Tilladelse til etablering af tre jollebroer og en flydebro, samt lovliggørende tilladelse til etablering af en badebro, Lund Havn, Stevns Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere tre jollebroer, en flydebro, samt lovliggørende tilladelse til etablering af en badebro, Lund Havn, Stevns Kom- [..] Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgø- [..] Ansøgningen er indsendt og hånderet af Warring Arkitekter. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelseslo- ven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet bemærker, at bygherre i forbindelse med nærværende ansøgning efter kystbeskyttelsesloven ikke har søgt om en ændring efter miljøvurderingslo- vens bilag 2, pkt. 13 a, idet det er ansøgers vurdering, at det ansøgte projekt ikke vil have en væsentlig skade på miljøet.

Lovgrundlag

Etablering af broer og genetablering af moler på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse ud- pegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbe- skyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterrito- riet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

• 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller æn- dringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæg- gets endelige position.
• 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilla- delse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

• 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
• • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
• • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks gen- etableres, eller
• • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande bart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som mu- ligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen – tation for reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lov- givning.

Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikker- hed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn, der taler imod pro- jektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet, at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar, samt at formålet med projektet er at genetablere eksiste- rende anlæg på nye placeringer i en eksisterende havn. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at der er tale om mindre ændringer af havnen. Stevns Kommune har i sit høringssvar bemærket, at der kan være en bekymring omkring, om flytningen af jollebroen vil forøge behovet for oprensning for at opnå tilstrækkelig dybgang. Ansøger har hertil forklaret, at der er blevet oprenset i Lund havn altid, da den løbende tilsander. Kystdirektoratet vurderer på den baggrund, at det ansøgte ikke vil have en væsentlig indvirkning på oprensningsbehovet. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske til- stand i projektområdet er moderat, mens den kemiske tilstand er ikke god. Målsæt- ningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk til- stand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. I forbindelse med arbejdet vil der kunne opleves lokal ophvirvling af sedi- ment. Det er hertil vægtet, at spild, aflejring og ophvirvling af sediment ved anlægs- arbejdet, vil være minimal grundet den naturlige dynamik og omlejring i området. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har i sit høringssvar op- lyst, at den nærmeste nationale marine station (NOVANA) for overvågning af åle- græs ligger ca. 650 m i østlig retning fra projektområdet. SGAV bemærker, at akti- viteterne kan medføre ophvirvling og spredning af sediment, som potentielt kan påvirke ålegræs og andre rodfæstede planter negativt. SGAV bemærker videre, at det vil mindske den potentielle negative effekt af projektet, hvis projektaktivite- terne foregår i vinterhalvåret. Hvis aktiviteterne planlægges gennemført fra maj – september, ønsker SGAV at blive informeret om, hvornår anlægsarbejdet forventes gennemført med henblik på at informere det ansvarlige team for den lokale NO- VANA overvågning. Ansøger har hertil oplyst, at oprensningen kan udføres i vinter- halvåret. Det er Kystdirektoratets vurdering, at i og med anlægsarbejderne primært foregår vest for molen vil påvirkningen, til områder øst for havnen, være minimal. Det vur- deres videre, at arbejdet ikke vil medføre negative påvirkninger på udbredelsen af ålegræs i området, da anlægsarbejdet sker langs den eksisterende mole. Grundet projektets karakter og beliggenhed, vurderes det ikke at kunne medføre tilstands- ændring eller hindre målopfyldelse af hverken den økologiske eller kemiske til- stand af vandområdet. Kystdirektoratet har tillagt det vægt, at der er tale om an- lægsarbejde af begrænset varighed og omfang. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet, da der er tale om arbejder af kortvarig og midlertidig karakter. Projektområdet overlapper med generel anvendelseszone (G17). Kystdirektoratet vurderer derfor, at projektet ikke er i strid med havplanen. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysnin- ger, herunder de indkomne høringssvar, og egne konkrete vurderinger samt al- mene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at etablere tre jollebroer og en flydebro, samt en badebro, Lund Havn, Stevns Kommune.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er ud- peget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at pro- jektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted ca. 4,7 km fra nærmeste marine Natura 2000- område nr. 206 Stevns Rev. Udpegningsgrundlaget er følgende:

Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder, eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konse- kvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og karakter. Kystdirektoratet vurderer yderligere, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arten mar- svin, samt påvirke arten på individniveau. Det vurderes, at individer, som skulle befinde sig i nærheden af projektområdet, ville kunne fouragere længere væk fra havneområdet, mens arbejdet pågår. Det er hertil tillagt betydning, at arbejdet er kortvarigt. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang samt karakter. Kystdirektoratets vurderinger er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysnin- ger, herunder de indkomne høringssvar, og egne konkrete vurderinger samt al- mene erfaringer fra sagsområdet.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter etablering af tre jollebroer og en flydebro samt en badebro på ydersiden af den østlige mole, Lund Havn, Stevns Kommune. I projektet indgår etablering af tre jollebroer langs molen, en tilhørende flydebro til den ene jollebro samt en badebro på ydersiden af den østlige mole. Arbejdet vil hovedsageligt blive udført fra vand på flåde. Rammearbejdet forventes udført med enten rambuk eller vibrator. Konstruktioner i overgangen mellem land og vand vil delvist blive udført fra landsiden. Broerne fremgår af nedenstående kortudsnit.

Det ansøgte er beliggende ud for [matrikel], Stevns Kom- mune.

Desuden er det planlagt, at den eksisterende bådebro, beliggende op ad den østlige mole, skal renoveres, at molerne skal genetableres, samt at der skal oprenses til tid- ligere dybde jf. søkortet. Renovering af molerne indebærer at genplacere nedfaldne sten, som er skyllet væk, mens renovering af bådebro indebærer 1:1 renovering. Disse dele af projektet kræver ikke tilladelse efter kystbeskyttelsesloven og er der- med ikke omfattet af denne afgørelse. Bortskaffelse sker efter anden regelsæt.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Sø- fartsstyrelsen - Havplanssekretariatet, Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande, Tra- fikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdi- striktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Stevns Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen og Lands- foreningen for digelag i Danmark, samt naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande skrev den 28. februar 2025 følgende: ”Beredskabsstyrelsen (Sikre Farvande) bemærkninger til ansøgning til etablering af tre jollebroer, en flydebro, en badebro samt renovering af træ-bådebro og genetab- lering af moler, Lund Havn: Aktiviteter ved renoveringen af Lund Havn kan anmeldes til Efterretninger for Sø- farende, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til sejladsen i området. Anmeldelse skal ske i god tid ca. 4 uger i forvejen jf. disse retningslinjer: Med henvisning til sag nr. 2025111425 indsendes følgende oplysninger til Efterret- Oplysning om tidspunkt for arbejdets påbegyndelse og forventet tidspunkt for af- slutning.

• Kortfattet beskrivelse af hvorledes arbejdet udføres
• Eventuelle oplysninger vedr. midlertidig og permanent afmærkning. (Skal godkendes på forhånd af Sikre Farvande)
• Eventuelle oplysninger om oprettelse af midlertidige arbejdsområder. Ko- ordinater (WGS84 bredde/længde) for områdernes knækpunkter samt af- mærkningen oplyses.
• Kontaktoplysning til involverede fartøjer og til den der leder arbejdet på stedet
• Når projektet er færdigt indsendes meddelelse til [email] Samtidig indsendes tegninger til Geodatastyrelsen med henblik på opdatering af sø- kort og havneplanen mv.

Beredskabsstyrelsen henviser generelt til bekendtgørelse nr 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske far- vande. Der kan eventuelt indarbejdes en henvisning til bekendtgørelsen i vilkår til den endelige tilladelse.

Det vedhæftede skema for sejladssikkerhed benyttes til vurdering af sejladssikker- heden, og til brug for de ovennævnte oplysninger, der indsendes til Efterretninger for Søfarende. Skemaet udfyldes af projektet og indsendes til Beredskabsstyrelsen

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 26. marts 2025 føl- gende: ”Det berørte kystvandområde, Fakse Bugt, (ID nr. 46) er i moderat økologisk til- stand og ikke-god kemisk tilstand i gældende vandområdeplan 2021 – 2027. Der er således ikke målopfyldelse for vandområdet. Det følger af § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter at der ikke må træffes en afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen kan medføre en forringelse af over- fladevandområdets tilstand eller hindre målopfyldelse, herunder gennem de i ind- satsprogrammet fastlagte indsatser (BEK nr. 797 af 13/06/23). Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) gør opmærksom på, at der i ansøgningen mangler en konkret redegørelse og vurdering af projektets po- tentielle direkte og indirekte påvirkninger af målsatte kystvande, jf. ovenstående, og om disse påvirkninger vil være til hinder for opnåelse af de fastlagte miljømål el- ler forårsage tilstandsforringelse af de enkelte kvalitetselementer; fytoplankton, rodfæstede bundplanter, bunddyr og de nationalt specifikke stoffer. Der mangler endvidere en vurdering af projektets mulige påvirkning af den kemiske tilstand (miljøfarlige forurenende stoffer). SGAV gør opmærksom på, at aktiviteter der forstyrrer havbundens sediment kan medføre frigivelse af næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer (MFS). En sådan frigivelse af næringsstoffer og MFS i forbindelse med resuspension af sand eller andet materiale fra havbunden, forårsaget af et projekt el. l., er at betragte som en merudledning af de pågældende stoffer. SGAV kan oplyse, at der som en del af den nationale marine overvågning (NO- VANA) overvåges ålegræs flere steder i Fakse Bugt (ID nr. 46). Den nærmeste sta- tion for overvågning af ålegræs ligger kun ca. 650 m i østlig retning fra projektom- rådet. Den konkrete udstrækning af ålegræstransektet/stationen er angivet i ne- denstående kort, stationsnr. [telefon]. Kortet er fra den nationale database med overvågningsdata for overfladevand, VanDa. Data kan også tilgås på den offentligt tilgængelige Miljøportal (Miljøportal). På det angivne transekt er der i de seneste år registeret dækning ud til 9 meters dybde.

I ansøgningen er der i mailkorrespondancen angivet, at det er planlagt at udføre projektet snarest muligt. SGAV gør opmærksom på, at aktiviteter som beskrevet i denne ansøgning, kan medføre ophvirvling af sedimentet. Da spredning af sedi- ment kan påvirke lysforholdene i vandet negativt, og derved påvirke ålegræs og an- dre rodfæstede planter negativt (et af de biologiske kvalitetselementer i vandområ- deplan 2021 - 2027), vil det mindske den potentielle negative effekt af projektet, hvis projektaktiviteterne foregår i vinterhalvåret. I denne periode er planterne min- dre aktive og derfor mindre følsomme overfor potentielle presfaktorer. Hvis aktivi- teterne planlægges gennemført fra maj – september, ønsker SGAV at blive informe- ret om, hvornår anlægsarbejdet forventes gennemført med henblik på at informere det ansvarlige team for den lokale NOVANA overvågning. I ansøgningsmaterialet er det beskrevet, at sedimentet fra oprensningen ønskes klappet. SGAV kan på det foreliggende grundlag ikke vurdere om klapning af sedi- mentet vil indebære forringelse eller hindre målopfyldelse for det berørte kyst- vand.”.

Fiskeristyrelsen skrev den 26. marts 2025 følgende:

”Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte og også sendt dette i høring hos relevante foreninger/fiskere. Vi har ikke modtaget svar på denne hø- ring, og vi vurderer heller ikke, at det ansøgte vil berøre eventuelle fremtidige fiske- riinteresser. Vi har derfor ikke bemærkninger til det ansøgte.”.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 13. marts 2025 følgende:

”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen ved- rørende; tilladelse til mindre ændringer af anlæg på søterritoriet ved Lund Havn.”.

Stevns Kommune skrev den 25. marts 2025 følgende:

”Stevns Kommune ser positivt på bestræbelserne for at renovere og forskønne hav- nen i Lund, Stevns Kommune, som er del af det kulturhistoriske miljø i Lund. Havnen er bygget op omkring den ca. 170 meter lange ydermole, der er placeret øst for nedkørslen fra Lund, som beskyttelse af aktiviteterne i havnen mod bølger og bølgeuro. På en ca. 3,2 km langs strækning fra Lund Hestehave, mod vest og ca. 1,2 km forbi Lund Havn, findes en karakteristisk, bevaringsværdig formation af ”brolægning” med de større og mindre sten, som ligger tilbage på strandplanet, som vidnesbyrd om den naturlige, historiske erosion af kysten. Den overvejende sedimenttransportretning på strækningen er fra øst mod vest. Ydermolen blokerer den langsgående transport, og har over tid medført en mindre ophobning af sediment på luvsiden (østsiden) af ydermolen. Tilsvarende må det forventes at der på læsiden er eroderet. De relativt små bevægelser tyder på, at det er et kystmiljø med en lille eller moderat erosion.

Bemærkninger til ansøgningen

Det forudsættes at den flytning af sten, som er beskrevet i ansøgningen, kun omfat- ter tilførte sten, som i dag forefindes i umiddelbar nærhed af de eksisterende moler (maksimalt 10 meters afstand). Ideelt bør den del af ydermolen, som endnu ikke er renoveret, konstrueres således at der bedst muligt gives mulighed for at opretholde den naturlige sedimenttrans- port på kysten. Ved oprensning af sedimenter bør de lægges tilbage ind på kysten på læsiden (vest- siden) af havnen, så de ikke i samme grad mangler på grund af ydermolens lævirk- ning på transporten. Det er oplagt at flytte og omdisponere placeringen af jollebroerne i forbindelse med renoveringen, så de placeres med adgang via ydermolen. Dog kan der være en be- kymring omkring, om flytningen som ansøgt vil forøge behovet for oprensning for at opnå tilstrækkelig dybgang på alle pladserne. Det fremgår ikke af materialet, hvad der nødvendiggør behovet for renovering af den eksisterende stenmole (vest for indsejlingen), og om der er overvejet optime- ringer i forhold til materialeforbrug og den tidligere omtalte sedimenttransport. Med hensyn til jollebroer, bådebro og badebro forudsætter Stevns Kommune, at der er offentlig adgang til anlæggene. I Stevns Kommunes administrationsgrundlag for badebroer er følgende retningslinjer (uddrag): Ved fælles badebroer for grund- ejerforeningen stilles krav om at broen har en maksimal bredde på 1,6 meter, sva- rende til hvad der er ansøgt om ved Lund Havn. Ved særlige turistdestinationer gi- ves tilladelse til broer der er op til 3,0 meter bredde. https://stevns.dk/Media/637831996983087377/Adminstrationsgrund- lag%20for%20badebroer%20(godkendt%2014-03-2022).pdf

Ved besigtigelse 24. marts 2025 kunne det konstateres at del af det ansøgte er etab- leret: Ny helårsbadebro og renovering af ca. 35 meter af træbådebroen inklusiv bøl- geskærm med siddepladser (fra lige nord for den nye helårsbadebro og mod syd). Se fotos nedenfor.

• a) Det fremgår ikke helt klart af ansøgningen, hvilken kote eksisterende over- side af hhv. betondæk og trædæk på ydermolen ligger i, og om dette niveau fastholdes.
• b) Der er ikke nærmere beskrevet i ansøgningen, hvilke geotekniske forhold, der forventes på stedet, og om konstruktioner og dimensioner er tilpasset dette.
• c) Der er ikke nærmere beskrevet med hvilken opbygning og stenstørrelser, der forventes anvendt ved renovering af ydermole og stenmole.

Punkterne a-c bør belyses i behandling af ansøgningen.”.

Vikingeskibsmuseet skrev den 19. marts 2025 følgende:

”Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale, at der ikke er bemærkninger til det ansøgte, såfremt der alene oprenses til tidligere eksisterende dybde og areal og at klap af oprenset materiale sker i sikker afstand til kendte fortidsminder. Ansøger bør dog være opmærksom på Museumslovens § 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standses.”.

Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog nedenstå- ende bemærkninger. Ansøger har som svar på partshøringen bl.a. forholdt sig til påvirkningen på havstrategiens 11 deskriptorer. Ansøger vurderer, at ingen af de- skriptorerne vil blive påvirket væsentligt som følge af projektet. ”(…) Der bruges kun rene materialer, jern og træ, der forventes derfor ikke de æn- dre på havmiljøet. Replacering af sten gøres med grab fra flåde, så det burde heller ikke påvirke miljøet. (…) Bemærkninger til hørringssvar: Stevns Kommune:

Det er korrekt det kun er tilførte sten og ikke sten der tages fra strandområderne omkring havnen. Der vil kun blive brugt de sten der er faldet/skredet ned under storm, og der tages ikke noget længere væk en 10 meter. Kystsediment transport – Dette kunne være godt også for havnen, hvis denne kunne løbe omkring, dette skal vi tage en snak om med kommunen, så havne æn- dringen måske på et tidspunkt kunne lade sig gøre. altså under en anden ansøg- ning. Oprensning – ift. jollebrosændring der er altid blevet oprenset i Lund havn, da den løbende tilsander, tidligere oprensede de lokale fiskere årligt. Der vil på sigt være behov for yderligere oprensning, da havne bassinets udformning tillader det, øn- sket fra havnens bestyrelse er på sigt at afgrænse havnen mere så sandet ikke i samme omfang tilstrømmer. Nødvendighed af renovering af vestmole – Denne ønskes renoveret i samme om- gang da der vil være en flåde med gravemaskine der kan genplacere nedsunkne sten. Der er altså udelukkende tale om en renovering af de eksisterende forhold. Havnens bestyrelse ønsker på sigt at lave en forlængelse af vestmolen der sikrer havnen bedre, dette er ikke en del af denne ansøgning. Der vil være offentligt adgang på broer. Svar på a. - Niveauet af eksisterende ydermole og trædæk forbliver den samme, der laves ingen ændring af dette. Svar b. - Uddybning af geotekniske forhold, der er ikke nogle ændringer af dette, der sættes nye pæle til bro men ændres ikke på fundering af sten, det er klart at skal der laves ny opbygning af mole, vil der skul laves geotekniske undersøgelser, og rig- tigt opbygning af mole. Svar c. - der forventes i denne omgang kun replacering af de ned skredne sten, der vil, hvis der kan komme økonomi til det på senere tidspunkt blive lavet en mere korrekt opbygning af mole, dette vil ligge under en anden ansøgning.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø:

(…). Det er styrelsens vurderingen at oprensning er bedst i vinterhalvåret, det vil vi godt kunne ændre så udførslen foregår i vinterhalvåret, så sedimenter forstyrrer mindst muligt.

Beredskabsstyrelsen:

Arbejder vil blive anmeldt er ift. disse bemærkninger til beredskabsstyrelsen.

Søfartsstyrelsen:

Vurdering af Sejladssikkerheden. Denne udfyldes hvis nødvendigt. Da omfanget af dette projekt ikke er så stort vil vi forhøre os hos Søfartsstyrelsen.”.

(…) Vurdering ift. Vandområdeplaner Vurdering i forhold til Økologisk tilstand (…) Miljømålet for vandområdet ved Faxe Bugt er ”God økologisk tilstand” og ”God ke- misk tilstand”.

Vurdering:

Fytoplankton

Påvirkningen af kvalitetselementet fytoplankton for vandområdet vurderes at være ubetydelig, da oprensning af havnebassinet ikke vurderes at ville føre til en højere eller lavere nærringsstof- eller fytoplanktonmængde i vandet, hvorfor vandområdet samlet set ikke vil påvirkes i væsentlig grad.

Rodfæstede bundplanter

Vanddybden i det område hvor sedimentet skal graves væk har en vanddybde på maksimalt 2 meter og dermed indenfor den fotiske zone. Det er derfor sandsynligt at der vokser rodfæstede bundplanter i dette område. Det er dog meget begrænset grundet havnens udformning der fyldes med sand og silt løbende, grundlaget for ønsket om at oprense. Der registreret Ålegræs på sandbankerne øst for havnen i 1-9 meters dybde.. Derfor må det antages, at ålegræs potentielt kan forekomme i større eller mindre grad indenfor eller i nærheden af projektområdet. Området hvor sedi- mentet skal graves væk udgør imidlertid en forsvindende lille del af det samlede område med en vanddybde indenfor den fotiske zone. Derudover vil sediment- spredning i forbindelse med gravearbejdet være begrænset til lokalt omkring pro- jektområdet, da omfanget er meget begrænset, og vil blive udført over vinterhalv- året hvor nærtliggende planter ikke er i vækst. Stenmole mod øst forhindrer sedi- mentspredning til området med lav vanddybde i den retning (og dermed rodfæ- stede bundplanter) øst for projektområdet. Den lille mængde der klappes på vil lave en eventuel tildækning af planter, men grundet mængden udgøre en meget lille del af vandområdets rodfæstede bundplanter. Det vurderes samlet set, at projektet vil være uden betydning for udbredelsen af rodfæstede bundplanter herunder åle- græs og dermed rodfæstede bundplanter som kvalitetselement i vandområdet.

Bunddyr

Bundfaunaarter, der forventes at være til stede i projektområdet, er almindelige for området og vil efter væsentlige forstyrrelser, erfaringsmæssigt, kunne rekolonisere området indenfor 2-5 år. Området oplever ophvirvling af sediment i forbindelse med storm og joller til ligger til/gennemsejler projektområdet, hvorfor det må for- ventes, at arter knyttet til området har udviklet høj tolerance overfor omlejring og sedimentation. I selve graveområdet består bundsubstratet af sand og store mæng- der silt hvor kun ganske få infaunaarter kan leve. Arealmæssigt vil påvirkningen af havbunden ligeledes kun udgøre en ubetydelig del af det samlede vandområde, hvorfor det vurderes, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning på populationer af bundfauna. Miljøfarlige stoffer

Der er i forbindelse med projektet blevet udtaget sedimentprøver fra Havnebassi- net. Analyseresultater for miljøskadelige stoffer, herunder tungmetallerne arsen, bly, cadmium, krom, kobber, kviksølv, nikkel og zink, samt indholdet af TBT, PCB og PAH (analyseresultater er vedlagt). Resultaterne blev efterfølgende sammen- holdt med Klapvejledningens ”nedre” og ”øvre” aktionsniveau. Det nedre aktionsni- veau angiver et gennemsnitligt baggrundsniveau for stofferne, hvor der ikke for- ventes biologiske effekter, mens det øvre aktionsniveau angiver det niveau, hvor der kan være begyndende biologiske effekter. Analyseresultaterne viste, at indhol- det af miljøskadelige stoffer i Havnebassinet blev målt til under Klapvejledningens nedre aktionsniveau, hvorfor sedimentet kan karakteriseres, som rent. Havbundsmaterialet fra svajebassinet vurderes derfor at være på niveau med baggrundskoncentrationen, hvorfor det vur- deres, at opgravning af materialet ikke vil påvirke vandkvaliteten i vandområdet, grundet spredning af miljøfarlige stoffer.

Vurdering i forhold til kemisk tilstand

Som nævnt ovenfor, forventes indholdet af miljøfarlige stoffer i uddybningsmateri- alet at være lavt og dermed på et niveau, hvor det vurderes, at projektet ikke vil på- virke den kemiske vandkvalitet i vandområdet. (…) Vurdering i forhold til overvågningsprogrammerne for havstrategidi- rektivet og NOVANA NOVANA overvåger ålegræs flere steder i Faxe Bugt (ID nr. 46). Den nærmeste sta- tion for overvågning af ålegræs ligger ca. 650 m i østlig retning fra projektområde. Klapplads vil blive brugt i vinterhalvåret for at påvirke planterne mindst muligt. Det vurderes også at grundet projektets omfang ikke at påvirke, fordelt arealmæs- sigt på havbunden ligeledes kun udgøre en ubetydelig del af det samlede vandom- råde, hvorfor det vurderes, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning på populati- oner af bundfauna.

Samlet vurdering

Det vurderes samlet, at projektet ikke vil forringe den nuværende kemiske og øko- logiske tilstand for vandområdet Faxe bugt, eller være til hinder for opnåelse af målsætningen om god økologisk og kemisk tilstand i samme vandområde iht. lov om Vandplanlægning. Det vurderes ligeledes, at projektet ikke vil påvirke tilstandskriterier eller miljømål for Danmarks Havstrategi væsentligt. Projektet vil således hverken være til hinder for eller forsinke opnåelse af god miljøtilstand for områdets økosystemer i iht. Hav- strategiloven. Det vurderes derudover at projektet ikke vil påvirke nærliggende Natura 2000-om- råder, Hverken overvågningsprogrammerne for havstrategidirektivet eller NOVANA vil blive påvirket væsentligt af projektet og der vil ikke ses nogen kumulerende effekt i forbindelse med klapningen fra nærværende projekt. I forhold til kommunens besigtigelse er det korrekt at det første stykke af molen er blevet reetableret, bådbroen med bølgeskærm er opført som tidligere (den der blev ødelagt af stormen, der er altså ikke lavet en ændring af det) og i henhold til det fremsendte tegningsmateriale hvor både bølgeskærm og bænke er beskrevet, og ikke i andet omfang en der tidligere har været. altså genopført efter stormskader. Det er også korrekt at badebro er opført, denne så borgere igen kunne bruge hav- nen til at bade, den er som sagt kun rykket et par meter, et sted hvor der altid har været badning.”

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:

• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret be- stemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystzoneforvaltningen

[telefon]

[email]

Kopi: Warring Arkitekter, Søfartsstyrelsen - Havplanssekretariatet, Beredskabs- styrelsen - Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministe- riets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Stevns Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen og Landsforeningen for digelag i Danmark, samt naboer. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.