Søg Søterritoriet Fredericia Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til placering af formidlingspram og læringsplatform i Fredericia Gl. Havn, Fredericia Kommune

Afgjort 18. september 2026 · Journalnummer 2025-4701 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

Naturpark Lillebælt søgte om tilladelse til at placere en flydende formidlingspram (ca. 8,5 x 14 m, ca. 5,39 m høj over vandet, med formidlingsrum, depoter og udsigtsdæk) samt en fast læringsplatform (6,35 x 14 m) med landgangsbroer inderst i Fredericia Gl. Havn, Fredericia Kommune. Prammen skal skiftevis ligge et år ad gangen i Fredericia, Middelfart og Kolding. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a og afgjorde, at der ikke skal udarbejdes konsekvensvurdering, og at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven. Direktoratet har som udgangspunkt en restriktiv praksis for bygninger på søterritoriet, men lagde vægt på, at formålet er formidling af livet i Lillebælt, at bygningsarealet er meget begrænset, at tag og kælder kun bruges til udsigt og depot, at anlægget ligger inderst i et bynært havnebassin, hvor den visuelle påvirkning er mindre end på en åben kyst, og at platformen giver kørestolsbrugere adgang til vandet. Der blev stillet vilkår om løbende udnyttelse, færdigmelding og orientering ved flytning.

Fakta

Ejendom
Havn
Ansøger
Kommune
Synlighed
Synlig
Højde før / efter
? m → 5,4 m
Lovgrundlag
Kystbeskyttelseslovens § 16 a

Hvad blev der søgt om

AndetBro eller badebro

Praksisflag

  • Tilgængelighed som begrundelse (ja)
  • Vilkår stillet (ja)
  • Naboindsigelser (nej)
  • Genoptaget sag (nej)

10 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, "mindre end lidt"-praksis, harmoni som begrundelse, energi som begrundelse, kommunen positiv.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
  • Begrænset omfang
  • Natura 2000 og bilag IV
  • Offentlig adgang og friluftsliv
  • Tilgængelighed

Vilkår

  • Anlæggene skal udformes og placeres som ansøgt; udvidelser eller ændringer kræver ny tilladelse
  • Anlæggene må kun anvendes til de ansøgte formål
  • Tilladelsen bortfalder, hvis anlæggene ikke er placeret inden 5 år; den del, der vedrører prammen, bortfalder, hvis prammen i 6 år ikke har været placeret på lokaliteten
  • Færdigmelding til Kystdirektoratet, Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande og Geodatastyrelsen, når platformen er udlagt og første gang prammen placeres
  • Kystdirektoratet skal orienteres, når prammen skifter placering mellem de tre lokaliteter
  • Tilladelse og anlæg må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Anlæggene kan kræves fjernet for ejers regning, hvis vilkår ikke overholdes; området skal reetableres og dokumenteres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - [postnr by]. [..] 
Den 18. september [postnr by] 
Sendt på mail til [email] 
Tilladelse til placering af formidlingspram og læringsplatform i 
Fredericia Gl. Havn, Fredericia Kommune 
 
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til placering af formidlingspram og læ-
ringsplatform i Fredericia Gl. Havn, ud for [matrikel], Fredericia Kommune.  
Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgø-
relsen og miljøvurderingsloven. 
Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelseslo-
ven. 
Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering 
for projektet.  
Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslo-
vens bilag 1 eller 2.  
 
Lovgrundlag 
Placering af anlæg på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, 
stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr 245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 
a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelses-
lovens § 16 a. 
Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere 
om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse ud-
pegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale 
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbe-
skyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterrito-
riet (BEK nr 654 af 19/05/2020). 
Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig 
vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i 
bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete 
projekter (LBK nr 4 af 03/01/2023).    
 
 
 

 
 
2 
Tilladelsen gives på følgende vilkår 
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen: 
1. 
Udformningen og placeringen af anlæggene skal ske i overensstemmelse 
med det ansøgte. 
2. 
Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller æn-
dringer af anlæggene eller anlægsmetoderne. 
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven: 
3. 
Anlæggene må alene anvendes til de, i ansøgningen, beskrevne formål. 
4. 
Tilladelsen bortfalder, hvis anlæggene ikke har været placeret på den an-
givne placering indenfor fem år fra udstedelsen af denne tilladelse. 
5. 
Den del af tilladelsen, som vedrører placering af formidlingsprammen, 
bortfalder, hvis prammen, gennem en periode på 6 år, ikke har været place-
ret på lokaliteten. 
6. 
Når anlægsarbejdet er afsluttet, og læringsplatformen udlagt, skal Kystdi-
rektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande 
([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) tilsendes en færdigmel-
ding, som dokumenterer at anlæggene er opført og placeret i overensstem-
melse med tilladelsen.  
7. 
Første gang formidlingsprammen placeres på søterritoriet, skal Kystdirek-
toratet ([email]), Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande ([email]) 
og Geodatastyrelsen ([email]) tilsendes en færdigmelding, som doku-
menterer at anlægget er opført og placeret i overensstemmelse med tilladel-
sen. 
8. 
Kystdirektoratet skal orienteres, når formidlingsplatformen skifter place-
ring ml. de tre lokaliteter Fredericia, Middelfart og Kolding.  
9. 
Tilladelsen til at placere anlæggene, samt anlæggene, må ikke uden tilla-
delse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.  
10. 
Anlæggene eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers 
regning, såfremt vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.  
Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande 
([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddel-
bart efter anlæggenes permanente fjernelse.  
I forbindelse med en fjernelse af anlæggene skal området bringes i en stand 
så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlægges tilstedeværelse, som 
muligt.  
Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen - 
Sikre Farvande ([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) dokumen-
tation for reetableringen. 
 
Fælles bemærkninger: 
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de 
for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. 

 
 
3 
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, 
der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lov-
givning.  
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, 
som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlæggene for 
et, i forbindelse med anlæggenes tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt 
ansvar.  
Tilladelsen indeholder ikke en garanti for de projekterede konstruktioners sikker-
hed eller stabilitet. 
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på høringssvaret fra Beredskabsstyrelsen – 
Sikre Farvande, og herunder bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sej-
ladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. 
 
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven 
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med 
den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn, som taler imod pro-
jektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet, at der ikke er naturhensyn som taler 
imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod pro-
jektet.   
I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de 
indkomne høringssvar, samt at projektet har til formål at formidle omkring livet i 
Lillebælt mv. I den forbindelse er det vægtet, at prammen er designet til at rumme 
mange forskellige muligheder for marine aktiviteter, læringssituationer og formid-
ling.  
Kystdirektoratet har som udgangspunkt en restriktiv praksis for at meddele tilla-
delse til bygninger på søterritoriet. I den konkrete sag er det dog Kystdirektoratets 
vurdering, at anlægget kan tillades, da formålet, som nævnt ovenfor, er at formidle 
omkring livet i Lillebælt og dermed bl.a. skabe en større forståelse for vigtigheden 
af at passe på havmiljøet. Samtidig er det tillagt vægt, at bygningsarealet er meget 
begrænset, og at formidlingsprammens stueetage alene indeholder et lokale til for-
midling og undervisning, samt to mindre depot- og teknikrum. Endelig er det til-
lagt vægt, at den øverste etage alene er en udsigtsplatform, mens kælderen udeluk-
kende anvendes til grej-, teknik- og depotrum. 
Kystdirektoratet har valgt at stille vilkår 4 og 5, vedr. udnyttelse af tilladelsen, for at 
sikre, at projektområdet løbende anvendes og ikke ville stå uudnyttet hen. 
Kystdirektoratet har ved afgørelsen været opmærksom på, at formidlingsprammen 
har en vis størrelse og udformning, som kan have en vis visuel dominerende påvirk-
ning på omgivelserne. Ved afgørelsen om at meddele tilladelse til anlægget er det 
tillagt vægt, at anlægget placeres inderst i Gl. Havn (Kanalbyen), i et bynært om-
råde, hvorfor den visuelle påvirkning ikke er lige så stor, som hvis anlægget skulle 
placeres på en åben kyststrækning.  
Ved tilladelse til læringsplatformen er det tillagt særligt vægt, at den også giver mu-
lighed for, at kørestolsbrugere kan komme helt tæt på vandet og dermed mulighed 
for at deltage i aktiviteterne.  

 
 
4 
Ifølge vedtaget genbesøgt vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske 
tilstand i vandområde nr. 231 (Lillebælt, Snævringen) ringe, mens den kemiske til-
stand er ikke-god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk til-
stand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske til-
stand er således ikke opfyldt. Det er Kystdirektoratets vurdering, at projektet ikke 
vil hindre målopfyldelse af god økologisk, samt god kemisk, tilstand inden for 
vandområdet. Det vurderes desuden, at projektet ikke vil forringe de eksisterende 
tilstande.  
I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set 
ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed 
ikke vil medføre en forringelse af havmiljøet.  
Kystdirektoratet har i forbindelse med ovenstående vurderinger, i forhold til vand-
området og havstrategi, vægtet, at der er tale om anlægsarbejder af begrænset va-
righed og omfang, hvorfor påvirkningen på havmiljøet alene er midlertidig. Det er 
videre tillagt vægt, at anlæggene er placeret inderst i et havneområde. 
Projektområdet overlapper med natur- og miljøbeskyttelsesområde N129 i havpla-
nen. Grundet anlæggenes omfang og placering er det Kystdirektoratets vurdering, 
at projektet ikke er i strid med havplanens udlæg. 
Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysnin-
ger, herunder de indkomne høringssvar og egne konkrete vurderinger samt almene 
erfaringer fra sagsområdet. 
 
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen 
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et 
internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til 
deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er ud-
peget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til 
deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. 
Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at pro-
jektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art 
væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.   
Det ansøgte projekt vil ikke finde sted indenfor et Natura 2000-område.  
Det nærmeste område, nr. 111: Røjle Klint og Kasmose Skov, er beliggende på land, 
mere end 2,5 km (fugleflugtslinje) fra projektområdet. På den baggrund vurderer 
Kystdirektoratet, at området ikke vil blive påvirket som følge af projektet, da dette 
foregår på søterritoriet, mens alle de udpegede naturtyper og arter er terrestriske. 
Det nærmeste marine Natura 2000-område, nr. 112: Lillebælt, er beliggende ca. 9 
km (fugleflugtslinje) fra projektområdet. Områdets udpegningsgrundlag udgøres 
bl.a. af marine habitatnaturtyper og bilag IV-arten marsvin (se bilag 1). Der er ikke 
kendskab til andre bilag IV-arter i eller i nærheden af projektområdet. 
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig 
påvirkning af Natura 2000-område nr. 112. Kystdirektoratet vurderer således, at 
projektet ikke væsentligt vil påvirke de udpegede naturtyper og arter grundet pro-
jektets omfang og karakter sammenholdt med afstanden mellem projektområdet 

 
 
5 
og Natura 2000-området. Det er videre tillagt vægt, at ramningen af pæle, som vil 
medføre højfrekvent impulsstøj, er kortvarig (max. to dage), og vil foregå inderst i 
et havnebassin. 
På baggrund af ovenstående vurderer Kystdirektoratet, at der ikke skal udarbejdes 
en konsekvensvurdering for projektet.  
Kystdirektoratet har videre vurderet, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge 
yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arten mar-
svin samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. 
projektets omfang og karakter, samt at ramningen af pæle, som vil medføre højfre-
kvent impulsstøj, er kortvarig (max. to dage) og vil foregå inderst i et havnebassin. 
Det er desuden tillagt vægt, at eventuelle forstyrrede individer, som måtte befinde 
sig i eller i nærheden af projektområdet vil kunne flytte sig til mere uforstyrrede 
områder, mens arbejdet pågår. 
Kystdirektoratets vurderinger er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysnin-
ger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. 
 
Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven 
Det ansøgte projekt er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 el-
ler 2 i miljøvurderingsloven. 
Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af 
et større projekt på land eller vand, som er omfattet af miljøvurderingslovens reg-
ler.  
Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sam-
menhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med 
andre projekter. 
Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til 
området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kom-
munen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som 
ikke har oplyst om andre projekter. 
 
Projektbeskrivelse  
Tilladelsen omfatter placering af en formidlingspram og en læringsplatform, samt 
landgangsbroer, i Fredericia Gl. Havn, ud for [matrikel], Fredericia Kommune. Placeringen er vist på kortudsnittene på næste 
side. 

 
 
6 
 
 
 
 
 
 

 
 
7 
Formidlingspram 
Formidlingsprammen skal være Naturpark Lillebælts nye centrum, og stedet, hvor 
man møder naturparken og alle de gode historier, samt oplevelser på og i Lillebælt, 
og hvor den nyeste viden og forskning samles og formidles videre.  
Prammen skal som udgangspunkt ligge i havnen, i henholdsvis Fredericia, Middel-
fart og Kolding, 12 måneder ad gangen. Den forventes flyttet hvert år i april mellem 
de 3 byer. Prammen vil fungere sammen med et fast vandstøttepunkt – lærings-
platformen – der vil være permanent til stede på havnen. I de perioder, hvor pram-
men er til stede, vil læringsplatformen fungere i forlængelse af prammens stue-
etage. 
Prammen består af en beton flydepram, hvorpå der er udformet en trækonstruk-
tion i to etager, som rummer alle de mange fleksible indendørs og udendørs funkti-
oner. Arealerne i kælderen udnyttes til ekstra grejrum, tekniske rum, samt et større 
ekstra depot.  
Prammen har dimensionerne 8,5 × 14 m ved gulv i stueetagen, som beregnes at 
ligge ca. 1,4 m over vandoverfladen. Grundet de skrå ydervægge er formidlings-
prammens dimensioner 6 × 11,5 m ved værnets afslutning i bygningens top. Der 
etableres værn i 1,20 meters højde jf. lovkrav. Fuld højde til overkant af værn vil så-
ledes være ca. 5,39 m målt fra vandoverfladen.  
Formen til den nye pram tager inspiration i sømærker og tømmerkonstruktioner 
langs de danske kyster. Prammen udføres i naturlige materialer og materialer med 
inspiration fra kystvære miljøer, der vælges med henblik på lang levetid og lavt ved-
ligehold. Den eksponerede hovedkonstruktion, udvendige beklædning og terrasser 
udføres i træ, som vil patinere gråt med tiden og indgå som et naturligt komple-
ment i det havnemiljø, hvor prammen ligger. Vinduer og glasparti udføres i træ/alu 
med indvendige fyrtræsrammer. Værn udføres i stål med personsikkert nylon net. 
 
Læringsplatform 
Læringsplatformen består af en rampe, der giver adgang til den lavtliggende del af 
platformen, hvor man kan komme tæt på vandet og aktiviteterne på havnen. 
Læringsplatformen har dimensionerne 6,35 × 14 m. Platformens højest beliggende 
del vil blive udført i niveau med flydeprammens stueetage, som beregnes at ligge 
ca. 1,4 m over vandoverfladen. Når formidlingsprammen ikke er tilstede, vil plat-
formen være rykket ind til land. 
Aktivitetsfladen har to riste: én til muslinger til undervisningsaktiviteter og et røre-
bassin, mens grejopbevaring til Naturpark Lillebælts personale integreres i rampen 
og i siddetrin. 
 
Landgangsbroer 
Landgangsbroen, der forbinder til formidlingsprammen, har de ydre dimensioner 
1,7 × 6,5 m med værn i 1 meters højde.  
Landgangsbroen, der danner ekstra flugtvej fra læringsplatformen, har de ydre di-
mensioner 1,7 × 3 m med værn i 1 meters højde.  

 
 
8 
Landgangsbroerne udføres som gitterkonstruktioner i varmgalvaniseret stål og be-
klædes med træ på sider og gangdæk. 
 
Formidlingspram og platform set forfra. 
 
 
Formidlingspram set bagfra. 
 
 

 
 
9 
Formidlingspram set fra siderne. 
 
 
 
 
 
 

 
 
10 
Tværsnit af formidlingspram. 
 
 
Formidlingspram inkl. del af læringsplatform – plantegning stue. 
 

 
 
11 
Læringsplatform inkl. landgangsbroer – plantegning.  
 
Prammen og platformen bugseres til projektområdet. På prammen og på platfor-
men monteres 2 stk. Pile Guide type HD400, som forankrer prammen/platformen 
til 2 stålrør nedsat i havbunden. Ramning af stålrørene vil maksimalt vare to dage.  
For yderligere beskrivelser henvises til ansøgningsmaterialet. 
 
Sagsgennemgang 
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Hav-
plansekretariatet, Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen 
for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Styrelsen 
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- 
og Kulturstyrelsen og Fredericia Kommune samt sendt til orientering til Danmarks 
Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhus-
ejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforening for digelag i Danmark, 
Dansk Sejlunion, Brancheforeningen Marin Natur og Geodatastyrelsen.  
Nedenfor gengives de væsentligste indkomne bemærkninger.  
 
Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande skrev den 3. juli 2026 følgende:  
”SIFA/BRS har ingen sejladssikkerhedsmæssige bemærkninger ifm. ansøgning 
om tilladelse til placering af formidlingspram og læringsplatform i Fredericia Gl. 
Havn, Fredericia Kommune. 
 SIFA/BRS henviser generelt til bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sej-
ladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske far-
vande. Derudover henvises til vedhæftede vurderingsskema for sejladssikkerhed, 
som kan bruges til vurdering af sejladssikkerheden og evt. Efterretning for Søfa-
rende. 
Arbejderne kan indberettes til Efterretninger for Søfarende efter følgende ret-
ningslinjer. 

 
 
12 
 Indberetninger til Efterretninger for Søfarende, [email] med cc Sikre Far-
vande, [email], indsendes følgende ca. 4 uger før arbejdet påbegyndes: 
 Oplysning om tidspunkt for arbejdets påbegyndelse og forventet tidspunkt for af-
slutning 
• 
Kortfattet beskrivelse af hvorledes arbejdet udføres, samt koordinater for 
projektområdet 
• 
Oplysninger herunder koordinater for evt. oprettelse af midlertidige ar-
bejds-/forbudsområde og afmærkning heraf. (tilladelse skal søges, hvis 
dette vurderes nødvendig) 
• 
Oplysninger om anvendt materiel med angivelse af evt. skibsnavne 
• 
Eventuelt oplysninger om evt. permanent eller midlertidig afmærkning. 
(tilladelse skal søges, hvis dette vurderes nødvendig) 
 Umiddelbart efter at arbejdet er afsluttet indsendes meddelelse herom 
til [email]” 
 
Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 10. juli 2026 følgende:  
”Etablissement- og Terrænkommandoen har ingen bemærkninger til høringen 
vedrørende; placering af formidlingspram og læringsplatform i Fredericia Gl. 
Havn.” 
 
Alle bemærkninger blev sendt i partshøring ved jer, hvortil I d. 31. august 2026 har 
oplyst, at I ingen kommentarer har, og at I er opmærksom på reglerne. 
  
 
Klagevejledning 
Dette dokument indeholder tre afgørelser:  
• 
afgørelse om at give tilladelse til projektet  
• 
afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  
• 
afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anven-
delsesområde 
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
For afgørelserne gælder følgende:  
• 
Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige 
forhold.  
• 
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  
• 
Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af 
https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og 
www.virk.dk. Man logger på via www.borger.dk eller www.virk.dk typisk 
med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, 
der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for 

 
 
13 
myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 
1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. 
Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. 
• 
Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i af-
gørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er be-
skyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va-
retager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne in-
teresser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va-
retager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som re-
præsenterer mindst 100 medlemmer. 
• 
Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i af-
gørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er be-
skyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va-
retager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne in-
teresser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va-
retager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som re-
præsenterer mindst 100 medlemmer. 
• 
Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er: 
1) miljøministeren, 
2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og 
3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har be-
skyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser 
inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer 
deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  

 
 
14 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kom-
mer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man øn-
sker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet an-
modning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen 
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodnin-
gen kan imødekommes. 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyt-
telsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. 
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, 
medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret be-
stemmer andet. 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
[email] 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vedlagt:  Bilag 1 – Udpegningsgrundlag. 
 
Kopi: Søfartsstyrelsen - Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen - Sikre Far-
vande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- 
og Landdistriktsstyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kul-
turstyrelsen, Fredericia Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk 
Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, Ejen-
domDanmark, Landsforening for digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, Branche-
foreningen Marin Natur og Geodatastyrelsen.  
Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside. 

 
 
15 
Bilag 1: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 112: Lillebælt. 
 
 
 
 
   
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-4701 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 599.