Høring - Ansøgning om genplacering (bypass) af havbundsmaterialer fra Østerby Havns sejlrende, Læsø Kommune

 

 

     

  ! ""##$ %

%

%

&

  '!(' 

      

 
 ) )*

)+ &,- . ! # '(" #/(!01!$
 ) )*

)+ &,- . ! # '(" 2  2 

%

&2-

   223  *

)
2
 ) )*

)+ &,- . ! # '("#/0#(#'$
2
 ) )*

)+ &,- . ! # '("3
4  .#/1!/1'$ 5)6 *

)&,-








 

 

 

  



 

!" # $   %&'%

  !"  (

 ) 

%* ( 

  

 

 

++ 







,+

 

-


 

  *( 

  
,&'%

  !"  (

 )

%* ( 



 

  
$ 

+







 

 

 

  



 

!" # $   %&

  !"  '

 

(

&) '

 

 



*
* 

 *

 

  

 )' + &

 &

 !" +







(,

-

& +

*  





 (  '. / 0  ) (

&/ +


%   '.   &









   *$0

1 $.7 %,/$* >6Y2YHUVHQGHOVHWLO.',$QV¡JQLQJRPJHQSODFHULQJDIKDYEXQGVPDWHULDOHU@


  



    



  
  











!"

 #$#%&%&'

#'(&)

 *

+





 ,-

*

&



.!

/ -

*





 1

23

"



2 -

*

#

 1

 -
 



    
 
 

  !"

     #$% & 

'"(" $)))*" '+!)))

!",,,! !" -."." "/ /&  $.7%,/$*>$NWGRNXPHQW@

Erhverv

Ref. [..]

J.nr. 2022-92662

Den 16-10-[postnr by]

Læsø kommune har, på vegne af Østerby Havn, søgt om en 5-årig tilladelse til at klappe 25.000 m3 sediment fra havnebassinerne 1 og 2, og sejlrenden i Østerby Havn, se bilag 1. I den forbindelse er der blevet udtaget 4 sedimentprøver, hver bestående af 5 nedstik, til analyse for miljøfarlige stoffer i oprensningsområdet. Oprensningsområdet er opdelt i delområderne; ”havnebassin 1” (rød), ”havnebassin 2 (som igen er delt op i to delområder)” (gul og grå) og ”sejlrenden uden for havnen” (blå), se bilag 1. Det er blevet estimeret at behovet for oprensning i områderne vil være 5.000 m3 for henholdsvis ”havnebassin 1” og ”havnebassin 2”, samt 15.000 m3 for ”sejlrenden uden for havnen”. Af analyserne har det vist sig, at indholdet af miljøfarlige stoffer i delområdet ”sejlrenden uden for havnen ” ligger under det nedre aktionsniveau jf. klapvejledningen, se bilag 2. Endvidere har kornstørrelsesanalyserne for delområdet vist, at oprensningsmaterialet fortrinsvis består af sand, se bilag 3. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at oprensningsmaterialet ikke er blevet analyseret for PCB, idet Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er en forurening med PCB, fra affaldsdepoter eller lignende, i nærheden af Østerby Havn. For de øvrige delområder ”havnebassin 1” og havnebassin 2” har analyserne vist, at alle målte stoffer er tilstede i koncentrationer under detektionsgrænsen, eller under nedre aktionsniveau med undtagelse af kobber og TBT, som begge ligger over nedre aktionsniveau, se bilag 2. For delområde ”havnebassin 1” er der desuden en overskridelse af nedre aktionsniveau for zink. Grundet disse overskridelser af nedre aktionsniveau for kobber, TBT og zink oversendes disse områder ikke og Kystdirektoratet bedes se bort fra disse delområder Med henblik på en stillingtagen til om de cirka 15.000 m3 materiale fra delområdet ”sejlrende uden for havnen” (blå) kan tillades bypasset eller nyttiggjort til havs efter lov om kystbeskyttelse, oversender Miljøstyrelsen hermed sagen til viderebehandling hos Kystdirektoratet. Såfremt Kystdirektoratet beslutter at færdigbehandle sagen efter lov om kystbeskyttelse, med henblik på at meddele tilladelse til bypass eller nyttiggørelse, bedes det oplyses til Miljøstyrelsens Klapteam på [email] Med venlig hilsen [navn] AC-tekniker | Erhverv [telefon] $.7%,/$*>%UHY6DJHQRYHUVHQGHVWLO.',@

Prøvenr.:

Prøve ID:

Blå - del 3 (18) Blå - del 4 (19) Blå - del 5 (20) Blå - bland Kommentar *1 *1 *1 *1 Parameter Enhed Metode Prøvetagning, sediment + + +

• DS/EN ISO 5667-1:2022, DS/EN ISO 5667-19:[postnr by]
77.2 % DS 204:[postnr by] af total prøve
0.6 % DS 204:[postnr by], As
0.69 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Pb
1.7 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Cd 0.058 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by] (total), Cr
1.8 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Cu
4.2 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Hg <0.010 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175- 1:[postnr by], Ni
1.9 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Zn 12 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:2016 PAH'er, 9 stoffer
• REFLAB 4:[postnr by] 13 —g/kg TS REFLAB 4:[postnr by]
8.5 —g/kg TS REFLAB 4:[postnr by] 64 —g/kg TS REFLAB 4:[postnr by] 31 —g/kg TS REFLAB 4:[postnr by](a)anthracen <10 —g/kg TS REFLAB 4:[postnr by] <10 —g/kg TS REFLAB 4:[postnr by](a)pyren 11 —g/kg TS REFLAB 4:[postnr by](1,2,3-cd)pyren <10 —g/kg TS REFLAB 4:[postnr by](ghi)perylen <10 —g/kg TS REFLAB 4:[postnr by] af PAH'er 9 komp.

Klapningsbek. # 130 —g/kg TS REFLAB 4:[postnr by] *3 Se vedhæftet

• ISO 11277:[postnr by], TBT
• SS-EN ISO 23161:[postnr by], TBT-Sn *4 <0.41 —g Sn/kg TS SS-EN ISO 23161:2018 + beregning Tributyltin-cation (TBT) *4 <1 —g/kg TS SS-EN ISO 23161:[postnr by] *1 Ingen kommentar *2 Ikke muligt at udtage prøve - bunden for hård. *3 Underleverandør: ALS Czech Republic s.r.o, CAI L1163 *4 Underleverandør: ALS Scandinavia AB, SWEDAC 2030 [navn] side 5 af 5 

 

 ȁ 

  Tegnforklaring, Resultat: i.p.: Ikke påvist, -: analysen er ikke udført # i rapporten betyder ikke akkrediteret Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forliggerplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk ALS Denmark A/S [adresse] ANALYSERAPPORT Ordrenr: 814420 Sagsnavn: Læsø Havne Udtaget: 06-10-2023 - 06-10-[postnr by] label: 225432/23 Lab. ID: 001 Total weight of sample: [g]

68.82 q < 0.002 mm [%]
0.03 q 0.002-0.004 mm [%]
0.21 q 0.004-0.008 mm [%]
0.58 q 0.008-0.016 mm [%]
1.08 q 0.016-0.032 mm [%]
1.42 q 0.032-0.063 mm [%]
1.28 q < 0.063 mm [%]
4.60 q 0.063-0.125 mm [%]
11.85 q 0.125-0.250 mm [%]
49.31 q 0.250-0.500 mm [%]
30.21 q 0.500-1.000 mm [%]
2.91 q 1.000-2.000 mm [%]
0.93 q 2.000-4.000 mm [%]
0.19 q 4.000-8.000 mm [%]
0.00 q 8.000-16.000 mm [%]
0.00 q 16.00-31.50 mm [%]
0.00 q 31.50-63.00 mm [%]
0.00 q > 63.00 mm [%]
0.00 Q < 0,002 mm [%]
0.03 Q < 0.004 mm [%]
0.24 Q < 0.008 mm [%]
0.82 Q < 0.016 mm [%]
1.90 Q < 0.032 mm [%]
3.32 Q < 0.063 mm [%]
4.60 Q < 0.125 mm [%]
16.46 Q < 0.250 mm [%]
65.77 Q < 0.500 mm [%]
95.98 Q < 1.000 mm [%]
98.88 Q < 2.000 mm [%]
99.81 Q < 4.000 mm [%] 100.00 Q < 8.000 mm [%] 100.00 Q < 16.00 mm [%] 100.00 Q < 31.50 mm [%] 100.00 Q < 63.000 mm [%] 100.00 q -fraction percentage part, Q - fraction cumulative part.

Method: S-GRAINSIZ

Issue Date:

25.10.[postnr by] no. 1 to the certificate of analysis for work order PR23B9280 Test method specification: CZ_SOP_D06_07_120 (CSN EN ISO 17892-4; CSN EN 933-1; CSN EN 933-2; BS ISO 11277; pokyn TOM 23/1) Determination of graininess by the combined method of the suspension density, sieve analyses and calculation of permeability from measured values according to USBSC; CZ_SOP_D06_07_123 (ISO 13320) Determination of particle size and distribution using laser diffraction Page 1 from 2 $.7%,/$*>%LODJ.RUQVW¡UUHOVHVDQDO\VHIRUGHORPUnGHVHMOUHQGHXGHQIRUKDYQHQ@

The end of result part of the attachment the certificate of analysis Attachment no. 1 to the certificate of analysis for work order PR23B9280 0.00 10.00 20.00 30.00 40.00 50.00 60.00 70.00 80.00

90.00 100.00 0 0.002 0.004 0.008 0.016 0.032 0.063 0.125 0.25
0.5 1 2 4 8 16
31.5 63 [ % ] grain size [mm] 225432/[telefon]/23 clay silt (dust) gravel sand Page 2 from 2

Østerby Havn – Oprensningsområder og prøvetagningssteder $.7%,/$*>%LODJ2SUHQVQLQJVRPUnGHURJSU¡YHWDJQLQJVVWHGHU@








  





 





  



!"#$%

 

 & 

&'

(') 

 *+,-.'' 

!

'   )



' - 



*- 

/ *-

+

"0   


12
3 

 2 

 

 21435 

 2 



1



2
3

 & 

&'

(')  

)



' - 



*- 

/ *-

+

"0   


12
3

6)

677 +

60   )

' 668 9



/ *-

 



 

  


'






 

   



  


   

 



 !"! 

#$%

&'&()&*+,

 &* '- &'&,)&.&&

 / 

/

00#/%

  

//1 2



 "!

3








 

  


  
 














 


  



  4%
  0  

 



!"! 

#$%

&'&()&*+,  50 

.  5

6 0%

0



!!

 0



06# 0 0%





)'6.    5

0%

0







0!6.  7#060



! #!06

  2

0

!06



 





 



  

! !"# #$

 

 %&'   ! 

  ()*"&' +,-.,-/++,, (0*"&'+,-1/++,)*"&' +,-,2/+1,.

0*"&'+,-./+,2 



 

   

2#

"$!

 806

%





 . 

#



 !

 ! &

0  %# 5!

!06.,3+31  3&!

 

'  !  ,.,,+3 

! 16

60%



0

 !06 

06 

06 .  

0 !00



0

 



 2 



. 4 '&$ #! #  ! 

 

 #

  

'  #$ #3



!# &   

 !#

0   %#5  4 %



!





!06#

 % 

6 %. 4    !' 

 

'  ! 



,.,,+6  

!

3 

!  +



#

   47



   

  # 

  $.7%,/$*>6XSSOHUHQGHRSO\VQLQJHUE\SDVV‘VWHUE\VHMOUHQGH/ V¡VDJVQU@

7

" 8
!9 

,+   :

 ,#

"$!

)

)



 #3)$ "

#

));< =0  %#3 "#

 

'    1  %



0

6!064 0%0 60

 %

 06.; 

! !

  

 ; 

!

$!

  



!'  



 4  

   !



   !

 

  &$# 7

 

!06!



! 9/ 0



#

"$!

 7

 

!06!



6

00#



  0 



06

#

"$!

 7

  

0090

2



 



0  

 

!  (,#0

0 



#

"$!    1

6

 



 

6!#4:

 







6 0!

 











  1

 

>  %'& #
 1.5.*'(&;<*; ?&  @!

"# 

Vurderinger til brug for ansøgning om bypass af oprensningsmateriale fra Østerby havn, Læsø Kommune Sep 2026 $.7%,/$*>9XUGHULQJ9DQGUDPPHGLUHNWLY9 VHQWOLJKHGVYXUGHULQJRJ990VFUHHQLQJ‘VWHUE\KDYQ@

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 2

Indholdsfortegnelse

Indledning s3 Konklusion på vurderinger s4 Vanplaner (Vandrammedirektivet) s5-9 Væsentlighedsvurdering s10-22 Vurdering miljøvurderingsloven s23-24 Kilder s25 Bilag Bilag 1: Lovgivning væsentlighedsvurdering Natura 2000 og bilag IV-arter Bilag 2: Snapshots fra dykkervideo fra by-passområde

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 3

1. Indledning Der søges om bypass af årligt 2500 m³ oprensnings- materialer fra Østerby havn, Læsø kommune. Bypass som løsning til bibeholdelse af indsejlingen og havne- bassinet i en havn er en naturlig måde at videreføre sedimentmateriale på. Hvis havnen ikke havde været der (tilsanding af havn og indsejling sker på grund af naturlig sedimentvandring), ville materialet have indgået i den naturlige sedimentvandring.

Efter aftale med Flid (foreningen af lystbådehavne i Danmark) svares der på følgende i gennemgangen

• En vurdering af bypassområdets betydning for vandrammedirektivet, herunder vurdering af de enkelt miljøkvalitetselementer
• Da oprensningsområdet og oprensningsområdet ligger i nærheden i Natura 2000 områder vurde- res påvirkningen af udpegningsgrundlaget
• En vurdering af bypassområdets betydning for bilag IV arter (marsvin).
• Screeningsoplysninger jf. miljøvurderingslovens bilag 5 og 6, i det omfang som er relevant for projektet.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 4

2. Konklusion på vurderinger og miljøvurdering Til vurdering af påvirkningerne af natur om miljø er lavet følgende
• Afsnit 3 Vurdering i forhold til målsætning for vandplaner (vandrammedirektivet), afsnit 5
• Afsnit 4 Væsentlighedsvurdering i forhold til Natura 2000 udpegningsgrundlag og bilag IV arter
• Afsnit 5 Vurdering af miljøvurderingslovens bilag 4 og 5
2.1 Kysthabitatbekendtgørelsen1 2.1.1 Natura 2000 Det vurderes på det foreliggende grundlag, at projek- tet kan gennemføres uden at skade internationale naturbeskyttelsesområder under hensyn til bevaringsmålsætningen.

Begrundelse

Se begrundelse se afsnit 4

2.1.2 Bilag IV-arter

Det vurderes på det foreliggene grundlag, at projektet ikke beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder 1 Bekendtgørelse nr. 654 af 19 maj 2020 om admi- nistration af internationale naturbeskyttelsesområ- der samt beskyttelse af visse arter for såvidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse på søterritoriet i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægger de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. Det vurderes således, at den økologiske integritet for arter og planter på bilag IV ikke lider skade.

2.1.3 Konklusion

Det vurderes på det foreliggende grundlag, at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af bevaringsmål- sætningen for udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Det vurderes samlet at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

2.2 Natur 2000- plan Der vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder, bilag IV arter samt fisk og havbunds flora og fauna.

Derfor vurderes det samlet, at projektets anlægs- og driftsfase har lille indflydelse på de overordede målsætningeres opfyldelse for Natura 2000-plan.

2.3 Vandplan og havstrategi Der vurderes
• ikke at være påvirkninger af den kemisketilstandfor vandplansområdet eller lokalt ved anlægsprojektet
• Ikke påvirkes ålegræs og kun marginalt og lokalt påvirke buddyr i projektets anlægs og driftsfase
• Ikke at frigives mængder af kvælstof og fosfor der- kan påvirke fytoplanktonvækst eller eutrofisering
• Ikke at være støjforstyrelse af pattedyr og fisk
• Ikke at være affald fra projektet Samlet vurderes på det foreliggende grundlag, at den ansøgte årlige oprensning og bypass af 2500 m3 ikke skader vandplanens målsætninger Samlet vurderes det at den ansøgte årlige oprens- ning og bypass af 2500 m3 på det forliggende grund- lag ikke strider mod målsætninger og de enkelte skriptorer i havstrategiplanen.
2.4 Vurdering af kumulativ effekt Der er to klappladser i nærheden af Læsø, hvor de ikke umiddelbart ligger i nærheden af det foreslåede bypass-område. Der er ikke lavet en vurdering af den samlede kumulative effekt af både bypass og klap- ning i Kattekat- Læsøområdet. Da ansøgningen ved- rører en fornyelse af en tilladelse til genanvendelse af oprensningsmaterialer fra Østerby Havn og ikke en ny uddybning, vurderes effekten på vandmiljøet ikke at ændre sig i forhold til, hvad man hidtil har gjort

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 5

3. Vandplaner (Vandrammedirektivet) Vandområdeplanerne bygger på EU’s vandrammedi- rektiv fra 2000, hvor EU-medlemslandene har forplig- tet sig til at skabe god tilstand i alle vandløb, søer, fjorde og kystnære områder, og i grundvandet. Det skal ske senest i 2027. Figur nr. 1 viser tilstand og miljømål i vandplansområde 154 Kattegat, Læsø (som oprensnings og bypassområde ligger i) i hen- hold efter genbesøg af vandplan 2021- 2027. Data er hentet fra miljøgis (6) (2025, Miljøstyrelsen).

Indsatsbekendtgørelsen og miljømålsbekendtgøren Vandområdeplanen 2021-2023 fastsætter bindende mål for den økologiske tilstand af overfladevand og grundvand i hovedoplandet Nordlige Kattegat, Skagerrak. Forringelser af overfladevandets tilstand skal forebyg- ges, og hvor tilstanden allerede er forringet, skal der foretages tiltag, som sikrer at en god tilstand kan opnås senest i 2027. En forringelse af tilstanden fore- ligger, når mindst et af kvalitetselementerne falder et niveau, også selv om denne forringelse ikke fører til, at hele overfladevandområdet rykker en klasse ned.

3.1 Vurdering af kemisk påvirkning af op- rensnings- og bypass sediment Til brug for en vurdering af den kemiske påvirkning i forhold til bypass, er det analyseresultaterne fra en blandingsprøve af 5 nedstik fra indsejlingen til Østerby Havn, jf. blåt område i figur nr. 3, der indgår i vurderingen.

Høj

God

Moderat

Ringe

Dårlig

Ikke god

Ikke anvendelig

Samlet økologisk stand

Høj

God

Vandets klarhed

Status

Fytoplanton

Rodfæstede bundplanter

Bunddyr

Iltforhold Kystvande

Nationalt specifikke stoffer

Kemisk tilstand

Miljømål

Samlet økologisk tilstand

Kemisk tilstand

Figur nr. 1. viser status og miljømål for vandplan Kattegat, Læsø i henhold efter genbesøg vandplan 2021-2027 (6) (2025, Miljøstyrelsen Figur nr. 2 viser afgrænsning af kystvande (Nordlige kattegat, Skagerrak, vandplansområde 154) hvor tilstand er vurderet og miljømål er sat jf. figur nr. 1

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 6 3.1.1 Vurdering af kemisk påvirkning I forhold til koncentrationsværdierne i henhold til klapvejledningen, ligger alle målte koncentrationer under det nedre aktionsniveau. I forhold til miljøkva- litetsgrænseværdierne for stoffer, der er årsag til en ikke-god kemisk tilstand (jf. gulmarkerede stoffer i fi- gur nr. 5), overholdes grænseværdierne i alle tilfælde (der mangler dog værdier for di(2-ethylhexyl)phthalat (CAS 117-81-7)). Det vurderes på baggrund af analyseresultaterne, at oprensningssedimentet er rent og ikke vil ændre tilstanden og påvirke målsætningerne for den kemi- ske tilstand, herunder nationalt specifikke stoffer for vandplanområdet. Der er dog ikke foretaget en fuldstændig vurdering i forhold til miljøkvalitetskravene på listen over EU- prioriterede stoffer og listen over nationale stoffer i bilagene til bekendtgørelsen om fastlæggelse af mil- jømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

3.2 Vurdering af påvirkning fytoplanton Frigivelsen af kvælstof- og fosfornæringsstofferne kan forårsage en vækst i fytoplankton og dermed føre til en opblomstring af fytoplankton, hvilket ved algedød kan føre til iltsvind. I forhold til den gældende vandplan (2021-2027) er status-, baseline- og mål- belastningen for kvælstof i Kattegat, Læsø henholds- vis 118,5 tons, 48,5 tons og 42,5 tons, og for fosfor henholdsvis 3,4 tons, 3,4 tons og 3,4 tons (7) (2025, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø).

Da glødetabet (0,6 %) er meget lavt for oprensnings- sedimentet, der ønskes bypasset (\(d_{50}\) = 0,2 mm, fint/mellemfint sand), vil materialet kun inde- holde meget lidt kvælstof og fosfor (næsten uden or- ganisk materiale). Det vurderes derfor, at oprensning og bypass ikke vil bidrage til eutrofiering og vækst i Figur nr. 3 viser oprensningsområdene i Østerby Havn. Materialet der vurderet rent nok til bypass tages fra det blå område. Figur nr. 4 viser oprensning og bypass område ved Østerby havn

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 7 Prøve resultat blandingsprøver Enhed Miljøkvalitetkrav sediment blå Nedre Aktionsniveau Øvre aktionsniveau Glødetab 0,6 % Tørstof 77,2 % i TS Cadmium 0,058 mg/kg TS 3,8 0,4 2,4 Bly 1,7 mg/kg TS 163 40 200 Kviksølv <0,01 mg/kg TS Havvand 0,07 uq/l 20 90 Nikkel 1,9 mg/kg TS 6,8 0,25 1 Zink 12 mg/kg TS

60 Arsen 0,69 mg/kg TS

500 Kobber

4.2 mg/kg TS 20 60 Chrom 1,8 mg/kg TS

270 Tributylin TBT <0,41̎ g/kg TS 26 7 200 Tributylin TBT cation <1 Sum af 9 PAH er (Klapvejledningen) 0,13 mg/kg TS 3 30

1. Antracen 0,0085 mg/kg TS

2. Fluoranthen 0,064 mg/kg TS

• 3. Benz(a,h)antracen <0,010 mg/kg TS
• 5. Benz(a)pyren 0,011 mg/kg TS

• 6. Phenanthren 0,0085 mg/kg TS 7.Chrysen <<0,010 mg/kg TS
• 8. indeno(1,2,3-cd)pyren <0,010 mg/kg TS
• 9. Pyren 0,031 mg/kg TS Klapvejledningen Figur nr. 5 viser analyseresultater fra de tre blandingsprøver (to fra selve havnen og en fra sejlrenden til havnen). Felter markeret med gul er stoffer der årsag til ikke god kemisk værdi

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 8

3.4 Påvirkning af bunddyr Der vil være en påvirkning af bunddyr i oprensnings- området i den periode, hvor der foretages oprens- ning. Denne periode vurderes til at være mellem 2 og 5 arbejdsdage om året, alt efter størrelsen på oprensnings- og bypassfartøjet. Det vurderes at være en kortvarig påvirkning af bunddyr, som efter den for havnen nødvendige oprensning vil indfinde i området indfinde sig i området igen.

Da oprensningsarealet (havneområdet og indsejlin- gen) udgør ca. 1,28 ha, og det område, vurderes det til at være en mindre del af vandplanområdet. Bypassområdet er så stort, at der ved en jævn forde- ling af oprensningsmaterialet ved losning vil være en maksimal påvirkning på 1,5 cm pr. dag ved alt bypas- smateriale pr. år (2.500 m³ pr. år) og 0,9 cm ved en bypassmængde pr. dag (1.500 m³ pr. dag). Det vurderes samlet, at oprensning og bypass ikke vil give anledning til en tilstandsændring eller påvirke opnåelsen af målsætningen for kvalitetselementet bunddyr i vandplanområdet for Kattegat Læsø. fytoplankton. Da ansøgningen vedrører en fornyelse af en tilladelse til genanvendelse af oprensningsma- terialer fra Østerby Havn og ikke en ny uddybning, vurderes effekten på vandmiljøet ikke at ændre sig i forhold til, hvad man hidtil har gjort. Samlet vurderes oprensning og bypass ikke at give anledning til en tilstandsændring eller påvirke opnåelsen af målsætningen for kvalitetselementet fytoplankton.

3.3 Påvirkning af rodfæstede planter Da oprensningen af maks. 2.500 m³ er fordelt over året og foretages med en lille slæpesuger/gravepram med en lastkapacitet på 300-500 m³, vil den maksi- male daglige påvirkning ligge imellem 600 m³ (to ture) og 1.500 m³ (tre ture). Ud fra erfaring vurderes der at være en spildprocent på 5 % ved gravning med grab (4) (1999, Sund og Bælt Holding A/S). Dvs. en maksimal daglig påvirkning på 75 m³ som følge af sedimentspild.

Oprensnings- og bypassområdet består af sand og en del trådalger (fedtemøg) i bypassområdet jf. ana- lyserapporterne (kornstørrelsesfordelingskurverne) fra oprensningsområdet og dykkerundersøgelserne af bypassområdet. Bypassområdet er uden ålegræs jf. figur nr. 7 og bilag 2 med snapshots fra dykkervideoer af havbunden i bypassområdet. Da der løbende sker tilsandning og der oprenses i indsejlningen (oprens- ningsområdet) vurderes der ikke en vækst af ålegræs i dette område. Påvirkningen som følge af sediment- spild fra oprensning og bypass vurderes som minimal pga. strømningsforholdene og den daglige, minimale sedimentspildsmængde (maks. 75 m³ for oprensning samt 75 m³ ved bypassaktiviteten). Hvis sedimentmaterialet fordeles jævnt ud over by- passområdet, vil der være en samlet årlig maks. på- virkning på 1,5 cm ved en bypassmængde på 2.500 m³ jf. figur nr. 6. Hvis der havde været ålegræs i bypassområdet, ville det ikke have en letal påvirkning af ålegræsset eller udgøre en væsentlig påvirkning af ålegræssets vækstmuligheder. Det vurderes samlet, at oprensning og bypass ikke vil give anledning til en tilstandsændring eller påvirke opnåelsen af målsætningen for kvalitetselementet rodfæstede planter.

Areal af bypass område

166400 m2 Årlig bypass mængde 2500 m2 Påvirkning af ved ligelig fordeling i bypass område 1,5 cm Figur nr. 6 viser påvirkningsgraden ved jævn fordeling af den årlige bypass mængde i bypass området

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 9 Figur nr. 7 viser resultat af dykkerundersøgelser i bypassområde. For eksempler på havbundundersøgelser fra hver station se bilag 2.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 10

4. Væsentlighedsvurdering Før der træffes afgørelse til at om ansøgning om Bypass skal der foretages en screening af, om projektet i sig selv eller sammen med andre planer og projekter kan påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder eller bilag lV arter væsentligt, jf. § 3 i kysthabitatbekendtgørelsen2. Hvis projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering.

Der er i denne sammenhæng ikke forskel på, om pro- jektet foregår i eller uden for et Natura 2000-område. Det afgørende er, om projektet eventuelt vil kunne påvirke de arter og naturtyper væsentligt, som områ- det er udpeget for, jf. afsnit 4.4. i Habitatvejledning; vejledning nr. 48 fra 2020. I dette afsnit ses på projektets påvirkninger af arter og natur (væsentlighedsvurdering) til brug for vurde- ring af, om der skal udarbejdes en egentlig konse- kvensvurdering i forhold til Natura 2000 udpegnings- grundlaget og bilag IV arter. For yderligere lovgivning vedr. væsentlighedsvurde- ring se bilag 1 til dette dokument.

4.1 Afgrænsning af vurdering i forhold til Natura 2000 udpegningsgrundlag Oprensningsområde ligge i nærheden af følgende Natura 2000 områder jf. også figur nr. 8
• nr. 20, Havet omkring Nordre Rønner,
• nr. 10 Holtemmen, Højsande og Nordmarken, 2 Bekendtgørelse nr. 654 af 19 maj 2020 om admi- nistration af internationale naturbeskytteelsesområ- der samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet Figur nr. 8 viser at oprensning og bypass-område ligger i nærheden af Natura område 20, Havet omkring Nordre Rønner, nr. 10 Holtemmen, Højsande og Nordmarken, nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor og nr.. 192 Læsø Trindel og Tønneberg banke Da sedimentpåvirkningen fra sedimentspild ved bypass er meget minimal, vurderes der ikke at være en påvirkning af marine naturtyper (syd for Læsø) eller enårig strandengsvegetation, strandeng eller klitnaturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 9, ”Strandenge på Læsø og havet syd herfor”.

Derimod vurderes der selvstændigt på arterne på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 9. Se udpegningsgrundlag på figur nr. 11.

• nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor
• nr. 192 Læsø Trindel og Tønneberg banke Da Natura 2000-område nr. 10 ”Holtemmen, Højsande og Nordmarken” er en terrestrisk udpeg- ning, og da nettovandringen går mod nordøst hen mod Østerby Havn, vurderes der ikke at være nogen væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget, her- under strandvold med etårige planter og strandvold.

Der vurderes således ikke nærmere på udpegnings- grundlaget for Natura 2000-område nr. 10. Der vurderes ligeledes heller ikke at være nogen sedimentmæssig påvirkning af Natura 2000-naturty- per på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 nr. 20, ”Havet omkring Nordre Rønner” (ligger opstrøms), og Natura 2000 nr. 192, ”Læsø Trindel og Tønneberg Banke” (ligger 7,5 km væk og uden for sedimentvan- dringsområdet). Der laves imidlertid en nærmere vur- dering af arterne på udpegningsgrundlaget for disse to Natura 2000-områder, jf. figur nr. 9 og 10.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 11

Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 176

Naturtyper:

Sandbanke (1110)

Vadeflade (1140)

Rev (1170)

Boblerev (1180)

Strandvold med enårige planter

(1210)

Strandvold med flerårige planter (1220)

Enårig strandengsvegetation

(1310)

Strandeng (1330)

Forklit (2110)

Hvid klit (2120)

Grå/grøn klit* (2130)

Arter:

Gråsæl (1364)

Spættet sæl (1365)

Marsvin (1351)

Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 9

Fugle:

Splitterne (Y)

Fjordterne (Y)

Figur nr. 10 viser udpegninggrundlag på Natura 2000 nr. 192 Læsø Trindel og Tønneberg banke

Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 168

Naturtyper:

Sandbanke (1110)

Rev (1170)

Boblerev (1180)

Arter:

Marsvin (1351)

Tabellen viser naturtyper og/eller arter på udpegningsgrundlag for Natura 2000 området Tal i parentes henviser til de Figur nr. 9 viser udpegninggrundlag på Natura 2000 nr. 20 Havet omkring Nordre Rønner Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 9 Naturtyper: Sandbanke (1110)

Vadeflade (1140)

Lagune* (1150)

Rev (1170)

Boblerev (1180)

Enårig strandengsvegetation

(1310)

Vadegræssamfund (1320)

Strandeng (1330)

Forklit (2110)

Hvid klit (2120)

Grå/grøn klit* (2130)

Klithede* (2140)

Grårisklit (2170)

Skovklit (2180)

Klitlavning (2190)

Lobeliesø (3110)

Søbred med småurter (3130)

Kransnålalge-sø (3140)

Næringsrig sø (3150)

Brunvandet sø (3160)

Vandløb (3260)

Våd hede (4010)

Tør hede (4030)

Enekrat (5130)

Surt overdrev* (6230)

Tidvis våd eng (6410)

Tørvelavning (7150)

Rigkær (7230)

Stilkege-krat (9190)

Skovbevokset tørvemose* (91D0)

Elle- og askeskov* (91E0)

Arter:

Gråsæl (1364)

Spættet sæl (1365)

Marsvin (1351)

Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 10

Fugle:

Mørkbuget knortegås (T)

Edderfugl (T)

Sortand (T)

Fløjlsand (T)

Trane (Y)

Klyde (TY)

Almindelig ryle (TY)

Tinksmed (Y)

Lille Kobbersneppe (T)

Dværgterne (Y)

Splitterne (Y)

Havterne (Y)

Mosehornugle (Y)

Rødrygget tornskade (Y)

/ å f 2000 å Figur nr. 11 viser udpegninggrundlag på Natura 2000 nr. 9 Strandenge på læsø og havet syd herfor.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 12 Påvirkning af marsvin Marsvinepopulationen i Nordsøen, Skagerrak og nordlige Kattegat (Nordsøpopulationen) er blevet op- talt fire gange: 1994, 2005, 2016 og 2022. Den sene- ste optælling under SCANS-IV i 2022 gav et estimat på 338.918 marsvin (95 % konfidensinterval: 243,063

• 476,203 marsvin) og en tæthed på 0,55 marsvin/ km2. Der blev ikke fundet signifikant forskel på antal- let af marsvin mellem de fire SCANS-surveys, og Nordsøpopulationen betragtes derfor for at være stabil over denne 28-årige periode ((5) ([postnr by] J.W. & Høgslund S) 4.1.1 Vurdering af påvirkning af marsvin Da oprensning og bypass bliver fordelt over flere dage, og den daglige maksimale påvirkning (bypass på 2.500 m³ over 2-5 arbejdsdage) vil være på en 1,5 cm’s påvirkning af havbunden, vil bundfaunaen ikke tage skade, og det vil ikke påvirke eventuelle fladfisk som skrubbe og rødspætte. Det er en forudsætning for vurderingen, at materialet fordeles jævnt ud over bypassområdet ved losning.

Den støjmæssige påvirkning fra skib og gravemaski- ne i forbindelse med bypass vurderes ikke at udgøre en væsentlig påvirkning, da der i forvejen er en del skibstrafik ved Østerby Havn og i Kattegat. Samlet vurderes det, at marsvinenes fødegrundlag samt yngle- og rasteområder ikke påvirkes af den årlige oprensning og bypassaktivitet. Der kan derfor samlet afvises en væsentlig påvirkning af marsvinets bevaringsstatus/målstætning. Figur nr. 12 Kort over optællingsområderne under SCANS-IV. Nordsø-populationen er vist med blå og grønne farver og Bælhavspopulationen med gul farve. Kun den del af optællingsområdet, der inkluderer danske farvande, er navngivet her. Figur nr. 13 viser Trendlinjer tilpasset tidsserier med bestandsestimater Horisontale linjer angiver 95 % konfidensintervaller (CI) for estimaterne. (A) Marsvin i Nordsøens forvaltningsområde: estimeret årlig ændringsrate = 0,51 %.

Påvirkning gråsæl og spættet sæl

Bevaringstatus er gunstig for spættet sæl og ugun- stig for gråsæl (2) (2025, J. Fredshavn el.al.). I rapporten ”Marine områder 2022, NOVANA” (9) (2024, Hansen, J.W. og Høgslund, S.), som indehol- der nyere data end de, der fremgår af den nyeste basisanalyse for Natura 2000-området, står der følgende vedrørende spættet sæl og gråsæl i den vestlige Limfjord: ” I Kattegat blev der fra 1979 til 2006 aldrig observe- ret flere end 10 gråsæler i forbindelse med overvåg- ning af spættede sæler i august. I august 2007 og 2008 blev der for første gang registreret et større an- tal gråsæler, henholdsvis 32 (Læsø) og 68 (Anholt). Fra 2011 er der hvert år foretaget en flyvning i perio- den omkring 1. juni, hvor Østersøpopulationen har fældesæson. Her ses der et stigende antal fældende gråsæler, toppende i 2019 med 221 dyr, og i 2022 taltes 160 gråsæler i Østersøbestandens fældepe- riode. I 2021 blev den første optælling af gråsæler i Nordsøpopulationens fældeperiode gennemført i Kattegat, hvor der blev registreret 182 gråsæler på hvilepladserne. I 2022 blev der talt 99 gråsæler i fældeperioden. Af figur nr 14 og 15 ses hvor grå- og spættet sæl har kolonier i nærheden af oprensning og by-passområde.

Vurdering gråsæl og spættet sæl

Oprensning og bypass påvirker ikke strande, holme eller øer, som kan være yngleområder for gråsæl el- ler spættet sæl (jf. også kortlagte leve-/yngleområder i figur nr. 14 og 15), eller skader fisk eller krebsdyr, som udgør sælernes fødegrundlag. Det vurderes så- ledes kun at være en potentiel forstyrrelse af fødesø- gende gråsæler og spættede sæler i anlægsperioden

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 13

Figur nr. 14 Kort over habitatområder for spættet sæl og gråsæl i danske far- vande. Større kolonier med spættet sæl og lokaliteter, hvor der fast observeres gråsæler, er vist med henholdsvis røde og gule cirkler eller en rød/gul kombina- tion, hvis både spættet sæl og gråsæl findes på samme lokalitet. De grå nuancer indikerer de fire forvaltningsområder (Limfjorden, Vadehavet,Kattegat og vestlige Østersø) for spættet sæl i Danmark. Det eneste område, hvor der kun findes grå- sæler, er på Ertholmene nordøst for Bornholm (9)(2024, Hansen J.W og Høgslund S.). Lyseblå angiver anlægsområde. Figur nr. 15 viser observationer af grå og spættet sæl i Limfjorden. (5)(2024, Hansen J.W og Høgslund S.). Lyseblå angiver anlægsområde. på 2-5 dage om året. Forstyrrelsen fra oprensnings-/bypassprammen med gravemaskine på vurderes ikke at udgøre en væsent- lig ekstra påvirkning. Dette skyldes, at der i forvejen er sejlads til havnen, og at der kun er tale om almin- delig støj fra en gravemaskine og en pram. Det vurderes således, at der kan afvises en væsentlig påvirkning af spættet sæl og gråsæl, og dermed af bevaringsmålsætningen for spættet sæl og gråsæl.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 14

4.2 Vurdering af fugle på udpegningsgrundlaget Der er nedenfor lavet en vurdering af de enkelte fugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområ- de nr. 9 og 10, som ligger i nærheden af oprensning- og uddybningsområdet.

Det vurderes samlet, at der ikke er en væsentlig påvirkning af fuglene på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 9 og 10 som følge af oprensnings- og bypassaktiviteten..

4.2.1 Ynglefugle

Observationer af ynglefugle i Natura 2000-om- råde 20, Havet omkring Nordre Rønner og nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor fremgår af figur. 16.

Fjordterne

I nyeste bassisanalyse (3) (2021, Miljøministeriet) står der følgende vedr. fjordterne ”Fjordterne yngler i kolonier på øer og holme langs kysten ofte i selskab med havterne eller hættemåge. Arten ses også ynglende på indlandslokaliteter, og også her ofte i selskab med hættemåge. I fuglebeskyttelsesområdet nr. 9 er der i både 2017 og 2019 registreret 10 ynglepar på Nordre Rønner. Dette er de første positive registreringer af ynglende fjordterne i perioden 2004-2019 på Nordre Rønner. Fuglene ankommer og etablerer sig typisk sent på sæsonen, hvilket sandsynligvis skyldes, at fuglene tidligere på sæsonen opgiver sydligere ynglelokalite- ter og herefter opsøger nordligere ynglelokaliteter til et nyt yngleforsøg.

Levestedet for fjordterne omfatter hele Nordre

Rønner med undtagelse af de centrale mest højtlig- gende arealer. Levestedet er beregnet til at være i

5.1 Ynglefugle Fuglebeskyttelsesområde 9 - Nordre Rønner Ynglefugle 2004-2012

[telefon] [telefon] [telefon] [telefon][postnr by]

Ynglefugle 2013-2019

[telefon] [telefon] [telefon][postnr by]

10

F k t f l f l å d i dl t A t l l t lt d NOVANA å i [telefon] Fuglebeskyttelsesområde 10 - Læsø, sydlige del Ynglefugle 2004-2012

[telefon] [telefon] [telefon] [telefon][postnr by]

2

4

Klyde

197

Almindelig ryle

24

16

15 Tinksmed

0

0

Dværgterne

4 1 [telefon]
Splitterne

140 55

Havterne

25

1052 755 653

Mosehornugle

1

Rødrygget tornskade

Ynglefugle 2013-2019

[telefon] [telefon] [telefon][postnr by]

5 Klyde

45 Almindelig ryle

17

Tinksmed

0

Dværgterne

6

Splitterne

0

Havterne

89

Mosehornugle

0

0 0 0 Rødrygget tornskade

F k t f l f l å d i dl t A t l l t lt d NOVANA å i [telefon]Figur nr. 16 viser observationer af ynglefugle på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-område 20, Havet omkring Nordre Rønner og nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor fremgår af figur.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 15 Havterne I nyeste bassisanalyse for Natura 2000 område nr. 9 strandenge på læsø og havet syd (8) (2021, Miljøministeriet) står der følgende vedr. havterne ”Havterne yngler i Danmark overvejende på små ube- boede øer og sandrevler med sparsom vegetation. Arten er trækfugl, som overvintrer i åbentvandsbæltet omkring Antarktis. Havternen er Danmarks almin- deligst ynglende terneart og forekommer i kolonier spredt langs de danske kyster og fjorde undtagen på Bornholm. Der er i fuglebeskyttelsesområdet kortlagt 12 leveste- der for havterne. Der er 2 levesteder ved Knobgrund og Sønder Rønner i god tilstand, hvilket primært skyldes, at arealet har en god struktur med mosaik mellem sand/sten og lav vegetation. Eneste trussel er risiko for overskylning, da det ligger isoleret uden forstyrrelse fra hverken mennesker eller rovdyr. Der er 9 levesteder i moderat tilstand, disse ligger spredt i hele området og rummer lokaliteter som Hornfiskrøn, Als Dyb Holme, Als Dyb Revler, Sønder Nyland, Krogen, Rønnerne, Tusholm og Stokken”.

Vurdering

I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget bypass, er der ikke små ubeboede småøer og holme med sparsom vegetation, som er havternens normale yngleområde. Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af ra- stende og fouragerende havterner af anlægsarbejdet, primært fra støj. Da der ikke sker ramning, men kun vil være forstyrrelse fra almindelig anlægsstøj fra en pram og en gravemaskine, vurderes der ikke at være en påvirkning, der potentielt kan skade havternen. Da bunddyr kun kortvarigt påvirkes i oprensningsområdet (indsejlingen til havnen) og ikke påvirkes i bypassom- rådet ved en jævn fordeling af oprensningsmaterialet, moderat tilstand på trods af at vegetationsstrukturen de fleste steder tilgodeser artens behov, og leveste- det generelt har en lav forstyrrelse og prædation. Der vurderes at være gode muligheder for en yngle- bestand i området pga. områdets isolerede øer, og der vurderes ikke at være aktuelle trusler for fjord- terne i dette område”.

Vurdering

I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget by- pass, er der ikke småholme, revler eller sandstrande, som er fjordternens normale yngleområde. Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af rastende og fouragerende fjordterner af anlægsar- bejdet, primært fra støj. Da der ikke sker ramning, men kun vil være forstyrrelse fra almindelig anlægs- støj fra en pram og en gravemaskine, vurderes der ikke at være en påvirkning, der potentielt kan skade fjordternen. Da bunddyr kun kortvarigt påvirkes i oprensningsområdet (indsejlingen til havnen) og ikke påvirkes i bypassområdet ved en jævn fordeling af oprensningsmaterialet, vurderes det, at der kan afvi- ses en væsentlig påvirkning af fjordternens mulighed for at fange krebsdyr og småfisk m.m. Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsentlig påvirkning af fjordternen. Vurderingen er lavet ud fra kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026, Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse (3) (2021, Miljøministeriet).

Figur nr. 17 viser kortlagte leve og yngleområder for hav- terne i Natura 2000-området nr. 9, strandenge på Læsø og havet syd herfor, rød prik viser havneområde. Rød cirkel viser oprensning om bypassområde. Tilstanden er angivet med en farveskala: mørkegrøn= høj, lysegrøn= god, gul= moderat, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej vurderet. Den orange streg angiver fuglebeskyttelsesområdets grænse. vurderes det, at der kan afvises en væsentlig påvirk- ning af havternens mulighed for at fange krebsdyr og småfisk m.m. Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsentlig påvirkning af havternen. Vurderingen er lavet ud fra kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026, Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse (8) (2021, Miljøministeriet).

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 16 Dværgterne I nyeste bassisanalyse for Natura 2000 område nr. 9 strandenge på læsø og havet syd (8) (2021, Miljøministeriet) står der følgende vedr. dværgterne ”Dværgterne yngler i Danmark i langt overvejende grad på åbne vegetationsløse og stenede strande. Dværgterne er trækfugl, som overvintrer langs Vestafrikas kyster. Dværgterne yngler oftest i kolo- nier, men træffes også solitært ynglende. Arten er udbredt langs kysterne over det meste af landet på nær Bornholm Der er i fuglebeskyttelsesområdet kortlagt 7 leveste- der for dværgterne. Levestederne for dværgterne i området er generelt beregnet til at være gode, idet vegetationsstrukturen de fleste steder tilgodeser artens behov for en fast ynglebestand. En ynglebestand vurderes dog, at være negativt påvirket af forstyrrelse fra mennesker samt prædation fra ræv og andre rovdyr. Få steder kan bortskylning af rederne også være en relevant trussel”. Kortlagte leve og yngleområder for dværgterne frem- går af figur nr. 18.

Vurdering

I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget bypass, er der ikke sandstrande, ubeboede små- øer eller holme, som er dværgternens normale yngleområde. Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af rastende og fouragerende dværgterner af anlægs- arbejdet, primært fra støj. Da der ikke sker ramning, men kun vil være forstyrrelse fra almindelig anlægs- støj fra en pram og en gravemaskine, vurderes der ikke at være en påvirkning, der potentielt kan skade dværgternen. Da bunddyr kun kortvarigt påvirkes i oprensningsområdet (indsejlingen til havnen) og ikke påvirkes i bypassområdet ved en jævn fordeling af oprensningsmaterialet, vurderes det, at der kan afvises en væsentlig påvirkning af dværgternens mu- lighed for at fange krebsdyr og småfisk m.m.Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsentlig på- virkning af dværgternen. Vurderingen er lavet ud fra kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026, Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse (8) (2021, Miljøministeriet). Tilstand af kortlagte levesteder for dværgterne Tilstanden er angivet med en farveskala: mørkegrøn= høj lysegrøn= Figur nr. 18 viser kortlagte leve og yngleområder for dværgerne i Natura 2000-området nr. 9, strandenge på Læsø og havet syd herfor, rød prik viser havneområde. Rød cirkel viser oprensning om bypassområde. Tilstanden er angivet med en farveskala: mørkegrøn= høj, lysegrøn= god, gul= moderat, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej vurderet. Den orange streg angiver fuglebeskyttelsesområ- dets grænse.

Splitterne

I nyeste bassisanalyse for Natura 2000 område nr. 9 Nordre Rønner (8) (2021, Miljøministeriet) står der ikke noget vedr. splitterne selvom den er på udpeg- ningsgrundlaget for Natura 2000 området jf. figur nr. I nyeste bassisanalyse for Natura 2000 område nr. 9 strandenge på Læsø og havet syd (8) (2021, Miljøministeriet) står der følgende vedr. splitterne: ”Splitterne yngler i Danmark på oftest på mindre øer og holme med lavere vegetation, ofte i tilknytning til hættemågekolonier Der er i fuglebeskyttelsesområdet kortlagt 1 levested for splitterne På trods af at arten gennem en årrække ikke har yng- let i området, så er der fortsat muligheder for en fast ynglebestand i området. En ynglebestand vurderes

Figur nr. 19 viser kortlagte leve og yngleområder for split- terne i Natura 2000-området nr. 9, strandenge på Læsø og havet syd herfor, rød prik viser havneområde. Rød cirkel viser oprensning om bypassområde. Tilstanden er angivet med en farveskala: mørkegrøn= høj, lysegrøn= god, gul= moderat, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej vurderet. Den orange streg angiver fuglebeskyttelsesområdets grænse.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 17 dog, at være negativt påvirket af forstyrrelse fra men- nesker, traktorkørsel og prædation fra ræv og andre rovdyr”. Kortlagte leve og yngleområder for splitterne fremgår af figur nr. 19.

Vurdering

I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget by- pass, er der ikke ubeboede småøer eller holme, som er splitternens normale yngleområde Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af rastende og fouragerende splitterner af anlægsar- bejdet, primært fra støj. Da der ikke sker ramning, men kun vil være forstyrrelse fra almindelig anlægs- støj fra en pram og en gravemaskine, vurderes der ikke at være en påvirkning, der potentielt kan skade splitternen. Da bunddyr kun kortvarigt påvirkes i oprensningsområdet (indsejlingen til havnen) og ikke påvirkes i bypassområdet ved en jævn fordeling af oprensningsmaterialet, vurderes det, at der kan afvi- ses en væsentlig påvirkning af splitternens mulighed for at fange krebsdyr, bløddyr, orme og småfisk m.m. Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsentlig påvirkning af splitternen. Vurderingen er lavet ud fra kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026, Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse (8) (2021, Miljøministeriet).

Almindelig ryle

I nyeste bassisanalyse for Natura 2000 område nr. 9 strandenge på læsø og havet syd (8) (2021, Miljøministeriet) står der følgende vedr. almindelig ryle: ”Almindelig ryle er som ynglefugl i Danmark repræ- senteret af den underart, der ofte omtales som en- gryle. Arten yngler nu overvejende på kortgræssede strandenge. Tidligere ynglede den også udbredt på ferske enge. Der er i fuglebeskyttelsesområdet kortlagt 4 leveste- der for almindelig ryle. Levestederne for almindelig ryle er i området generelt vurderet til at være gode, fordi vegetationsstrukturen og hydrologien de fleste steder tilgodeser artens behov for en fast ynglebe- stand. Ynglebestanden vurderes dog generelt at være negativt påvirket af prædation fra ræv og andre rovdyr.” Kortlagte leve og yngleområder for almindelig ryle fremgår af figur nr. 20.

Vurdering

I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget bypass, er der ikke områder med strandenge, som er almindelig ryles normale yngleområde. Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af ra- stende og fouragerende almindelige ryler af anlægs- arbejdet, primært fra støj. Da der ikke sker ramning, men kun vil være forstyrrelse fra almindelig anlægs- støj fra en pram og en gravemaskine, vurderes der ikke at være en påvirkning, der potentielt kan skade almindelig ryle. Da oprensning og bypass foregår på 2-5 meters dybde, vil det ikke påvirke almindelig ryles fouragerings- og rasteområder, som er vader og strandkanter. Det vurderes derfor, at der kan afvises

Figur nr. 20 viser kortlagte leve og yngleområder for almindelig ryle i Natura 2000-området nr. 9, strandenge på Læsø og havet syd herfor, rød prik viser havneområde. Rød cirkel viser oprensning om bypassområde. Tilstanden er angivet med en farveskala: mørkegrøn= høj, lysegrøn= god, gul= moderat, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej vurderet. Den orange streg angiver fuglebeskyttelsesområ- dets grænse. en væsentlig påvirkning af almindelig ryle. Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsentlig påvirkning af almindelig ryle. Vurderingen er lavet ud fra kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026, Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse (8) (2021, Miljøministeriet).

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 18 Klyde I nyeste bassisanalyse for Natura 2000 område nr. 9 strandenge på læsø og havet syd (8) (2021, Miljøministeriet) står der følgende vedr. klyde: ”Klyden yngler hovedsageligt i kolonier primært langs lavvandede fjordkyster og i salte eller brakke kystla- guner, hvor der findes slikvader og åbne enge med kort vegetation. I sjældne tilfælde træffes den også ynglende på egnede lokaliteter ved ferskvand. Levestederne for klyde i området er generelt bereg- net til at være i moderat tilstand, selvom vegetations- strukturen de fleste steder tilgodeser artens behov for en fast ynglebestand. Ynglebestanden vurderes dog generelt at være negativt påvirket af forstyrrelse fra mennesker samt prædation fra ræv og andre rovdyr. Få steder kan overskylning også være en relevant trussel.” Kortlagte leve og yngleområder for klyde fremgår af figur nr. 21.

Vurdering

I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget by- pass, er der ikke områder med mindre øer og holme, eller kortgræssede strandenge, som er klydens nor- male yngleområde. Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af rastende og fouragerende klyder af anlægsarbejdet, primært fra støj. Da der ikke sker ramning, men kun vil være forstyrrelse fra almindelig anlægsstøj fra en pram og en gravemaskine, vurderes der ikke at være en påvirkning, der potentielt kan skade klyden. Da oprensning og bypass foregår på 2-5 meters dybde, vil det ikke påvirke klydens fouragerings- og raste- områder, som er lavvande- og tidevandsområder. Det vurderes derfor, at der kan afvises en væsentlig påvirkning af klyden.

Figur nr. 21 viser kortlagte leve og yngleområder for klyde i Natura 2000-området nr. 9, strandenge på Læsø og havet syd herfor, rød prik viser havneområde. Rød cirkel viser oprensning om bypassområde. Tilstanden er angivet med en farveskala: mørkegrøn= høj, lysegrøn= god, gul= mode- rat, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej vurderet. Den orange streg angiver fuglebeskyttelsesområdets grænse. Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsent- lig påvirkning af klyden. Vurderingen er lavet ud fra kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026, Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse (8) (2021, Miljøministeriet).

Trane

I nyeste bassisanalyse for Natura 2000 område nr. 9 strandenge på læsø og havet syd (8) (2021, Miljøministeriet) står der følgende vedr. trane: ”Trane yngler i Danmark i mere eller mindre åbne, uforstyrrede moser, hedemoser og andre vådområ- der. I de seneste år er den også registreret ynglende på selv meget små lokaliteter, hvor den kan have sin rede uden forstyrrelse fra rovdyr. I fuglebeskyttelsesområdet har bestanden af trane været i fremgang i overvågningsperioden 2004-2019 og afspejler således den generelle fremgang for arten på landsplan. Bestanden blev i 2019 kortlagt til 5 par, hvor skovene og rørskovene på hhv. Hornfiskrøn, Kringelrøn og Langerøn husede et par hvert sted. Områdets store sammenhængende våde og tørre naturtyper giver gode ynglemuligheder for arten, og lokalt vurderes der ikke at være væsentlige, aktuelle trusler mod artens yngleforekomst”.

Vurdering

I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget bypass, er der ikke områder med uforstyrrede moser, hedemoser og andre vådområder, som er tranens normale yngleområde. Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af rastende og fouragerende traner af anlægsarbejdet, primært fra støj. Da der ikke sker ramning, men kun vil være forstyrrelse fra almindelig anlægsstøj fra en pram og en gravemaskine, vurderes der ikke at være en påvirkning, der potentielt kan skade tranen. Da oprensning og bypass foregår på 2-5 meters dybde, vil det ikke påvirke tranens fouragerings- og raste- områder (føden består bl.a. af insekter, mindre dyr, plantedele, korn og kartofler). Det vurderes derfor, at der kan afvises en væsentlig påvirkning af tranen.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 19 Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsent- lig påvirkning af tranen. Vurderingen er lavet ud fra kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026, Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse (8) (2021, Miljøministeriet).

Tinksmed

I nyeste bassisanalyse for Natura 2000 område nr. 9 strandenge på læsø og havet syd (8) (2021, Miljøministeriet) står der følgende vedr. tinksmed ”Tinksmed er i Danmark tæt knyttet til næringsfattige hedemoser med småsøer og kær på store heder. Der er i fuglebeskyttelsesområdet kortlagt 2 levesteder for tinksmed. På trods af at arten gennem en årrække ikke har ynglet i området, så findes det fortsat egnede ynglelokaliteter i området. En ynglebestand vurderes dog, at være negativt påvirket af tilgroning og i min- dre grad menneskelig forstyrrelse og prædation fra ræve og andre rovdyr”. Kortlagte leve og yngleområder for thinksmed frem- går af figur nr. 22.

Vurdering

I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget bypass, er der ikke områder med uforstyrrede moser, hedemoser og andre vådområder, som er tinksme- dens normale yngleområde. Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af rastende og fouragerende tinksmede af anlægsar- bejdet, primært fra støj. Da der ikke sker ramning, men kun vil være forstyrrelse fra almindelig anlægs- støj fra en pram og en gravemaskine, vurderes der ikke at være en påvirkning, der potentielt kan skade tinksmeden. Da oprensning og bypass foregår på 2-5 meters dybde, vil det ikke påvirke tinksmedens fouragerings- og rasteområder (føden består af insekter, snegle og orme, der primært fanges på land eller lavt vand, men fuglen kan også fange føde på korte flyveture i luften). Det vurderes derfor, at der kan afvises en væsentlig påvirkning af tinksmeden. Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsentlig påvirkning af tinksmeden. Vurderingen er lavet ud fra kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026, Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse (8) (2021, Miljøministeriet). g g y g p g y

Figur nr. 22 viser kortlagte leve og yngleområder for think- smed i Natura 2000-området nr. 9, strandenge på Læsø og havet syd herfor, rød prik viser havneområde. Rød cirkel viser oprensning om bypassområde. Tilstanden er angivet med en farveskala: mørkegrøn= høj, lysegrøn= god, gul= moderat, orange= ringe, rød= dårlig og grå= ej vurderet. Den orange streg angiver fuglebeskyttelsesområdets grænse.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 20 Mosehornugle I nyeste bassisanalyse for Natura 2000 om- råde nr. 9 strandenge på læsø og havet syd (8) (2021, Miljøministeriet) står der følgende vedr. mosehornugle ” Mosehornugle yngler i Danmark på udyrkede area- ler som strandenge, heder, ådale og andre mere kul- turprægede græsarealer. I fuglebeskyttelsesområdet yngler mosehornugle meget uregelmæssigt i områ- det, og det eneste ynglepar i perioden 2004-2019 er fra Bovet Bugt i 2009. På trods af at arten gennem en årrække ikke har ynglet i området, så giver områdets store sammenhængende våde og tørre naturtyper gode ynglemuligheder for arten, og lokalt vurderes der ikke at være væsentlige, aktuelle trusler mod artens yngleforekomst.”.

Vurdering

I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget bypass, er der ikke områder med større udyrkede arealer med lav vegetation som strandenge, marsk og ådale (tidligere også i mose- og hedeområder), som er mosehornuglens normale yngleområde. Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af rastende og fouragerende mosehornugler af anlægs- arbejdet, primært fra støj. Da der ikke sker ramning, men kun vil være forstyrrelse fra almindelig anlægs- støj fra en pram og en gravemaskine, vurderes der ikke at være en påvirkning, der potentielt kan skade mosehornuglen. Da oprensning og bypass foregår på 2-5 meters dybde, vil det ikke påvirke mosehorn- uglens fouragerings- og rasteområder (føden består primært af smågnavere, men fuglen tager også mindre fugle, insekter og fugleæg). Det vurderes derfor, at der kan afvises en væsentlig påvirkning af mosehornuglen. Samlet vurderes det at der kan afvises en væsentlig påvirkning af mosehornugle. Vurderingen er lavet ud fra kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026,Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, arter, Miljøministeriet) og og nyeste bassisanalyse (8) (2021, Miljøministeriet) Rødrygget tornskade I nyeste bassisanalyse for Natura 2000 område nr. 9 strandenge på læsø og havet syd (8) (2021, Miljøministeriet) står der følgende vedr. rødrykket tornskade ” Rødrygget tornskade yngler i en række mere eller mindre lysåbne naturtyper, herunder heder, over- drev, ryddede eller stormfaldne skovområder, ådale under tilgroning m.fl. Arten er ny på området udpeg- ningsgrundlag og har i fuglebeskyttelsesområdet været overvåget for første gang i 2019, hvor der blev registreret 9 ynglende par. Artens største forekomst med 5 ynglepar er de store sammenhængende lysåbne naturtyper omkring Syrsig. Derudover yngler arten med spredte par i det alsidige landskab langs vestkysten af øen, hvor arten foretrækker lokaliteter med tørre og fugtige arealer i mosaik. Områdets store sammenhængende våde og tørre naturtyper giver gode ynglemuligheder for arten, og lokalt vurderes der ikke at være væsentlige, aktuelle trusler mod artens yngleforekomst” Vurdering I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget bypass, er der ikke områder med varierede habitater med buskadser, enkeltstående træer, levende hegn osv., som eksempelvis overdrev, klitheder, græsning- senge og ryddede arealer i skove, som er rødrygget tornskades normale yngleområde. Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af rastende og fouragerende rødryggede tornskader af anlægsarbejdet, primært fra støj. Da der ikke sker ramning, men kun vil være forstyrrelse fra almindelig anlægsstøj fra en pram og en gravemaskine, vurde- res der ikke at være en påvirkning, der potentielt kan skade rødrygget tornskade.Da oprensning og bypass foregår på 2-5 meters dybde, vil det ikke påvirke rødrygget tornskades fouragerings- og rasteområ- der (føden består især af insekter, men fuglen kan også tage krybdyr, padder, småfugle og mus. Er der meget føde at finde i en periode, kan fuglen finde på at spidde sine byttedyr fast på torne af slåen og tjørn som forråd til mindre gunstige tider). Det vurderes derfor, at der kan afvises en væsentlig påvirkning af rødrygget tornskade. Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsentlig påvirkning af rødrygget tornskade. Vurderingen er la- vet ud fra kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026, Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse (8) (2021, Miljøministeriet).

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 21 4.2.2 Rastefugle på udpegningsgrundlaget Udviklingen af bestanden af trækfugle i Natura 2000-område nr. 9 ”Strandenge på Læsø og havet syd herfor” i henhold til den nyeste basisanalyse ses i figur nr. 23 (8) (2021, Miljøministeriet).Som bag- grund for den individuelle vurdering af trækfuglene på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 9 er der lavet en søgning på føde, generelt levested og levested i Natura 2000-området ud fra kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026, Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse, jf. figur nr. 24. Skemaet er genereret ved hjælp af AI, men hvert punkt er efterfølgende tjekket og evt. tilpasset ud fra ovenstående kilder. Vurdering af Sortand, Edderfugl og fløjsand Potentielt kan der ske forstyrrelse af rastende og fouragerende sortænder, edderfugle og fløjlsænder af anlægsarbejdet, primært fra støj. Da der ikke sker ramning, men kun vil være forstyrrelse fra almindelig anlægsstøj fra en pram og en gravemaskine, vurde- res der ikke at være en påvirkning, der potentielt kan skade sortand, edderfugl og fløjlsand. Da bunddyr kun kortvarigt påvirkes i oprensningsområdet (indsej- lingen til havnen) og ikke påvirkes i bypassområdet ved en jævn fordeling af oprensningsmaterialet, vur- deres det, at der kan afvises en væsentlig påvirkning af sortandens, edderfuglens og fløjlsandens mulighed for at fange krebsdyr, orme og småfisk m.m. Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsent- lig påvirkning af sortand, edderfugl og fløjlsand. Vurderingen er lavet ud fra kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026, Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, Miljøministeriet) og den ny- este basisanalyse for Natura 2000-område nr. 9 ”Strandenge på Læsø og havet syd herfor”. Vurdering af klyde,almindelig ryle og lille koppersneppe I området, hvor der ønskes oprenset og foretaget bypass, er der ikke lavvandede kystområder, vand- flader eller strandenge, som er klydens, alminde- lig ryles og lille kobbersneppes normale raste- og fourageringsområder. Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af rastende og fouragerende klyder, almindelige ryler og lille kobbersnepper af anlægsarbejdet, primært fra støj. Da der ikke sker ramning, men kun vil være forstyrrelse fra almindelig anlægsstøj fra en pram og en gravemaskine, vurderes der ikke at være en påvirkning, der potentielt kan skade klyde, almindelig ryle og lille kobbersneppe. Samlet vurderes det, at der kan afvises en væ- sentlig påvirkning af klyde, almindelig ryle og lille kobbersneppe. Vurderingen er lavet ud fra kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet), (10) (2026,

Fuglebeskyttelsesområde 10 - Læsø, sydlige del Trækfugle 2004-2017

2004 - [telefon] [telefon] [telefon] [telefon][postnr by] knortegås 658 754 548 400 663

295

Edderfugl

61761

15884 20320 8774 10112 15622 [postnr by] 148332

8000 500 78733 3001 135 22262 13097 Fløjlsand 790

1980 8 0 189 192 Klyde 60 95

Almindelig ryle

20000 12165 14755 745 935

3311 0 [postnr by] Kobbersneppe 3000 0 475 213 0

0 667 Figur nr. 23 viser bestandsudviklingen for trækfugle på udpegningsgrundlaget i fuglebeskyttelsesområde 10 i henhold til nyeste bassisanalyse (8) (2021, Miljøministeriet) Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, Miljøministeriet) og den nyeste basisanalyse for Natura 2000-område nr. 9 ”Strandenge på Læsø og havet syd herfor”.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 22 ”– ކ‡

‡‡”‡Ž–Ž‡˜‡•–‡† ކ‡‘‰Ž‡˜‡•–‡†‹  ͳͲ ޔ„—‰‡– ‘”–‡‰¤• %Ž‡‰”§•ǡŠƒ˜‰”§•ǡ •Þ•ƒŽƒ–ǡ‰”§••‡”‘‰ —”–‡”ǡ˜‹–‡”•§† ƒ˜˜ƒ†‡†‡›•–‡”ǡ ˆŒ‘”†‡‘‰•–”ƒ†‡‰‡ –”ƒ†‡‰‡‘‰ Žƒ˜˜ƒ†‡†‡‘”¤†‡” ‡† —†‡”˜ƒ†•˜‡‰‡–ƒ–‹‘ǡ ‹•§”¤Ž‡‰”§• ‘”–ƒ† —•Ž‹‰‡”ǡ•‡‰Ž‡ǡ ”‡„•†›”ǡ‘”‡ ›•–§”–Šƒ˜‘‰ ¤„‡–Šƒ˜ǡ†›‡” ‡ˆ–‡”ˆÞ†‡ 

•§”›”‘††‡‘‰ –‘‡ ††‡”ˆ—‰Ž —•Ž‹‰‡”ǡ •Þ•–Œ‡”‡”ǡ•‡‰Ž‡ǡ ”‡„•†›” ƒ”‹‡‘”¤†‡”‘‰ ˆŒ‘”†‡ǡ†›‡”‡ˆ–‡” ˆÞ†‡

•§”Šƒ˜‡–—†ˆ‘” ›”‘††‡‘‰–‘‡ ŽÞŒ•ƒ† —•Ž‹‰‡”ǡ”‡„•†›”ǡ •¤ˆ‹• ƒ”‹‡‘”¤†‡”ǡ †›‡”‡ˆ–‡”ˆÞ†‡

•§”Šƒ˜‡–—†ˆ‘” ›”‘††‡ǡ–‘‡‘‰ ‡•–‡”›Žƒ† Ž›†‡ ¤”‡„•†›”ǡ „ŽÞ††›”ǡ „Þ”•–‡‘”‡ǡ ‹•‡–Žƒ”˜‡” –”ƒ†‡‰‡ǡŽƒ‰—‡” ‘‰˜ƒ†‡ˆŽƒ†‡” –”ƒ†‡‰‡ǡ•¤Š‘Ž‡ ‘‰•–‘”‡Žƒ˜˜ƒ†‡†‡ ˆŽƒ†‡” Ž‹†‡Ž‹‰”›Ž‡ ¤”‡„•†›”ǡ‘”‡ǡ „ŽÞ††›”ǡ—•Ž‹‰‡” ‘‰‹•‡–‡” ƒ†‡ˆŽƒ†‡”‘‰ •–”ƒ†‡‰‡ ‘˜‡–—‰–ǡސ‡”‡ǡ ‘”ˆ‹•”ސ‘‰Ž• ›„Š‘Ž‡‘‰”‡˜Ž‡” ‹ŽŽ‡‘„„‡”•‡’’‡ ƒ˜„Þ”•–‡‘”‡ǡ —•Ž‹‰‡”ǡ•‡‰Ž‡ǡ ”‡„•†›”‘‰ ‹•‡–‡” ƒ˜˜ƒ†‡†‡›•–‡” ‘‰˜ƒ†‡ˆŽƒ†‡” ‘˜‡–—‰–ǡ–‘‡ǡ ‡•–‡”›Žƒ†ǡ ސ‡”‡ ‘”ˆ‹•”ސǡŽ•›„ ‡˜Ž‡”‘‰ŽÞ†‡ƒŽ‡ Figur nr. 24 viser føde, generelt levested og levesteder i henhold til nyeste bassisanalyse for Natura 2000 område nr. 9 strandenge på læsø og havet syd herfor i henhold til den nyeste basisanalyse ses i figur nr. (8) (2021, Miljøministeriet) og ud fra data fra (9) (2026, Novana, Aarhus Universitet), (10) (2026,Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, arter, Miljøministeriet) Mørkbuget Knortegås I området, hvor der ønskes oprenset og foreta- get bypass, er der ikke lavvandede kystområder med ålegræs, strandenge og vintersædsmarker, som er mørkbuget knortegås’ normale raste- og fourageringsområde. Potentielt kan der stadigvæk ske forstyrrelse af rastende og fouragerende mørkbugede knortegæs af anlægsarbejdet, primært fra støj. Da der ikke sker ramning, men kun vil være forstyrrelse fra almindelig anlægsstøj fra en pram og en gravemaskine, vurde- res der ikke at være en påvirkning, der potentielt kan skade mørkbuget knortegås. Samlet vurderes det, at der kan afvises en væsentlig påvirkning af mørkbuget knortegås. Vurderingen er lavet ud fra kilderne (9) (2026, Aarhus Universitet),

(10) (2026, Dansk Ornitologisk Forening) og (11) (2026, Arter, Miljøministeriet) og den nyeste basis- analyse for Natura 2000-område nr. 9 ”Strandenge på Læsø og havet syd herfor”.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 23

5. Vurdering miljøvurderingsloven
5.1 Vurdering i forhold til bilag 5 i miljøvurderingsloven
1. En beskrivelse af projektet, herunder navnlig:
a) en beskrivelse af hele projektets fysiske karakteri- stika og, hvor det er relevant, nedrivningsarbejder Svar Kyst-havneviden:

Projektets karakteristika er oprensning af havneo- måde og sejlrende til Østerby Havn, Læsø Kommune med op til 2500 m³ sand årligt og genplacering som Bypass nedstrøms jf. placering med mere i afsnit 3 og 4.

b) en beskrivelse af projektets placering, navnlig med hensyn til den miljømæssige sårbarhed i de geogra- fiske områder, der kan forventes at blive berørt af projektet.

Svar Kyst-havneviden:

Oprensningsområde ligge i nærheden af følgende

Natura 2000 områder jf. også figur nr.

• nr. 20, Havet omkring Nordre Rønner,
• nr. 10 Holtemmen, Højsande og Nordmarken,
• nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor
• nr. 192 Læsø Trindel og Tønneberg banke
• 2. En beskrivelse af de miljøaspekter, der kan forven- tes at blive berørt i væsentlig grad af projektet.

Svar Kyst-havneviden

Der henvises til afsnit 3 og 4 i dette dokument for be- skrivelse af miljøaspekter, der kan forventes at blive berørt af projektet

3. En beskrivelse af alle de væsentlige virkninger, for så vidt oplysninger om sådanne virkninger foreligger, som projektet kan forventes at få på miljøet som følge af:

Det vurderes på det foreliggende grundlag, at projek- tet ikke vil have en væsentlig påvirkning af bevarings- målsætningen for udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder og bilag IV-arter.

a) de forventede reststoffer og emissioner og den forventede affaldsproduktion, hvor dette er relevant Svar fra Kyst-havneviden Der vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning af reststoffer, emissioner og forventet affaldsproduktion.

Dette skyldes, at det sedimentmateriale, der naturligt forekommer (sand) på kyststrækningen, videreføres til området nedstrøms havnen. Emissionerne fra op- rensnings-/bypassfartøjet og gravemaskinen vil være en mindre påvirkning i forhold til det lokale og regio- nale emissionsudslip fra skibe og maskiner.

b) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jord- bund, vand og biodiversitet.

Svar fra Kyst-havneviden

Ressourcerne består af rent (i henhold til klapvejled- ningen) sedimentmaterialer der naturligt forekommer (sand) på kyststrækningen der videreføres til område nedstrøms havnen.

5.2 Vurdering i forhold til bilag 6 i miljøvurderingsloven
1. Projekters karakteristika Projekters karakteristika skal især anskues i forhold til:
a) hele projektets dimensioner og udformning
b) kumulation med andre eksisterende og/eller god- kendte projekter
c) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jord- bund, vand og biodiversitet
d) affaldsproduktion
e) forurening og gener
f) risikoen for større ulykker og/eller katastrofer, som er relevante for det pågældende projekt, herunder sådanne som forårsages af klimaændringer, i over- ensstemmelse med videnskabelig viden
g) risikoen for menneskers sundhed (f.eks. som følge af vand- eller luftforurening).

Svar Kyst-havneviden

• a) Se afsnit 5.1
• b) Der er to klappladser i nærheden af Læsø, hvor de ikke umiddelbart ligger i nærheden af det foreslåede bypass-område. Der er ikke lavet en vurdering af den samlede kumulative effekt af både bypass og klap- ning i Kattegat Læsøområdet. Da ansøgningen ved- rører en fornyelse af en tilladelse til genanvendelse af oprensningsmaterialer fra Østerby Havn og ikke en ny uddybning, vurderes effekten på vandmiljøet ikke at ændre sig i forhold til, hvad man hidtil har gjort
• c) Se afsnit 5.1
• d) Se afsnit 5.1

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 24

• f) Der vurderes ikke risiko for større ulykker og/eller katastrofer, da det drejer sig om et lille projekt. Der skal dog være en koordinering af oprensningfartøj og sejlbåde i Østerby havn.
• g) Der vurderes ikke risko for folks sundhed, da der ikke er affald fra projektet og udledningen fra en gra- vemaskine ved anlægsprojekt ikke udgør en risiko for menneskers sundhed.
• 2. Projekters placering Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områ- der, der kan forventes at blive berørt af projekter, skal tages i betragtning, navnlig:
• a) den eksisterende og godkendte arealanvendelse
• b) naturressourcernes (herunder jordbund, jordarea- ler, vand og biodiversitet) relative rigdom, forekomst, kvalitet og regenereringskapacitet i området og dettes undergrund
• c) det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærk- somhed på følgende områder:
• i) vådområder, områder langs bredder, flodmundinger ii) kystområder og havmiljøet iii) bjerg- og skovområder iv) naturreservater og -parker
• v) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; Natura 2000-områder udpeget af med- lemsstater i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF vi) områder, hvor det ikke er lykkedes — eller med hensyn til hvilke det menes, at det ikke er lykkedes — at opfylde de miljøkvalitetsnormer, der er fastsat i EU-lovgivningen, og som er relevante for projektet vii) tætbefolkede områder viii) landskaber og lokaliteter af historisk, kulturel eller arkæologisk betydning.

Svar fra Kyst-havneviden

• a) Der henvises til afsnit 3 og 4 i dette dokument b)Havbunden består af sandbund. Der vurderes, at der ikke at kan forekomme ålegræs eller anden vegetation ud dykkerundersøgelser og observationer i forbindelse med udtagning af sedimentprøver til analyser.
• c) Bypass og oprensningsområde ligger i nærheden af udpeget Natura 2000 områder. Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke bevaresmålsætninger for udpegningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000 områder samt bilag lV-arter.

Oprensning og bypass vurderes ikke at påvirke miljø- kvalitetnormer (vandrammedirektivet) de enkelte kva- litetselementers tilstand eller i det hele taget påvirke flora og fauna i det marine miljø. Der dog ikke foretaget en fuldstændig vurdering i forhold til miljøkvalitetkravene på liste over EU priori- terede stoffer og liste og nationale stoffer i bilag til be- kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vand- løb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Oprensning og bypass vurderes ikke at påvirke tæt befolkede områder.

• 3. Arten af og kendetegn ved den potentielle ind- virkning på miljøet Projektets forventede væsentlige virkninger på miljøet skal ses i relation til de kriterier, der er anført under punkt 1 og 2 i dette bilag, og under hensyn til projek- tets indvirkning på de i § 20, stk. 4, nævnte faktorer, idet der skal tages hensyn til:
• a) indvirkningens størrelsesorden og rumlige ud- strækning (f.eks. geografisk område og antallet af personer, der forventes berørt)
• b) indvirkningens art
• c) indvirkningens grænseoverskridende karakter
• d) indvirkningens intensitet og kompleksitet
• e) indvirkningens sandsynlighed
• f) indvirkningens forventede indtræden, varighed, hyppighed og reversibilitet
• g) kumulationen af projektets indvirkninger med indvirkningerne af andre eksisterende og/eller god- kendte projekter
• h) muligheden for reelt at begrænse indvirkningerne.

Svar Kyst-havneviden

• a) Der henvises til afsnit 3 og 4 i dette dokument
• b) Der henvises til afsnit 3 og 4 i dette dokument
• c) Projektet har ikke grænseoverskridende karakter, da det er et lokalt projekt i ved læsø, Læsø Kommune
• d) Se afsnit 5.1 og afsnit 3 og 4 i dette dokument
• e) Se afsnit 5.1 og afsnit 3 og 4 i dette dokument
• f) Se afsnit 5.1 og afsnit 3 og 4 i dette dokument
• g) Bypass som løsning til bibeholdelse af indsejlingen og havnebassinet i en havn er en naturlig måde at videreføre sedimentmateriale på. Hvis havnen ikke havde været der (tilsanding af havn og indsejling sker på grund af naturlig sedimentvandring), ville materia- let have indgået i den naturlige sedimentvandring.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 25

• 6. Kilder
• (1) 2026, Analyserapport nr. 1383, Dania Miljølaboratorium Aps)
• (2) 2000, Danske naturtyper, Miljø og Energiministeriet, Skov og Naturstyrelsen, [adresse], [postnr by] Ø
• (3) 2021, Natura 2000-Basisanalyse, 2022-[postnr by] udgave, Nordre Rønner, Natura 2000-om- råde nr. 20, Miljøministeriet.
• (4) 1999, Sund og Bælt Holding A/S, “The Great Belt and the Environment
• (5) 2024, Hansen J.W. & Høgslund S. (red.). Marine områder 2022. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE
• – Nationalt Center for Miljø og Energi, 184 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 592.
• (6) 2025, Miljøstyrelsen. Data hentet på miljøstyrel- sen hjemmeside. Miljøgis fra Styrelsen for araelom- lægning og vandmiljø. Genbesøg 2024 af vandområ- deplander 2021- 2027: https://miljoegis.mim.dk/spati almap?profile=vandrammedirektiv3genbesoeg2024
• (7) 2025, Vandområdeplanerne 2021-2027 efter genbesøget, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
• (8) 2021, Natura 2000-Basisanalyse, 2022-[postnr by] udgave, Strandenge på Læsø og havet syd herfor, Natura 2000-område nr. 9, Miljøministeriet
• (9) 2026, Århus Universitet information hentet på internettet ”https://novana.au.dk/fugle/2018-2023/ ynglefugle/ynglefuglearter
• 10) 2026, Dansk ornitologisk forening, informa- tion hentet på internettet ”https://dofbasen.dk/ danmarksfugle/art/.
• (11) 2026, Arter Miljøministeriet, information hentet på internettet https://arter.dk.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 26 Bilag 1 Lovgivning væsentlighedsvurdering Natura 2000 og bilag IV-arter Vurderingen af nye kystbeskyttelsesanlæg foretages i henhold til bek nr. 654 af 19. maj 2020 om admini- stration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. I henhold til § 3 i denne bekendtgørelse skal der foretages en vurdering af, om kystbeskyttelsesanlæg- get har en væsentlig påvirkning, og der således skal udarbejdes en decideret konsekvensvurdering. I Karnovs bemærkninger står der følgende vedr. væsentlighedsvurdering:

Med den indledende væsentlighedsvurdering skal det vurderes, hvorvidt det kan udelukkes, at projektet eller planen i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-områ- des bevaringsstatus væsentligt. EU-Domstolen har i dens praksis fastslået, at det skal anses som en væsentlig påvirkning, hvis en plan eller et projekt risikerer at skade bevaringsmålsæt- ningen for det pågældende Natura 2000-område. Påvirkningen skal således vurderes ud fra, om den er så væsentlig, at de bevaringsmålsætninger, der op- stilles i den relevante Natura 2000-plan ikke vil kunne opnås, hvorefter naturtyperne og arterne og naturty- perne skal være stabile eller i fremgang. Hvis en sådan påvirkning på baggrund af objektive kriterier ikke kan udelukkes, skal der, hvis projektet ønskes fremmet, foretages en konsekvensvurdering Af EU -kommissionens vejledning af hvad der en væsenlig påvirkning fremgår ”Væsentlighed varierer afhængigt af faktorer såsom en virknings omfang, type, udbredelse, varighed, intensitet, tidspunkt, sandsynlighed, kumulative virkninger og de pågældende naturtypers og arters sårbarhed. Begrebet ”væsentlig” skal fortolkes objektivt. Betydningen af virkninger skal fastsættes i henhold til de særlige egenskaber og miljømæssige betingelser for den beskyttede lokalitet, der berøres af planen eller projektet, og navnlig tage lokalitetens bevarings- målsætninger og økologiske kendetegn i betragtning. Et tab på et hundrede kvadratmeter naturtype kan fx være væsentlig i forbindelse med en lille lokali- tet for en sjælden orkide, mens et tilsvarende tab af stor steppelokalitet kan være uvæsentlig, hvis den ikke har nogen indvirkninger på lokalitetens bevaringsmålsætninger. I vejledning (1) (2020 miljøministeriet) til habitatdirek- tivet står, at en påvirkning som udgangspunkt ikke vil være væsentlig:

• Hvis påvirkningen skønnes at indebære negative udsving i bestandsstørrelser, der er mindre end de naturlige udsving, der anses for at være normale for den pågældende art eller naturtype, eller
• hvis den beskyttede naturtype eller art efter en kon- kret vurdering skønnes hurtigt og uden menneskelig indgriben at kunne opnå den hidtidige tilstand eller en tilstand, der skønnes at svare til eller være bedre end den hidtidige tilstand. Midlertidige forringelser el- ler forstyrrelser i en eventuel anlægsfase, der ikke har efterfølgende konsekvenser for de arter og naturtyper Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, er almindeligvis ikke væsentlig påvirkning.

Gunstig bevaringsstatus

På miljøministeriets (2022) hjemmeside står følgende vedr. gunstig bevaringsstatus Når et område er udpeget som Natura 2000-område indebærer det: at der i området skal sikres eller genoprettes en gun- stig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som området er udpeget for. at området skal beskyttes mod nye aktiviteter, der kan skade naturen i områderne. Myndighederne er derfor underlagt særlige krav og betingelser, når de skal træffe afgørelse eller vedtage planer, der kan påvirke Natura 2000-områder. Gunstig bevaringsstatus betyder, at arterne og natur- typerne er beskyttet i tilstrækkeligt omfang til, at na- turtyper og levesteder ikke går tilbage, og at arterne på lang sigt kan opretholde levedygtige bestande, og naturtyperne kan bevare sine særlige karakteristika.

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 27 Bilag 2 Snapshot fra dykkervideoer

September [postnr by], bypass Østerby Havn - vurderinger vandplaner, habitatdirektivet og miljøvurderingsloven 28 Snapshot fra dykkervideo station 1 Snapshot fra dykkervideo station 5 Snapshot fra dykkervideo station 3 Snapshot fra dykkervideo station 9








  

      !"#$   

 %% &'&() *

&   &  +$( & , ), -), *!. 


/01 

 / 

 

 /23/1/0 

  

 
/01

 %% &'&( 

 +( & , ), -), *!. 


/0145"

/26
260 7, &8 9-),*!. 



 

 
 &


 



"9&1:  


   

 



"#$# 

%&'

()(*"+(,-.

 (,")>"()(.+(!((








 

  


  
 














 


  



  : 



* 

  


 

#
1  #
, 


.+
 
$"$23$!4%


,


+ 

'

 








  
#

 #

 


 

 

 


  




3"
 
 

'
 !!"#" 








  

 
 


 

#


+


 '
 >
+





 





 
+
#
 
# 


+, 
 ; 




 

# 

 
$% &&'&()!*% &&''++,-&)-.*% &&&/01'&'+'*% &&' 23,0145675684#455# 93,01456:"84#45# 23,014565;84##:57 93,01456784###5;  $% &&'!('&;-,.+' ?
 


 




 '
-&!*% &&+&+&09&*%/- #



#
 

 '
5<#4<:<0+%(()&1!&+'!57)!)&554<&+' 6


 










#
 
5  
 
  9'
& 0 +,

+ 

 #,






  

   





; 
 ' =&10.&&!-(!+&(*'!!-&(+'*&*%&&-)&(()!1 -.&!-(!<+'-0&(*&+(-9&*%/-'!!:



#



#
 

 
 


 

  

  '
=!+1%(()&1!&+*% &&'57)!)&554>"&' +''<+'!4!&)-&'!&='?'("'!& &&('*&-'"&'('?'&,@&+'A'*&()!%! 54&*B '!&*!5-,.+' 2)!2(-<2.&!,&-)!'!22 &C!D9&*%/-<,-' %(()&1!&'

6 








 

#
 

 
:

    

+ 
 





 

 


,

 
 

 '

'+''&!&+&!* '+').!!+&*%&& ')+1&!&!*='&+'&(*()+' &0.-
>


 

# 


#



# 
/



5 9
-,.+' >


 

# 


#







   
 




+ 



 




 

 
-,.+' >

 







/
 


;  
,
,+

  
# 
2

%






 

 ,  
-,.+'

6

 


 



 
#


: <  




 


#



+
/

 

   
 /!:!,)*(32,3

   

Bypass område

Læsø, Østerby $.7%,/$*>%\SDVVRPUnGH‘VWHUE\/ V¡@

Hjørnekoordinat flyttes fra 6,4 meter vand til 5 meter vand

Længde af området SØ, NØ => 0,42 NM = 770 meter

Bredde af område NV, NØ => 015 NM = 270 meter

Bredde af område SV, SØ => 151 meter

Koordinater for nyt område – området er ~126.200 m2 Punkt Breddegrad (N) Længdegrad (E) NV-hjørne͔͖ еϙ͐͘ жϙ͔͏ Ϡ͓͘ зϙb͐͐ еϙ͏͖ жϙ͔͘ Ϡ͗͑ зϙ(NØ-hjørne͔͖ еϙ͐͘ жϙ͔͏ Ϡ͗͘ зϙb͐͐ еϙ͏͗ жϙ͕͐ Ϡ͕͘ зϙ(NYT SV-hjørne͔͖ еϙ͐͘ жϙ͒͑,͔͗ зϙb͐͐ еϙ͏͖ жϙ͔͑,͔͕ зϙ(SØ-hjørne͔͖ еϙ͐͘ жϙ͑͗ Ϡ͓͗ зϙb͐͐ еϙ͏͖ жϙ͔͕ Ϡ͓͗ зϙ(