Afslag til terrænændringer

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til terrænændringer og etablering af en bro inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Aabenraa Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til den ansøgte terrænændring.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Den Danske Naturfond har ansøgt om dispensation til at foretage terrænændringer i form af bortgravning af en dæmning og udlægning af jorden herfra, samt at etablere en bro i skoven på [matrikel]. Størstedelen af den ansøgte matrikel ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Det ansøgte ligger fuldt inden for linjen.

Et kort over den ansøgte matrikel ses på figur 1.

Et kort hvorpå placeringen af det ansøgte er markeret ses på figur 2.

En illustration af, hvor jorden fjernes og udlægges ses på figur 3.

Et billede af den ansøgte bro ses på figur 4.

Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer den ansøgte matrikel.

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. På figuren er den ansøgte placering markeret med en rød prik og teksten ”Overkørsel”.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses en digital terrænmodel fra området. Den røde stipllede linje markerer placeringen af dæmningen, som ønskes bortgravet. De røde streger markerer de fire områder, hvor jorden fra den bortgravede dæmning ønskes udlagt.

Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses et billede af den type bro der ansøges etableret efter bortgravning af dæmningen.

Ansøger har oplyst følgende:

”Genskabelse af oprindelig skovslugt i Kollund Skov.

Kollund Skov med et areal på 130 ha ligger i bunden af Flensborg Fjord ved den dansk-tyske grænse. Skoven er overvejende løvskov og rummer flere områder med gammel og oprindelig skov. Langs fjorden er skoven en del af et meget markant landskab med stejle skrænter og slugter dækket af gammel bøgeskov. Skoven er et populært udflugtsmål og har mange besøgende fra begge sider af grænsen.

Den Danske Naturfond erhvervede skoven i 2017. Formålet med erhvervelsen har været at sikre områderne med gammel løvskov og videreudvikle naturværdierne, bl.a. ved at genskabe vådområderne i skoven og langsomt omdanne områderne med nåletræ til naturlig, hjemmehørende løvskov. Fondens forvaltning af skoven sker i samarbejde med Aabenraa Kommune.

Store dele af skoven er nu udlagt som urørt skov og i samarbejde med Aabenraa Kommune er der igangsat en række tiltag, som skal forbedre naturværdierne i skoven. Bl.a. er der gennemført et hydrologiprojekt, som skal sikre reetableringen af 2 tidligere skovmoser.

Reetablering af oprindelige terrænforhold i skovslugt

Skovens sydlige del ned mod Flensborg Fjord er karakteriseret af stejle skrænter og dybe slugter med mindre vandløb. Som et led i arbejdet med at forbedre natur- og landskabsværdier ønsker fonden sammen med Aabenraa Kommune at gennemføre et projekt som skal genskabe de oprindelige terrænforhold i en af skovens mest markante slugter. Denne slugt er blokeret af en anlagt dæmning med en overkørsel. Overkørslen er etableret, før fonden erhvervede skoven.

For at genskabe slugten, der er en af de mest markante i skoven, ønsker fonden at fjerne dæmningen. Der ønskes i stedet opsat en bro over slugten og vandløbet, så offentlighedens adgang til fods og på cykel kan opretholdes.

Nuværende tilstand

Slugten vurderes på det pågældende sted oprindeligt at have en bredde på 20- 25 m. Men dæmningen er, som det fremgår af figur 2 gravet ind i siderne af slugten, idet der i forbindelse med anlægget er afgravet materiale til brug for dæmningen på begge sider af slugten. Derfor fremstår den i dag med en samlet længde på ca. 40 m.

Under dæmningen, i bunden af slugten, er der lagt et 19 m langt rør Ø60 cm. Røret følger den oprindelige vandløbsbund med et meget stort fald på ca. 130 ‰ i fald.

Fjernelse af dæmning

Dæmningen og røret ønskes fjernet og den oprindelige profil af slugten genetableret. Den afgravede jord fra dæmningen vil derfor blive placeret i de tydelige fordybninger i terrænet på begge sider af vejen, hvor materialet oprindeligt er gravet op. Dette vil genskabe de oprindelige terrænforhold. På terrænmodellen i figur 2 ses tydelige spor efter afgravningen. Den største og dybeste fordybning, sydvest for dæmningen, dækker et areal på ca. 50 kvm.

Det er forventningen, at den oprindelige, stenede vandløbsbund ligger under røret, men der vil blive suppleret med sten og grus svarende til dimensionerne i vandløbet opstrøms, så vandløbet ikke erodere som følge af det store fald.

(…)

Etablering af ny bro

For at offentligheden stadig kan have god adgang til denne del af skoven og fortsat opleve det storslåede landskab og den meget markante skovslugt ønskes der etableret en mindre bro umiddelbart nord for den nuværende dæmning. Broen vil blive placeret lavere i terrænet end overkanten af den nuværende dæmning og vil således komme til at ligge ca. 1,5 m lavere end den nuværende dæmning. Den vil derfor ikke dominere landskabet i samme grad.

Broens placering og terrænforholdene efter fjernelsen af dæmningen og opsætningen af broen er vist i figur 3.

Figur 3. Detailkort med den længdeprofiler fra den digitale højdemodel

(…)

Konsekvenser

De oprindelige natur- og landskabsforhold genskabes gennem projektet. De afvandingsmæssige konsekvenser er uændrede, idet den nye vandløbsbund følger det eksisterende rørs bund.”

Ansøger har senere ændret på, hvilken type bro de ønsker at ansøge om og har oplyst følgende:

”(…)

I ansøgningen er det nævnt, at der vil blive anvendt en ældre jernbro med plankebund, som tidligere har ligget over Slotsmølleåen centralt i Aabenraa. Dette er ikke længere muligt og der vil i stedet blive konstrueret en ny træbro. I Kollund Skov findes der allerede på [adresse] træbroer, som gennem årene er blevet fornyet flere gange. Den nye træbro vil blive konstrueret efter samme model som disse 2 træbroer. (…)”

Kystdirektoratet har i forbindelse med sagsbehandlingen gennemgået tilgængelige ortofoto, flyfoto, topografiske kort (1953-1976 og 1980-2001), de lave målebordsblade (1901 - 1971) og de Preussiske målebordsblade (1877-) for at undersøge, hvornår dæmningen er blevet etableret. På alt undtagen de Preussiske målebordsblade fremgår det, at der har været en vej/sti hvor dæmningen er. Se figur 5-8.

Fig. 5. Topografisk kort 1980-2001.

Fig. 6. Topografisk kort 1953-1976.

Fig. 7. Lave målebordsblade 1901-1971.

Fig. 8. Preussiske målebordsblade 1877-.

Kystdirektoratet sendte dette til ansøger om spurgte ind til, om de vidste præcist hvornår dæmningen var blevet etableret. Ansøger svarede følgende:

”Vi har selv forsøgt at undersøge, hvornår dæmningen er anlagt. Kollund Skov var indtil 2006 ejet af Flensborg By. Vi har spurgt skovfoged [navn], som har haft opsyn med skoven for Flensborg By. Jeg vedlægger min mailkorrespondence med ham. Som fremgår, vurderer han, at dæmningen er opført i 1956 eller nogle få år derefter.

Jeg har på baggrund af din mail set på de lave målebordsblade. Der er markeret en sti i området men ikke en vej eller skovvej. En sti på stedet forudsætter efter min vurdering ikke en dæmning. Jeg mener derfor ikke, at de lave målebordsblade viser, at dæmningen er anlagt før 1950’erne.”

Kystdirektoratet bemærkede herudover, at der i ansøgningsmaterialet ikke var redegjort for, at de ansøgte terrænændringer har et naturforbedrende formål, hvorfor formålet må antages at være landskabeligt. Der var blot henvist til, at Aabenraa kommune har vurderet, at projektet vil være positivt for det beskyttede vandløb. Kystdirektoratet udbad sig på denne baggrund af få tilsendt kommunens vurdering.

Ansøger sendte på baggrund af dette Aabenraa kommunes vandløbstilladelse til projektet, samt en mail hvori kommunen har uddybet deres vurdering af projektets betydning for vandløbet. Af mailen fremgår følgende:

”Som lovet er her et par linjer om baggrunden for vores oprindelige vurdering, at projektet vil være positivt for det beskyttede vandløb:

Den oprindelige vurdering byggede på, at fjernelse af den eksisterende overkørsel og genåbning af den rørlagte strækning vil forbedre de fysiske og biologiske forhold i vandløbet. Rørlægninger og dæmninger reducerer typisk variationen i strømhastighed, bundsubstrat og lysforhold og skaber dermed ringere levevilkår for mange vandløbsorganismer. Samtidig kan rørlagte strækninger fungere som barrierer for smådyr. Selvom flere vandløbsinsekter har flyvende voksenstadier, findes der også arter hvor spredningen primært sker som larver eller ved drift med strømmen. I rør er strømhastigheden ofte høj og der mangler naturlige strukturer som sten og grus, der normalt skaber strømlæ og opholdssteder. Det gør det vanskeligt for smådyr at bevæge sig opstrøms gennem røret og kan dermed begrænse den naturlige spredning i vandløbet. Ved at genåbne strækningen genskabes et mere varieret strømbillede samt naturlige bund- og levesteder, hvilket forbedrer mulighederne for kolonisering og spredning af vandløbsinsekter, f.eks. døgnfluer, vårfluer og slørvinger. Projektet er samtidig i tråd med Aabenraa Kommunes planlægningsgrundlag, hvor det i Kommuneplan 2025 fremgår, at rørlagte vandløb i videst muligt omfang skal genåbnes for at genskabe leveområder for dyr og planter. På den baggrund blev projektet vurderet at kunne forbedre naturtilstanden i det § 3-beskyttede vandløb.”

Kystdirektoratet sendte herefter ansøger direktoratets umiddelbare vurdering af projektet, hvilket var at det stod til et afslag.

Ansøger sendte herefter en naturplan, de havde udarbejdet for Kollund Skov. I det fremsendte fremgik oplysninger om bl.a. to vådområdeprojekter i skoven, hvoraf den ene naturligt afvandes gennem vandløbet der løber under dæmningen, som ansøges bortgravet. Ansøger spurgte også, om en udtalelse fra en geolog eller andet, kan tillægges mere vægt end de tilgængelige kort fra området.

Kystdirektoratet svarede, at vi i sagsbehandlingen tager udgangspunkt i de tilgængelige kortbilag og flyfotos, og at en udtalelse fra f.eks. en geolog ikke vil kunne tillægges mere vægt end disse. Kystdirektoratet vurderede at de ansøgte terrænændringer ikke er en del af et større naturprojekt. Der blev i vurderingen lagt vægt på, at fjernelsen af dæmningen ikke er en nødvendig del af vådområdeprojekterne, ligesom der jf. det oplyste ikke sker en ændring i den mængde vand der kommer til at løbe i slugten under dæmningen.

Kystdirektoratet spurgte ansøger om de havde yderligere bemærkninger til sagen, før der blev truffet en skriftlig afgørelse.

Ansøger udbad sig tid til at foretage en besigtigelse af området, eftersom der var kommet en ny projektleder på ansøgningen hos dem. Ansøger sendte efter besigtigelsen følgende:

”Naturforbedrende

Først og fremmest forstår jeg at det varslede afslag skyldes at det ansøgte, ikke vurderes at være naturforbedrende. Af vores ansøgning fremgår det ikke direkte at være naturforbedrende, men fremgår implicit, og måske også for implicit. Det kan man blandt andet læse ud af at der i dag ligger et rør med 130 ‰ fald. Normalt lægges røroverkørsler uden fald og gravet ca. 1/3 ned i jorden, så der er naturlig vandløbsbund igennem røret, så fisk og insekter kan passere. Dette er slet ikke muligt med et med så voldsomt et fald. Det voldsomme fald medfører desuden at man ikke kan lave naturlig vandløbsbund igennem røret. At røret samtidig er 19 m langt, gør det blot endnu mere umuligt for fisk og insekter at passere. At fjerne dæmningen vil dermed markant forbedre passagemulighederne, hvilket især vil gavne de ikke-flyvende insekter (der er ikke fisk i vandløbet). Vedhæftet er naturmyndighedens vurdering som understøtter dette. Som naturfond er vores hovedformål at forbedre naturen, så et sådan tiltag som det vi ønsker, gør vi ikke uden grund – Der er ingen økonomisk gevinst for os i sådan et projekt, tvært imod er det meget omkostningsfuldt, men for naturens skyld ønsker vi at gennemføre det.

Fremmedelement

Dæmningen fremstår i dag som et meget markant fremmedelement i landskabet, og skæmmer det ellers meget særegne landskab med dybe slugter. Sådanne slugter findes ganske få steder i landet og bør i videst muligt omfang beskyttes – Mest af hensyn til naturen selv og passagemulighederne for forskellig småfauna, men også for de rekreative oplevelsers skyld. Man kan vende situationen om og sige at man i dag aldrig ville få tilladelse til at lave dæmningen – Altså bør den fjernes.

Afstand og formål

Alt efter hvor jeg måler, så måler jeg afstanden til kysten til at være ca. 295 m fra dæmningens nærmeste kant til stranden. Altså ligger dæmningen på kanten af beskyttelseslinjen. En tilladelse bør kunne meddeles med begrundelse i den meget bagatelagtige afstand og det faktum at fjernelse af dæmningen ikke taler imod strandbeskyttelseslinjens formål om at bevare de åbne kyster og de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier, der er knyttet til kysterne. Arealet helt fra strandbred og op til dæmningen er skov og ikke klassisk kystlandskab.

Endeligt kan det oplyses at de øvrige tilladelser til projektet er modtaget af Styrelsen fra Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø og Natur- og Vandløbsmyndighederne.”

Det bemærkes, at den omtalte vedhæftning af ”naturmyndighedens vurdering som understøtter dette” fra det første afsnit, er Aabenraa kommunes mail, som er gengivet længere oppe i redegørelsen.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 97, Frøslev Mose) ligger ca. 9,3 km mod vest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 87 og fuglebeskyttelsesområde nr. 70.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Der fremgår jf. naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, et klart forbud mod tilstandsændringer, som f.eks. terrænændringer, inden for strandbeskyttelseslinjen. Forbuddet mod terrænændringer administreres meget restriktivt, således at der som altovervejende hovedregel ikke vil kunne gives dispensation til permanente terrænændringer.

De ansøgte terrænændringer skal derfor behandles jf. den restriktive dispensationsadgang i § 65 b, stk.1, hvorefter der kun i særlige tilfælde kan meddeles dispensation.

Kystdirektoratet vurderer ikke, at der ud fra ansøgningsmaterialet og oplysningerne i øvrigt er tale om et særligt tilfælde der kan opnå dispensation. Der er i vurderingen lagt særligt vægt på, at de ansøgte terrænændringer ikke vurderes at være en del af en mere omfattende plan for naturforbedring til fremme af udryddelsestruede eller sjældne arter i det pågældende område. Der er yderligere lagt vægt på, at der på de lave målebordblade (1901-1971) samt topografisk kort (1953-1976) fremgår en sti/en vej, der hvor dæmningen ansøges fjernet.

Kystdirektoratet finder på denne baggrund at det nuværende terræn har eksisteret i mindst 50 år, hvormed Kystdirektoratet anser dette for at være den lovlige landskabelige tilstand.

Kystdirektoratet vurderer, at en dispensation i dette tilfælde vil medføre en uønsket præcedenseffekt hvor andre grundejere får en forventning om at kunne opnå dispensation i lignende sager.

Idet der meddeles afslag på den ansøgte terrænændring ved fjernelse af den eksisterende vej, vurderer Kystdirektoratet, at der ikke er grundlag for at træffe afgørelse om den ansøgte bro.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til terrænændringen som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Aabenraa Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Aabenraa, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Aabenraa, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Aabenraa, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 97, Frøslev Mose

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.