Afslag til opstilling af to shelters

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2026 - 45697 
[..]
Den 27. maj 2026 
[..]
[..]
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til at opstille to 
shelters inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Esbjerg Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, 
samt klitfredningsbekendtgørelsens2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.  
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Esbjerg Kommune søger om dispensation til at opstille to shelters på [matrikel], [adresse]. Den ansøgte matrikel ligger helt 
inden for klitfredningslinje, og er ejet af Den Danske Naturfond, der har givet 
tilladelse til ansøgningen. 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 

 
 
2 
På figur 1 ses et kort over den ansøgte matrikel og det omkring liggende område. 
 
På figur 2 ses et tilsendt kort over den ansøgte placering af shelterpladsen på 
matriklen. 
 
På figur 3 ses et billede af den ansøgte placering. 
 
På figur 4 og 5 ses tilsendte billeder af den ansøgte shelter type. 
 
De to ansøgte sheltere har hver en bredde på 443 cm, en længde på 308,5 cm og en 
højde på ca. 100 cm uden fundament på det laveste punkt og ca. 150 cm på det 
højeste punkt uden fundament, og vil have et samlet areal på ca. 13,6 m2.  
 
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det klitfredede areal er markeret med orange signatur med 
stor skravering, og det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur 
med lille skravering. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Den 
ansøgte matrikel er markeret med rød. 
 

 
 
3 
 
Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Billede af placeringen af de to ansøgte shelters på 
matriklen. 
 
 
Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. Billede af den ansøgte placering.  

 
 
4 
 
Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. Billede af den ansøgte model af shelters forfra. 
 
 
Fig. 5. Tilsendt fra ansøger. Billede af den ansøgte model af shelters fra siden.  
 
Ansøger oplyser følgende:  
”Baggrund 
I forbindelse med Den Danske Naturfonds opkøb af jord på Mandø, for at  
sikre naturen på Mandø mere plads og fuglene bedre levesteder, indgik Den  
Danske Naturfond aftale med Esbjerg Kommune om finansiering af to  
shelters til opstilling på Naturfondens arealer. De to shelters finansieres af 
midlerne til områdefornyelsen på Mandø og ønskes opstillet i 2026, da 
områdefornyelsen afsluttes den 20. december 2026.  
Esbjerg Kommune varetager efterfølgende vedligehold og drift af shelterne. 
 
Placering  
Der er opnået enighed om placeringen af de to shelters på Naturfondens  
areal, matrikelnr. 37f, [adresse], Mandø By, [postnr by]. Tilladelsen fra  
Den Danske Naturfond til opstillingen af de to shelters er vedlagt som bilag. 
 

 
 
5 
Tydeliggørelse af Mandøs kultur, historie og natur  
Opstillingen af de to shelters er et delprojekt under den igangværende  
områdefornyelse på Mandø, og hører under indsatsen Tydeliggørelse af  
Mandøs historie, kultur og natur.  
Formålene med indsatsen er følgende:  
• At fremhæve Mandøs historie, kultur og natur i byen og i landskabet.   
• At støtte realiseringen af private initiativer til fremme af  
kulturhistorien i Mandø By.   
• At udbrede kendskabet til Mandøs historie, kultur og natur.  
Opførelsen af de to shelters vil sikre bedre adgang til ophold i naturen på  
Mandø og på den måde understøtte udbredelsen af kendskabet til Mandøs  
historie, kultur og natur. 
 
Formidling og øvrige faciliteter  
De to shelters placeres i tæt afstand til Velkomststedet Stalden, [adresse]  
på Mandø. Der er ca. 800 m. i gåafstand ad eksisterende veje mellem de to  
shelters og Velkomststedet Stalden. I Stalden er der offentlige toiletter, som også 
kan benyttes af brugere af de to shelters.  
I Stalden finder man også fotos og fortællinger af Mandø før og nu. Udenfor  
Stalden er der et Mandøkort med seværdigheder og vandreruter indtegnet.  
Der er turistinfo ude som inde og muligheder for at spise sine madpakker  
og søge ly for regn og blæst.  Stalden er åben langt de fleste dage om året fra 
8.00 – 20.00. Ved private arrangementer er Stalden lukket af, men du kan stadig 
benytte toiletterne og de udendørs opholdsmuligheder.  
Udover Stalden er Beboerhuset og Mandøsamlingen (samling med  
udstoppede fugle) også placeret på [adresse]. På udenomsarealerne er der gratis 
offentlige parkeringspladser til privatbiler, turistbusser og traktorbusser.  
Ved siden af p-pladsen ligger Dark Sky pladsen, hvor man i de mørke timer  
af døgnet kan sidde og betragte stjernerne. 
 
Udformning af shelteren  
De to shelters er af type 7.1 Arkitekt på shelterbyg.dk   
Se nærmere info:   
https://shelterbyg.dk/collections/arkitekt/products/type-7-1  
Beskrivelse af shelterens udformning:  
Det er den originale arkitekttegnede shelter, type 7.1, der indgår i  
Naturstyrelsens eksempelsamling. Shelteren har gennemførte detaljer, hvor 
brugsværdi, lang levetid og design går op i en højere enhed. Eksempelvis står 
gulvbrædder i sider og i front, der er i lærketræ, ikke i forbindelse med 
gulvbrædderne inde i shelteren (høvlede brædder), og forhindrer dermed 
indtrængende slagregn i at trænge ind i gulvbrædderne.  
Shelteren har siddeplads i begge sider samt front, og der er således rig  
mulighed for at nyde morgensol eller solnedgang, eller blot en kop kaffe i  
læsiden. 
 
Tekniske informationer Konstruktion  
• Alt udvendigt træ er dansk lærk, opskåret på eget savværk  
• Høvlede brædder indvendig i gran/fyr, på gulv, bagvæg samt loft  
• Står på fire nedgravede beton punktfundamenter  
• Bundrem 100 x 200, gulvstrøer, spær 63 x 125, ramme i sider 63 x  

 
 
6 
63, stern 30 x 200mm.  
• Brædder til beklædning i sider 23 x 125 mm, monteret lodret 1 på  
to.  
• Tag og bagvæg i 18 mm krydsfiner påsvejset et lag sort  
tagpap. Tagpap på taget fortsætter ned ad bagvæg.  
(…)” 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen vurderer 
Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og 
plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet. Natura 2000-
området omfatter habitatområde nr. 78 og fuglebeskyttelsesområde nr. 52. I 
fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 27. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Der er kortlagt levested for klyde i moderat tilstand ca. 15 m mod nord fra den 
ansøgte placering. Det fremgår i Natura 2000-planen, at der herudover er kortlagt 
6 andre levesteder for klyde på Mandø, der alle er i moderat eller ringe tilstand. 
Det skyldes primært, at levestederne ikke er sikret mod prædation og at der er 
meget færdsel nær levestederne.  
 
Der er kortlagt levested for fjordterne og havterne i ringe tilstand ca. 150 m mod 
sydøst fra den ansøgte placering. Det fremgår i Natura 2000-planen, at der er 
kortlagt flere levesteder for disse arter på Mandø, hvoraf hovedparten er i ringe 
eller dårlig tilstand. Det skyldes at levestederne ikke er sikret mod prædation, at 
der er meget færdsel i eller nær ved levestederne, og at levestederne ikke er sikret 
mod forhøjet vandstand.  
 
Der er kortlagt den lysåbne habitatnaturtype strandeng (1330) i moderat tilstand 
ca. 80 m mod syd fra den ansøgte placering.  
 
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en 
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt. 
 
Bilag IV-arter 
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget 
en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af 
plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af 
habitatdirektivets bilag IV.  
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation 
efter naturbeskyttelsesloven.  
 

 
 
7 
Efter § 8, stk. 1, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. 
Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, 
herunder etableres hegn eller placeres campingvogne og lignende, og arealerne må 
ikke afgræsses. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller 
arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
Klitfredningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, fastsætter ud over de forbud, der er 
nævnt ovenfor i naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at det på klitfredede arealer 
ikke er tilladt at; 
 
1. 
fjerne eller beskadige træer, planter eller indretninger, der tjener til  
sandflugtens dæmpning,  
2. køre med motorkøretøjer, herunder knallerter, uden for lovligt anlagte  
veje,  
3. campere, opstille telte, bænke eller faste indretninger,  
4. foretage gravearbejde,  
5. afbrænde vegetation, kvast eller lignende, og  
6. cykle, ride eller færdes med heste uden for lovligt anlagte veje.  
 
Jf. klitfredningsbekendtgørelsens § 1, stk. 4, gælder reglerne i stk. 1, nr. 2, 5 og 6,  
ikke på den ubevoksede strandbred. 
 
Kystdirektoratet bemærker, at selv midlertidige tilstandsændringer er 
dispensationskrævende inden for klitfredningslinjen. Kystdirektoratet bemærker 
på denne baggrund, at det gravearbejde der ville skulle foretages i forbindelse med 
opstillingen af shelterne er dispensationskrævende.  
 
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 
- "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for 
friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. 
toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne 
opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlæggene 
er frit tilgængelige for områdets besøgende. Efter Kystdirektoratets praksis 
dispenseres der på baggrund af lovbemærkningen i visse tilfælde til shelters.  
 
Det er en forudsætning for at opnås dispensation efter bestemmelserne, at 
anlæggene placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur og 
landskab.  
 
Der er ansøgt om dispensation til opstilling af to sheltere landværts et dige og en 
mindre vej, i et område der fremstår åbent og uden andre høje anlæg.  
 
Kystdirektoratet vurderer, at de ansøgte sheltere vil have en væsentlig negativ 
påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet. Der er i vurderingen lagt vægt på, at 
shelterne ønskes etableret i et ubebygget område, uden tilknytning til andre høje 
anlæg.  
 
Det bemærkes, at det ikke kun er oplevelsen af landskabet set fra kysten, som 
klitfredningslinjen har til formål at beskytte, men at det også er oplevelsen af det 

 
 
8 
bagvedliggende landskab. Det kan på denne baggrund ikke tillægges afgørende 
vægt, at de ansøgte sheltere placeres landværts et eksisterende dige.  
 
Kystdirektoratet har herudover lagt særligt vægt på, at en dispensation i dette 
tilfælde vil have en uønsket præcedenseffekt, hvor andre grundejere får en 
forventning om at kunne opnå dispensation i lignende tilfælde. 
 
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til opstilling af to shelters.  
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Esbjerg Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Esbjerg, [email]    
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Esbjerg, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, 
[email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
• 
Naturstyrelsen, [email]  
• 
Nationalpark Vadehavet, Nationalpark Vadehavet, 
[email] 
 
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 
 

 
 
9 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er 
at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages 
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til 
visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.  
 
Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer 
blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at 
opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for 
lovligt anlagte veje. 
 
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4. 
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af klitfredningen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
 
3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 
5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
10 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte 
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 

 
 
11 
Bilag 2: Klagevejledning  
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
12 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 89, 
Vadehavet 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)