande skrev den 18.marts 2026 følgende:  

 
 
6 
”Beredskabsstyrelsen har ingen bemærkninger til denne sag, men skal gøre 
opmærksom på, at ved arbejder på søterritoriet skal bekendtgørelse nr 1229 af 
03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i 
danske farvande følges. 
Ved alle fremtidige henvendelser til Beredskabsstyrelsen vedrørende denne sag, 
bedes der venligst refereret til følgende sagsnummer: 2026114077. Dette 
sagsnummer skal tydeligt anføres i toppen af henvendelsen for at effektivisere 
sagsbehandlingen og sikre rettidige svar på fremtidige henvendelser”. 
 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 10. april 2026 bl.a. 
følgende:  
”(…) Som følge af politisk prioriteret opgavebortfald jf. Finansloven for 2025, skal 
SGAV fremover informere om, at SGAV efter en konkret vurdering, kun i visse 
sager, vil afgive bemærkninger i høringer som berørt myndighed. Det vil navnlig 
være høringer over anlægslove (...)”. 
 
Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 27. marts 2026 følgende:  
”Etablissement– og Terrænkommandoen har, efter høring af andre myndigheder 
i Forsvaret, ingen bemærkninger til høringen vedrørende; geotekniske boringer i 
forbindelse med etableringen af udløbsledning ved Skovshoved, Gentofte 
Kommune”. 
 
Slots- og Kulturstyrelsen skrev den 8. april 2026 følgende:  
”SLKS har ingen bemærkninger til det ansøgte”. 
 
Gentofte Kommune skrev den 15. april. 2026 følgende: 
”Gentofte Kommune har ingen bemærkninger”. 
 
Friluftsrådet skrev den 18. marts 2026 følgende: 
”Det er lidt svært at gennemskue hvordan boringerne kommer til at fremstå på 
vandet, men de er selvfølgelig nødvendige. På vegne af Friluftsrådet vil jeg 
anbefale at man orienterer alle dem der bruger vandet i området, hvilket er 
temmelig mange klubber, såsom sejlklubber, roklubber, kajakklubber, 
svømmeklubber etc. så de kan forholde sig til det og undgå at komme i 
karambolage med flåderne og hvad der ellers måtte være man kan ramle ind i 
når man færdes på vandet”. 
- 
Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog den 12. maj 
2026 følgende bemærkninger:  
”… De ekstra boringer kræver selvfølgelig mere tid at udføre, og det forventes p.t. 
at det samlede feltarbejde vil tage 4-6 uger. 

 
 
7 
 Derudover er de to boringer ved kysten (ID: 11 og 12) planlagt med boredybde på 
16 m under havbunden. De resterende boringer er alle med boredybde under 10 
m, som oprindeligt angivet i projektbeskrivelsen.” 
  
 
 
Klagevejledning 
Dette dokument indeholder tre afgørelser:  
• 
afgørelse om at give tilladelse til projektet  
• 
afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  
• 
afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens 
anvendelsesområde 
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
For afgørelserne gælder følgende:  
• 
Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige 
forhold.  
• 
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  
• 
Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af 
https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og 
www.virk.dk. Man logger på via www.borger.dk eller www.virk.dk typisk 
med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, 
der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for 
myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 
1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. 
Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. 

 
 
8 
• 
Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne 
interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som 
repræsenterer mindst 100 medlemmer. 
• 
Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne 
interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som 
repræsenterer mindst 100 medlemmer. 
• 
Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er: 
1) miljøministeren, 
2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og 
3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har 
beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige 
brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, 
som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 
medlemmer.  
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 

 
 
9 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i 
kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. 
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, 
medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret 
bestemmer andet. 
 
Med venlig hilsen 
[navn]  
[email] 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kopi: COWI,  Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen– 
Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og 
Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, 
Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Gentofte 
Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, 
Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, 
Landsforening for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, Brancheforeningen 
Marin Natur og Geodatastyrelsen.  
 
Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside. 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2026-11570 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 628.