Dispensation til 3 midlertidige arbejds- og depotpladser

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af 3 midlertidige arbejds- og depotpladser i forbindelse med udskiftning af Øresundskablet mellem Danmark og Sverige inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Helsingør Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Vilkår for dispensation

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• Der må ikke foretages terrænændringer i forbindelse med udskiftningen af kabelforbindelsen, ud over det der er nødvendigt.
• Eventuel overskudsjord fra gravearbejder/udgravning skal køres bort til en placering uden for de strandbeskyttede arealer.
• Områderne skal efterlades ryddeligt og reetableres til oprindelig tilstand.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Energinet har ansøgt om dispensation til etablering af 3 midlertidige arbejds- og depotpladser på [matrikel], i forbindelse med udskiftning af Øresundskablet mellem Danmark og Sverige.

[matrikel] er ca. 50,6 ha stor, beliggende mellem Nordre Strandvej (Hornbæk) og kysten, og fremstår med fredskov, stier og enkelte grønne åbne områder.

[matrikel] e er 3906 m2 stor, og fremstår som en parkeringsplads, der er omsluttet af [matrikel].

Et kort over de ansøgte matrikler og det omkringliggende område ses på figur 1.

Et kort over placeringen af de ansøgte arbejds- og depotpladser ses på figur 2.

Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer placeringen af [matrikel]. Det blå område markerer placeringen af [matrikel].

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses de ansøgte placeringer af arbejds- og depotpladserne.

Ansøger har oplyst følgende:

”ANSØGNING OM TILLADELSE TIL ANLÆGSARBEJDE VED HORNBÆK PLANTAGE

1. Baggrund

Øresundskablet, FL25 System 2 (Øresund 2) forbinder transformerstation Skibstrupgård i Danmark med Kristinelund i Sverige. Kabelforbindelsen består af tre kabler. Kabelforbindelsen (FL25) er ca. 42 år gammelt, og normalt forventes levetiden for den type søkabler at være ca. 40 år. I den seneste årrække er der konstateret en række fejl og skader på forbindelsen, som blandt andet skyldes tæring. Det er derfor blevet besluttet at udskifte kabelforbindelsen.

Kablerne under Øresund er de vigtigste forbindelser til at sikre elforsyningen af Sjælland og øerne. Forsyningssikkerheden af Sjælland og øerne kan blive udfordret, hvis det ansøgte projekt ikke gennemføres.

En udskiftning af søkablerne betyder, at nye kabler skal anlægges ved underboring af kysten, samt at de udtjente søkabler skal fjernes fra havbunden og frem til muffesamlingerne ved kysten på land.

Figur 1. Figuren viser de fire eksisterende kabelforbindelser mellem Danmark og Sverige nord for Helsingør. Nærværende projekt omfatter den nordligste af de viste forbindelser. Den sorte markering viser eksisterende 132 kV- forbindelser.

Energinet har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, som er under behandling i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). Der forventes givet en § 25-tilladelse efter miljø-vurderingsloven inden udgangen af 2025. Anlægsarbejdet med udskiftningen forventes påbegyndt primo 2026 af hensyn til forsyningssikkerheden for Sjælland.

I forbindelse med udskiftning af Øresund 2 forbindelsen, søger Energinet hermed Kystdirektoratet om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til etablering af kabelforbindelsen og fjernelse af den eksisterende udtjente forbindelse.

2. Lovgrundlag og tidsplan

For at iværksætte projektet, skal der i henhold til miljøvurderingsloven foreligge en § 25-tilla-delse. Dette inkluderer vurderinger af indvirkninger på Natura 2000 udpegningsgrundlaget i henhold til habitatbekendtgørelsen (jævnfør LBK nr. 4 af 03/01/2023 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)). Der forventes at foreligge en § 25-tilladelse i Q4 2025. Anlægsarbejdet kan først starte når der foreligger en § 25-tilladelse.

Der søges om tilladelse til anlægsarbejde i og fældning af fredskov ved SGAV. Grundet tilstand og de seneste havarier er projektet for udskiftning af Øresundkabelsystemet FL25 System 2 sat i gang og forventes udført i 2026. Arbejdets forventede overordnede tidsplan er som følger:

• Anlægsarbejde med etablering af nyt kabel på land (gennem Hornbæk Plantage til Nordre Strandvej og langs Nordre Strandvej i cykelstien): Medio januar 2026 – ultimo maj 2026

• Brug af arbejdsplads på p-plads ved strand (den vestlige kystarbejdsplads): Primo marts 2026 – medio oktober 2026.

• Underboring af kysten fra en arbejdsplads på parkeringsplads ved stranden april - juni 2026.

• Installation af søkabel på dansk søterritorie inklusive fjernelse af de gamle kabler juli 2026 – september 2026.

• Etablering af arbejdsplads ved eksisterende forbindelse FL 25, der skal fjernes (den midterste kystarbejdsplads): Medio august 2026 - medio september 2026

• Reetablering af strand frem til muffesamlinger: Medio august 2026 - medio september 2026 (ca. 14 dage faktisk arbejde).

• Etablering af arbejdsplads ved eksisterende nye forbindelse (FL23) (den østlige kystarbejdsplads). April 2026 forventes benyttet 10-14 dage.

• Forbindelsen forventes sat i drift i december 2026

3. Projektbeskrivelse

Der skal etableres ca. 1,8 km nedgravet landkabel fra transformerstation Skibstrupgård og frem til strandkanten ved Hornbæk Plantage (Figur 2).

Figur 2 Projektområdet på land og frem til kysten, hvor forbindelsen føres videre til Sverige.

Der skal herfra etableres omkring 4,1 km nedgravet søkabel fra strandkanten og frem til den dansk-svenske grænse (Figur 3). Forbindelsen føres herfra videre til Sverige.

Figur 3. Figuren viser det planlagte projekt i Danmark. Den eksisterende forbindelse, som skal fjernes, er vist med grå streg. Den nye kabelforbindelse er vist med blå stiplet streg.

Overgangen fra land til hav sker gennem tre underboringer, der foretages fra en arbejdsplads på en parkeringsplads mellem Nordre Strandvej og den kyststi, som løber oven for stranden og parallelt med denne (Figur 4 og Figur 5).

Figur 4. Strand og kystskrænt og parkeringspladsen ved Nordre Strandvej, kabelanlægget skal gå fra land og ud i Øresund. Bemærk at stranden er en stenet.

Det betyder, at kyststien, kystskrænten og selve stranden og det mest kystnære havområde med stenrev vil blive underboret (Figur 5) og derfor ikke påvirkes.

Figur 5. Arbejds- og depotpladsen for etablering af den nye forbindelse er placeret på en parkeringsplads ([matrikel]). Underboringen udføres fra parkeringspladsen og under kyststi, kystskrænt og strand ud til ca. 300 m fra kysten.

Når den nye forbindelse er anlagt, fjernes den eksisterende forbindelse på havet frem til de tre muffer der ligger oven for kystskrænten og kyststien (Figur 6). Resten af kabelforbindelsen på land bliver liggende på land.

Figur 6. Den eksisterende forbindelse fjernes på havet og frem til de tre muffesamlinger, der er placeret på land oven for kystskrænten og kyststien. Forbindelsen fra mufferne og ind i land bliver liggende i jorden. De eksisterende søkabler skal fjernes inden for det gennemsigtige areal vist på figuren.

3.1 Arbejdspladser Der etableres tre arbejds-/depotpladser langs med kysten på ryddede arealer.

Pladserne etableres oven for stranden bag ved den ca. 2 m høje kystklint, og den gangsti der går langs med kystklinten, Figur 7. Arbejdspladserne er nedenfor benævnt: Den vestlige kystarbejdsplads; Den midterste kystarbejdsplads; Den østlige kystarbejdsplads.

Den vestlige kystarbejdsplads etableres på den eksisterende parkeringsplads

([matrikel]). Arbejdspladsen vil blive benyttet til opbevaring af materialer og kabler, til skurvogne og som arbejdsplads for kystunderboringen. Arbejdspladsen benytter den eksisterende parkeringsplads’ adgangsvej og grusarmering/underlag. Arbejdspladsen forventes at være i funktion i perioden primo marts 2026 – medio oktober 2026.

Den midterste kystarbejdsplads etableres i den eksisterende lysning, hvor den eksisterende forbindelse (FL25), som skal nedlægges, går i vandet. Arbejdspladsen vil blive benyttet som arbejdsplads i forbindelse med fjernelse af den eksisterende forbindelse fra kystlinjen og ind til de tre muffesamlinger oven for kyststien. Arbejdspladsen vil blive armeret med køreplader i nødvendigt omfang. Den eksisterende adgang fra Nordre Strandvej benyttes. Arbejdspladsen forventes at være i funktion i perioden medio august 2026 - medio september 2026.

Den østlige kystarbejdsplads etableres, hvor den anden 400 kV Øresundsforbindelse (FL23) går i vandet. Forbindelsen blev udskiftet i 2020. Arbejdspladsen vil blive kortvarigt blive brugt som depotplads for maskiner og materiale knyttet til kabellægning og underboringen af Nordre Strandvej. Arbejdspladsen vil blive armeret med køreplader i nødvendigt omfang. Den eksisterende adgang fra Nordre Strandvej benyttes. Arbejdspladsen forventes at være i funktion i perioden april 2026 forventes benyttet 10-14 dage.

Figur 7. Placering af tre arbejds-/depotpladser langs med kysten.

3.2 Anlægsarbejdet ved kysten på land

Der skal foretages anlægsarbejde på følgende to lokaliteter ved kysten:

1. Arbejdsplads for underboring (den vestlige kystarbejdsplads).

Arbejdspladsen er beliggende på [matrikel]

(Figur 5). Matriklen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, men er undtaget denne lige som vejarealer. Se afsnit 3.2.1 for beskrivelse af anlægsarbejdet. Anlægsarbejdet forventes udført i april – juni 2026.

2. Arbejdsplads på stranden (den midterste kystarbejdsplads).

Arbejdspladsen er beliggende på [matrikel](Figur 7). Arbejdspladsen forventes at have en varighed på 6 uger men kun være aktiv i omkring 2 uger i forbindelse med fjernelse af de eksisterende søkabler. Se afsnit 3.2.1 for beskrivelse af anlægsarbejdet. Anlægsarbejdet forventes udført i perioden medio august – medio september 2026

3. Øvrigt anlægsarbejde samt oplagspladser inden for strandbeskyttelseslinjen. Se afsnit 3.2.2 for beskrivelse af anlægsarbejdet.

3.2.1 Underboring af kysten (den vestlige kystarbejdsplads)

Landkablet føres fra Station Skibstrupgård til den vestlige kystarbejdsplads

(se Figur 7). Arbejdspladsen vil være ca. 40 m x 40 m. Der kan være behov for at rydde mindre dele af bevoksningen umiddelbart vest for parkeringspladsen. Arbejdspladsen har tre primære funktioner:

• Den fungerer som arbejdsplads for de tre underboringer, der skal udføres ud under stranden og ud i Øresund. Underboringerne forventes at blive omkring 300 m lange, som sikrer god afstand til ydersiden af det kystnære stenrev.
• Arbejdspladsen vil fungere som trækplads for indtrækning af søkabler gennem de udførte underboringer.
• Der skal etableres op til tre linkboksbrønde, hvor sø- og landkabler skal samles. De op til tre linkboksbrønde vil efter etablering af forbindelsen fremstå som tre dæksler i niveau med terræn inden for det tidligere arbejdsareal.

3.2.2 Fjernelse af eksisterende søkabler frem til samlemuffer på land (den midterste kystarbejdsplads)

De eksisterende kabler til søs fjernes, når de nye kabler er sat i drift.

Arbejdet med at dekommissionere det eksisterende anlæg betyder, at de tre eksisterende søkabler graves op fra vandkanten (højeste daglige middelvandstand) til muffesamlingerne over en afstand på ca. 30 m. Arbejdsarealet på stranden forventes at være afspærret ca. 2-4 uger. Stranden er en stenstrand, som derfor har et begrænset antal brugere. Kablerne skal graves op gennem den ca. 2 m høje skrænt midt på strækningen og i den gangsti, der løber oven for og langs med skrænten. Når kablerne er fjernet, reetableres strand, skrænt og stiareal. Stitrafikken dirigeres uden om arbejdsarealet i anlægsperioden.

Ved selve muffesamlingerne ved stien oven for stranden foregår et kortvarigt anlægsarbejde på 1 – 2 uger. Anlægsarbejdet her består i tømning af kablerne for olie og forsegling af kabel-enderne. Tømning og forsegling af kabelenderne vil tilsvarende finde sted på Energinets arealved Station Skibstrupgård. Oliemængden er i størrelsesorden 485 liter for alle tre kabler. Den fjernede olie opsamles i godkendte beholdere og afleveres til godkendt modtageanlæg.

De eksisterende kabler fra overgangsmuffen ved stranden til den eksisterende transformerstation er indstøbt i beton og graves ikke op, da den betonblanding som kablerne er støbt ind i, gør fjernelsen af kablerne vanskelig og ville kræve rydning af et stort areal fredskov.

3.3 Anlægsarbejdet på havet

Anlægsarbejdet offshore består af kabeludlægning (spuling) og – nedgravning. Sidstnævnte udføres primært for at beskytte kablet mest muligt og samtidigt give kablet stabilitet. Nedgravning kan udføres, enten før, samtidigt eller efter kabel-udlægning. I forbindelse med de tre underboringer af kystzonen skal der etableres en midlertidig boregrube på havbunden, hvor boringerne kommer op (i ca. 300 m afstand fra kysten). Havbunden reetableres. Når underboringerne er udført og kablerne er trukket ind i land.

Når de nye kabler er sat i drift, fjernes de eksisterende kabler fra havbunden frem til kystlinjen. Dette udføres ved én af to følgende metoder; 1) sten fjernes/skubbes til side over kablet i det kystnært stenrev eller 2) ved at kablerne trækkes op af havbunden under stenrevet (uden først at fjerne sten) via udtrækshuller. Fjernelse af sten er inkluderet på baggrund af erfaringer fra System 1, hvor de eksisterende kabler gik i stykker (og derved skabte mulige forureninger og affald i området), fordi der skulle trækkes for meget i kablerne til, hvad de kunne holde til. Stenrevet reetableres, når kablerne er fjernet.

4. Vurdering af bilag IV-arter

Der er kendskab til følgende bilag IV-arter i og omkring projektområdet ved kysten:

• Flagermus
• Markfirben

Der er kendskab til padder længere inde i land i nærheden af Station Skibstrupgård, men der er hverken ynglevandhuller eller egnede rastelokaliteter inden for strandbeskyttelseslinjen og kysten.

Som grundlag for undersøgelser af bilag IV-arter er anvendt relevant videnskabelig litteratur, samt data fra diverse databaser. Litteratur og databaser er citeret i teksten. (…)

Eftersøgning af data er foretaget i en afstand op til 3 km fra projektområdet og er begrænset til registreringer foretaget indenfor de seneste 10 år.

4.1 Udførte undersøgelser

Undersøgelserne af bilag IV-arter er udført af COWI i 2024.

• Flagermusundersøgelser (2x lytninger) jf. De tekniske anvisninger for overvågning af flagermus (Bjarne Søgaard, 2018)

• Alle træer langs traceet og omkring arbejdspladser er besigtiget for hulheder, stammesprækker og løst bark (flagermusegnede), samt for forekomst af reder fra rovfugle eller andre rødlistede eller fredede fuglearter. Der er ikke i den forbindelse registreret reder eller beskyttede redetræer ud over to udgåede træer med spættehuller, der ikke skal fældes i forbindelse med projektet.

• Markfirbensundersøgelser (3x besigtigelse) jf. De tekniske anvisninger for overvågning af markfirben (Therkildsen O. R., 2019)

4.2 Vurdering af flagermus

Brun langøre er registreret nær projektområdet, men i Helsingør kommune forekommer yderligere vandflagermus, brunflagermus, skimmel-flagermus, langøret flagermus, troldflagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus og sydflagermus, om end ikke alle arterne er lige almindelige.

De foretagne undersøgelser har vist, at der ikke er flagermusegnede træer inden for projektets arbejdsarealer. Der blev fundet 3 flagermusegnede træer omkring skråningen ned til Nordre Strandvej.

De to af træerne er placeret i skellet mellem det fremtidige arbejdsareal og det tidligere ryddede arbejdsareal fra etableringen af Øresund system 1 forbindelsen i 2019-2020. De to træer i skellet vil blive stående, da skellet ikke skal indgå i arbejdsarealet. Det sidste træ er et udgået træ med hulheder/spættehuller, som er placeret på skrænten i den vestlige del af arealet – mellem toppen af skrænten og Nordre Strandvej. Efter besigtigelse i 2025 af det område, der skal ryddes, er det konstateret, at fældning af det udgåede træ på skrænten helt kan undgås. Der vil således ikke være potentielt flagermusegnede træer, der skal fældes i forbindelse med projektet.

Det vurderes på baggrund af de udførte undersøgelser inklusive de to flagermuslytninger udført i ynglesæsonen, at det udgåede træ med hulheder/spættehuller, som er placeret på arealet neden for skrænten, ikke indeholder kolonier eller dagsrast for flagermus, da der ved lytningerne ikke blev observeret individer forlade eller vende tilbage til træet. Der blev endvidere ikke registreret aktivitet nær træet på noget tidspunkt i forbindelse med de to lytninger. Den aktivitet, der fandt sted, var i høj grad fouragerende individer samt individer i flugt fra plantagen til Øresund og tilbage langs lysningen. Det vurderes derfor at lysningen i høj grad fungerer som ledelinje for flagermus til og fra fourageringsområder. Da flagermus er nataktive og lysningens tilstand ifm. projektet forbliver som i dag, vurderes det ikke at projektet vil have en væsentlig påvirkning af flagermus eller den økologiske funktionalitet for arten i anlægs-eller drifts-fasen.

4.3 Vurdering af markfirben

Markfirben er registreret 600 meter vest for projektområdet (Naturbasen, 2024). Observationen er foretaget ved en parkeringsplads på nordsiden af Nordre Strandvej (se Figur 8). Det kan dermed ikke udelukkes, at der kan være markfirben inden for projektområdet.

Egnede arealer for markfirben udgøres af områder med lav vegetation og løs, sandet eller gruset jord, gerne i tilknytning til syd-eller østvendte skrænter, skråningsanlæg eller diger, så der sikres så stor solindstråling som muligt. Markfirbens æg er i inkubationsperioden varmekrævende for at sikre succesfuld udklækning. I forbindelse med COWIs indledende analyse af det nye ledningstrace blev fire delområder, hhv. to parkeringspladser langs Nordre Strandvej, en plantagerydning ifm. det eksisterende kabeltrace, samt et § 29 beskyttet sten-og jorddige øst for Skibstrupgård Station, vurderet at indeholde egnede habitater, som potentielt kan understøtte yngle-og rastelokaliteter for markfirben (Figur 8). Der blev ikke identificeret andre potentielt egnede arealer inden for projektområdet.

Figur 8. Oversigt over de udpegede potentielt egnede delområder. Det nye kabeltrace berører ikke diget, da dette underbores.

(…)

4.3.2 Konklusion

Markfirben er knyttet til lysåbne og soleksponerede, gerne syd elle østvendte skråninger med forekomst af sandet eller bar jord, hvor deres æg kan graves ned og udklækkes ved høj soleksponering, samt forekomst af egnede skjulesteder i form af stensætninger, buskads eller urtetykninger, men uden væsentlig skygge fra f.eks. høje vedplanter (Gill, 2022)

Delområde 1 og 2, der i dag er p-pladser, fremstår generelt uegnede for markfirben, idet hovedparten af begge lokaliteter er trafikerede, befæstede parkeringspladser. Delområde 1, hvor markfirben i 2023 blev registreret, er ydermere en hundestrand, hvorfor det må formodes ikke at være egnet som ynglelokalitet for markfirben grundet forstyrrelse fra hunde, der også kan grave efter markfirben eller angribe solbadende individer. På arealet ved hundestranden var der voldsomt opgravede områder (hunde der graver) så markfirben vil næppe kunne opholde sig her i en længere periode (sole eller fouragering) grundet mængden af hunde der konstant benytter området. Begge områder er omkranset af bræmmer med både lav og høj vegetation og som følge heraf delvist skygget det meste af tiden, ligesom bræmmerne heller ikke rummer nogen former for skråningsanlæg eller områder med løs og sandet jord. På baggrund af delområde 1 og 2’s nuværende tilstand, samt resultaterne af tre besigtigelser, hvor der ikke blev observeret forekomst af markfirben, så vurderes det usandsynligt at delområderne fungerer som yngle-eller rastelokaliteter for markfirben.

Derimod består delområde 3 af et mere varieret terræn, hvor der, foruden variation i topografi, også er en mere varieret vegetationsstruktur med tæt krat og anden tæt vegetation. Dog er der grundet vegetationen ikke forekomst af løs eller sandede jordtyper eller bar jord, og da skråningen ligger syd for Nordre Strandvej og længere væk fra kysten er bundjorden her mere fast og våd. Der er om dagen minimal solindstråling i delområde 3 grundet beliggenheden samt en høj skyggepåvirkning fra de store træer på hver side af lysningen. Terrænet ved delområde 3 er opstået ved etablering af den eksisterende Øresund 1 kabelforbindelse, der blev anlagt i 2020. På baggrund af delområde 3’s nuværende tilstand samt resultaterne af tre besigtigelser, hvor der ikke blev observeret forekomst af markfirben, vurderes det usandsynligt at lokaliteten fungerer som vigtige kerneområder for ynglende- eller rastende populationer eller delpopulationer af markfirben. Delområde 3 ligger desuden ved siden af det område, hvor det nye kabelanlæg skal etableres, hvorfor det ikke påvirkes direkte.

Delområde 4 vurderes ikke at være egnet som yngle-eller rastelokalitet for markfirben alene pga. den høje skygningsgrad, der har været til stede ved alle tre besigtigelser. Det kan ikke udelukkes at markfirben kan raste i diget, men så ville det have været forventet at observere forekomst af markfirben eller egnede habitater i umiddelbar nærhed til diget, hvilket ikke er tilfældet. Diget ligger desuden udenfor projektområdet og vil ikke blive påvirket af anlægsarbejder, som foregår ved Skibstrupgård Station grundet afstanden hertil (100 meter). Således vurderes det, at eventuelle markfirben, der alligevel måtte forekomme i diget, ikke vil blive påvirket af projektet.

Samlet set vurderes det, at de fire delområder ikke er egnede som yngle-eller rastelokaliteter for markfirben og at delområderne individuelt og tilsammen ikke udgør et kerneområde som levested for arten. Vurderingen er baseret på fraværet af syd-og østvendte skråninger med løst og sandet jord uden høj vegetation. Delområde 1 og 2 er parkeringspladser med hårdt stampet belægning med overgroede kanter som i sig selv ikke udgør et egnet habitat for arten. Trampe-stien bag ved delområde 1 og 2 blev også ved alle tre markfirbensundersøgelser gennemgået og vurderes ligeledes ikke at indeholde egnede habitater grundet den nordvendte side og høj skygningsgrad af høje plantagegraner. Det vurderes ikke, at projektet vil have en væsentlig påvirkning af markfirben eller artens økologiske funktionalitet i anlægs-eller driftsfasen.

(…)

5. Natura 2000 konsekvensvurdering af anlægsarbejdet på havet

Der er udarbejdet en Natura 2000 konsekvensvurdering for Natura 2000- området Gilleleje Flak og Tragten, der omfatter habitatområde H171 og har et areal på 15.113 ha. Natura 2000 området er udpeget for naturtyperne Rev (1170) og Sandbanke (1110) samt for marsvin (1351). Konsekvensvurderingen konkluderer at projektet ikke påfører skade på Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag eller på områdets integritet eller være til hinder for opnåelse af områdets bevaringsmålsætninger. Konsekvensvurderingen kan fremsendes om ønsket.

(…)”

Der er efterfølgende opnået § 25-tilladelse til det ansøgte projekt, som Kystdirektoratet har fået tilsendt.

Bemærkninger vedr. miljøvurdering

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har den 26. november 2025 meddelt § 25 tilladelse til Øresund System II - Udskiftning af 400 kV kabelforbindelse.

Ved behandling af ansøgningen om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 skal VVM-myndighedens miljøvurdering af projektet indgå som en del af oplysningsgrundlaget for Kystdirektoratets afgørelse. Dette fremgår af § 7 i miljøvurderingsbekendtgørelsen2: ”Den myndighed, som skal meddele tilladelse til projektet efter anden lovgivning, skal anvende VVM-myndighedens miljøvurdering af projektet som grundlag for sin afgørelse.”

§ 25 tilladelsen kan findes på følgende link:

https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/miljoevurdering/afsluttede- miljoevurderinger/udskiftning-af-400-kv-kabelforbindelse-under-oeresund

2 Bek nr. 806 af 14/06/2023 (Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter)

International naturbeskyttelse

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 195, Gilleleje Flak og tragten) er marint, og grænser op til [matrikel], og er ca. 25 m mod nord for [matrikel]. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 171. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 108, der ligger ca. 8 km mod sydvest i N133.

Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 171 og fuglebeskyttelsesområde nr. 108 ses i bilag 3.

Der ligger herudover tre terrestriske Natura 2000-områder mellem 2,2 og 5 km fra projektområdet. Det er N130 (Teglstrup Hegn og Hammerskov Mølle), N131 (Gurre Sø) og N132 (Rusland).

I den konkrete sag er der som ovenfor nævnt gennemført en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven af udskiftningen af Øresund kabelforbindelsen. SGAV har vurderet, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, samt at projektet ikke vil skade de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne nr. 130, 131, 132, og 195. Tilladelsen er meddelt på en række vilkår, der bl.a. vedrører et tidsrum for arbejdets udførelse, håndtering af boremudder, og reetablering af stenrev.

Kystdirektoratet lægger til grund for afgørelsen, at det i § 25-tilladelsen med de fastsatte vilkår er konkluderet, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, har en væsentlig påvirkning på Natura 2000- områderne, herunder de naturtyper, levesteder og arter, som området er udpeget for at bevare.

Kystdirektoratet lægger til grund for afgørelsen, at det i § 25-tilladelsen med de fastsatte vilkår og på baggrund af de indarbejdede afværgetiltag er konkluderet, at projektet ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Midlertidige foranstaltninger, der kun er helt kortvarige, kræver som udgangspunkt ikke dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Det kræver dog, at der efterfølgende sker reetablering, at der rent faktiske kan ske retablering, og at foranstaltningen derved ikke medfører ændringer, der har en mere varig karakter.

Kystdirektoratet vurderer, at varigheden af det ansøgte gør, at det er dispensationskrævende, uagtet at arealerne reetableres efterfølgende.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt.

Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et sådant særligt tilfælde, der kan opnå dispensation jf. § 65b, stk. 1. Der er i vurderingen lagt vægt på, at det ansøgte projekt har en væsentlig samfundsmæssig interesse, ligesom der er tale om midlertidige arbejds- og depotpladser, der er nødvendig for at kunne gennemføre et stort infrastrukturelt projekt – udskiftning af Øresund kabelforbindelsen. Der er yderlige lagt vægt på, at der ikke er kystlandskabelige hensyn der taler imod en dispensation.

Kystdirektoratet lægger desuden til grund for afgørelsen, at Miljøstyrelsen har konkluderet, at der ikke er hensyn i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse, der taler imod det ansøgte. Se afsnittet ”International naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af 3 midlertidige arbejds- og depotplader jf. opstillede vilkår.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Helsingør Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør, [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Helsingør, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Slots- og Kulturstyrelsen, [email]
• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, [email]
• Nationalpark Kongernes Nordsjælland, [email] Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 171 og fuglebeskyttelsesområde nr. 108

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.