Tilladelse til platform med en havhave og gangbro ud for [matrikel] - [by]

Tilladelse til platform med en havhave og gangbro ud for [matrikel] - [postnr by]

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere en platform med en havhave (på den vestlige side af brohovedet af Christiansmindebroen) og adgangsbro ud for [matrikel]. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Etablering af en platform med en havhave samt adgangsbro på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

• 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. I forhold kystbeskyttelsesloven må der alene dyrkes hjemmehørende tangarter på anlægget
• 5. Tilladelsen kan udnyttes til og med den 1. oktober 2036. Herefter er der mulighed for en afviklingsperiode på op til to år, hvor den stående biomasse kan høstes. Anlægget skal være fjernet i sin helhed senest den 1. oktober 2038 (10+2 år).
• 6. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
• 7. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 8. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

• 9. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
• • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
• • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
• • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt.

Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen – dokumentation for reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. lagt vægt på, at formålet med projektet er formidling af dyrkning af tang ved åbne arrangementer samt i et samarbejde med Svendborg Natur- og Miljøskole. Endvidere er det tillagt vægt, at Svendborg Havn, som er en del af Svendborg Kommune, har givet samtykke til placeringen. Kystdirektoratets praksis er, at en platform til en havhave som udgangspunkt skal placeres inden for havnens dækkende værker. Under behandlingen af sagen har du bl.a. anført, at den ønskede placering ved Christiansmindebroen i princippet er en havneplads, idet broen med sine ca. 60 bådpladser, kommunale ejerskab, samt Sundfærgen Helges daglige besøg kan betragtes som sådan. Desuden har du anført, at platformens tårne ved normal vandstand ikke vil række højere op, end rækværket ved Christiansmindebroen. Færdsel på platformen vil altid være under ledsagelse af nogle fra foreningen, når der er gæster på platformen. Kystdirektoratet har på baggrund af dine oplysninger vurderet, at platformen kan etableres på den ansøgte placering. Begrundelsen er, at anlægget placeres ved en anløbsbro, hvor der i forvejen er trafik med både, og hvor en færge lægger til i sommermånederne. Endvidere finder Kystdirektoratet, at anlægget ved brohovedet ikke vil have et dominerende udtryk i kystlandskabet. Begrundelsen er, at der for enden af brohovedet er et rækværk, hvor der er 250 cm fra top og til vandlinjen.

Anlægget (inkl. tårne) vil ved normal vandstand ikke vil rage op over rækværket, da dyrkningstårnenes overkant er 235 cm over vandlinjen. Derudover er det tillagt betydning, at havnen har accepteret placeringen. Placeringen vil endvidere ikke være til gene for sejladsen. Derudover er høsttårnene afmonteret, når de ikke er i brug. På baggrund af ansøgningen, samt administrationspraksis, har Kystdirektoratet indsat vilkår nr. 4, at der alene må dyrkes hjemmehørende arter. Platformen etableres i vandområdet ”Det sydfynske Øhav”, DK Vandområde ID 214. Ifølge vedtaget genbesøg af vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand ringe for projektområdet, mens den kemiske tilstand er ikke god. Målsætningen for dette område er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Det er Kystdirektoratets vurdering, at etablering af platformen ikke vil hindre målopfyldelse af god økologisk tilstand eller god kemisk tilstand, idet der er tale om et mindre anlæg på 5 m x 7 m, som etableres med fire fortøjningspæle. Det vil derfor alene kunne opleves en mindre og lokal sedimentomlejring i forbindelse med forankring af anlægget. Dyrkningen af tang, vil desuden i et mindre omfang bidrage til fjernelse af kvælstof fra vandfasen. Der vil kun blive dyrket hjemmehørende tangarter. Det ansøgte vurderes ikke at forhindre at målsætning for Danmarks Havstrategi II kan opfyldes, jævnfør strategiens 11 deskriptorer. Projektet foregår i ”Natur- og miljøbeskyttelsesområder N85” i Danmarks Havplan. Områder inden for de danske havområder, der indgår i et område, som er udpeget som henholdsvis havstrategiområder, Natura 2000-områder (habitatområder, fuglebeskyttelsesområder), Ramsarområder, natur- og vildtreservater eller områder, som er fredede, er angivet i havplanen som natur- og miljøbeskyttelsesområder. I projektområdet skyldes udpegningen Svendborg Vildtreservat. Svendborg Vildtreservat er et såkaldt byreservat og er primært oprettet for at undgå jagtudøvelse i bynære områder, hvor der foregår andre aktiviteter såsom udøvelse af fritidssejlads. Desuden er der ret kraftig trafik af større skibe til og fra Svendborg Havn. Det vurderes, at den ansøgte platform med havhave og gangbro ikke vil være i konflikt med havplanen. Tilladelsen tidsbegrænses, således at anlægget ikke vil kunne hindre en fremtidig udnyttelse af området til andre formål. Dette er der indsat vilkår (nr. 5) om. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at etablering af platform med havhave og adgangsbro.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.

Det ansøgte projekt vil ikke vil finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder. Nærmeste Natura 2000-område er nr. 242, Thurø Rev, som ligger ca. 5 km fra projektet. Udpegningsgrundlaget fremgår nedenfor (figur 1). Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arterne marsvin, øresvin og hvidnæse. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, som det nærmeste område er udpeget for, samt for bilag IV arterne. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang, som ikke forstyrrer bilag IV-arterne marsvin, øresvin og hvidnæse som følge af undervandsstøj. Anlægsarbejdet, som omfatter nedramning af fire pæle, vil maksimalt tage 3 timer.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projekt er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter anlæg af en platform på 5 m x 7 m, som etableres vest for Christiansmindebroen, se figur 2. Pæle, som skal holde på platformen får en højde, der er i samme niveau som fortøjningspæle ved den eksisterende anløbsbro. Figur 1: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 242

Platformens dæk består af en række lemme, som hver især kan åbnes for at kunne tilse tangen. To mobile høsttårne kan flyttes rundt på dækket, så man med et hejseværk kan hæve afgrøderne op i passende arbejdshøjde. Platformens samlede højde fra underkanten af flydeelementerne til overkanten på høsttårnet er 2,75 m. Fra vandoverflade til kanten af rækværket på den eksisterende anløbsbro er der ved normal vandstand 2,5 m. Høsttårnene rager 2,4 m op fra havoverfladen. De vil dermed ikke være højere en den eksisterende bro, se figur 3. Figur 3: Tværsnit af platform og brohovedet Figur 2: Placering vest for brohovedet.

Der dyrkes hjemmehørende tangarter. Det drejer sig om 20 liner à 1-2 m. Produktionskapacitet er maksimalt 400 kg (vådvægt). Linerne vil blive hængt ud i september/oktober og manuelt høstes i april/maj. Adgangsbroen mellem anløbsbro og platform bliver lavet af stål og forsynet med rækværk i begge sider. Efter høringen er det oplyst, høsttårnene står op på platformen, når de er i brug, og at de afmonteres og lægges på platformen, når de ikke er det. Anlæggets placering er efter aftale med havnen og sker i samarbejde med Svendborg Kommune, som også er garantistiller ved fjernelse af anlægget. Anlægget etableres med fire fortøjningspæle, som nedrammes. Efter høringen er det oplyst, at det vil tage op til 3 timer.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Svendborg Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforening for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, Brancheforeningen Marin Natur og Geodatastyrelsen, samt naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande skrev den 18. juni 2026 følgende:

”BRS har ingen sejladssikkerhedsmæssige bemærkninger til ansøgning om havehave ved Christiansminde Broen i Svendborg. Position og opmåling af havhaven indsendes til [email] efter endt etablering for mulig indtegning i søkortet. Hvis det vurderes relevant kan arbejdet meldes til Efterretninger for Søfarende følgende retningslinjer 4 uger før arbejdet påbegyndes: Oplysning om tidspunkt for arbejdets påbegyndelse og forventet tidspunkt for afslutning Kortfattet beskrivelse af hvorledes arbejdet udføres, samt koordinater for projektområdet Oplysninger om anvendt materiel med angivelse af evt. skibsnavne Umiddelbart efter at arbejdet er afsluttet indsendes meddelelse herom til [email] BRS/SIFA henviser generelt til vedhæftede BEK nr 1229 af 03/10/2023 - Bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande og vedhæftede vurderingsskema for sejladssikkerhed.”.

Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 30. juni 2026 følgende:

”Etablissement- og Terrænkommandoen har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; havhave ud for [matrikel] i Svendborg.”

Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og efterfølgende har der været korrespondance om, at de 4 pæle nedrammes, og at dette vil tage 3 timer. Af hensyn til kystlandskabet er det endvidere blevet indarbejdet i projektbeskrivelsen, at høsttårnene står op på platformen, når de er i brug, og at de afmonteres og lægges på platformen, når de ikke er det.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
• afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[email]

Kopi: Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Svendborg Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforening for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, Brancheforeningen Marin Natur og Geodatastyrelsen, samt naboer.

Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.