Afslag på genopførelse af stuehus

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C •  
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk  
 
[..]
[..]
J.nr. 2025 - 14416 
[..]
Den 10. marts 2026 
[..]
[..]
 
[..]
[..]
[..]
 
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation til opførelse af helårshus inden for strandbeskyttelses-
linjen på [matrikel], [adresse], Holbæk 
Kommune. 
 
Kystdirektoratet bemærker, at ejendommen er noteret som landbrug, hvorfor 
ansøgningen er behandlet som genopførelse af et stuehus jf. Naturbeskyttelses-
lovens § 15a, stk. 1, nr. 6, efter hvilken genopførelsen kræver Kystdirektoratets 
tilladelse til udformning og beliggenhed for det pågældende byggeri. 
 
Afgørelse 
Retlig afgørelse  
Kystdirektoratet finder ikke, at det ansøgte stuehus med et bruttoetageareal på 
250 m² ses at være erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms 
drift som landbrugsejendom, hvorfor det ansøgte ikke er omfattet af undtagelsen 
for dispensation efter § 15a, stk. 1, nr. 6, men kræver dispensation efter § 65 b, stk. 
1, jf. § 15. stk. 1. 
 
Afslag på dispensation  
Kystdirektoratet meddeler afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, 
til at opføre den ansøgte bebyggelse.  
 
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1. Lovgrundlaget for 
afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
Ejendommen er en landbrugsejendom med et tilliggende på 3,7 ha landbrugsjord. 
Bebyggelsen ligger inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje ca. 80 – 95 m 
fra kysten. 
 
Stuehuset er udformet som et mindre længehus med et boligareal på 65 m² og 
herudover er der driftsbygninger på 70 m² (heraf 35 m² garage og 35 m² 
hønsehus), 39 m², 57 m² samt 12 m². 
 
Ejendommen  
 
 
Bebyggelsen 
 
Bebyggelsen er nedrevet omkring 2014/15, og der er ansøgt om at opføre et nyt 
helårshus med et boligareal på 208 m² med 7,5 m² overdækket indgangsparti 
samt 35 m² uopvarmet udestue – i alt 250 m² bruttoetageareal. 
 
Boligen sammenbygges med en garage på 83 m² samt et udhus på 62 m². 
 
Den ny bebyggelse er ansøgt opført i en væsentlig ændret udformning end det 
eksisterende længehus, idet projektet omfatter en bebyggelse i ét plan og med fladt 
tag. 
 
Den ansøgte bebyggelse er vist nedenfor. 
 

 
 
3 
 
 
 
 

 
 
4 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
 I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen 
vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.  
 
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en 
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt, eller 
foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse 
af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af 
habitatdirektivets bilag IV.  
 
Begrundelse for afgørelsen 
Efter § 15a, stk. 1, nr. 6, gælder forbuddet i § 15, stk. 1, ikke for byggeri, der er 
erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsejendoms drift som landbrug og som 
opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger, idet der dog kræves 
Kystdirektoratets tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere 
beliggenhed og ydre udformning. 
 
Efter landbrugslovens § 9, stk. 1, skal en landbrugsejendom holdes forsynet med 
en passende beboelsesbygning. Et ”passende” stuehus på en landbrugsejendom må 
derfor anses for erhvervsmæssigt nødvendigt og er dermed omfattet af 
undtagelsesbestemmelserne.  
 
Ifølge bekendtgørelse nr. 561 af 6. maj 2022 om reglerne i lov om landbrugsejen-
domme skal stuehuset have en sådan størrelse, udstyr og karakter, at det kan 
anvendes til helårsbeboelse for en familie med sædvanlig husførelse. Ved 
nyopførelse skal stuehuset have et boligareal på mindst 120 m², jf. § 14, stk. 3. 
 
Naturklagenævnet har i en principiel afgørelse af 24. marts 1994 (NKO nr. 31) 
udtalt, at opførelse af et nyt stuehus på en landbrugsejendom kun kan ske uden 
landzonetilladelse, hvis husets bruttoetageareal ikke overstiger 250 m² mere end 
uvæsentligt. Denne størrelsesbegrænsning vil også gælde i relation til strandbesky-
ttelsen.  
 
Kystdirektoratet finder på denne baggrund og en samlet vurdering af sagen, at det 
ansøgte stuehus med en størrelse på 250 m² bruttoetagemeter, der væsentligt 
overstiger såvel det eksisterendes areal på 65 m² som bekendtgørelsens 
minimumskrav for et nyt stuehus på 120 m², ikke kan anses som værende 
nødvendig for ejendommens drift som jordbrugsejendom.  Der er således tale om 
en tale om en lille landbrugsejendom, hvis jordbrugsareal alene udgør 3,7 ha 
inclusive natur- og bebyggelsesarealer på ca. 1 – 1,2 ha.   
 
Hertil kommer, at Kystdirektoratet endvidere ikke finder, at husets ydre udform-
ning vil kunne godkendes. Ved genopførelse af et stuehus inde for strandbeskyt-
telseslinjen - hvor der skal varetages særlige hensyn til kystlandskabet - lægger 
Kystdirektoratet vægt på, at husets udformning som et længehus bibeholdes samt 
at det ikke bryder med lokal byggeskik på grund af de landskabelige interesser i 
området. 
 

 
 
5 
Det er således Kystdirektoratets vurdering at det ansøgte således ikke kan anses 
for at være omfattet af bestemmelserne i § 15, stk. 1, nr. 6, men kræver 
dispensation efter § 65b, stk. 1, hvilket forudsætter, at der er tale om et 
særligt tilfælde., hvilket ikke ses ud fra det i sagen oplyste at være tilfældet. 
 
Den eksisterende bebyggelse er beliggende indenfor den oprindelige 100 m 
strandbeskyttelseslinje, inden for hvilken der som udgangspunkt meddeles afslag 
på udvidelse af boliger, og direktoratet ser ikke at der er forhold, der kan begrunde 
en dispensation til at forøge boligarealet fra 65 m² til 208 m² eller mere. 
 
Kystdirektoratets afgørelse går herefter ud på, at det ansøgte stuehus med et 
bruttoetageareal på 250 m² ikke ses at være erhvervsmæssigt nødvendigt for den 
pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, hvorfor det ansøgte ikke er 
omfattet af undtagelsen for dispensation efter § 15a, stk. 1, nr. 6, men kræver 
dispensation efter § 65 b, stk. 1, jf. § 15. stk. 1. 
 
Det bemærkes, at såfremt stuehuset med den ansøgte størrelse blev vurderet at 
være driftsmæssig nødvendigt for ejendommen, ville direktoratet ikke meddele 
tilladelse til den ansøgte ydre udformning. 
 
Bebyggelsen forudsætter derfor dispensation efter § 65 b, stk. 1, jf. § 15. stk. 1. 
 
Kystdirektoratet meddeler afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, 
til at opføre den ansøgte bebyggelse. 
 
Kystdirektoratet har ikke fundet, at der kan træffes særskilt afgørelse om garagen 
samt udhuset, idet der meddeles afslag til boligen som de fremtræder som en del 
af. 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Specialkonsulent 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
  
 
 
 
 
 

 
 
6 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Holbæk Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Holbæk, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt, [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Nordvestsjælland, [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Holbæk, [email] 
• 
Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
 
 
[email]; [email]; [email]; [email]; 
[email]; [email]; [email]; [email]; 
[email]; [email]; [email]; 
[email]; [email]; 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
7 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
2 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
8 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven.