Søg Søterritoriet Middelfart Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til placering af formidlingspram og læringsplatform i Middelfart Marina, Middelfart Kommune

Afgjort 18. september 2026 · Journalnummer 2025-4659 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

En naturpark søgte om tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a til at placere en formidlingspram med en træbygning i to etager (8,5 x 14 m ved stueetagen, ca. 5,39 m over vandoverfladen) samt en permanent læringsplatform på 6,35 x 14 m og to landgangsbroer inderst i lystbådehavnen i Middelfart, Middelfart Kommune. Prammen skal skiftevis ligge i Middelfart, Fredericia og Kolding 12 måneder ad gangen. Kystdirektoratet har som udgangspunkt en restriktiv praksis for bygninger på søterritoriet, men gav tilladelse, fordi formålet er formidling om livet i Lillebælt og havmiljøet, bygningsarealet er meget begrænset (et formidlingsrum, små depot- og teknikrum, udsigtsplatform og kælderdepot), placeringen inderst i en bynær havn begrænser den visuelle påvirkning, og læringsplatformens rampe giver kørestolsbrugere adgang til vandet. Der stilles vilkår om anvendelse alene til de ansøgte formål, bortfald hvis prammen ikke har ligget på lokaliteten i seks år, og orientering ved flytning. Pæleramning på højst to dage vurderes ikke at påvirke det nærliggende Natura 2000-område eller marsvin væsentligt; der kræves hverken konsekvensvurdering eller VVM.

Fakta

Ejendom
Havn
Ansøger
Ukendt
Synlighed
Synlig
Højde før / efter
? m → 5,4 m
Lovgrundlag
Andet, Kystbeskyttelseslovens § 16 a

Hvad blev der søgt om

AndetBro eller badebroNybyggeri

Praksisflag

  • Tilgængelighed som begrundelse (ja)
  • Vilkår stillet (ja)
  • Naboindsigelser (nej)
  • Genoptaget sag (nej)

10 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, "mindre end lidt"-praksis, harmoni som begrundelse, energi som begrundelse, kommunen positiv.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
  • Begrænset omfang
  • Natura 2000 og bilag IV
  • Offentlig adgang og friluftsliv
  • Fast praksis
  • Tilgængelighed

Vilkår

  • Anlæggene udformes og placeres i overensstemmelse med det ansøgte
  • Udvidelser eller ændringer kræver ny tilladelse fra Kystdirektoratet
  • Anlæggene må alene anvendes til de formål, der er beskrevet i ansøgningen
  • Tilladelsen bortfalder, hvis anlæggene ikke har været placeret på lokaliteten inden 5 år
  • Tilladelsen til formidlingsprammen bortfalder, hvis prammen i en periode på 6 år ikke har været placeret på lokaliteten
  • Færdigmelding sendes til Kystdirektoratet, Beredskabsstyrelsen (Sikre Farvande) og Geodatastyrelsen, når læringsplatformen er udlagt, og første gang prammen placeres
  • Kystdirektoratet orienteres, når prammen skifter placering mellem Middelfart, Fredericia og Kolding
  • Tilladelse og anlæg må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Anlæggene kan kræves fjernet for ejers regning ved brud på vilkår, og området skal da reetableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Sendt på mail til [email]

Tilladelse til placering af formidlingspram og læringsplatform i Middelfart Marina, Middelfart Kommune Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til placering af formidlingspram og læ- ringsplatform i Middelfart marina, ud for [matrikel], Middelfart Kommune. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgø- relsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelseslo- ven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslo- vens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Placering af anlæg på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr 245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelses- lovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse ud- pegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbe- skyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterrito- riet (BEK nr 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr 4 af 03/01/2023).

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

  • 1. Udformningen og placeringen af anlæggene skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller æn- dringer af anlæggene eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

  • 3. Anlæggene må alene anvendes til de, i ansøgningen, beskrevne formål.
  • 4. Tilladelsen bortfalder, hvis anlæggene ikke har været placeret på den an- givne placering indenfor fem år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 5. Den del af tilladelsen, som vedrører placering af formidlingsprammen, bortfalder, hvis prammen, gennem en periode på 6 år, ikke har været place- ret på lokaliteten.
  • 6. Når anlægsarbejdet er afsluttet, og læringsplatformen udlagt, skal Kystdi- rektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande ding, som dokumenterer at anlæggene er opført og placeret i overensstem- melse med tilladelsen.
  • 7. Første gang formidlingsprammen placeres på søterritoriet, skal Kystdirek- og Geodatastyrelsen ([email]) tilsendes en færdigmelding, som doku- menterer at anlægget er opført og placeret i overensstemmelse med tilladel- sen.
  • 8. Kystdirektoratet skal orienteres, når formidlingsplatformen skifter place- ring ml. de tre lokaliteter Middelfart, Fredericia og Kolding.
  • 9. Tilladelsen til at placere anlæggene, samt anlæggene, må ikke uden tilla- delse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
  • 10. Anlæggene eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande bart efter anlæggenes permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlæggene skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlægges tilstedeværelse, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen - tation for reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.

Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lov- givning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlæggene for et, i forbindelse med anlæggenes tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for de projekterede konstruktioners sikker- hed eller stabilitet.

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på høringssvaret fra Beredskabsstyrelsen –

Sikre Farvande, og herunder bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sej- ladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn, som taler imod pro- jektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet, at der ikke er naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod pro- jektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar, samt at projektet har til formål at formidle omkring livet i Lillebælt mv. I den forbindelse er det vægtet, at prammen er designet til at rumme mange forskellige muligheder for marine aktiviteter, læringssituationer og formid- ling. Kystdirektoratet har som udgangspunkt en restriktiv praksis for at meddele tilla- delse til bygninger på søterritoriet. I den konkrete sag er det dog Kystdirektoratets vurdering, at anlægget kan tillades, da formålet, som nævnt ovenfor, er at formidle omkring livet i Lillebælt og dermed bl.a. skabe en større forståelse for vigtigheden af at passe på havmiljøet. Samtidig er det tillagt vægt, at bygningsarealet er meget begrænset, og at formidlingsprammens stueetage alene indeholder et lokale til for- midling og undervisning, samt to mindre depot- og teknikrum. Endelig er det til- lagt vægt, at den øverste etage alene er en udsigtsplatform, mens kælderen udeluk- kende anvendes til grej-, teknik- og depotrum. Kystdirektoratet har valgt at stille vilkår 4 og 5, vedr. udnyttelse af tilladelsen, for at sikre, at projektområdet løbende anvendes og ikke ville stå uudnyttet hen. Kystdirektoratet har ved afgørelsen været opmærksom på, at formidlingsprammen har en vis størrelse og udformning, som kan have en vis visuel dominerende påvirk- ning på omgivelserne. Ved afgørelsen om at meddele tilladelse til anlægget er det tillagt vægt, at anlægget placeres inderst i Middelfart Marina, i et bynært område, hvorfor den visuelle påvirkning ikke er lige så stor, som hvis anlægget skulle place- res på en åben kyststrækning. Ved tilladelse til læringsplatformen er det tillagt særligt vægt, at den også giver mu- lighed for, at kørestolsbrugere kan komme helt tæt på vandet og dermed mulighed for at deltage i aktiviteterne.

Ifølge vedtaget genbesøgt vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i vandområde nr. 231 (Lillebælt, Snævringen) ringe, mens den kemiske til- stand er ikke-god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk til- stand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske til- stand er således ikke opfyldt. Det er Kystdirektoratets vurdering, at projektet ikke vil hindre målopfyldelse af god økologisk, samt god kemisk, tilstand inden for vandområdet. Det vurderes desuden, at projektet ikke vil forringe de eksisterende tilstande. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke vil medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i forbindelse med ovenstående vurderinger, i forhold til vand- området og havstrategi, vægtet, at der er tale om anlægsarbejder af begrænset va- righed og omfang, hvorfor påvirkningen på havmiljøet alene er midlertidig. Det er videre tillagt vægt, at anlæggene er placeret inderst i et havneområde. Projektområdet overlapper med generel anvendelseszone G126 i havplanen. På den baggrund er det Kystdirektoratets vurdering, at projektet ikke er i strid med hav- planens udlæg. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysnin- ger, herunder de indkomne høringssvar og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er ud- peget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at pro- jektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil ikke finde sted indenfor et Natura 2000-område. Det nærmeste Natura 2000-område, nr. 112: Lillebælt, er beliggende knap én km (fugleflugtslinje) fra projektområdet. Områdets udpegningsgrundlag udgøres bl.a. af marine habitatnaturtyper og bilag IV-arten marsvin (se bilag 1). Der er ikke kendskab til andre bilag IV-arter i eller i nærheden af projektområdet. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-område nr. 112. Kystdirektoratet vurderer således, at projektet ikke væsentligt vil påvirke de udpegede naturtyper og arter grundet pro- jektets omfang og karakter. Det er videre tillagt vægt, at ramningen af pæle, som vil medføre højfrekvent impulsstøj, er kortvarig (max. to dage) og vil foregå inderst i havnebassinet. På baggrund af ovenstående vurderer Kystdirektoratet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har videre vurderet, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arten mar- svin samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. projektets omfang og karakter, samt at ramningen af pæle, som vil medføre højfre- kvent impulsstøj, er kortvarig (max. to dage) og vil foregå inderst i havnebassinet. Det er desuden tillagt vægt, at eventuelle forstyrrede individer, som måtte befinde sig i eller i nærheden af projektområdet vil kunne flytte sig til mere uforstyrrede områder, mens arbejdet pågår. Kystdirektoratets vurderinger er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysnin- ger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projekt er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 el- ler 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land eller vand, som er omfattet af miljøvurderingslovens reg- ler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sam- menhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kom- munen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter placering af en formidlingspram og en læringsplatform, samt landgangsbroer, i Middelfart Marina, ud for [matrikel], Middelfart Kommune. Placeringen er vist på kortudsnittene på næste side.

Formidlingspram

Formidlingsprammen skal være Naturpark Lillebælts nye centrum, og stedet, hvor man møder naturparken og alle de gode historier, samt oplevelser på og i Lillebælt, og hvor den nyeste viden og forskning samles og formidles videre. Prammen skal som udgangspunkt ligge i havnen, i henholdsvis Middelfart, Frederi- cia og Kolding, 12 måneder ad gangen. Den forventes flyttet hvert år i april mellem de 3 byer. Prammen vil fungere sammen med et fast vandstøttepunkt – lærings- platformen – der vil være permanent til stede på havnen. I de perioder, hvor pram- men er til stede, vil læringsplatformen fungere i forlængelse af prammens stue- etage. Prammen består af en beton flydepram, hvorpå der er udformet en trækonstruk- tion i to etager, som rummer alle de mange fleksible indendørs og udendørs funkti- oner. Arealerne i kælderen udnyttes til ekstra grejrum, tekniske rum, samt et større ekstra depot. Prammen har dimensionerne 8,5 × 14 m ved gulv i stueetagen, som beregnes at ligge ca. 1,4 m over vandoverfladen. Grundet de skrå ydervægge er formidlings- prammens dimensioner 6 × 11,5 m ved værnets afslutning i bygningens top. Der etableres værn i 1,20 meters højde jf. lovkrav. Fuld højde til overkant af værn vil så- ledes være ca. 5,39 m målt fra vandoverfladen. Formen til den nye pram tager inspiration i sømærker og tømmerkonstruktioner langs de danske kyster. Prammen udføres i naturlige materialer og materialer med inspiration fra kystvære miljøer, der vælges med henblik på lang levetid og lavt ved- ligehold. Den eksponerede hovedkonstruktion, udvendige beklædning og terrasser udføres i træ, som vil patinere gråt med tiden og indgå som et naturligt komple- ment i det havnemiljø, hvor prammen ligger. Vinduer og glasparti udføres i træ/alu med indvendige fyrtræsrammer. Værn udføres i stål med personsikkert nylon net.

Læringsplatform

Læringsplatformen består af en rampe, der giver adgang til den lavtliggende del af platformen, hvor man kan komme tæt på vandet og aktiviteterne på havnen. Læringsplatformen har dimensionerne 6,35 × 14 m. Platformens højest beliggende del vil blive udført i niveau med flydeprammens stueetage, som beregnes at ligge ca. 1,4 m over vandoverfladen. Når formidlingsprammen ikke er tilstede, vil plat- formen være rykket ind til land. Aktivitetsfladen har to riste: én til muslinger til undervisningsaktiviteter og et røre- bassin, mens grejopbevaring til Naturpark Lillebælts personale integreres i rampen og i siddetrin.

Landgangsbroer

Landgangsbroen, der forbinder til formidlingsprammen, har de ydre dimensioner 1,7 × 8,5 m med værn i 1 meters højde. Landgangsbroen, der danner ekstra flugtvej fra læringsplatformen, har de ydre di- mensioner 1,7 × 5 m med værn i 1 meters højde.

Landgangsbroerne udføres som gitterkonstruktioner i varmgalvaniseret stål og be- klædes med træ på sider og gangdæk.

Formidlingspram og platform set forfra.

Formidlingspram set bagfra.

Formidlingspram set fra siderne.

Tværsnit af formidlingspram.

Formidlingspram inkl. del af læringsplatform – plantegning stue.

Læringsplatform inkl. landgangsbroer – plantegning.

Prammen og platformen bugseres til projektområdet. På prammen og på platfor- men monteres 2 stk. Pile Guide type HD400, som forankrer prammen/platformen til 2 stålrør nedsat i havbunden. Ramning af stålrørene vil maksimalt vare to dage. For yderligere beskrivelser henvises til ansøgningsmaterialet.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Hav- plansekretariatet, Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen og Middelfart Kommune samt sendt til orientering til Dan- marks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Som- merhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforening for digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, Brancheforeningen Marin Natur, Geodatastyrelsen og Middelfart Marina. Nedenfor gengives de væsentligste indkomne bemærkninger.

Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande skrev den 3. juli 2026 følgende: ”SIFA/BRS har ingen sejladssikkerhedsmæssige bemærkninger ifm. ansøgning om tilladelse til placering af formidlingspram og læringsplatform i Middelfart Marina, Middelfart Kommune. SIFA/BRS henviser generelt til bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sej- ladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske far- vande. Derudover henvises til vedhæftede vurderingsskema for sejladssikkerhed, som kan bruges til vurdering af sejladssikkerheden og evt. Efterretning for Søfa- rende.

Arbejderne kan indberettes til Efterretninger for Søfarende efter følgende ret- ningslinjer. Indberetninger til Efterretninger for Søfarende, [email] med cc Sikre Far- vande, [email], indsendes følgende ca. 4 uger før arbejdet påbegyndes:

  • Oplysning om tidspunkt for arbejdets påbegyndelse og forventet tids- punkt for afslutning
  • Kortfattet beskrivelse af hvorledes arbejdet udføres, samt koordinater for projektområdet
  • Oplysninger herunder koordinater for evt. oprettelse af midlertidige ar- bejds-/forbudsområde og afmærkning heraf. (tilladelse skal søges, hvis dette vurderes nødvendig)
  • Oplysninger om anvendt materiel med angivelse af evt. skibsnavne
  • Eventuelt oplysninger om evt. permanent eller midlertidig afmærkning. (tilladelse skal søges, hvis dette vurderes nødvendig) Umiddelbart efter at arbejdet er afsluttet indsendes meddelelse herom til [email]”

Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 10. juli 2026 følgende:

”Etablissement- og Terrænkommandoen har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; placering af formidlingspram og læringsplatform i Middelfart Ma- rina.”

Alle bemærkninger blev sendt i partshøring ved jer, hvortil I d. 31. august 2026 har oplyst, at I ingen kommentarer har, og at I er opmærksom på reglerne.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

  • afgørelse om at give tilladelse til projektet
  • afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
  • afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anven- delsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

  • Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
  • Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
  • Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og

med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

  • Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i af- gørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er be- skyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va- retager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne in- teresser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va- retager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som re- præsenterer mindst 100 medlemmer.
  • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i af- gørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er be- skyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va- retager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne in- teresser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål va- retager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som re- præsenterer mindst 100 medlemmer.
  • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
  • 1) miljøministeren,
  • 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har be- skyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser

inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kom- mer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man øn- sker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet an- modning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodnin- gen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyt- telsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret be- stemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Vedlagt: Bilag 1 – Udpegningsgrundlag.

Kopi: Søfartsstyrelsen - Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen - Sikre Far- vande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Etablissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kul- turstyrelsen, Middelfart Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, Ejen- domDanmark, Landsforening for digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, Branche- foreningen Marin Natur, Geodatastyrelsen og Middelfart Marina. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 112: Lillebælt.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-4659 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 597.