Dispensation til bekæmpelse af rynket rose

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2026 - 35330 
[..]
Den 13. oktober 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til bekæmpelse af 
rynket rose inden for klitfredningslinjen på [matrikel], [adresse], i Jammerbugt Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 
8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.   
 
Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om 
projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
I den konkrete sag skal Kystdirektoratet endvidere vejlede om, at der bl.a. efter 
naturbeskyttelseslovens § 29 a og artfredningsbekendtgørelsens § 10 gælder et 
forbud mod at forstyrre, indfange/flytte og dræbe beskyttede bilag IV-arter. Da det 
i forbindelse med vurderingen af arternes levesteder er vurderet, at sådanne 
beskyttede arter sandsynligvis forefindes i området, bør du kontakte Styrelsen for 
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), som relevant myndighed, for at 
modtage vejledning herom samt evt. en tilladelse efter 
artfredningsbekendtgørelsen.  
 
SGAV oplyser at de har følgende informationsside, hvor der også er et link til 
ansøgningsskemaet: https://sgavmst.dk/arter/artsforvaltning/beskyttede-arter. 
Du har selv ansvaret for at ansøge hos relevante myndigheder, uagtet om de måtte 
have modtaget en kopi af afgørelsen.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 

 
 
2 
 
Vilkår for dispensationen 
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår: 
 
• 
Sprøjtning af rynket rose med round-up foretages af uddannet personale 
fra Jammerbugt Kommune Vej og Park, som angivet i ansøgningen. 
• 
Arealerne skal reetableres hvis nødvendigt efter kørsel, således at 
landskabets hidtidige karakter genskabes. 
• 
Dispensationen er gældende i 3 år fra d.d., herefter skal der søges om 
dispensation på ny, hvis bekæmpelse fortsat er nødvendigt. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
[..] ansøger om dispensation til bekæmpelse af rynket rose med 
beskæring og sprøjtning, på [matrikel], 
der er beliggende i et sommerhusområde. De ansøgte bekæmpelsesområder er 
markeret med rødt i Figur 1. Fire ud af fem områder ligger inden for 
klitfredningslinjen, mens et femte ligger delvist indenfor klitfredningslinjen, se 
Figur 1.  
 
 
Figur 1. Modtaget fra ansøger. Det klitfredede areal er markeret med gul 
signatur. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Områder hvor 
der ansøges om bekæmpelse af rynket rose er markeret med røde polygoner. 

 
 
3 
Ansøger oplyser at [..] i 2022 fik dispensation fra klitfredningslinjen 
til at bekæmpe rynket rose med beskæring og sprøjtning, og bekæmpelsen blev 
igangsat i 2022. Den opfølgende bekæmpelse har ikke været tilstrækkelig og der er 
derfor stadig opvækst af rynket rose på arealerne, hvorfor [..] ansøger 
om at fortsætte bekæmpelsen. Ansøger oplyser at bekæmpelsen sker i samarbejde 
med Jammerbugt kommune, der også vil udføre den praktiske bekæmpelse af 
rynket rose på de ansøgte ejendomme. 
 
Der ansøges om at skære rynket rose ned efter behov og sprøjte med roundup 1-3 
gange om året. Ansøger oplyser at beskæring vil ske manuelt eller med en mindre 
slåningsmåskine, (X-rod) hvis nødvendigt: ” Der vil blive anvendt X-rod eller en 
tilsvarende maskine, hvis det skulle være nødvendigt at beskære rynket rose 
bevoksningerne igen, nu hvor de ikke er blevet sprøjtet i vækstsæsonen 2026.    
Det forventes ikke, at det bliver nødvendigt at køre med ATV i terrænet. Det vil i 
givet fald kun skulle ske, hvis ATV skal bruges til at køre X-rod maskinen ind til 
bevoksningerne. Det vil i givet fald ske af eksisterende indkørsler på de 3 
parceller eller af de eksisterende stier.” 
 
Ansøger oplyser i øvrigt at have indhentet lodsejertilladelse fra de 3 involverede 
grundejere til bekæmpelse af rynket rose. 
 
Den ansøgte placering ligger i et område der er klassificeret som §3-beskyttet hede. 
Afgørelsen sendes derfor til Jammerbugt Kommune, der er myndighed for §3. 
Den ansøgte placering ligger i det fredede område Sandmosen III.  Afgørelsen 
sendes derfor til Fredningsnævnet, der er myndighed for fredede områder. 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 21, Ejstrup Klit, Egvands Bekker og Lien 
med Underlien) ligger ca. 2,5 km mod syd. Natura 2000-området omfatter 
habitatområde nr. 193 og habitatområde nr. 219. Det nærmeste 
fuglebeskyttelsesområde er nr. 1, der ligger ca. 16 km mod syd, i Natura2000-
områder nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. I 
fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 7.  
 
Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 193, nr. 219, og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 1 ses i bilag 3. Der er ikke kortlagt levesteder for arter 
på udpegningsgrundlagene i en 15 km radius af projektområdet. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på at bekæmpelse af rynket rose er 
medvirkende til at forbedre tilstanden af kystnaturtyperne. Det ansøgte vil således 
efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de 
naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der 
er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  

 
 
4 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arten 
markfirben.  
Der er på arter.dk registreret forekomst af markfirben omkring 600 m syd for det 
ansøgte område, og der er yderligere et antal registreringer inden for en afstand af 
2,5 km. Det vurderes som sandsynligt at markfirben kan forekomme i området, da 
arealet er registreret med den § 3-beskyttede naturtype hede.   
 
Der ansøges om at bekæmpe rynket rose med manuel beskæring og fjernelse af 
materiale, og ved direkte sprøjtning af individer af rynket rose. Tæt bevoksning af 
rynket rose vurderes ikke som egnet habitat for markfirben, men de kan anvende 
kanten af et krat med rynket rose, ligesom de vil kunne anvende et område hvor 
bevoksningen af rynket rose er lav som resultat af bekæmpelse, som i dette 
tilfælde.  
 
Det vurderes, at det ansøgte ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på 
området som levested for markfirben. Der er i vurderingen lagt vægt på, at 
markfirben i dets aktive periode (fra ca. april til oktober) kan søge til andre egnede 
levesteder. Det er indgået i vurderingen, at der er tale om rydning i et begrænset 
område, der er beliggende i et større område, hvor der vurderes at være egnede 
levesteder for markfirben.  
 
Det vurderes hertil, at yderligere/fortsat bekæmpelse af rynket rose vil forbedre 
områdets egnethed som levested for markfirben, da området efter rydning vil 
fremstå mere åbent og med lavere bevoksning. 
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for markfirben. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation 
efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Kystdirektoratet vurderer, at bekæmpelse af rynket rose ikke udgør en væsentlig 
forringelse af kystlandskabets fremtræden. Projektets karakter vurderes i dette 
tilfælde at være til gavn for områdets fremtidige naturmæssige status og 
landskabelige fremtræden som åbent klitlandskab. 
 
Kystdirektoratet bemærker, at kørsel i klitterne uden for anlagt vej er 
dispensationskrævende. Kystdirektoratet vurderer, at der i den konkrete sag er 
særlige forhold, der kan begrunde at der gives dispensation til kørsel.  
 
Der er i afgørelsen lagt vægt på at indgrebet er en naturforbedring, der er med til 
at begrænse udbredelse og spredning af rynket rose, som udgør et betydeligt 
problem i klitnaturtyperne. 
Kystdirektoratet finder at den ansøgte naturpleje (bekæmpelse af invasiv art) 
udgør et særligt tilfælde, der kan føre til dispensation fra klitfredningen. Det er 
Kystdirektoratets vurdering at indgrebet med de valgte metoder medfører meget 

 
 
5 
begrænset risiko for sandflugt og at der ikke sker terrænændringer i forbindelse 
med indgrebet. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til bekæmpelse af rynket 
rose ved sprøjtning med round-up, manuel beskæring, beskæring med maskine 
som beskrevet i ansøgning, samt kørsel med ATV hvis dette skulle være 
nødvendigt.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
[navn] 
Miljøstyrelsen 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Jammerbugt Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt, dnjammerbugt-
[email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], 
[email]   
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Jammerbugt, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
• 
Fredningsnævnet for Nordjylland, nordlige del, 
[email]  
 
 
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.mst.dk. 
 

 
 
6 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er 
at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages 
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til 
visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.  
 
Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer 
blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at 
opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for 
lovligt anlagte veje. 
 
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4. 
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af klitfredningen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
 
3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 
5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
7 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte 
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 

 
 
8 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
9 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 21 Ejstrup 
Klit, Egvands Bekker og Lien med Underlien, der omfatter 
habitatområde nr. 193 og nr. 219, samt for Natura 2000-område nr. 15 
Nibe Bredning, Halkær Ådal og Søderup Ådal, der omfatter 
habitatområde nr. 15 og fuglebeskyttelsesområde nr. 1.  
 
 
 
 

 
 
10 
 
 (fra Natura 2000-planen 2022-27)