2. offentlighedsfase vedr. generationsforurening ved Himmark Strand

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - [postnr by]. [..] 
Den XX [postnr by] 
Att: [navn] 
Tilladelse til anlægsaktiviteter på havet ifm. oprensningen ved Him-
mark Strand, Sønderborg Kommune 
 
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til de dele af projektet, vedrørende oprens-
ning efter generationsforureningen ved Himmark Strand, Sønderborg Kommune, 
som kræver tilladelse efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen, på 
de vilkår, som fremgår nedenfor. Projektområdet på søterritoriet er placeret ud for 
[matrikel]. 
Kystdirektoratet finder, at sagens samlede materiale, herunder den udarbejdede 
miljøkonsekvensrapport (”Oprensning af forurening på Himmark Strand” dateret 
d. 3. juni 2026), indeholdende væsentligheds-/konsekvensvurderinger, belyser pro-
jektets miljømæssige konsekvenser tilstrækkeligt til, at der på baggrund heraf kan 
træffes afgørelse om godkendelse af projektet efter § 16 a, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, i kyst-
beskyttelsesloven (LBK nr 245 af 28/02/2025).  
En tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a erstatter en tilladelse efter § 25 i 
miljøvurderingsloven (LBK nr 4 af 03/01/2023 ændret ved LOV nr 449 af 
20/05/2025). Dette følger af § 15, stk. 4, i miljøvurderingsloven og § 10, nr. 6, i mil-
jøvurderingsbekendtgørelsen (BEK nr 1608 af 09/12/2024).  
Der træffes endvidere afgørelse efter § 3, stk. 1 og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om 
administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af 
visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og 
udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr 654 af 19/05/2020), også kaldet 
kysthabitatbekendtgørelsen.  
Kystdirektoratet har også dags dato truffet afgørelse om fravigelse efter habitatreg-
lerne i kysthabitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, idet der foreligger bydende nødven-
dige hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser ved gennemførelse af pro-
jektet. Afgørelsen om fravigelse er truffet som en selvstændig afgørelse og offentlig-
gøres også på Kystdirektoratets hjemmeside.  
I denne afgørelse omfatter ”projektet” Kystdirektoratets del af det samlede oprens-
ningsprojekt, herunder etablering af de kompenserende foranstaltninger. Sønder-
borg Kommune er således myndighed for anlægsaktiviteter på land samt udlednin-
gen af renset spildevand. 

 
 
2 
Tilladelsen meddeles på baggrund af Region Syddanmarks fremlagte miljøkonse-
kvensrapport, eventuelle supplerende oplysninger samt det udarbejdet høringsno-
tat.  
Det er en forudsætning for denne tilladelse, at Region Syddanmark udfører det 
samlede projekt inden for de fysiske og miljømæssige rammer samt de forudsæt-
ninger, der fremgår af miljøkonsekvensrapporten. Herunder skal vilkårene i nær-
værende tilladelse og i afgørelsen om fravigelse overholdes.  
 
På vegne af Kystdirektoratet, 
 
 
[navn] 
[email] 
 
 

 
 
3 
Indhold 
Beskrivelse af de forskellige myndighedsområder ............................... 4 
Kort beskrivelse af det samlede miljøvurderede projekt ...................... 4 
Offentlig høring .................................................................................... 5 
Vilkår for tilladelsen ............................................................................. 5 
Begrundede konklusion for afgørelsen ................................................. 8 
Kystmorfologi og sedimentspredning ................................................................... 10 
Risiko for større ulykker og naturkatastrofer...................................................... 11 
Landskab og visuelle forhold ................................................................................. 12 
Klima ........................................................................................................................ 14 
Vandplanlægning ................................................................................................... 15 
Natura 200 og bilag IV arter ................................................................................ 17 
Havstrategi ............................................................................................................. 25 
Rekreative interesser .............................................................................................. 27 
Befolkning og menneskers sundhed ...................................................................... 27 
Vurdering af kumulation mellem de indbyrdes miljøfaktorer for det 
samlede projekt .................................................................................. 29 
Vurdering af kumulation med andre projekter .................................. 29 
Projektbeskrivelse .............................................................................. 32 
Gravning og reetablering på søterritoriet .......................................................... 32 
Inddæmning, spuns og lossekaj ............................................................................ 34 
Fjernelse af spuns og dæmninger ......................................................................... 38 
Udløbsledning på søterritoriet ............................................................................. 38 
Anvendt maskinel og tidsplan .............................................................................. 39 
De kompenserende foranstaltninger ift. skade på stenrev og sandbanke ........ 40 
Miljøvurderingsprocessen .................................................................. 43 
Indkomne bemærkninger, samt vurdering, i forbindelse med 2. 
offentlighedsfase .................................................................................................... 43 
Lovgrundlag ....................................................................................... 44 
Klagevejledning .................................................................................. 44 
 
 

 
 
4 
Beskrivelse af de forskellige myndighedsområder 
Oprensningen af forureningen ved Himmark Strand består af aktiviteter både på 
land og vand, og myndighedskompetencen er fordelt på forskellige myndigheder.  
Kystdirektoratet skal træffe afgørelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, som er-
statter en tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25. Afgørelsen omfatter tilladelse 
efter § 16 a, stk. 1: 
• 
nr. 1 til opførelse af inddæmninger,  
• 
nr. 2 til etablering og fjernelse af anlæg, herunder etablering af lossekaj, 
anlæg af ledningerne til spildevand og indpumpning af sand, reetablering 
af inddæmningsområderne, samt kompenserende foranstaltninger i form 
af etablering af stenrev og udplantning af ålegræs, og 
• 
nr. 4 til gravning. 
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten også foretaget 
væsentligheds- og konsekvensvurdering, idet der ligeledes skal træffes afgørelse ef-
ter kysthabitatbekendtgørelsen.  
Sønderborg Kommune skal træffe afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25 for 
landdelen af projektet. Derudover er kommunen også myndighed for udledningen 
af spildevand. Landdelen af projektet vil endvidere kræve dispensation fra artfred-
ningsbekendtgørelsen, hvor Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er 
myndighed.  
Region Syddanmark har ønsket, at projektet skal undergå en miljøkonsekvensvur-
dering, hvorfor der ikke er truffet afgørelse om miljøvurderingspligt via en scree-
ningsafgørelse. Projektet skal dermed igennem en miljøvurderingsproces, før der 
kan træffes afgørelse.  
Region Syddanmarks miljøkonsekvensrapport omhandler det samlede projekt. 
 
Kort beskrivelse af det samlede miljøvurderede projekt 
Strandområdet ved Himmark Strand på Als blev i 1950’erne og 1960’erne brugt til 
deponering og afbrænding af industriaffald. Affaldet indeholdt bl.a. klorerede op-
løsningsmidler og olieprodukter. Affaldet bestod af mellem 28.000 og 52.000 m3 
affald, hvoraf 6-700.000 liter flydende industriaffald er tilført depotet. 
Forureningen ved Himmark Strand er primært beliggende i de øverste meter sand 
og fyldjord. Herunder findes et gennemgående lerlag, der ikke i samme grad er på-
virket. Forureningen spredes i dag via grundvandet til havet, hvor den bl.a. udgør 
en risiko for badning ved stranden. Derfor er der i dag et badeforbud ca. 550 meter 
langs Himmark Strand, hvor det også frarådes at fiske, grave, eller på nogen måde 
at være direkte i kontakt med sandet på stranden. Forureningen er en af Danmarks 
10 generationsforureninger. 
Formålet med projektet er at forbedre jord- og vandkvaliteten, så området ikke ud-
gør en fare for menneskers og dyrs sundhed. Herunder er formålet også at kunne 
ophæve badeforbuddet på strækningen, og at området udvikles i en bæredygtig ret-
ning til gavn for borgerne, naturen og besøgende i kommunen. 

 
 
5 
Det samlede projekt vil foregå over en periode på 2,5 til 3,5 år, inklusive reetable-
ring, og vil blandt andet blive gennemført ved hjælp af inddæmning af de to forure-
nerede indsatsområder, hvorefter den forurenede jord vil blive opgravet og bort-
skaffet. 
For en uddybende projektbeskrivelse henvises til miljøkonsekvensrapportens kapi-
tel 2. For en nærmere projektbeskrivelse af den del af projektet, som er omfattet af 
denne tilladelse, henvises også til ”Projektbeskrivelsen” på side 32, i denne afgø-
relse. 
 
Offentlig høring 
Projektet har været i 1. offentlighedsfase i perioden 25. juni 2021 – 2. august 2021. 
2. offentlighedsfase har fundet sted i perioden 4. juni 2026 – 30. juli 2026.  
I forbindelse med 2. offentlighedsfase er der indkommet XX høringssvar. Hørings-
svarene er samlet i et høringsnotat, hvor Region Syddanmark og Sønderborg Kom-
mune samt Kystdirektoratets bemærkninger også fremgår. 
 
Vilkår for tilladelsen 
Region Syddanmark skal udføre projektet inden for de fysiske og miljømæssige 
rammer og forudsætninger, som fremgår af miljøkonsekvensrapporten og det udar-
bejdede høringsnotat. Projektet skal desuden overholde den til enhver tid gældende 
øvrige lovgivning.  
Herudover skal Region Syddanmark udføre projektet i overensstemmelse med føl-
gende vilkår: 
1. 
Projektet skal udføres i overensstemmelse med det ansøgte og miljøvurde-
ret, som er beskrevet i bl.a. kapitel 2 i miljøkonsekvensrapporten for pro-
jektet dateret d. 3. juni 2026. 
  
2. Projektet skal overholde vilkår fastsat i Kystdirektoratets afgørelse om ”Af-
gørelse om fravigelse efter kysthabitatbekendtgørelsen” fra dags dato. 
 
3. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages væsentlige ændrin-
ger af projektet. Væsentlige ændringer kan medføre krav om udarbejdelse 
af en fornyet miljøkonsekvensrapport eller opdatering af eksisterende i for-
hold til ændringerne. 
 
4. Inddæmningsområderne skal opmåles, før projektet igangsættes. 
 
5. Inddæmningsområderne skal efter endt oprensning reetableres med mate-
rialer, der er tilsvarende de eksisterende i området, samt i overensstem-
melse med vilkår fastsat i ”Afgørelse om fravigelse efter kysthabitatbe-
kendtgørelsen”.  

 
 
6 
Der må højst være 0,2 meters afvigelse, af sandbunden, fra den indledende 
opmåling efter endt reetablering af inddæmningsområderne. Der skal 
fremsendes dokumentation herfor til Kystdirektoratet. 
6. Tilførte materialer til opbygning af dæmningerne, samt retablering af om-
råderne, må ikke indeholde koncentrationer af miljøfarlige forurenende 
stoffer (MFS) højere end de i forvejen forekommende koncentrationer i se-
dimentet i vandområdet. 
 
7. Til sikring af vilkår 4-6 skal bygherre fremsende dokumentation til Kystdi-
rektoratet inden anlægsarbejdet påbegyndes og inden reetableringen påbe-
gyndes. 
 
8. Belysning af projektområdet skal foregå på følgende måde:  
a) Der skal benyttes nedadrettede lyskilder. 
b) Der skal anvendes en lav farvetemperatur (1500-2700 kelvin) 
ved sikkerhedsbelysning i aften- og nattetimerne. 
 
9. Forurening på fri fase skal håndteres i overensstemmelse med beskrivel-
serne i miljøkonsekvensrapportens afsnit 2.4.2, herunder skal følgende 
overholdes:  
a) Allerede kendte områder med fri fase skal fjernes, før der foreta-
ges gravearbejde i eller i nærheden af områderne. 
b) Findes der under gravearbejdet nye ukendte områder med fri 
fase forurening, skal gravearbejdet stoppes med det samme, om-
rådet med fri fase skal dækkes til og den fri fase skal opsam-
les/oppumpes med egnet udstyr før arbejdet genoptages. 
c) Frasorterede olieprodukter og klorerede opløsningsmidler, der 
f.eks. er opsamlet fra fri fase forurening, skal opsamles i et luk-
ket system og transporteres til godkendt affaldsmodtager. 
 
10. På følgende tidspunkter kan udvalgte anlægsaktiviteter foregå uden for 
tidsrummet 07-18 mandag-fredag:  
a) Hverdage kl. 06.45 – 07.00: Opstart og opvarmning af maskiner på 
arbejdspladsen.  
b) Lørdag og søndag kl. 07.00 – 18.00 i op til 20 weekender af projektpe-
rioden: I forbindelse med anlæg og fjernelse af dæmninger (ikke ned-
ramning af spuns), herunder lastbiltransport. 
c) I døgndrift i 10-15 døgn i løbet af projektperioden: Indpumpning af 
sand fra skib. 
d) Lørdage kl. 07.00 – 14.00: Nedbringning af spuns. 
e)  Alle dage kl. 6.00 – 18.00: Losning og lastning af pramme og skibe 
ved lossekajen. 
11. Spuns skal som udgangspunkt nedbringes ved nedvibrering, som er den 
mest støjsvage metode. Hvor dette ikke er muligt, kan det foregå ved ned-
ramning. 
 
12. Bygherre skal informere borgere i Himmark, Svenstrup og langs adgangs-
vejen om anlægsarbejdets overordnede tidsplan i god tid inden opstart. 

 
 
7 
Ved arbejder på søterritoriet uden for almindelig arbejdstid, for eksempel i 
weekender, eller ved særligt støjende aktiviteter, herunder nedbringning af 
spuns, skal borgere informeres mindst 14 dage før aktiviteterne igangsæt-
tes.  
 
13. De seks flagermusegnede træer inden for 300 meters zonen skal bevares i 
hele anlægsfasen. Inden opstart af nedramning af spuns skal træerne gøres 
utilgængelige for flagermus. Arbejdet skal udføres af en flagermusekspert i 
perioder uden for flagermusenes vinterdvale og yngleperiode, dvs. at arbej-
det kan udføres i perioderne fra slutningen af april til begyndelsen af juni 
eller fra sidst i august til begyndelsen af oktober. Der skal indsendes doku-
mentation til Kystdirektoratet, når arbejdet er udført.  
 
14. Som et led i overvågningen af undervandsstøj skal der ifølge havstrategidi-
rektivet foretages indberetning vedrørende impulsstøj (ramning) i forbin-
delse med anlægsarbejdet.   
 
Efter endt aktivitet udfyldes registreringsskema for impulsstøj og indberet-
ningen sendes til Miljøstyrelsen, [email] med cc til [email]   
 
Teknisk anvisning (”Indrapportering af impulsstøj”) samt skema til indbe-
retning kan findes via følgende link: https://ecos.au.dk/forskningraadgiv-
ning/fagdatacentre/marint-fagdatacenter/gaeldende-tekniske-anvisninger  
under TA i nummerorden -> M33 
 
15. Samtidig med at henholdsvis den sydlige dæmning og den nordlige dæm-
ning er etableret, skal Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen 
– Sikre Farvande ([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) under-
rettes herom. Underretningen skal indeholde dokumentation for, at pro-
jektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt oplyse om dæm-
ningernes endelige position.  
16. Anlæggenes ejer forpligter sig til at sikre, at anlæggene er i god og forsvar-
lig stand.    
 
17. Tilladelsen må ikke uden forudgående tilladelse fra Kystdirektoratet over-
drages til andre. 
Kystdirektoratet bemærker, at bygherre i miljøkonsekvensrapporten har integreret 
en række miljøhensyn i projektet, som er en forudsætning for realisering af projek-
tet. Idet disse miljøhensyn er indeholdt i vurderingerne, er det forudsat, at de over-
holdes i forbindelse med projektets udførelse. De væsentligste miljøhensyn/forud-
sætninger er: 
- 
at der, mindst ét år inden opstart af støjende aktiviteter, er udført veterani-
sering af 12 træer udenfor 300 meter påvirkningszonen for impulsstøj.  
- 
at det anvendte sediment, til anlæg af dæmninger samt reetablering, pri-
mært vil have lavt organisk indhold. 
- 
at rørledningerne placeres uden for udpeget habitatnatur stenrev (1170) og 
så vidt muligt uden for høje tætheder af ålegræs (50-100 %) i tilknytning til 
udpeget sandbanke (1110). 

 
 
8 
- 
at spunsen nedbringes i dæmningerne/lossekajen efter disses etablering.  
- 
at der, som første lag ifm. reetablering, efter behov udlægges 0,5 meter ler i 
bunden af udgravningerne til afskærmning af tilbageværende forurening. 
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de 
for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. 
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, 
der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lov-
givning.  
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, 
som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlæggene for 
et, i forbindelse med anlæggenes tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt 
ansvar.  
Tilladelsen indeholder ikke en garanti for de projekterede konstruktioners sikker-
hed eller stabilitet. 
Der henvises generelt til bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssik-
kerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande, samt til 
museumslovens § 28 (LBK nr 1017 af 07/07/2025). 
 
Begrundede konklusion for afgørelsen 
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse efter kystbeskyttelsesloven 
til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der er tale om et samfundsmæssigt 
vigtigt projekt, hvor formålet er at forbedre jord- og vandkvaliteten, så området 
ikke udgør en fare for menneskers og dyrs sundhed. Herunder er formålet med 
projektet også at kunne ophæve badeforbuddet på strækningen, og at området ud-
vikles i en bæredygtig retning til gavn for borgerne, naturen og besøgende i områ-
det. 
Ved afgørelsen er det endvidere tillagt vægt, at gravearbejdet er nødvendigt for at 
kunne oprense området, samt at der er tale om etablering af midlertidige anlæg 
(dæmninger mv.), der alene vil være opført igennem en kortere periode. Det er i 
den forbindelse tillagt vægt, at dæmningerne vil sikre, at der ikke sker spredning af 
forurenende stoffer ifm. opgravningen. 
Projektet på søterritoriet omfatter, udover etablering af dæmninger, også mulighed 
for etablering af en midlertidig lossekaj, som skal bruges i forbindelse med tilfø-
relse af materialer til opbygning af dæmninger samt borttransport, af materialer 
brugt til anlæggene, med skib fra søsiden. Kystdirektoratet finder, at en midlertidig 
lossekaj i forbindelse med et projekt af denne karakter og størrelse kan meddeles 
efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2. 
Projektet rummer desuden etablering af en rørledning til brug for det rensede spil-
devand, som projektet genererer. Sønderborg Kommune er myndighed for selve 
udledningen af spildevandet. Der etableres endvidere også en rørledning, der skal 
bruges til indpumpning af sediment til brug for reetablering af de to inddæmnings-
områder. Kystdirektoratet lægger vægt på, at de to rørledninger bliver placeret 
uden for områder, som er udpeget som habitatnaturtypen stenrev, og så vidt muligt 

 
 
9 
uden for områder med høje tætheder af ålegræs (50-100 %) i tilknytning til den ud-
peget habitatnaturtype sandbanke. 
Kystdirektoratet har desuden fastsat vilkår 4 om, at inddæmningsområderne skal 
opmåles, inden projektet igangsættes. Opmålingsdata skal bruges i forbindelse med 
reetablering af områderne. Der er endvidere stillet vilkår 5 om, at reetableringen 
skal ske med materialer, der er tilsvarende de eksisterende i området, samt i over-
ensstemmelse med vilkår fastsat i ”Afgørelse om fravigelse efter kysthabitatbe-
kendtgørelsen”. Vilkår 6 skal sikre, at der ikke ske en påvirkning af kriterierne i 
vandrammedirektivet, og de tilførte materialer må derfor ikke indeholde koncen-
trationer af MFS højere end de i forvejen forekommende koncentrationer i sedi-
mentet i vandområdet. Til sikring af dette vilkår skal bygherre jf. vilkår 7 fremsende 
dokumentation til Kystdirektoratet, inden anlægsarbejdet eller reetableringen 
igangsættes. 
Denne afgørelse indeholder endvidere tilladelse til etablering af det kompense-
rende stenrev og til udplantning af ålegræs. I afgørelsen ”Afgørelse om fravigelse 
efter kysthabitatbekendtgørelsen” er der fastsat en række vilkår, som skal overhol-
des i forbindelse med etableringen af disse foranstaltninger. 
Kystdirektoratet har ved afgørelsen lagt afgørende vægt på, at der er udarbejdet en 
miljøkonsekvensrapport for projektet, og at det heraf fremgår, at projektet ikke vil 
medføre væsentlige negative miljøpåvirkninger, når de for projektet fastsatte forud-
sætninger, afværgetiltag og kompenserende foranstaltninger gennemføres.  
Kystdirektoratet vurderer derfor, at der kan meddeles tilladelse efter kystbeskyttel-
seslovens § 16 a, stk. 1. nr. 1, 2 og 4. Kystdirektoratet bemærker, at tilladelsen efter 
kystbeskyttelseslovens § 16 a også erstatter en tilladelse efter § 25 i miljøvurde-
ringsloven. 
I forhold til vurderinger af Natura 2000, bilag IV-arter og fugle generelt henvises til 
afsnit herom senere i afgørelsen. 
I rapporten er der redegjort for nul-alternativet/referencescenariet, dvs. den udvik-
ling, som må forventes, hvis projektet ikke realiseres. Ved referencescenariet vil 
forureningen fortsat medføre en række risici for mennesker, dyr og miljøet/natu-
ren. Der vil fortsat skulle være badeforbud, og der vil være en risiko for mennesker 
ved kontakt med den forurenede jord. Forureningen af havet vil også fortsat ske 
gennem overflade- og grundvandet. 
Region Syddanmark har undersøgt, om der findes alternativer til den valgte op-
rensning. Af rapporten fremgår det, at alternativer som capping, in situ stabilise-
ring og termisk behandling er fravalgt. Det fremgår af rapporten, at alle løsninger 
kræver, at området inddæmmes og tørholdes, og dermed vil der også ved disse me-
toder ske en skade på habitatnaturtyperne stenrev og sandbanke. Region Syddan-
mark har vurderet, at den valgte løsning er den mest sikre, samt at der er stor sik-
kerhed for succes ved den valgte løsning. Kystdirektoratet finder, at det er velbe-
grundet, at der ikke findes andre alternativer, som kan gennemføre oprensningen 
uden at der også vil ske en skade på habitatnaturtyperne stenrev og sandbanke.  
Ved afgørelsen har Kystdirektoratet endvidere vurderet, om der er kumulative på-
virkninger fra andre projekter i området. Derudover er der foretaget en vurdering 
af, om det samlede projekt vil medføre væsentlige kumulative påvirkninger. Det er 

 
 
10 
Kystdirektoratets vurdering, at der ikke vil forekomme væsentlige kumulative på-
virkninger. Se nærmere begrundelse herfor under afsnit ”Vurdering af kumulation 
mellem de indbyrdes miljøfaktorer for det samlede projekt” og afsnit ”Vurdering af 
kumulation med andre projekter”.  
Kystdirektoratet har endvidere ved afgørelsen lagt vægt på, at projektet ikke strider 
mod havplanen. Projektstrækningen er i havplanen udlagt til natur- og miljøbe-
skyttelsesområde (N75). Formålet med angivelsen af natur- og miljøbeskyttelses-
områder i havplanen er at sikre, at havplanen afspejler de områder, som er udlagt 
til havstrategiområder og Natura 2000-områder eller som er fredede for at sikre 
beskyttelse af havets natur og miljø. Det er Kystdirektoratets vurdering, at det an-
søgte projekt er i overensstemmelse med havplanen, da de regler, som zonen af-
spejler, bliver varetaget i forbindelse med afgørelsen. 
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at tilladelsens vilkår 1-14 medfører, at 
projektet skal udføres som ansøgt og miljøvurderet, og at der ikke uden Kystdirek-
toratets tilladelse kan ændres på projektet.  
Kystdirektoratet finder samlet set, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte 
projekt på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger. I de følgende 
afsnit redegøres for Kystdirektoratets væsentligste vurderinger i forhold til de en-
kelte miljøfaktorer. 
 
Kystmorfologi og sedimentspredning 
Den kystmorfologiske vurdering fremgår af rapportens kapitel 21. Det fremgår 
blandt andet herfra at: 
” […] Opførelsen af dæmninger på søterritoriet vurderes at give anledning til en 
påvirkning af strømforholdende og dermed sedimenttransporten ved Himmark 
Strand, hvilket kan give anledning til en ændring af kystmorfologien. Kystmorfo-
logien er rimeligt robust i og med, at det forventes at forholdene hurtigt vil vende 
tilbage til den oprindelige tilstand efter reetablering af oprensningsområderne. 
Påvirkningen af strømforholdene er vurderet på baggrund af numeriske model-
beregninger for en situation med og uden den store dæmning, se figur 21-5. Heraf 
fremgår det, at den gennemsnitlige strømhastighed reduceres op mod Traner-
odde sammenlignet med strømforholdene under eksisterende forhold beskrevet i 
21.2. Når dæmningerne er fjernet og området er reetableret, forventes påvirknin-
gen at aftage igen, og strømforholdene reetablerer sig svarende til eksisterende 
forhold.  
[...]. 
Etableringen af dæmningen og reduktionen i strømhastighederne kan desuden 
påvirke den langsgående sedimenttransport. Det vurderes, at der i perioden med 
dæmninger på søterritoriet må forventes et mindre underskud i sedimentbudget-
tet på strækningen mellem Himmark Strand og Tranerodde som følge af bloke-
ringen af den langsgående sedimenttransport. Underskuddet i sedimentbudgettet 
vurderes at kunne medføre øget stejlhed af kystprofilet med risiko for større akut 
erosion (erosion vinkelret på kysten) til følge. 
Set i lyset af tidsskalaerne for processer som erosion og kystudvikling, er projekt-
perioden dog kortvarig, hvorfor effekten af projektet på kystudviklingen vurderes 

 
 
11 
at være sammenlignelig med den naturlige variation i kystprofilet fra år til år. 
Samlet set vurderes konsekvensen for kystudviklingen i området derfor at være 
kortvarig og begrænset. 
Reetableringen af havbunden efter endt projekt, medfører at det vurderes at selve 
fjernelse af dæmningerne ikke vil have effekt på hverken kystmorfologi eller 
strømningsmønstre. Det, at en del af den sydlige dæmning bibeholdes imens det 
nordlige område behandles, forventes heller ikke at lede til øget erosion eller æn-
dring i strømningsforholdene idét havbunden reetableres efter endt projekt […].” 
Kystdirektoratet vurderer på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurde-
ringer, at projektet samlet set ikke vil påvirke havbundens morfologi væsentligt. 
Ved denne vurdering er der lagt vægt på, at dæmningerne er midlertidige anlæg, 
som i den periode, hvor de er opført, vil have en lokal betydning for kystmorfolo-
gien i området, men da dæmningerne fjernes igen inden for en kort årrække, er det 
Kystdirektoratets vurdering, at den naturlige kystmorfologi vil blive genskabt. Ved 
denne vurdering er det tillagt vægt, at reetableringen af området vil blive udført 
med tilsvarende materialer, herunder tilsvarende kornstørrelser, som det eksiste-
rende sediment i området jf. vilkår 5, samt at der højst må være 0,2 meters afvi-
gelse, af sandbunden, fra den indledende opmåling efter endt reetablering af ind-
dæmningsområderne. Vilkårene skal være med til at sikre, at der fremadrettet ikke 
sker væsentlige ændringer af kystmorfologien i området.  
Kystdirektoratet vurderer videre, at sedimentspredning som følge af projektet ikke 
væsentligt vil påvirke omgivelserne. Dette er videre vurderet under afsnittet om 
vandplanlægning. 
 
Risiko for større ulykker og naturkatastrofer 
I rapportens afsnit 2.11 er risikoen ved større uheld undersøgt, herunder ved storm-
hændelser. Der er blandt andet foretaget vurderinger af, hvilke konsekvenser en 10- 
års stormhændelse og en 100-årshændelse vil have. Følgende fremgår blandt andet 
af rapporten: 
” […] Dæmningskonstruktionerne omkring indsatsområderne er designet til at 
modstå vejrligskriterier for 10 års hændelse svarende til et højvandsniveau på 
+1,57 (DVR90). 
Et varsel af en 10 årshændelse omsættes til indpumpnig af havvand ved følgende 
procedure: 
I tilfælde af, at højvandsniveauet for 10 års hændelsen overskrides som følge af 
kritisk vejrlig skal inddæmningsområderne fyldes med vand for at undgå dæm-
ningsbrud. Af hensyn til eventuel forsinkelse i forbindelse med ifyldning af vand 
sænkes det kritiske højvandsniveau til +1,50 for at indføre robusthed. 
I tilfælde af kritisk vejrlig monitoreres DMI’s stormflodsvarslinger. DMI udsender 
en almen stormflodsvarsling ved forventet overskridelse af det kritiske vands-
tandsniveau for området, hvilket er fastlagt til +1,25. Stormflodsvarslingen ud-
sendes 36 timer før overskridelsen af kritisk niveau forventes at indtræffe. Vars-
lingen indeholder vandstandsprognoser for den pågældende hændelse, hvori det 
fremgår hvad vandstandsniveauet forventes at stige til. Hvis prognoserne indike-

 
 
12 
rer, at vandstandsniveauet vil overskride +1,50 (DVR90), igangsættes bered-
skabsplanen for kritisk vejrlig. Denne beredskabsplan udarbejdes af entreprenø-
ren. [...] 
Alle maskiner, værktøj og lignende fjernes fra indsatsområdet til en start. Ifyld-
ning af vand skal kunne opstartes senest 2 timer efter at beslutningen er truffet. 
Inddæmningsområderne skal kunne vandfyldes til kote +0,0 på 32 timer. De nød-
vendige vandmængder til fyldning af indsatsområder sættes lig den indlednings-
vist lænsede vandmængde med tillæg af det maksimale udgravningsvolumen for 
de respektive indsatsområder. 
Al grundvandssænkning og tørholdelse af indsatsområder skal standses i forbin-
delse med fyldning af indsatsområder. Det indpumpede vand skal renses inden 
udledning til Lillebælt og det vil derfor tage 2-3 måneder at tømme det sydlige 
område for vand og mindre for det nordlige område. 
Med vand i indsatsområderne, vil der kun kunne forekomme begrænsede skader 
på dæmningsanlæggene og risikoen for blotlæggelse af forurenet materiale ift. 
havmiljøet er minimal. Efter en evt. ekstremhændelse vil dæmningsanlæggene 
skulle repareres og vand ledes ud af indsatsområdet, med rensningsforanstaltnin-
ger ved behov. […] ” 
I rapporten er der også vurderet på en 100-årshændelse (som i uge 42 i 2023, hvor 
vandstanden var +2,00 m DVR90). Det er vurderet, at der, grundet ovenstående 
foranstaltninger, kun vil være skader af mindre omfang. 
Kystdirektoratet vurderer på baggrund af sagens samlede materiale, herunder de af 
bygherre stillede krav til entreprenørens beredskabsplan, at bygherre har redegjort 
for, hvilke konsekvenser en stormhændelse vil kunne have for projektet. Kystdirek-
toratet har lagt vægt på, at bygherre har vurderet, at der ikke vil være risiko for 
dæmningsbrud eller at forurenet vand fra bag dæmningerne, vil kunne komme ud i 
havet, uden at det først er blevet renset. 
 
Landskab og visuelle forhold 
I afsnit 8.2.1 i rapporten er der blandt andet lavet følgende beskrivelse af landska-
bet i projektområdet: 
”[…] Projektområdet er beliggende ved Tranerodde, som bryder den ellers lige 
kyststrækning. Området ved Tranerodde er specielt, da kyststrækningen har en 
begrænset dynamik, selvom det ligger ud til et forholdsvis åbent farvand. Vand-
dybden er desuden lav ud for kysten ved projektområdet, og når inden for 1 km 
ikke dybder over 10 meter. 
Ved indsatsområderne er det bærende karaktertræk et lavtliggende, fladt kyst-
landskab med meget lave skrænter og stenstrand. Syd og nord for projektområ-
det bliver skrænterne mere markante, ligesom stranden ændrer karakter til sand-
strand med færre sten. […]” 
Følgende figur med billeder af området fremgår af rapporten: 

 
 
13 
 
Endvidere er blandt andet følgende beskrevet i rapporten under afsnit 8.4.1: 
 
”[…] Specielt etableringen af dæmningerne omkring indsatsområderne vil med-
føre en visuel påvirkning af den kystnære del af landskabet, hvor dæmningerne 
på søterritoriet vil række 2,4 meter over havoverfladen og op til ca. 230 meter ud 
fra kysten, se Figur 8-8, Figur 8-9 og Figur 8-10. Stranden og den kystnære del 
af landskabet, der i dag fremstår uforstyrret, vil derfor midlertidigt ændre ka-
rakter til et teknisk og forstyrret landskab som følge af dæmningerne og de store 
maskiner, som vil færdes på kysten, indtil området er reetableret. […]” 
Det fremgår desuden af rapporten, at en af de største visuelle påvirkninger i forbin-
delse med reetableringen vil være, når der indpumpes sand fra skibe, hvor op til 
flere skibe vil sejle frem og tilbage til kysten og ligge i faste positioner nær kystlin-
jen. 
Der vil endvidere kunne forekommen en visuel påvirkning af den belysning, der vil 
være fra projektområdet, særligt i vinterhalvåret. 
I rapportens afsnit 2.9.8 fremgår blandt andet følgende om belysning: 
”[…] Konstruktioner på vandet, flåder og arbejdsfartøjer skal til enhver tid være 
oplyst med blændfri nedadrettet lys, således at hvert område af arbejdsområdet 
er oplyst til min. 25 lux (svarende til orienteringsbelysning). Derudover skal flå-
der og arbejdsfartøjer være fuldt belyste, hvis de ligger for svaj eller ligger ved 
kaj om natten.  

 
 
14 
Der skal etableres orienteringsbelysning med en belysningsstyrke på mindst 25 
lux på alle adgangsveje, transportveje og færdselsarealer, så færdslen kan foregå 
forsvarligt.  
Orienterings- og arbejdsbelysning på arbejdsområderne afskærmes og oriente-
res, så skibstrafikken ikke generes. […]”  
For at sikre at den visuelle påvirkning alene er midlertidig, har Kystdirektoratet 
fastsat vilkår 5 om, at området skal reetableres, når oprensningen er afsluttet.  
Kystdirektoratet har endvidere fastsat vilkår 8 vedr. belysning for at sikre, at lyspå-
virkningen er begrænset så meget som muligt. 
Kystdirektoratet vurderer på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurde-
ringer, at projektet vil medføre væsentlige påvirkninger af de landskabelige og visu-
elle forhold. Men med iværksættelse af de ovenfor nævnte afværgetiltag, vurderes 
påvirkningerne at være begrænsede. Det er i den forbindelse tillagt vægt, at der er 
tale om et midlertidigt projekt, og at påvirkningerne derfor ikke vil være perma-
nente. Det er endvidere vægtet, at gennemførelse af projektet vejer tungere end den 
midlertidige påvirkning af de landskabelige og visuelle forhold.  
 
Klima 
I rapporten under afsnit 10.2 er blandt andet følgende beskrevet: 
”Oprensningen ved Himmark Strand er ikke i risiko for at blive påvirket af klima-
forandringer, da projektperioden er kort. Hvis der skulle forekomme ekstremt 
vejr og alvorlige stormflodshændelser i perioden, kan det blive nødvendigt at op-
fylde de inddæmmede områder med vand for at beskytte dæmningerne mod kol-
laps. 
På sigt kan det forventes, at klimaforandringerne i form af øget erosion, højere 
havvandstand og øget nedbør vil forårsage en øget udvaskning og spredning af 
forureningen. Derfor afbøder oprensningen af Himmark Strand, at spredningen 
af forureningen accelerer.” 
For vurdering af påvirkning fra stormhændelser (klimaet) henvises til afsnittet ”Ri-
siko for større ulykker og naturkatastrofer”. 
I forhold til luftforurening fra lastbiler og entreprenørmaskiner er det i kapitel 
10.4.2 vurderet følgende: 
”[…] Luftens sårbarhed overfor påvirkningen fra arbejdet med oprensningen er 
lav, da der sker effektiv opblanding af forureningen i det åbne landskab. 
Intensiteten af påvirkningen fra CO, NOx og partikel-emissioner fra entreprenør-
maskiner og lastbiler er lav, da påvirkningen primært sker i nærområdet ved 
selve oprensningsområdet, og der sker en effektiv opblanding af luften, der bety-
der, at EU’s luft-grænseværdier generelt er overholdt udenfor arbejdsområdet. 
Påvirkningen er midlertidig, da de forberedende arbejder, oprensningen og re-
etableringen af området vil foregå i en periode på ca. 2,5-3,5 år. Der kan dog fo-
rekomme overskridelse af EU’s luft-grænseværdi i forbindelse med indpumpning 
af sand fra sandsuger, dog uden at luft-grænseværdien overskrides ved de nær-

 
 
15 
meste boliger, ligesom Arbejdstilsynets luft-grænseværdier er overholdt i bereg-
ningspunkterne. Det vurderes for, at konsekvensen af påvirkningen af luftkvalite-
ten fra emissioner fra entreprenørmaskiner og lastbiler er ubetydelig.” 
Kystdirektoratet vurderer på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurde-
ringer, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af klimaet. Det er i den 
forbindelse tillagt vægt, at der er tale om et midlertidigt projekt, og at påvirknin-
gerne derfor ikke vil være permanente.  
 
Vandplanlægning 
Ifølge § 8, stk. 2, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrik-
ter (BEK nr 797 af 13/06/2023) kan der kun gives tilladelse til en påvirkning i et 
overfladevandområde, hvor miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en 
forringelse af overfladevandområdets tilstand.  
Det følger videre af bekendtgørelsens § 8, stk. 3, at der kun kan gives tilladelse til 
en påvirkning i et overfladevandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgø-
relsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets tilstand, samt ikke 
hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogram-
met fastlagte foranstaltninger. Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 6 skal vurderingen 
inddrage de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og 
økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for 
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (nr 796 af 13/06/2023) og 
miljøkvalitetskrav, jf. bilag 2, del B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages 
anvisningerne for vurdering af overvågningsresultater og værdier for grænser mel-
lem kvalitetsklasser for overfladevandområder, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om 
overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og 
om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (nr 792 af 
13/06/2023).  
Projektområdet er beliggende indenfor vandområde nr. 216: Lillebælt, syd. Ifølge 
vedtaget genbesøg af vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske til-
stand i vandområdet ringe på baggrund af ringe økologisk tilstand for kvalitetsele-
menterne klorofyl (fytoplankton), ålegræs (rodfæstede planter) og bundfauna, 
mens den kemiske tilstand er ikke-god baseret på indholdet af EU-prioriterede 
stoffer. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god 
kemisk tilstand, og der er således manglende målopfyldelse.  
Der er desuden fastlagt et indsatsbehov for reduktion af kvælstof på 135,6 tons 
N/år for vandområdet, da målbelastningen er overskredet. 
Dæmningerne bliver placeret uden for området med kraftig forurening og dermed i 
områder, hvor der forventes materialer tilsvarende de i forvejen forekommende 
koncentrationer for området. Ved opbygningen af dæmningerne, samt reetablerin-
gen, stilles der endvidere vilkår 6 om, at tilførte materialer til dæmningerne og gen-
indbygningsmaterialerne ikke må indeholde koncentrationer af MFS højere end de 
i forvejen forekommende koncentrationer i sedimentet i vandområdet.  
I miljøkonsekvensrapporten er det beskrevet og vurderet, hvorvidt projektet vil på-
virke vandområdets tilstand. Påvirkningerne omfatter bl.a. sedimentspild til omgi-
velserne, samt sedimentaflejringer, fra anlæg og fjernelse af dæmningerne.  

 
 
16 
Af rapportens afsnit 16.4.1 og 16.4.2 fremgår følgende: 
”Modellering af sedimentspredning er udført baseret på tidsserier med hhv. rolige 
strømforhold og forhold med kraftigere strømhastigheder. Modelleringerne viser 
at middelkoncentrationen af SSC under forhold med høje strømhastigheder, hvor 
sedimentet spredes mest, er omkring 5-5,5 mg/l. Ved rolige forhold øges sedi-
mentkoncentrationen, men spredningen koncentreres meget lokalt hvorfor for-
hold med høje strømhastigheder vurderes kritiske. Varigheden for overskridelse 
af SSC >10 mg/l er meget kort, og ligger overvejende på 150-175 timer (dvs. ca. 6-
7 døgn) for den sydlige dæmning og overskrider kun helt lokalt 225 timer (dvs. ca. 
9 døgn).” 
”Som beskrevet i kapitel 18 Marin natur vurderes aflejringerne af sediment ikke 
at udgøre en væsentlig påvirkning af ålegræs eller bundfauna. Det skyldes at af-
lejringerne maksimalt er på ca. 2,25 cm i ålegræsbedene, og at udbredelsen af af-
lejringerne er begrænset til nærområdet omkring dæmningerne. Da bladlæng-
den på ålegræsplanterne ud for Himmark Strand under den marine kortlægning 
i 2020 er estimeret til at være >50 cm, vurderes påvirkningen fra en aflejring på 
maksimalt 2,25 cm (<5 % af bladlængden) at være begrænset. Samtidig er der 
tale om lave vanddybder, hvor ålegræsset er bølgeeksponeret, og dermed vil af-
lejringerne ikke sætte sig på bladene. […]”  
 
Af rapportens afsnit 16.4.5 fremgår videre: 
”En mertilføresel af kvælstof på ca. 0,18 tons i hele oprensningsperioden er min-
dre end én ‰ af den årlige belastning af havområdet, og vurderes ikke at påvirke 
den økologiske tilstand måleligt.  Kvælstoffet stammer fra grundvand, der natur-
ligt strømmer fra land, ud under og op gennem havbunden. Det er denne grund-
vandsstrøm, der bringer de miljøfarlige forurenende stoffer op i vandet langs ky-
sten. 
Frigivelse af kvælstof og fosfor i forbindelse med selve anlægsarbejdet, heriblandt 
opgravning af forurenet sediment, vurderes at være minimal, set i forhold til ud-
ledningen fra grundvandssænkningen. Dette skyldes bl.a., at det forurenede sedi-
ment opgraves tørt, da der inden opgravning sker grundvandssænkning og da 
opgravningen sker bag en dæmning. Evt. indhold af kvælstof og fosfor vil derfor 
ikke blive frigivet til vandmiljøet.” 
Kystdirektoratet vurderer samlet set, på baggrund af sagens samlede materiale og 
egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre en forringelse af den økologiske el-
ler kemiske tilstand eller vil hindre målopfyldelse for vandområde Lillebælt, syd. 
Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke kræves en dispensation til merud-
ledning af kvælstof, til vandområdet, efter indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3 (BEK 
nr. 797 af 13/06/2023), idet den konkrete frigivelse ved anlægsarbejdet ikke vurde-
res at ville medføre en målbar påvirkning. Merbelastningen vurderes dermed at 
være ubetydelig og vurderes ikke at hindre eller forringe målopfyldelse i vandområ-
det, herunder de fastlagte foranstaltninger i indsatsprogrammet.    
Kystdirektoratet har i forbindelse med ovenstående vurdering lagt afgørende vægt 
på, at dæmningerne vil hindre spredning af det opgravede, forurenede materiale til 
omgivelserne, samt at der ifm. anlæggelse og fjernelse af dæmningerne vil være en 
meget begrænset spredning af sediment (SSC) og dermed en begrænset mobilise-

 
 
17 
ring af miljøfarlige stoffer. Det er videre tillagt vægt, at udbredelsen af sedimentfa-
nerne begrænser sig til nærområdet ved dæmningerne, og at varigheden af perioder 
med SSC >10 mg/l er meget kort, og primært ligger på ca. 6-7 døgn spredt udover 
en anlægsperiode på 55 dage. Det er desuden vægtet, at der maksimalt vil være se-
dimentaflejringer på ca. 2,25 cm, som vil være begrænset til nærområdet omkring 
dæmningerne, samt at området generelt set er eksponeret for bølger pba. lav vand-
dybde. Det er slutteligt vægtet, at det sediment, som anvendes til anlæg af dæmnin-
gerne, samt til reetableringen, primært består af sand, der ar et lavt indhold af or-
ganisk stof.  
 
Natura 200 og bilag IV arter 
Natura 2000-områderne er udpeget jf. EU’s naturbeskyttelsesdirektiver for at be-
skytte naturtyper samt plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i 
EU og for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle.  
Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere 
om projektet kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder, herunder om-
rådernes naturtyper og levesteder samt de arter, områderne er udpeget for at be-
vare. Kystdirektoratet skal videre vurdere, om projektet vil medføre beskadi-
gelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, 
der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
Projektet vil finde sted inden for Natura 2000-område nr. 197: ”Flensborg Fjord, 
Bredgrund og farvandet omkring Als” (indeholdende H173 og F64). Projektområ-
det er beliggende indenfor habitatområde H173, og i en afstand af ca. 15 km i luft-
linje til fuglebeskyttelsesområde F64. Placeringen fremgår af nedenstående figur. 

 
 
18 
Hele området er marint, og bugter og vige er den mest udbredte naturtype efter-
fulgt af stenrev og sandbanke. For naturtyperne bugter og vige samt stenrev er der 
tale om mere end 5 % af det samlede arealer i den baltiske biogeografiske region i 
Danmark. Området er desuden udpeget for at beskytte bilag IV arten marsvin samt 
fuglearterne edderfugl og hvinand.  
Øvrige Natura 2000-områder ligger enten på land eller for marine områder i en af-
stand af 10 km eller mere fra projektområdet. Det nærmeste Natura 2000-område 
på land er nr. 104: ”Lilleskov og Troldsmose”, som ligger ca. 950 m sydøst for pro-
jektområdet. Ingen af de øvrige Natura 2000-områder vurderes at blive påvirket af 
projektet på baggrund af afstanden til Natura 2000-områderne og rækkevidden af 
projektets mulige påvirkninger. 
Som et led i udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten har bygherre foretaget en 
væsentligheds- og konsekvensvurdering, som er indeholdt i rapportens kapitel 18: 
”Marin natur”.  
Af rapportens afsnit 18.7.4 fremgår blandt andet følgende:  
”Natura 2000 væsentlighedsvurderingen undersøgte den mulige påvirkning på 
marine habitatnaturtyper og arter fra anlægsarbejder, anlæg af dæmninger, op-
gravning af forurenet materiale, frigivelse af miljøfremmede stoffer, ophvirvling 
af sediment i vandsøjlen, sedimentation på havbunden, forstyrrelse fra skibe, æn-
dringer i strømforhold og undervandsstøj.  
I væsentlighedsvurderingen konkluderer Rambøll at væsentlig påvirkning på ma-
rine habitatnaturtyper som sandbanke og stenrev ikke kunne afvises, mens væ-
sentlig påvirkning på habitatnaturtypen bugt kunne afvises. Væsentlig påvirk-
ning af habitatnaturtyper på land kunne ligeledes afvises. 
Rambøll har desuden konkluderet at væsentlig påvirkning på marsvin som følge 
af undervandsstøj ikke kunne afvises. Væsentlig påvirkning på andre habitatarter 
og fugle omfattet af fuglebeskyttelsen kunne afvises. 
Der er derfor gennemført en Natura 2000 konsekvensvurdering for at undersøge 
om der er risiko for skade på habitatnaturtyperne sandbanke og stenrev, samt for 
at undersøge om undervandsstøj fra projektet kan medføre negativ påvirkning af 
bevaringsstatus for marsvin.” 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at de faglige vurderinger i miljøkonsekvens-
rapporten er tilstrækkeligt underbyggede til at kunne udelukke en væsentlig påvirk-
ning af habitatnaturtypen bugter og vige (1160) og fuglearterne edderfugl og hvin-
and, samt udelukke skade på habitatarten marsvin. 
Kystdirektoratet vurderer videre, at rapporten har tilstrækkelig redegjort for, at 
projektet, vil medføre skade på habitatnaturtyperne sandbanke (1110) og stenrev 
(1170), samt omfanget af skaden.  I den forbindelse har bygherre vurderet, at der 
ikke er mulighed for alternative løsninger til oprensningen af generationsforurenin-
gen, så skaden kan undgås, da det er nødvendigt at fjerne havbund med stenrevs- 
og sandbankenatur for at komme til de forurenede jordlag. Bygherre har derfor an-
søgt om en fravigelse efter habitatreglerne.  
Kystdirektoratet har tillagt det vægt, at det er vurderet, at betingelserne om fravi-
gelse er tilstede, hvorfor projektet kan tillades. Der henvises til ”Afgørelse om fravi-
gelse efter kysthabitatbekendtgørelsen” af dags dato for yderligere information. 

 
 
19 
I det følgende fremgår konkrete vurderinger af de enkelte naturtyper og arter, samt 
af fugle generelt. 
 
Bugter og vige (1160) 
Habitatnaturtypen bugter og vige (1160), indenfor Natura 2000-området, udgør 
12.843 ha. De nærmeste kortlagte områder findes mindst 10 km fra projektområ-
det.  
Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurde-
ringer, at projektet ikke vil medføre påvirkninger af naturtypen. Det vurderes vi-
dere, at projektet ikke vil være i strid med bevaringsmålsætningen for denne og 
dermed hindre gunstig bevaringsstatus. Kystdirektoratet har ved disse vurderinger 
lagt afgørende vægt på, at naturtypen ikke vil blive påvirket som følge af projektet, 
idet de nærmeste udpegninger er beliggende mindst 10 km væk fra projektområdet. 
I den forbindelse er det tillagt vægt, at projektet ikke vil medføre påvirkninger, her-
under spredning af sediment, som vil kunne nå de udpegede områder. 
 
Edderfugl og hvinand 
Fugle er generelt mobile og kan flytte sig, hvis de føler sig forstyrret. Dog er de 
mere sårbare i deres fældeperiode, idet de ikke kan flyve, mens de fælder deres 
svingfjer.  
Trækfuglearterne edderfugl og hvinand er på Natura 2000-områdets udpegnings-
grundlag, men fuglebeskyttelsesområdet er beliggende i en afstand af ca. 15 km fra 
projektområdet.  
Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurde-
ringer, at projektet ikke vil medføre påvirkninger af de to arter. Det vurderes vi-
dere, at projektet ikke vil være i strid med bevaringsmålsætningen for disse og der-
med hindre gunstig bevaringsstatus. I den forbindelse er det tillagt vægt, at tilstan-
den af arternes rasteområder ikke forringes. Kystdirektoratet har ved disse vurde-
ringer lagt afgørende vægt på, at arterne ikke vil blive påvirket som følge af projek-
tet, idet fuglebeskyttelsesområdet er beliggende ca. 15 km (luftlinje) væk fra pro-
jektområdet. I den forbindelse er det vægtet, at projektet ikke vil medføre påvirk-
ninger, herunder spredning af sediment, som vil kunne nå området. 
 
Fugle generelt  
Ved søgning i den nationale DOF-base er der ud for Himmark Strand (projektom-
rådet), og ved det nærliggende Traneodde Fyr, gjort observationer af bl.a. skarv, ed-
derfugl, strandskade, sølvmåge, hvinand, svartbag, sortand og gråand.  
Af rapportens afsnit 18.4.3 fremgår blandt andet følgende: 
”Det er sandsynligt, at støj over vand vil kunne forekomme i hele anlægsperiodens 
varighed, svarende til en samlet periode på 2,5-3,5 år. Støjen vil dog være kon-
centreret i to perioder på henholdsvis ca. 30 dage for det nordlige område og ca. 
50 dage for det sydlige område for nedramning af spuns. Derudover kommer 1 
dag med nedramning af pæle ved det sydlige område. Støjen vil potentielt virke 

 
 
20 
forstyrrende af middel til høj intensitet og vil bl.a. kunne få havfugle til at søge 
kortvarigt væk fra projektområdet. Afhængig af art anses især havfugle at have 
forskellig sårbarhed overfor luftbåren støj, hvor bl.a. lommer og havdykænder 
har høj sårbarhed og derved hurtigt fortrænges, mens arter af måger er mere 
modstandsdygtige med lav sårbarhed. Det er dog fortsat usikkert om fortræng-
ningen af bl.a. lommer skyldes lyd eller en kombination mellem lyd og den visu-
elle forstyrrelse. Støj i forbindelse med nedramning af to pæle (duc d’alber) for-
ventes at ske inden for samme periode for nedramning af spuns, og vil derfor ikke 
forlænge den samlede effektperiode. Varigheden for påvirkning af fugle fra luft-
båren støj vurderes at forekomme inden for en kort periode i tilknytning til pri-
mært nedramningsaktiviteterne. Støjudbredelse over vand vurderes at have en 
geografisk udbredelse til nærområdet og ikke at medføre en samlet væsentlig kon-
sekvens på de tilstedeværende havfuglearter.”   
Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurde-
ringer, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af fugle, uden for de 
udpegede fuglebeskyttelsesområder, og af trækfuglebestande generelt. Kystdirekto-
ratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at fugle ikke vil blive påvirket 
væsentligt som følge af projektets udførelse, idet fugle er mobile, hvorfor eventuelle 
forstyrrelser normalt vil medføre, at individer midlertidig vil flytte sig til andre 
uforstyrrede områder. I den forbindelse er det vægtet, at støjen fra projektet vil 
være koncentreret i to perioder af hhv. ca. 30 og 50 dages varighed.  
 
Opsamling væsentlighedsvurdering  
Kystdirektoratet konkluderer samlet set, at projektet ikke vil medføre en væsentlig 
påvirkning på dele af Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag: habitatnaturty-
pen bugter og vige samt trækfuglearterne edderfugl og hvinand. Det vurderes vi-
dere, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af fugle generelt. 
Idet en væsentlig påvirkning ikke kan afvises for de øvrige udpegede habitatnatur-
typer og art: sandbanke, stenrev og marsvin, er der udarbejdet en konsekvensvur-
dering for disse. 
 
Sandbanke (1110) og stenrev (1170) 
Habitatnaturtyperne sandbanke og stenrev udgør hhv. 545 ha og 5.252 ha indenfor 
Natura 2000-området. Naturtyperne er begge kortlagt indenfor projektområdet. 
Af rapportens afsnit 18.7.4 fremgår blandt andet følgende: 
 ”Inddæmning, tørlægning, placering af ledninger og opgravning af den forure-
nede havbund inden for inddæmningsområderne medfører et midlertidigt tab af 
sandbanke og stenrev. Arealtabet er begrænset i udstrækning og udgør hhv. ca. 
1,06 % og 0,006 % af den samlede udbredelse af sandbanke og stenrev inden for 
N197, men strækker sig til gengæld over lang tid, da arbejdet på søterritoriet med 
oprensningen vurderes at vare 17-20 måneder. 
Selvom stenrev- og sandbanke-naturtyperne reetableres efter endt oprensning for 
at afværge varig skade, medfører opgravningen af de forurenede jordlag en mid-
lertidig, men langvarig forringelse af habitatnaturtyperne, som det ikke er muligt 

 
 
21 
undgå, da både stenrev og sandbanke skal fjernes for at komme til at fjerne de 
forurenede jordlag i havbunden.” 
Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurde-
ringer, at det ikke kan afvises, at projektet vil skade naturtyperne og dermed hindre 
gunstig bevaringsstatus. I den forbindelse er det tillagt vægt, at projektaktiviteterne 
medfører et tab af sandbanke og stenrev indenfor Natura 2000-området.  
Kystdirektoratet vurderer, at betingelserne om fravigelse efter kysthabitatbekendt-
gørelsen er tilstede, idet bygherre har godtgjort, at der ikke er alternative løsninger 
til projektet, og at gennemførelse af projektet er af bydende nødvendige hensyn til 
væsentlige samfundsmæssige interesser, samt at de kompenserende foranstaltnin-
ger i tilstrækkelig grad sikrer, at sammenhængen i Natura 2000-området bevares. 
Kystdirektoratet har på den baggrund truffet ”Afgørelse om fravigelse efter kystha-
bitatbekendtgørelsen” af dags dato. 
 
Marsvin 
Habitatarten marsvin kan potentielt blive forstyrret af projektaktiviteterne, herun-
der undervandsstøj.  
Vurdering af marsvin som bilag IV art findes under afsnittet ”Bilag IV arter”.  
Af rapportens afsnit 18.4.3 fremgår blandt andet følgende: 
”Ud for Himmark Strand er tætheden af marsvin ifølge den seneste SCANS IV-op-
tælling estimeret til omkring 0,26 dyr/km2. Ifølge den estimerede tæthed af mar-
svin ud for Himmark Strand vil en fortrængning af et areal svarende til 6,5 km2 
medføre, at ca. 2 (1,7) marsvin over en periode på ca. 80 dage adfærdsmæssigt vil 
kunne påvirkes. For nedramning af pæle i frivandsøjle, vil adfærdsforstyrrelsen 
inden for et areal på ca. 44,5 km2 medføre påvirkning af ca. 12 (11,6) marsvin i en 
periode på 1 dag. Ud af det marine habitatområde på ca. 652 km2 udgør det for-
trængte areal, i en periode for nedramning af spuns ca. 1 % af det samlede areal, 
mens det fortrængte areal under pæleramningen udgør ca. 6,8 % af det samlede 
marine område.” 
 Af rapportens afsnit 18.7.4 fremgår blandt andet videre: 
”Udbredelse af undervandsstøj i en kortere periode under anlægsfasen vurderes 
samlet set ikke at give anledning til forstyrrelser, som forhindrer marsvin i at 
søge føde, opfostre unger eller reproducere sig. Marsvin vil kun udsættes for støj 
som giver anledning til adfærdsændringer i korte perioder af maksimalt en times 
varighed. Forstyrrelser af kortere varighed, som leder til adfærdsændringer kan 
muligvis forhindre marsvin i at søge føde, hvis dyrene fortrænges til et område 
uden føde. I Lillebælt antages føden (pelagiske stimefisk) at være tilfældigt fordelt 
og der er ikke grundlag for at hævde at området indenfor påvirkningszonen er et 
kritisk unikt fødesøgningsområde som ikke kan undværes.  
Forstyrrelser som fører til adskillelse af mor og kalv (fordi moderen svømmer for 
hurtigt som følge af en flugtrespons) kan være kritiske, hvis den sammenhæn-
gende periode hvor kalven forhindres i at die er for lang. Forstyrrelser af kortere 
varighed forventes dog ikke at have nogen effekt da kalv og moder ofte svømmer 
hver for sig.  

 
 
22 
[…] 
Når marsvin udsættes for støj vil marsvin almindeligvis søge væk fra støjkilden. 
Det gælder også for marsvin med unger. Videooptagelser af marsvin med unge 
som udsættes for støj fra en pinger viser en tydelig flugtrespons, men moder og 
kalv adskilles ikke, de følges ad ganske tæt indtil de er omkring 1 km fra lydkilden. 
Forstyrrelser fra undervandsstøj fra projektets anlægsfase vurderes ikke at være 
kritisk for hverken unger eller voksne, som har andre områder af tilsvarende eller 
bedre kvalitet både som fødesøgningsområde og som yngleområde indenfor Na-
tura 2000-området.” 
Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurde-
ringer, at projektet ikke vil skade habitatarten marsvin. Det vurderes videre, at pro-
jektet ikke vil være i strid med bevaringsmålsætningen for arten og dermed hindre 
gunstig bevaringsstatus. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende 
vægt på, at:  
• 
der alene foretages nedramning af to duc d’albe-pæle i åbent vand, hvorfor 
påvirkningen er kortvarig (én dag). 
• 
nedramning af spuns ikke foretages i åbent vand, men i en dæmning, som 
begrænser lydudbredelsen til omgivelserne.   
• 
marsvin er mobile, hvorfor eventuelle forstyrrelser vil medføre, at individer 
midlertidig vil flytte sig til andre uforstyrrede områder. Det er i den forbin-
delse tillagt vægt, at det kun er en lille del af artens samlede fødesøgnings-
område, som påvirkes af projektet, samt at projektområdet ikke vurderes at 
være et kritisk fødesøgningsområde for arten. 
• 
forstyrrelserne ikke vurderes at medføre, at mor og kalv bliver adskilt fra 
hinanden. 
 
Opsamling konsekvensvurdering 
Kystdirektoratet konkluderer samlet set, at projektet ikke vil skade habitatarten 
marsvin, men at der ikke kan afvises en skade på habitatnaturtyperne sandbanke 
og stenrev.  
 
Bilag IV arter 
Arter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, må ikke forsætteligt slås ihjel, og 
der er forbud mod at forstyrre dem eller ødelægge deres yngle- og rasteområder. 
 
Marsvin 
Marsvin ved projektområdet tilhører Bælthavspolulationen, hvor der om somme-
ren ses en middel til høj tæthed af marsvin i henholdsvis det nordlige Øresund, Sto-
rebælt, nordlige Lillebælt, nordlige og sydlige Samsø Bælt og i Femern Bælt. Far-
vandet omkring Als har imidlertid lavere relativ tæthed, men projektområdet er be-
liggende i et område af høj vigtighed for marsvin jf. rapportens figur 18-5.  
Af rapportens afsnit 18.6.3 fremgår blandt andet følgende: 

 
 
23 
”Med antagelsen af, at der ifølge de seneste bestandsantal for Bælthavspopulatio-
nen på 14.400 individer og en tæthed på ca. 0,26 dyr/km2 vil forstyrrelsen fra 
nedramning af to pæle i frivandsøjle potentielt medføre at ca. 0,08 % (12 indivi-
der) af den samlede bestand fysisk forstyrres i en periode på op til 1 dag. For ned-
ramning af spuns vil påvirkningen udgøre en fysisk forstyrrelse af ca. 0,007 % (2 
individer) per dag i en periode på ca. 80 dage. Da det generelt vurderes som 
usandsynligt, at marsvin i en tæthed på ca. 0,26 dyr/km2 i forbindelse med an-
lægsarbejdet vil være til stede helt tæt på projektområdet, vil forstyrrelsen be-
tragtes som en yderst konservativ antagelse (overestimeret).  
Ved den fysiske fortrængning vil marsvin fortrække til nærliggende områder, og 
der er ikke noget der tyder på, at fødetilgængelighed i disse områder skulle være 
ringere, da tæthederne af marsvin i disse områder er på niveau med eller højere 
end i området ud for Himmark Strand.” 
 ”Unger som forstyrres i dieperioden, er mere sårbare overfor forstyrrelser som 
adskiller unge fra moder. Dieperioden kan strække sig over 8-11 måneder, men 
ungerne vil være mest sårbare i de første måneder efter fødslen som sædvanligvis 
finder sted i maj-juli. […]  
Når marsvin udsættes for støj vil marsvin almindeligvis søge væk fra støjkilden. 
Det gælder også for marsvin med unger. Videooptagelser af marsvin med unge 
som udsættes for støj fra en pinger viser en tydelig flugtrespons, men moder og 
kalv adskilles ikke, de følges ad ganske tæt indtil de er omkring 1 km fra lydkilden. 
Påvirkningen i form af forstyrrelse med undervandsstøj vurderes derfor ikke at 
have betydning for den samlede bestand af marsvin i Bælthavspopulationens le-
veområde. Det vurderes derfor at kunne afvises, at realiseringen af oprensningen 
ved Himmark Strand vil forhindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus for mar-
svin tilhørende Bælthavspopulationen. Det vurderes sammenfattende, at under-
vandsstøj fra nedramningsaktiviteter i forbindelse med etablering af inddæmnin-
ger og etablering af lossekaj ved nedramning af to pæle i fri vandsøjle (worst case 
betragtning) ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet for bilag IV-arten mar-
svin.”  
Det fremgår blandt andet videre af rapportens afsnit 18.6.4: 
”Forstyrrelser i form af undervandsstøj fra anlægsarbejder vurderes ikke at 
kunne beskadige marsvins yngleområde, da forstyrrelsen udelukkende sker lo-
kalt, er af kort varighed (under en time/dag) og sker inden for en begrænset peri-
ode på ca. 80 dage. Området som påvirkes, udgør en meget lille del af det samlede 
område som marsvin har tilgængeligt som yngleområde. Forstyrrelsen vil ikke 
efterlade fysiske ændringer i havmiljøet, og vil dermed ikke reducere marsvins 
ynglesucces i bælthavspopulationens udbredelsesområde.  
Det kan derfor afvises, at projektet for oprensningen ved Himmark Strand vil be-
skadige eller ødelægge yngleområder for marsvin som bilag IV art.” 
Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurde-
ringer, at projektet ikke væsentligt vil påvirke områdets økologiske funktionalitet 
for arten, samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratet har ved denne vur-
dering lagt afgørende vægt på, at:  
• 
der alene foretages nedramning af to duc d’albe-pæle i åbent vand, hvorfor 
påvirkningen er kortvarig (én dag). 

 
 
24 
• 
nedramning af spuns ikke foretages i åbent vand, men i en dæmning, som 
begrænser lydudbredelsen til omgivelserne.   
• 
marsvin er mobile, hvorfor eventuelle forstyrrelser vil medføre, at individer 
midlertidig vil flytte sig til andre uforstyrrede områder. Det er i den forbin-
delse tillagt vægt, at det kun er en lille del af artens samlede fødesøgnings-
område, som påvirkes af projektet, samt at projektområdet ikke vurderes at 
være et kritisk fødesøgningsområde for arten. 
• 
projektet ikke vurderes at ville påvirke artens ynglesucces, idet det påvir-
kede område udgør en meget lille del af det samlede område, som marsvin 
har tilgængeligt som yngleområde. I den forbindelse er det tillagt vægt, at 
forstyrrelserne ikke vurderes at medføre, at mor og kalv bliver adskilt fra 
hinanden. 
 
Flagermus 
Der er registreret brunflagermus, dværgflagermus, langøret flagermus, pipistrelfla-
germus, sydflagermus, troldflagermus og vandflagermus nær projektområdet. I det 
følgende vurderes der samlet på de 7 flagermusarter. 
Det er vurderet, at flagermus kan blive påvirkede, af impulsstøj, i en afstand af 300 
m fra projektområdet. Inden for denne påvirkningszone er der registreret seks 
træer, der potentielt kan være egnede til flagermus. Træerne fældes ikke, men bli-
ver potentielt støjpåvirkede og derfor ubeboelige for flagermus i anlægsperioden.  
Af rapportens afsnit 17.4.2 fremgår blandt andet følgende: 
”Forstyrrelse fra færdsel og almindeligt anlægsarbejde og impulsstøj fra ramning 
sker primært i dagperioden inden for almindelig arbejdstid. Alle arter af flager-
mus er nataktive, og deres vågne periode ligger primært uden for almindelig ar-
bejdstid. I vinterhalvåret er de i dvale, og i sommerhalvåret, sover de om dagen 
og fouragerer (skaffer føde) om natten. Støj fra almindeligt anlægsarbejde og im-
pulsstøj vil derfor forekomme mens de sover dagssøvn eller er i dvale. Der findes 
ikke studier, der redegør for påvirkningen af flagermus med impulsstøj under 
dvale og dagssøvn. Undersøgelser af andre arter med lignende ører (f.eks. mus) 
tyder på, at pludselig ekstremt høj støj kan resultere i beskadigelse af høresyste-
met og høretab. Hvis flagermus bliver påvirket af støj mens de er i vinterhi, falder 
overlevelsesraten. […]” 
”Hvis der forekommer støj omkring solopgang/solnedgang, hvor flagermus er 
aktive i forår- og efterårsperioder, kan flagermus blive påvirket af støj, mens de 
fouragerer. Studier viser at de søger væk fra større veje og konstant larm. Det 
kan være en fordel for flagermus at søge væk fra støj i forbindelse med fourage-
ring, da de er afhængelige af ekkolokalisering for at kunne jage og støjen derfor 
kan forstyrre deres evne til at fange føde. I et studie blev aktiviteten af flagermus 
ved fødesøgning omkring store veje undersøgt. Studiet viste, at flagermus søger 
væk fra større veje og konstant larm. I et studie fandt man, at nogle arter søgte 
væk fra konstant støj nær kompressorstationer, mens andre arter var upåvir-
kede. Da flagermus jager ved forskellige ultralydsskrig arterne i mellem, bliver 
nogen mere forstyrrede af konstant kompressorstøj end andre. Det vurderes dog 
ikke, at den økologiske funktionalitet for fødesøgende flagermus i området vil 
blive påvirket, da der er mange læhegn og træbevoksede områder i nærheden, 

 
 
25 
som de fødesøgende flagermus vil kunne søge hen til i de korte perioder ramning 
overlapper med flagermusenes fødesøgning, og derfor undgå støjpåvirkningen.  
Flagermus kan derfor påvirkes omkring projektområdet under dvale og dags-
søvn, samt i yngleperioden. I dvaleperioden og i yngletiden er flagermusene eks-
tra sårbare. Vækkes de fra vintersøvn bruger de så mange ressourcer, at deres 
overlevelsesrate falder. Hvis de søger væk fra støjkilden i yngletiden, og de yngler 
nær støjkilden, vil de muligvis efterlade deres unger.” 
I forbindelse med vurderingerne har bygherre konkluderet, at der skal gennemfø-
res afværgetiltag for at imødekomme forstyrrelse af flagermusenes raste- og yngle-
områder. Af rapporten fremgår følgende: 
”Der indføres et afværgetiltag om veteranisering af træer udenfor 300 m påvirk-
ningszonen, da de seks egnede flagermus-træer sandsynligvis bliver uegnede til 
flagermus som følge af støj. Efter impulsstøjen er opstartet, vil de træboende fla-
germus kunne yngle og raste i de veteraniserede træer uden for 300 m påvirk-
ningszonen. Baseret på beregninger om støjudbredelse bliver træerne ubeboelige, 
og hullerne ”stoppes ud” så der ikke sidder individer i træerne ved opstart på 
ramning.” 
Bygherre har desuden vurderet, at der skal gennemføres afværgetiltag ift. belysning 
af arbejdspladsen, da kraftig belysning potentielt kan påvirke flagermus. Af rappor-
ten fremgår følgende: 
”Nogle arter af flagermus er følsomme overfor kraftig belysning, hvorfor det som 
afværgetiltag indarbejdes, at der skal anvendes nedadlysene armaturer ved be-
lysning af arbejdspladser i aftentimerne. Belysning fra køretøjer vurderes ikke at 
medføre en væsentlig påvirkning, da der primært arbejdes i dagperioden. I vin-
terhalvåret, hvor belysning af maskiner også vil være nødvendig i de sene mor-
gentimer og tidlige eftermiddagstimer er flagermus i dvale, hvorfor de ikke påvir-
kes af belysning.” 
Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurde-
ringer, at projektet ikke vil påvirke områdets økologiske funktionalitet for de syv 
flagermusarter, samt påvirke disse på individniveau. Kystdirektoratet har ved 
denne vurdering lagt afgørende vægt på, at: 
• 
de seks, nuværende, egnede træer/ levesteder bliver gjort midlertidigt util-
gængelige for flagermus, så der, ved projektets opstart, ikke findes egnede 
yngle- og rasteområder indenfor den 300 meter påvirkningszone. Kysdi-
rektoratet har på den baggrund fastsat vilkår 13. 
• 
der er udført veteranisering, af 12 træer udenfor 300 meter påvirkningszo-
nen, som afværgetiltag for tab af yngle- og rasteområder i nærheden af 
projektområdet.  
• 
der, ifm. sikkerhedsbelysning, skal anvendes nedadrettede lyskilder, samt 
en lav farvetemperatur (1500-2700 kelvin) i aften- og nattetimerne. Kysdi-
rektoratet har på den baggrund fastsat vilkår 8. 
 
Havstrategi  
Formålet med havstrategidirektivet er at sikre god miljøtilstand i havet. Der er der-
for fastlagt miljømål, som integrerer målsætninger iht. internationale konventioner 

 
 
26 
(OSPAR og HELCOM), målsætninger for Natura 2000-områder samt vandramme-
direktivet (vandområdeplanerne).  
Havstrategien omfatter danske havområder på søterritoriet og i de eksklusive øko-
nomiske zoner. Havstrategien finder dog ikke anvendelse på de havområder, der 
strækker sig ud til 1 sømil uden for basislinjen i det omfang, områderne er omfattet 
af lov om vandplanlægning og indsatser, der indgår i en vedtaget Natura 2000-plan 
efter miljømålsloven.  
I havstrategien behandles 11 såkaldte deskriptorer: D1) Biodiversitet, D2) Ikke-
hjemmehørende arter, D3) Erhvervsmæssigt udnyttede fisk, D4) Havets fødenet, 
D5) Eutrofiering, D6) Havbundens integritet, D7) Hydrografiske ændringer, D8) 
Forurenende stoffer, D9) Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum, D10) 
Marint affald og D11) Undervandsstøj.  
I miljøkonsekvensrapporten er det, i tabel 19-2, beskrevet og vurderet, hvorvidt 
projektet vil have en påvirkning på de enkelte deskriptorers tilstand.  
Kystdirektoratet vurderer indledningsvist, på baggrund af sagens samlede materi-
ale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre påvirkninger, som vil være 
uforenelige med opnåelse af havstrategiens miljømål for D2) Ikke-hjemmehørende 
arter, idet fastlagte IMO guidelines overholdes samt for D10) Marint affald, idet 
det sikres, at alt affald bortskaffes efter gældende regulativer.  
Kystdirektoratet vurderer videre, på baggrund af sagens samlede materiale og egne 
vurderinger, at projektaktiviteterne ikke vil medføre påvirkninger, som vil være 
uforenelige med opnåelse af havstrategiens miljømål for de øvrige deskriptorer, D1, 
D3, D4, D5, D6, D7, D8, D9 og D11. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt 
afgørende vægt på, at: 
• 
oprensningen af den forurenede havbund sker indenfor et inddæmmet om-
råde, hvorfor opgravningen af forurenet materiale ikke vil medføre øget fri-
givelse til havmiljøet (D1, D3, D4, D8, D9).  
• 
habitattabet er midlertidigt, idet projektområdet reetableres efter oprens-
ningens afslutning. Det er i den forbindelse tillagt vægt, at oprensningen 
sikrer, at der fremadrettet ikke vil være en påvirkning af havmiljøet (D1, 
D3, D4, D6).   
• 
påvirkningerne, som følge af arbejdet, herunder sedimentspredning og 
støj, er af begrænset udbredelse, intensitet og varighed (D1, D3, D4, D6, 
D11).  
• 
frigivelsen af næringsstoffer er begrænset, idet opgravningen sker indenfor 
et inddæmmet område, hvorfor der alene vil ske frigivelse ifm. anlæg og 
fjernelse af dæmningerne. Det er videre tillagt vægt, at der anvendes sedi-
ment med lavt indhold af organisk materiale (D5). 
• 
dæmningerne alene medfører mindre påvirkninger af strømforholdene i 
nærområdet. Det er i den forbindelse tillagt vægt, at påvirkningerne er 
midlertidige, og at strømforholdene forventes at ville gå tilbage til udgangs-
punktet, når projektet er afsluttet (D7). 
På baggrund af ovenstående er det derfor Kystdirektoratets vurdering, at projektet 
ikke vil hindre opnåelse eller fastholdelse af god miljøtilstand i havets økosyste-
mer. 

 
 
27 
Som led i overvågningen af undervandsstøj skal der ske indberetning af impulsstøj 
(nedramning) fra anlægsarbejdet til Miljøstyrelsen. Kystdirektoratet har på bag-
grund heraf fastsat vilkår 14. 
 
Rekreative interesser 
Området omkring Himmark Strand anvendes til forskellige rekreative aktiviteter, 
såsom vandring, ridning, cykling og kajak, hvortil der er udlagt ruter. 
Imens oprensningsprojektet pågår vil der være påvirkninger af ruterne, ligesom 
stranden med projektområdet vil være afspærret. Endvidere vil der være en stor 
mængde tung trafik til og fra området, som kan virke forstyrrende.  
I rapportens afsnit 13.3.1 er foretaget følgende vurdering: 
” […] Samlet set vurderes sårbarheden af de rekreative interesser at være me-
dium, da området i dag er forholdsvist uforstyrret og bruges rekreativt på flere 
forskellige måder. Sårbarheden reduceres dog af, at der er badeforbud, og at op-
hold på og nær stranden i dag frarådes. Påvirkningen fra oprensningsaktivite-
terne vurderes at være lokal, da det fortsat er muligt at dyrke rekreative aktivite-
ter udenfor projektområdet. Intensiteten af påvirkningen vurderes at være me-
dium, da den rekreative oplevelse af kystlandskabet ændres betydeligt fra at være 
uforstyrret til at være præget af anlægsarbejde med forskellige støjende og for-
styrrende aktiviteter. Påvirkningen er midlertidig og vil stå på indtil området er 
reetableret. Den samlede konsekvens vurderes at være begrænset.” 
Kystdirektoratet vurderer samlet set, på baggrund af sagens samlede materiale og 
egne vurderinger, at der vil være væsentlige lokale påvirkninger af de rekreative in-
teresser. Men idet der er tale om et midlertidigt projekt, samt at området reetable-
res, vurderes påvirkningerne samlet set at være begrænsede. Det er endvidere til-
lagt vægt, at gennemførelse af projektet vejer tungere end den midlertidige påvirk-
ning af de rekreative interesser på havet. 
 
Befolkning og menneskers sundhed 
Forureningen ved Himmark Strand medfører, at der sker en afdampning af sund-
hedsskadelige stoffer. Af rapportens afsnit 12.2.3 fremgår det, at der blev foretaget 
målinger i 2009, hvor der blev påvist et forhøjede indhold af oliekomponenter 
(benzen), som overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterium. 
Det har endvidere siden 1993 været frarådet at bade ved Himmark Strand. I 2019 
blev der udstedt et badeforbud på en strækning på 550 meter langs strækningen.  I 
afsnit 12.2.4 oplyses blandt andet følgende: 
”[…] Badeforbuddet er desuden begrundet af risiko for frigivelse af olieforure-
ning, når man går på havbunden, ligesom det er sandsynligt, at der kan ske øget 
ophvirvlning af forurening fra havbunden som følge af gang på havbunden. Op-
hvirvlingen kan dermed give anledning til højere koncentrationer af forurening i 
havvandet. […]”  
Projektet vil medføre støj fra anlægsaktiviteterne, som kan påvirke menneskers 
sundhed. Støjen fra anlægsarbejdet kan virke generende for beboere i området og 

 
 
28 
mennesker, som færdes nær og på arbejdspladsen. I rapportens afsnit 12.4.1 er føl-
gende blandt andet beskrevet om anlægsstøj: 
”[…] Det kan i forbindelse med projektet være aktuelt at skulle arbejde lørdag og 
søndag fra kl. 7-18 i forbindelse med anlæg og fjernelse af dæmning, og lørdage 
fra kl. 7 – 14 i forbindelse med nedramning af spuns. Mellem kl. 6 og 7 vil der så 
småt begynde at ske arbejde inden for projektområdet i forbindelse med opstart 
og opvarmning af maskiner. Der vil dog ikke køre lastbiler i tidsrummet. Ved ind-
pumpning af sand fra skib kan det være nødvendigt at arbejde i døgndrift. Derud-
over kan der forekomme losning og lastning af pramme og skibe ved arbejdshav-
nen i tidsrummet kl. 6 – 18 på alle ugens dage. Da det således kan være aktuelt at 
arbejde uden for almindelig arbejdstid, vurderes menneskers sundhed at have en 
høj grad af sårbarhed overfor støjen. […]” 
Kystdirektoratet har ift. støjgenerne valgt at indsætte vilkår 10-12 for at sikre, at 
støjgenerne begrænses mest muligt, samtidig med at fremdriften af projektet sik-
res. Vilkår 12 skal desuden sikre, at borgerne, der kan blive påvirket af støjgenerne, 
får mulighed for at tage eventuelle forholdsregler. 
Anlægsarbejdet kan også medføre vibrationer, og det fremgår af rapporten, at: 
”[…] Den nærmeste landejendom med bolig og det nærmeste sommerhus ([adresse]) tæt på det sydligste indsatsområde kan være udsat for mærkbare vibra-
tioner, men påvirkningen af befolkningen og menneskers sundhed vil være uden 
betydning, fordi bygningerne vil være ubeboede i projektperioden. Afstanden mel-
lem sommerhuset og det sydlige indsatsområde er imidlertid så kort, at der kan 
være risiko for bygningsskader ved nedramning af spuns. […]” 
Bygherre oplyser, at sommerhuset vil blive vibrationsovervåget for at forebygge 
bygningsbeskadigelse. Skader på private ejendomme, som følge af anlægsprojektet, 
reguleres af byggeloven og privatretten, hvorfor Kystdirektoratet ikke finder det re-
levant at stille vilkår i forbindelse med denne tilladelse. 
Ift. luftforurening fra entreprenørmaskiner fremgår blandt andet følgende af rap-
portens afsnit 12.4.2: 
”[…] Luftforureningen fra entreprenørmaskinerne forventes derfor ikke at med-
føre en påvirkning af menneskers sundhed på grund af det begrænsede omfang 
og den midlertidige karakter. Konsekvensen for befolkningen og menneskers 
sundhed vurderes som følge heraf at være ubetydelig i forhold til luftforurening. 
[…] ” 
I samme afsnit er det endvidere beskrevet, at der er foretaget vurderinger i forhold 
til, om der vil ske en påvirkning af luftkvaliteten fra afdampning af flygtige stoffer 
fra forurenet materiale i nærområdet, mens oprensningen pågår. Det er beskrevet, 
at Region Syddanmark har sendt resultaterne af spredningsberegninger for flygtige 
stoffer til Styrelsen for patientsikkerhed, som har vurderet, at det er fuld forsvarligt 
set ud fra en sundhedsfaglig synsvinkel at påbegynde oprensningen. Der vil af byg-
herre blive stillet krav om, at de maskiner, der skal færdes i indsatsområderne, har 
tæt kabine med overtryk og at de forsynes med luftfilter. Der vil desuden blive stil-
let krav om, at chaufførerne skal anvende åndedrætsværn, hvis de skal ud af maski-
nerne. 

 
 
29 
Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at påvirkningen fra afdampning fra 
de opgravede materialer og fra afkast fra renseanlægget er begrænset. I vurderin-
gen er der lagt vægt på, at overskridelsen af B-værdien er kortvarig (ca. 12 måne-
der i alt i løbet af anlægsfasen) og dermed ikke er kontinuerlig over en længere år-
række. Desuden er der lagt vægt på udtalelsen fra Styrelsen fra Patientsikkerhed. 
Vurderingen i rapporten er baseret på teoretiske beregninger, hvor der er indlagt 
en række forudsætninger.  
Kystdirektoratet har valgt at stille vilkår for at sikre, at de væsentlige forudsætnin-
ger, som er forudsat i beregningerne, overholdes, og har på den baggrund fastsat 
vilkår 9. Kystdirektoratet bemærker, at fri fase i dette projekt defineres som en fly-
dende forurening (f.eks. chlorerede opløsningsmidler eller olie), som findes i sin 
rene form enten i jorden eller i grundvandet, og som ikke er opløst. 
Kystdirektoratet vurderer samlet set, på baggrund af sagens samlede materiale og 
egne vurderinger, at projektet vil medføre væsentlige påvirkninger af befolkningen 
og menneskers sundhed. Men med iværksættelse af de ovenfor nævnte afværgetil-
tag, vurderes påvirkningerne at være begrænsede. I den forbindelse er det tillagt 
vægt, at der er tale om et midlertidige projekt, og at påvirkningerne derfor ikke er 
permanente. Det er endvidere tillagt vægt, at gennemførelse af projektet vejer tun-
gere end den midlertidige støjpåvirkning af befolkningen, samt at formålet med 
gennemførelse af projektet er at forbedre jord- og vandkvaliteten, så området ikke 
udgør en fare for menneskers sundhed. 
 
Vurdering af kumulation mellem de indbyrdes miljøfaktorer for det 
samlede projekt  
Anlægsaktiviteterne på søterritoriet udgør kun en del af det samlede projekt med 
oprensningen af generationsforureningen ved Himmark Strand. 
Det samlede projekt indeholder således også oprensning på land, etablering af ar-
bejdsplads, oplagspladser og køreveje på land, ligesom der også skal etableres et 
rensningsanlæg til rensning af spildevand fra projektet, inden det kan udledes til 
havet. 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det samlede projekt ikke vil medføre væsent-
lige kumulative påvirkninger hverken imellem de enkelte miljøfaktorer eller de for-
skellige dele af projektet.  
Kystdirektoratet vurderer således, på baggrund af sagens samlede materiale og 
egne vurderinger, at der ikke vil være væsentlige kumulative påvirkninger mellem 
de indbyrdes miljøfaktorer eller de forskellige dele af projektet. Ved denne vurde-
ring har Kystdirektoratet blandt andet lagt vægt på, at der er tale om et projekt af 
begrænset omfang og varighed, hvorfor påvirkningerne på omgivelserne alene er 
midlertidige.  
 
Vurdering af kumulation med andre projekter  
Kystdirektoratet bemærker indledningsvist, at det efter praksis ikke kan kræves, at 
en miljøkonsekvensrapport forholder sig til den kumulative virkning med alle øv-

 
 
30 
rige projekter i området. Vurderingen af den kumulative virkning skal alene for-
holde sig til de øvrige projekter i området, der må anses for relevante i forhold til en 
væsentlig forøgelse af de miljømæssige påvirkninger sammenholdt med det øn-
skede projekt. 
I forhold til andre projekter er der i miljøkonsekvensrapporten vurderet på eventu-
elle kumulative påvirkninger med Nordborg Ressort, Lillebælt Syd Vindmøllepark 
og råstofindvinding af ler på land.  
 
Det er blandt andet vurderet i rapporten under afsnit 4.4., at: 
” […] De sammenfaldende anlægsaktiviteter i forbindelse med oprensningen af 
Himmark Strand og etablering af Nordborg Resort etape 2 (2027-2029) forventes 
ikke at medføre, at rekreative ruter og stier midlertidigt vil påvirkes yderligere 
udover de effekter oprensningen ved Himmark Strand giver anledning til. De ku-
mulative effekter i forbindelse med de to projekter muliggør, at der samlet kan ske 
et løft af rekreative tilbud og muligheder for turisme på Nordals efter oprensnin-
gen ved Himmark Strand er gennemført. […]” 
” […] Projektet ved Himmark Strand forventer at starte op i marts/april 2027 og 
udfører spunsarbejde på havet ved det sydlige graveområde i ca. måned 5-7 efter 
opstarten af arbejdet. Spunsning ved det nordlige graveområde udføres i ca. må-
ned 21-22 efter opstart af anlægsarbejdet.  
Hvis der er sammenfald med anlægsperioden for Lillebælt Syd Vindmøllepark 
kan der potentielt opstå kumulative effekter i form af påvirkning af havpattedyr 

 
 
31 
fra undervandsstøj. I ansøgning til etableringstilladelse for Lillebælt Syd Hav-
vindmøllepark antages det, at etableringen af møllefundamenter kan påbegyndes 
i første kvartal af 2027 (se: Havvindmølleprojekter i pipeline | Energistyrelsen). 
På projektets hjemmeside (Etablering af parken · Lillebælt Syd) fremgår det at 
anlæg på havet kommer til at foregå i perioden 2028-2029. Inden anlæg på havet 
begynder skal Energinet dog etablere kabler og bygge højspændingsstationer og 
det forventes at dette arbejde vil være forsinket pga. store forsinkelser i Energi-
nets projekter. Et realistisk estimat er at anlæg på havet kan starte op 2029. Der 
vil dermed ikke være tidsmæssigt overlap mellem støjende aktiviteter ved Him-
mark og støjende aktiviteter ved Lillebælt Syd.  
Pieren ved Nordals Ferieresort er anlagt i foråret/sommeren 2024 og vil ikke 
have sammenfaldende effekter med oprensningen ved Himmark Strand.” 
Kystdirektoratet vurderer samlet set, på baggrund af sagens samlede materiale og 
egne vurderinger, at der ikke vil være væsentlige kumulative påvirkninger mellem 
det ansøgte projekt og øvrige projekter og aktiviteter.  
Ved denne vurdering har Kystdirektoratet blandt andet lagt vægt på, at der ikke vil 
svære sammenfald i anlægsperioden med de støjende aktiviteter imellem projektet 
ved Himmark Strand og etableringen af Lillebælt Syd. 
 
 
 

 
 
32 
Projektbeskrivelse 
Projektet er beskrevet i miljøkonsekvensrapportens kapitel 2. Kystdirektoratet skal 
gøre opmærksom på, at denne tilladelse alene omfatter de dele af det samlede pro-
jekt, som Kystdirektoratet er myndighed for. Derfor vil projektbeskrivelse også 
alene omfattet denne del. 
Følgende figur fremgår af rapporten (figur 2-3), og viser projektområdet. 
 
Gravning og reetablering på søterritoriet 
På søterritoriet forventes opgravning af i alt ca. 115.000 m3 materiale, fordelt på ca. 
12.000 m3 i det nordlige område og ca. 103.000 m3 i det sydlige. Den samlede 
mængde til opgravning, inkl. ikke forurenet materiale, estimeres at være op til 
195.510 m3 på både land og vand. 
Der skal udgraves indenfor indsatsområderne på baggrund af graveplanen, som la-
ves ud fra forkarteringen. Gravedybderne forventes i det nordlige indsatsområde at 
være kote ca. -3,6 til -4,6 DVR90 på søterritoriet. I det sydlige område forventes 
der at skulle graves til kote ca. -2,9 til -8,8 DVR90 på søterritoriet. 
Gravearbejdet udføres med gravemaskiner, og der opgraves op til 1.400 m3 dagligt. 
Som følge af udførelsen af forkartering, hvor der kan forekomme forsinkelser i felt-
arbejdet og analysearbejdet, kan den reelle produktivitet være lavere, ligesom vejr 
og andre faktorer kan spille ind. Det forventes, at den gennemsnitlige daglige gra-
veproduktivitet vil være ca. 1.000 m3. Hvis alle 195.510 m3 skal opgraves, forventes 

 
 
33 
oprensningen, i form af grundvandssænkning, forkartering, opgravning og bortkør-
sel, at vare mellem 17-20 måneder i alt for begge indsatsområder både på land og 
på vand. 
Når oprensningen er afsluttet skal områderne reetableres. Efter behov udlægges 
der 0,5 meter ler i bunden af udgravningerne til afskærmning af tilbageværende 
forurening Efter indbygning af lerlag, der steder hvor dette er nødvendigt, skal der 
indbygges uforurenede materialer op til samme kote som den oprindelige havbund. 
Alle opgravede uforurenede materialer skal genindbygges med undtagelse af tørv- 
og gytjeaflejringer. Af hensyn til tilbagediffusion fra den efterladte forurening i leret 
er det et krav, at retableringen af havbunden afsluttes med indbygning af minimum 
1 m uforurenede materialer. 
Reetablering af havbunden kan delvist ske ved genudlægning af den øverste uforu-
renede fraktion, der forventes at udgøre i alt 81.000 m3 af det opgravede materiale. 
Det betyder, at der skal tilføres ca. 14.000 m3 ler og 20.000 m3 sand fra godkendt 
indvindingsområde. Det sikres, at det materiale, som tilføres, ligner det, der er op-
gravet. Alt indbygning af materialer på søterritoriet skal udføres, inden interims-
dæmninger fjernes. Under indbygning af leret skal bunden af udgravning tørhol-
des. Reetableringen af havbunden vil derefter være mulig med sand, der pumpes 
ind fra skib.  
Det nærmeste godkendte indvindingsområde, der må forventes at indeholde til-
strækkelige mængder sand til opfyldning, er fællesområdet 566-BA Vejsnæs Flak, 
som er ligger syd for Ærø. Hvor sandet hentes, afhænger også af sammensætningen 
af sedimentet, så kornstørrelsen og typen ligner det, som findes ved Himmark 
Strand i dag på den øverste del af havbunden. Hvis havdybden afviger mere end 0,2 
meter fra den oprindelige dybde, skal der tilføres mere sand.  Herudover kan der 
suppleres med tilkørte uforurenede materialer efter behov. Tilkørte materialer vil 
bestå af sandede materialer med en tekstur, der er sammenlignelig med de materi-
aler, der er opgravet og bortskaffet. 
Marint indvundet sand vil blive pumpet ind bag dæmningen fra et skib. Overskuds-
vand ledes tilbage i havet via et overløbsrør, der føres igennem dæmningen. Tør-
stofindholdet er ca. 15 % når der pumpes sand ind. Eksempelvis vil der ved ind-
pumpning af 1.000 m3 sand også komme 5.700 m3 vand ind, som skal ledes tilbage 
til havet. Ved indpumpning af sand fra skib, vil overskudsvand, som ledes tilbage i 
havet blive filtreret sådan, at der ikke udledes opslemmet finstof, der kan skade 
havmiljøet. Overskudsvand vil blive pumpet ud fra indsatsområdet. 
For at pumpe sand ind skal der udlægges en rørledning på havbunden, som skal nå 
ud på ca. 6 meters vanddybde. Pumpeledningen vil bestå af stålrør med en diame-
ter på ca. 600 mm. Den yderste del af ledningen på ca. 20-30 m, hvor skibet kobler 
sig på, vil bestå af en såkaldt flydeledning fortøjet til en udlagt bøje. I miljøkonse-
kvensvurderingen forudsættes det, at pumpeledningen føres udenom stenrev.  
Retableringen af det kystnære rev indenfor det nordlige afgravningsområde skal 
ske, så det ligner det eksisterende rev. Til brug herfor skal der foretages opmåling 
af revet forud for, at anlægsarbejdet igangsættes. Når revet er reetableret, skal der 
foretages en ny opmåling, som anvendes som dokumentation overfor myndigheden 
om, at stenrevet er reetableret tilnærmelsesvis 1:1. 
 

 
 
34 
Inddæmning, spuns og lossekaj 
Dæmningen rundt om hele det nordlige indsatsområde – både på land og vand - er 
ca. 330 m lang. Dæmningen rundt om hele det sydlige indsatsområde – både på 
land og vand - er ca. 720 m lang. Inddæmningen placeres et stykke uden for ind-
satsområderne, da det ikke er muligt at grave lodret ned uden, at der vil ske et kol-
laps af de inddæmmede arealer. Indsatsområderne samt dæmningerne, fremgår af 
figuren nedenfor (rapportens figur 2-10). 
 
Området rundt om dæmningerne på søterritoriet afmærkes. Afmærkningen består 
af 5 gule bøjer med krydstopmarkering med lys, specialafmærkning, der placeres 
rundt om arbejdsområdet. Bøjerne med krydstopmarkering vil have en højde over 
vandspejlet på 2 – 2,5 m afhængigt af den valgte type. Bøjerne placeres minimum 
100 m fra dæmningerne.  Afmærkningen af området kræver godkendes af Bered-
skabsstyrelsen – Sikre Farvande.  
Til oprensning på søterritoriet etableres en nedrammet stålspunsvæg som afgræns-
ning mod Lillebælt. Af hensyn til både design og udførelse forudsættes spunsvæg-
gen etableret i en midlertidig dæmning, som bygges med tilførte uforurenede mate-
rialer. Der etableres en dæmning for det nordlige område og en for det sydlige om-
råde. Dæmningerne vil række 2,4 meter over havoverfladen, være ca. 11,2 meter 
brede i toppen og vil gå ca. 230 meter ud fra kysten (den sydlige), hvor vanddybden 
er op til ca. 4 meter. 
Der fjernes synlige rammehindringer på havbunden inden for 2 m afstand fra hvor 
der rammes. Stødes der ved spunsning på rammehindringer kompenseres der for 
dette i udformningen af nabospuns. Det kan ske ved evt. at lave spuns lidt dybere 
eller ved at forstærke forbindelsen mellem de enkelte spuns. 

 
 
35 
Det er forudsat, at der på søterritoriet anvendes to rammemaskiner, der hver effek-
tivt kan ramme op til 6 timer pr. arbejdsdag. Dette er eksklusivt arbejdstid brugt på 
andre arbejdsfunktioner til håndtering af spuns og pæle (duc d’alber). 
Dæmningen for det sydlige indsatsområde etableres enten ved udbygning fra begge 
ender, hvor den tilsluttes land, eller til begge sider fra en midlertidig lossekaj, etab-
leret ved det nordøstlige hjørne af inddæmningen. Spunsen ved lossekajen etable-
res også i tilførte materialer, som fjernes igen for at frigøre lossekajen til brug. 
Dæmningen for det nordlige indsatsområde etableres ved udbygning fra begge en-
der, hvor den tilsluttes land. Dæmningen og oprensningen ved det sydlige område 
udføres først, så materialet fra dæmningen kan genbruges ved etablering af dæm-
ningen ved det nordlige område. De to indsatsområder oprenses ikke samtidig og 
de to dæmninger konstrueres derfor ikke samtidig. 
Til opbygning, samt fjernelse af den enkelte dæmning, anvendes gravemaskiner og 
dumpere, der arbejder sig frem på to fronter. Alt materialetransport i forbindelse 
med opbygning og fjernelse af dæmninger sker ved kørsel på selve dæmningskon-
struktionerne, samt indenfor indsatsområderne. Transport af materialer mellem 
indsatsområder sker på midlertidigt anlagt vej på stranden. 
Hvis entreprenøren vælger at opbygge kernen af dæmningen med sand, kan det 
blive aktuelt at pumpe sand ind fra skib via en ledning, som lægges fra stranden og 
ud til koblingspunkt (bøje), hvor skibet kan koble sig på ledningen og aflevere sin 
last. I det tilfælde vil en gravemaskine styre modtagelsen af sand inde på stranden. 
Som alternativ til at opbygge dæmningskernen af sand, kan entreprenøren vælge at 
anvende naturlige friktionsmaterialer i større fraktioner (f.eks. håndsten). Af hen-
syn til den efterfølgende nedbringning af spuns gennem dæmningen, vil den maksi-
male størrelse af friktionsmaterialerne være ca. 150 mm. 
Den afskærende spuns i dæmningen skal, som spunsen på land, rammes ca. 0,3-0,5 
m ned i morænelerlaget for at opnå vandstandsende effekt (svarende til 3-11 meters 
dybde). Det forudsættes, at spunsen nedbringes i dæmningen efter dæmningens 
etablering. Foruden den afskærende spunsvæg, som er placeret inde i dæmnings-
tværsnittet, er det af stabilitetshensyn potentielt nødvendigt at etablere en sekun-
dær spunsvæg på indvendig side af dæmningen ved foden af dæmningen. Den se-
kundære spunsvæg etableres kun på udvalgte strækninger på søterritoriet, og skal 
ligesom den afskærende spuns føres 0,3-0,5 m ned i morænelerslaget. Den sekun-
dære spuns etableres først efter inddæmningen er etableret og lukket mod havet. 
En snittegning af dæmningerne ses på næste side (figur 2.12 i rapporten). 

 
 
36 
 
 
I forbindelse med nedbringning af spuns forventes det, at der anvendes vibrator i 
den indledende fase, men da spunsen skal bringes 0,3-0,5 m ned i det intakte mo-
ræneler, er det overvejende sandsynligt, at der også skal anvendes hammer. 
Af stabilitetshensyn og af hensyn til bølgeoverskyl, skal den midlertidige dæmning 
opretholdes i hele oprensningsfasen, da den skal støtte spunsvæggene i forbindelse 
med opgravningen af det forurenede materiale. Det indebærer, at der skal oprethol-
des et stabilt skråningsanlæg i de eksisterende jordlag på indvendig side af spun-
sen, hvilket medfører, at væggen skal placeres i god afstand fra det område, som 
ønskes oprenset.  
På ydersiden etableres stenkastning af hensyn til beskyttelse mod havet og som sik-
ring mod overskyl. På delstrækninger af inddæmningerne på søterritoriet etableres 
der af stabilitetshensyn stenbanketter på havbunden foran selve stenkastningerne 
(strækker sig 5 m fra dæmningsfoden) og sandbanketter på indvendig side. Sand-
banketter etableres først, når selve dæmningen er lukket af mod havet. 
Oversigt over materialer til dæmningerne og interne køreveje fremgår af nedenstå-
ende tabel (tabel 2-10 i rapporten): 
 
Region Syddanmark ønsker at have mulighed for, at materialerne til opbygning af 
dæmninger, samt borttransport af materialer, kan ske med skib fra søsiden. Projek-
tet indeholder derfor også mulighed for etablering af en midlertidig lossekaj ved 
den sydlige dæmning.   
Lossekaj variant 1: nedramning i opfyldte materialer: 
Lossekajen etableres med en nedrammet spunsvæg i midlertidige tilførte materia-
ler med forankring og bagfyld til samme niveau som stenkastningens overside. Ma-
terialer vil blive lagt ud inden nedramningen påbegyndes og efter nedramningen 

 
 
37 
graves de op og anvendes ifm. reetableringen af det oprensede område eller genan-
vendes i dæmningskonstruktioner (sandsynligvis den nordlige).  
Stålrørspælene (duc d’alber) vil have en diameter på ca. 1000 mm. Stålrørspælene 
bliver etableret i en mindre udvidelse af dæmningen, så de ikke etableres i den frie 
vandsøjle jf. rapportens figur 2-14, som også er vist nedenfor. Dæmningen skal ef-
terfølgende reduceres igen, så stålrørspælene kommer til at stå frit i vandet og 
skibe kan ligge til lossekajen.  
Lossekaj variant 2: nedramning af stålrørspælene (duc d’alber) i fri vandsøjle: 
Stålrørspæle kan alternativt etableres i fri vandsøjle, fordi den anlægsmetode er 
hurtigere. Det tager ca. 10 timer på én dag at nedramme de to duc d’alber. Stålrørs-
pælene skal stå på ca. 3,0 - 4,0 m vanddybde. De skal slås ca. 10,5 - 11,0 m ned i 
havbunden.  
Udstrækningen af lossekajen er ca. 20 m i længden, og i flugt med spunsens forside 
nedrammes der to stålrørspæle hhv. ca. 15 m nord og syd for den etablerede spuns-
væg. 
Hvis materiale tilføres med pram, vil der ankomme 1 pram til anlægget pr. døgn i 
op til 55 dage ved etablering af dæmning mod syd og op til 55 dage ved fjernelsen af 
anlæggene. 
 
 
For at opretholde driften af lossekajen i hele oprensningsperioden, vil en del af ind-
dæmningen for det sydligste indsatsområde skulle opretholdes, mens der inddæm-
mes og oprenses i det nordlige indsatsområde. Dette vil blotte indersiden af den 

 
 
38 
nordlige dæmningssektion for bølgepåvirkning fra sydøstlige retninger. Entrepre-
nøren pålægges derfor i udbudsmaterialet at sikre dæmningen i denne situation og 
både kørevejen og afslutningen ved lossekajen skal sikres for stabilitet og mod bøl-
gepåvirkning. Dette kan gøres ved genanvendelse af overskudsmaterialer fra den 
del af den sydlige dæmning, der ikke genbruges og der spunses ikke yderligere. 
Denne forstærkning vil være inden for de arealer der allerede er udlagt til dæmning 
og oprensning. 
Såvel spunsvægge, rør, dæmninger og sten- og sandbanketter på søterritoriet vil 
blive fjernet, når oprensningen af forureningen har fundet sted, og der er gennem-
ført reetableringen med uforurenede materialer. 
 
Fjernelse af spuns og dæmninger 
Alle materialer fra de midlertidige dæmningskonstruktioner fjernes til minimum 1 
m under oprindelig havbund efter endt oprensning. Dog fjernes stålspuns, nedram-
met i havbunden, i deres helhed. Efter fjernelsen af de midlertidige konstruktioner, 
skal havbundens oprindelige morfologi genskabes. Fjernelse af nedrammet stål-
spuns kan ske ved trækning med vibrator monteret på rambuk eller frit hængende 
fra kran. Arbejdet udføres fra selve dæmningen, altså mens stålspunsen stadig er 
omsluttet af dæmningsfyld, hvorved udbredelse af støj til omgivelserne minimeres. 
I tilfælde hvor trækning med vibrator ikke lader sig gøre, kan det blive nødvendigt 
at fjerne spuns ved lokal frigravning med hydraulisk gravemaskine. Efter trækning 
transporteres stålspuns ind på land hvorfra de bortkøres med lastbil. Alternativt 
kan spuns sejles bort på pram fra den midlertidige lossekaj. 
Fjernelsen af sand, grus og stenmaterialer kan ske ved opgravning med hydrauliske 
gravemaskiner samt dumpere kørende på dæmningen. Arbejdet kan udføres suc-
cessivt udefra og ind mod land, hvilket medfører, at materialer skal køres bort på 
lastbiler. Såfremt den midlertidige lossekaj er etableret, kan arbejdet udføres med 
afslutning ved denne, hvorved materialer kan fjernes fra søsiden med pram eller 
skib. 
Materialer fra dæmningerne regnes ikke for forurenede ved fjernelsen. Ingen dæm-
ningskonstruktioner, undtaget enkelte spunsjern som trækkes for at lade vandspej-
let inde i indsatsområderne tilpasse sig vandspejlet i Lillebælt, fjernes før vandspej-
let i indsatsområderne er hævet til kote +0,0 DVR90. 
 
Udløbsledning på søterritoriet 
I anlægsfasen skal udledningen af renset vand ske til havet via en ca. 600 m lang 
udløbsledning (diameter Ø600 mm), der lægges på havbunden, bl.a. af hensyn til 
frostsikring. Ledningen er placeret ca. vinkelret på kysten, så den ikke berører sten-
rev, som vist på rapportens figur 2-17, som også fremgår på næste side. Ledningen 
placeres ved siden af pumpeledningen til sand.  
Hertil kommer ballastklodser i beton pr. ca. 2-2,5 m. Udløbsledningen skal føres ud 
forbi det yderste af dæmningerne, så den lægges ud til ca. 7 meters vanddybde. 
 

 
 
39 
 
 
Kystdirektoratet skal bemærke, at Sønderborg Kommune er udledningsmyndighed 
 
Anvendt maskinel og tidsplan 
 
Nedenstående oversigt (tabel 2.6 i rapporten) viser de forventede anvendte entre-
prenørmaskiner. 
 
 
* de 2 rambukke har op til 10 timers arbejdsdag hver og har dagligt hver en effektiv ramme-
tid på op til 6 timer 
 
På næste side er indsat en oversigt over varighed af de enkelte projektfaser (tabel 
2-8 i rapporten). Nogle faser vil være overlappende, så den samlede varighed er ca. 

 
 
40 
2,5-3,5 år (eksklusiv ekstreme vejrhændelser). Dele af den sydlige dæmning kan 
blive stående, efter fjernelse af øvrige dele af den sydlige dæmning, og fjernes først 
til slut. Der er i tidsplanen forudsat, at den gennemsnitlige daglige graveprodukti-
vitet vil være ca. 1.000 m3. 
 
 
 
De kompenserende foranstaltninger ift. skade på stenrev og sandbanke 
Kompensationsforanstaltningen omfatter etablering af et stenrev på 0,6 ha. 
Stenrevet vil etableres kystnært i den sydlige del af undersøgelsesområdet, som vist 
på rapportens figur 18-16, hvor udlægning af sten vil bidrage til en forbedring af 
naturtypens økologiske funktion.  
Inden for området er havbunden domineret af sand, grus og småsten med dæknin-
ger op til 10 %. Ved at bidrage med en øget bestrøning af sten, vil området opnå 
mere ”rev karakter” til gavn for især de lokale dyre- og makroalgesamfund. Som 
overkompenserende tiltag øges bestrøningen af sten på 15-30 cm og med en gen-
nemsnitlig bestrøning på ca. 15 % på de i alt 0,6 ha. I alt forventes anvendt op til ca. 
250 m3 sten.  
 

 
 
41 
 
Stenrevet udlægges på vanddybder mellem 3 og 4 m. Her benyttes kranmateriel, 
placeret på flydepram til placering af sten på de større vanddybder. Sten til brug i 
dette område køres til nærmeste havn hvor sten læsses på prammen som sejles ud 
til området hvor revet skal etableres. Området afmærkes med bøjer. Området er ca. 
133 m langt og 46 m bredt.  
Når fartøjet er kommet på plads i området, hvor stenene skal udlægges, placeres 
stenene på havbunden vha. kranen. For at skabe de bedste forhold for størst mulig 
biologisk variation placeres stenene i små bunker, i ét lag eller maks. 30 cm’s tyk-
kelse, og med vekslende afstand imellem bunkerne. For at opnå den ønskede dæk-
ningsgrad skal afstanden imellem bunkerne ikke være større end 3 m. I alt forven-
tes anvendt op til ca. 250 m3 sten. Det vil tage ca. 14 dage at etablere stenrevet. 
Nedenstående tabel indeholder koordinater af kompensationsområdet. 
 
Der benyttes nærtliggende stenrev som reference i forbindelse med overvågning. 

 
 
42 
Kompensationsforanstaltningen omfatter udplantning af ålegræs udenfor ind-
dæmningsområdet og indenfor sandbankenaturtype, som vist på rapportens figur 
2-30. Der skal udplantes ålegræs på 6 ha. 
 
Der skal udplantes i alt 150.000 skud inden for området. Udplantningen skal følge 
retningslinjerne fra Center for Naturgenopretning og fremgår af rapportens afsnit 
2.10.8.  
Ålegræs udplantes som enkeltskud fastgjort til jernsøm, som dermed sikrer at 
skuddene ikke føres væk med strømmen. Udplantningen foretages manuelt og ud-
føres i ålegræssets vækstperiode fra juni til september. 
For at sikre fuld etablering af 6 ha ålegræsbevokset sandbanke er der udpeget et 
”back up” område i den nordlige del af sandbankeområder, som kan bruges i til-
fælde af at ålegræs ikke etablerer sig i de planlagte udplantningsområder.  
Der er udlagt et referenceområde indenfor det ålegræsdækkede sandbankeareal, 
som skal benyttes i forbindelse med overvågning. 
 
Anlæg af kompensationsforanstaltningerne kan påbegyndes, så snart tilladelsen er 
meddelt. 
For nærmere herom se ”Afgørelse om fravigelse efter kysthabitatbekendtgørelsen”. 

 
 
43 
Miljøvurderingsprocessen 
Projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10 g) Dæmninger og 
andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, punkt 10 m) Arbejder i for-
bindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand, og punkt 
11 c) Renseanlæg. 
Region Syddanmark har ansøgt om tilladelse til projektet og har ansøgt om, at der 
skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for projektet jf. miljøvurderingslovens 
§ 19, stk. 4. Der er derfor ikke truffet afgørelse om miljøvurderingspligt via en 
screeningsafgørelse.  
Region Syddanmarks rådgiver er Rambøll.  
Projektet har været sendt i 1. offentlighedsfase i perioden 25. juni 2021 – 2. august 
2021.  
Miljøvurderingsmyndighederne Sønderborg Kommune og Kystdirektoratet har 
herefter afgivet en udtalelse om afgrænsning af rapportens indhold og omfang på 
baggrund af kravene i miljøvurderingslovens § 20, stk. 2, udtalelser fra øvrige myn-
digheder, input fra offentligheden samt selvstændige vurderinger.  
Region Syddanmark har udarbejdet miljøkonsekvensrapporten. Myndighederne 
har modtaget den endelig udgave af rapporten den 3. juni 2026 og har gennemgået 
den og fundet, at den opfylder kravene i § 20 i miljøvurderingsloven, og at de deri 
indeholdte oplysninger, som er væsentlige for afgørelserne, er fuldstændige og af 
tilstrækkelig høj kvalitet.  
Der er i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten udarbejdet en væsentligheds-
og konsekvensvurdering efter blandt andet kysthabitatbekendtgørelsen. Vurderin-
gerne er samordnet, og der er anvendt en fælles procedure, jf. miljøvurderingsbe-
kendtgørelsens §§ 6-8.  
Der er foretaget høring af berørte myndigheder og offentligheden over Region Syd-
danmarks miljøkonsekvensrapport, ansøgning og myndighedernes udkast til afgø-
relser (2. offentlighedsfase) i perioden den 4. juni – 30. juli 2026. 
 
Indkomne bemærkninger, samt vurdering, i forbindelse med 2. offentlighedsfase  
Alle indkomne høringssvar i 2. offentlighedsfase er fremsendt til kommentering til 
Region Syddanmark. 
Høringssvarene, eller uddrag heraf, samt Region Syddanmark og myndighedernes 
bemærkninger hertil, kan ses i det udarbejdede høringsnotat.  
De væsentligste indkomne bemærkninger omhandler bl.a. XX  
Høringsnotatet er dags dato desuden offentliggjort, sammen med afgørelsen, på 
Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk, under menupunktet ”Offentliggørel-
ser”. 
 

 
 
44 
Lovgrundlag  
Etablering af anlæg på søterritoriet, herunder midlertidige dæmninger, og gravning 
i havbunden kræver tilladelse fra Kystdirektoratet jf. § 16 a, stk. 1, nr. 1, 2 og 4 i 
kystbeskyttelsesloven.  
Det følger af miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 3, at projekter omfattet af lovens 
bilag 2 - og hvor bygherre har anmodet om, at der skal foretages en miljøkonse-
kvensvurdering - ikke må påbegyndes, før myndigheden skriftligt har meddelt tilla-
delse til at påbegynde projektet efter en miljøkonsekvensvurdering af projektets 
indvirkning på miljøet er foretaget.  
I miljøvurderingslovens § 15, stk. 4, er det bestemt, at ministeren kan fastsætte reg-
ler om, en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25 kan erstattes af en tilladelse 
efter anden lov for så vidt angår projekter omfattet af lovens § 15, stk. 1. Af § 15, stk. 
3, fremgår det, at tilladelser der skal erstatte en tilladelse efter § 25 skal meddeles 
på baggrund af en miljøvurdering efter reglerne i miljøvurderingsloven. Af miljø-
vurderingsbekendtgørelsen fremgår det af § 10, nr. 6, at en tilladelse efter § 16 a i 
kystbeskyttelsesloven erstatter en tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25.  
Kystdirektoratet er myndighed for denne afgørelse jf. miljøvurderingslovens § 17, 
stk. 3, jf. § 27 i bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Natur-
styrelsen, herunder Kystdirektoratet (BEK nr 269 af 06/03/2020). 
Der er ligeledes vurderet, om projektet kan påvirke internationale naturbeskyttel-
sesområder eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i kysthabitatbekendtgørel-
sen. I de tilfælde, hvor en væsentlig påvirkning ikke kan afvises, vurderes om pro-
jektet vil medføre skade jf. § 4 i bekendtgørelsen. Hvis det vurderes, at projektet 
ikke kan gennemføres uden at det vil medføre en skade, kræves det, at betingel-
serne for at fravige jf. kysthabitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, er opfyldt, før projek-
tet kan gennemføres. 
 
Klagevejledning 
Dette dokument indeholder to afgørelser:  
• 
afgørelse om at give tilladelse til projektet efter kystbeskyttelseslovens § 16 
a, som også erstatter en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25.  
• 
afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes konsekvensvurdering for hele ud-
pegningsgrundlaget. 
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
For afgørelserne gælder følgende:  
• 
Kystdirektoratets afgørelser kan alene påklages for så vidt angår retlige 
forhold.  
• 
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  
• 
Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af 
https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og 
www.virk.dk. Man logger på via www.borger.dk eller www.virk.dk typisk 
med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, 

 
 
45 
der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for 
myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 
1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. 
Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. 
• 
Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne 
interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som 
repræsenterer mindst 100 medlemmer. 
• 
Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne 
interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som 
repræsenterer mindst 100 medlemmer. 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 

 
 
46 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i 
kystbeskyttelsesloven. 
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, 
medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret be-
stemmer andet. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kopi: Rambøll, Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen – 
Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vand-
miljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Sønder-
borg Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk For-
ening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, 
Landsforeningen for digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, Brancheforeningen 
Marin Natur og Geodatastyrelsen, samt naboer. 
Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.