Søg Søterritoriet Randers Kommune
Tilladelse til etablering af broanlæg/spansk trappe i Udbyhøj Havn, Randers Kommune
Sagen kort
En lokal maritim forening søgte om tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a til et broanlæg udformet som en spansk trappe (opholdstrappe) i den inderste del af havnebassinet i en lystbådehavn ved Randers Fjord i Randers Kommune. Anlægget er ca. 300 m², 40,2 m langt og går 7,4 m ud fra den eksisterende stensætning på 34 pæle, hvoraf kun den yderste række står i vandet. Formålet er et rekreativt element til kortvarigt ophold og isætning af kajakker. Kystdirektoratet gav tilladelse, da ingen væsentlige natur- eller andre hensyn talte imod; der blev lagt vægt på høringssvarene, det rekreative formål, og at anlægget placeres delvist over eksisterende stensætning uden at påvirke sejladsen eller antallet af bådpladser. Da anlægget er forholdsvis stort, blev der stillet vilkår om, at der kun må være enkelt sikkerhedslys i de vandrette flader og intet lys under vandet, og at anlægget ikke må møbleres. Projektet ligger op til Natura 2000-område nr. 14, men kræver hverken konsekvensvurdering eller VVM på grund af det begrænsede omfang, den korte anlægsfase inden for havnens dækkende værker og afstanden til levesteder for odder, marsvin og sæl.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Forening
- Lovgrundlag
- Andet, Kystbeskyttelseslovens § 16 a
Hvad blev der søgt om
Bro eller badebroHavneanlæg
Praksisflag
- Vilkår stillet (ja)
- Naboindsigelser (nej)
- Genoptaget sag (nej)
11 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, "mindre end lidt"-praksis, harmoni som begrundelse, energi som begrundelse, tilgængelighed som begrundelse, kommunen positiv.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
- Begrænset omfang
- Natura 2000 og bilag IV
- Offentlig adgang og friluftsliv
Vilkår
- Anlægget udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
- Udvidelser eller ændringer af anlæg eller anlægsmetoder kræver Kystdirektoratets tilladelse
- Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden 5 år
- Der må alene etableres enkelt lys af sikkerhedsmæssige årsager på anlæggets vandrette overflade; lyset må ikke genere sejladsen, og der må ikke være lys under vandet
- Anlægget må ikke møbleres
- Færdigmelding med endelig position sendes til Kystdirektoratet, Beredskabsstyrelsen (Sikre Farvande) og Geodatastyrelsen
- Ejer skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
- Tilladelse og anlæg må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
- Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkår ikke overholdes, og området skal da reetableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Sendt pr. mail
Tilladelse til etablering af broanlæg/spansk trappe i Udbyhøj Havn, Randers Kommune
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til etablering af et broanlæg/spansk trappe i Udbyhøj Havn, beliggende ud for [matrikel], Randers Kommune. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgø- relsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelseslo- ven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslo- vens bilag 1 eller 2.
Lovgrundlag
Etablering af bro-/trappeanlæg på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektora- tet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse ud- pegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbe- skyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterrito- riet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).
Tilladelsen gives på følgende vilkår
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:
- 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
- 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller æn- dringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:
- 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
- 4. Der må alene etableres enkelt lys af sikkerhedsmæssige årsager på anlæg- gets vandrette overflade. Lysene må ikke være til gene for sejladsen og der må ikke være lys under vandet.
- 5. Anlægget må ikke møbleres.
- 6. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæg- gets endelige position.
- 7. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
- 8. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilla- delse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
- 9. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
- • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
- • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks gen- etableres, eller
- • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.
Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande bart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som mu- ligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen – tation for reetableringen.
Fælles bemærkninger:
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lov- givning, samt indhente eventuelt samtykke fra havnen til anlæggets placering.
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikker- hed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projek- tet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod pro- jektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at skabe et rekreativt ele- ment i havnen, hvorfra der også kan ske isætning af kajakker. Der er tale om et anlæg på ca. 300 m2 og dermed et forholdsvist stort anlæg. Ved afgørelsen har Kystdirektoratet lagt vægt på, at anlægget placeres delvist hen over eksisterende stensætning og i et område af havnen, hvor det ikke vil påvirke sejlad- sen i havnen eller antallet af bådpladser. Det er endvidere indgået i vurderingen, at anlægget skal øge de rekreative forhold i havneområdet, og at anlægget – grundet dens konstruktion - vil give mulighed for, at der kan tages kortvarigt ophold. Vilkår 4 er indsat for at sikre, at der alene monteres belysning, der har en sikker- hedsmæssig funktion i anlæggets vandrette flader. For at sikre, at anlægget ikke får en mere dominerende påvirkning har Kystdirekto- ratet valgt at indsætte vilkår 5 om, at anlægget ikke må møbleres.
Ifølge vedtaget genbesøg af vandområdeplan 2021-2027 for vandområde ”Randers
Fjord, ydre” er den samlede økologiske tilstand dårlig for projektområdet, mens den kemiske tilstand er ikke god. Målsætningen for dette område er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for den økologi- ske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Det er Kystdirektoratets vurdering, at etablering af et broanlæg i havnen ikke vil hindre målopfyldelse af god økologisk tilstand eller god kemisk tilstand, idet der er tale om et anlæg af begrænset stør- relse i den inderste del af havnebassinet, og da der alene vil være en meget begræn- set og lokal sedimentspredning i forbindelse med etableringen af anlægget. Det ansøgte vurderes ikke at forhindre at målsætning for Danmarks Havstrategi II kan opfyldes, jævnfør strategiens 11 deskriptorer. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at etablere et broan- læg/spansk trappe i den inderste del af Udbyhøj Havn.
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er ud- peget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at pro- jektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted umiddelbart op til Natura 2000-område nr. 14 ”Å[..]rg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord”. Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 1. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arterne odder og marsvin. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af na- turtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV ar- terne odder og marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbej- des en konsekvensvurdering for projektet. Projektområdet er placeret op ad fuglebeskyttelsesområde nr 15. Det er Kystdirek- toratets vurdering, at projektet ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på hverken ynglende eller trækkende fugle. Ved denne vurdering er der lagt vægt på, at de dele af anlægsarbejdet, der vil være støjende, er af begrænset varighed, da der i alt skal etableres 34 pæle, hvoraf størstedelen er i eksisterende stensætning, og der vil kunne etableres flere om dagen, og da der er ca. 1 km til nærmeste registre- ret levested. Af arter på udpegningsgrundlaget for habitatområde 14 er følgende relevante for projektområdet i Randers Fjord: marsvin, odder og spættet sæl. Det er Kystdirekto- ratets vurdering, at projektet ikke vil have en væsentlig negativ effekt på arterne, da anlægsarbejdet foregår inden i eksisterende havn og bag dækkende værker. Det er endvidere tillagt vægt, at støjende anlægsarbejder er kortvarigt. Det er yderligere Kystdirektoratets vurdering, at projektet ikke vil medføre en væ- sentlig negativ påvirkning af bilag IV-arten odderen, idet odderen er nataktiv, og arbejdet foregår om dagen, og på den anden side af fjorden, i forhold til, hvor odde- ren er registeret. Hvis arten måtte befinde sig i nærheden af projektområdet i an- lægsfasen kan den blive midlertidigt forstyrret, men det vil være muligt for arten at finde andre steder hen, og projektet vil ikke medføre en permanent indvirken, da påvirkning er kortvarigt og midlertidig Som anført ovenfor er projektområdet placeret i den inderste del af havnen bag havnens dækkende værker. På den baggrund er det Kystdirektoratets vurdering, at projektet ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på bilag IV-arten marsvin, og det vil være muligt for individer af marsvin, der skulle befinde sig i nærheden af projektområdet at søge andre steder hen under anlægsarbejdet.
Kystdirektoratet vurderer derfor, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arterne mar- svin og odder, samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og karakter. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysnin- ger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.
Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven
Det ansøgte projekt er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 el- ler 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sam- menhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kom- munen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.
Projektbeskrivelse
Anlægget opføres med start ved eksisterende stensætning og gå 7,4 meter ud. An- lægget er 40,2 meter langt.
Kystdirektoratet skal bemærke, at tilladelsen ikke indeholder tilladelse til etable- ring af lys under vandet eller i broens lodrette flader. Det er kun den yderste række pæle, der skal etableres i selve havnebassinet, mens resten etableres i den eksisterende stensætning. Der skal i alt etableres 34 pæle, og der vil kunne etableres flere pæle om dagen under anlægsarbejdet. Anlægget etableres ved Udbyhøj Havn, beliggende ud for [matrikel], Randers Kommune.
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Sø- fartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande, Tra- fikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdi- striktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og Terrænkom- mandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Randers Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforening for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, og Geodatastyrelsen, samt havnefoged og nabo. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande skrev den 9. marts 2026 bl.a. følgende: ” […] Beredskabsstyrelsen har ingen bemærkninger til denne sag, men skal gøre opmærksom på, at ved arbejder på søterritoriet skal bekendtgørelse nr 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges. Ved alle fremtidige henvendelser til Beredskabsstyrelsen vedrørende denne sag, bedes der venligst refereret til følgende sagsnummer: 2026112759. Dette sags- nummer skal tydeligt anføres i toppen af henvendelsen for at effektivisere sagsbe- handlingen og sikre rettidige svar på fremtidige henvendelser”.
Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 10. marts 2026 følgende:
”Etablissement– og Terrænkommandoen har, efter høring af andre myndigheder i Forsvaret, ingen bemærkninger til høringen vedrørende; broanlæg/spansk trappe i i Udbyhøj Havn i Randers Kommune.”.
De indkomne høringssvar blev den 22. april 2026 sendt i partshøring, ligesom der blev stillet supplerende spørgsmål til projektet og Kystdirektoratet modtog føl- gende bemærkninger: ”Det er kun den yderste række af pæle der står i vandet. Resten er oppe i stensæt- ningen og derfor på land. Derfor jeg skrev op til 10 pæle. Om de skal vibreres eller slås ned, ved jeg ikke, det kommer an på hvor hård ma- terialet er under stenene og op til entreprenøren, når den tid kommer. Tidsplanen over projektet er endnu uafklaret. Da jeg endnu ikke har kunne søge penge hjem til projektet, da jeg ikke kan søge før jeg har tilladelsen fra jer. Tidsplanen for arbejdet med pælene er også uafklaret, da det kommer an på ma- terialet under stenene, hvor pælene skal ned. Men tidligere erfaringer viser at der kan slåes flere pæle om dagen, så uanset om det er 10 eller 34, vil det være be- grænset tidsrum. Men hvis i har nogle begrænsninger eller krav til arbejdet med pælene, vil vi gerne have dem oplyst, så vi kan planlægge projektet efter det. Der bliver ikke opsat møbler på trappen, det er meningen at trinene skal bruges som siddeplads og da vi har stor forskel imellem høj og lavvande i Randers fjord vil det også være usmart at gøre.”.
Klagevejledning
Dette dokument indeholder tre afgørelser:
- afgørelse om at give tilladelse til projektet
- afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
- afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anven- delsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For afgørelserne gælder følgende:
- Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
- Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
- Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.
Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
- Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
- 1) miljøministeren,
- 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
- 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret be- stemmer andet.
Med venlig hilsen
[navn]
Kystdirektoratet
[email]
Kopi: Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen– Sikre Far- vande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,, Etab- lissement- og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, [navn]- mune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Fri- luftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforening for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, Brancheforeningen Marin Natur og Geodatastyrelsen, samt havnefoged og nabo.
Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
Bilag 1: Udpegningsgrundlaget for habitatområde 14
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-96992 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 622.