Søg Søterritoriet Lolland Kommune
Høring - ansøgning om tilladelse til sauna, havbad, udsigtsbro og shelters i Langø havn, Lolland Kommune
Sagen kort
Kystdirektoratet sendte en ansøgning i høring om tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a til et havbad, en flydende sauna, to flydende shelters og et hævet udsigtspunkt i Langø Havn ved Nakskov Fjord i Lolland Kommune. Ansøger er et lokalt bådelaug, og anlæggene er en del af et større projekt om revitalisering af havnen. Havbadet er 33 m langt og 5 m bredt og fæstnes til den eksisterende mole på pæle; saunaen (2,3 x 5,4 m, 2,765 m høj) og shelterne placeres på pontoner ved en eksisterende bro, og udsigtspunktet udføres som en hævet udvidelse af en eksisterende bro med rampe af hensyn til tilgængelighed. Alt udføres i umalet træ, som ifølge ansøger med tiden vil falde ind i havnens øvrige broer. Projektet ligger i Natura 2000-område nr. 179 Nakskov Fjord og Indrefjord, og der er kendskab til marsvin i området. Kystdirektoratet vurderede umiddelbart, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, og bad om bemærkninger inden 5. november 2026. Høringen indeholder ingen afgørelse.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Forening
- Lovgrundlag
- Kystbeskyttelseslovens § 16 a
Hvad blev der søgt om
Bro eller badebroHavneanlægSaunaShelter og friluftsliv
Praksisflag
- Harmoni som begrundelse (ja)
- Tilgængelighed som begrundelse (ja)
- Genoptaget sag (nej)
11 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, "mindre end lidt"-praksis, energi som begrundelse, kommunen positiv, naboindsigelser, vilkår stillet.
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
CVR-nummer
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
✔
[..]
[..]
[..]
[..]
www.livilangoe.dk.
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
Ansøgning til anlæg
Opsummering af indsendte oplysninger
Nedenfor vises de oplysninger, som er blevet indsendt:
11.09.2026, 12.07
Opsummering.html
file:///H:/2025-119731 Langø Havn/Opsummering.html
1/2
Angiv her, begrundelsen for hvorfor eller hvorfor ikke
du vurderer projektet påvirker vandområder mv.
Se ovenfor
Er projektet omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1
eller 2?
Nej
Hvis ja, vedhæft screeningsoplysninger
Jeg accepterer, at ansøgningen offentliggøres
✔
Ved afsendelse af ansøgningen erklærer
undertegnede herved på tro og love rigtigheden af
ovenstående
✔
Indsendt 20-11-2025 10:49. Kvitteringsnummer CA-XGI-Z3-V96.
Privatliv og vilkår
11.09.2026, 12.07
Opsummering.html
file:///H:/2025-119731 Langø Havn/Opsummering.html
2/2
Baggrundsmateriale Ansøgning Kystdirektoratet
Liv i Langø
September [postnr by] beskrivelse er vores baggrundsmateriale til ansøgningen til Kystdirektoratet. Ansøgningen er rettet mod en nødvendige godkendelse af den del af vores projekt, der forudsætter Kystdirektoratets godkendelse.
Tankerne bag tiltagene rækker længere, men den øvrige del henhøres til ny lokalplan under Lolland Kommune. Vi henviser til www.livilangoe.dk for mere information.
Langø - Liv i Langø
Langø Havn, [postnr by] Kommune
Der er fire elementer, der henhøres til Kystdirektoratets hjemmel og godkendelse.
-
Udsigtspunkt
-
Havbadet
-
Flydende sheltere
-
Flydende sauna
Desuden angiver vi nederst i dette baggrundsmateriale for projektet i forhold til Natura 2000 og i forhold til målopfyldelse og god økologisk og god kemisk tilstand.
Disse 4 elementer gennemgås nedenfor, men skal ses i denne kontekst:
Visionen for Langø er at skabe et bæredygtigt, kulturelt og rekreativt centrum, der ikke kun beriger lokalbefolkningen,
men også tiltrækker besøgende fra nær og fjern. Projektet skal sætte området på landkortet som en destination med en
unik kombination af historie, natur og moderne faciliteter.
Fokus
Med fokus på bæredygtig udvikling og bevaring af områdets naturskønhed skal projektet ideelt transformere havnen og
dens omgivelser for at skabe en dynamisk og indbydende multifunktionel destination, der skal fremstå som den naturlige
port til Nakskov Fjord.
Udsigtspunktet
Det nye udsigtspunkt er en væsentlig del af vores ide om at tilføre flere funktioner til Langø Havn.
Havnen skal samlet være et sted, hvor mennesker mødes og oplever naturen og kulturen på stedet.
Udsigten over Nakskov Fjord må nødvendigvis opleves fra en vis højde – der er ingen naturlige
muligheder.
Nakskov Fjord og Enehøje vil kunne nydes med udsigt til et rigt fugleliv, hvor der måske kan spottes
havørne eller andre spændende fugle. Man vil kunne se helt ind til Nakskov og til Spodsbjerg hen over
Langelandsbæltet og dermed kunne fornemme nogle af de vældige naturkræfter, der har været med til
at danne Nakskov Fjord.
Det vil være en god oplevelse som man vil kunne vene tilbage til mange gange. Adgangen til
udsigtspunktet er gratis og for alle.
Forslaget til et nyt udsigtspunkt kombinerer funktionalitet med et enkelt og afklaret design. Der er lagt
vægt på at bevare så mange fortøjningsmuligheder som muligt, som opnås ved at udvide den
eksisterende bro med et beslægtet element, som hæves over broens niveau. Herved skabes et eleveret
punkt, som kan designes med tilgængelighed via en rampe, der giver udsigt over havneområdet og de
omkringliggende kyststrækninger.
Udsigtspunktet opføres i WOPAS materialer, og det er ikke tanken, at de skal males. Træet vil over tid
farvemæssigt fade helt ind i den øvrige del af boerne i lystbådehavnen. Bilag for WOPAS vedlægges
dette materiale.
3
HAVNES
h
Sheltere
De flydende sheltere skal ses i det samlede billede. Der skal tilføres flere
funktioner, herunder to flydende sheltere. Shelterne skal administreres af
bådelauget, hvis faciliteter, der skal danne baggrund for brugen af
shelterne, herunder bad og toiletfaciliteter. Samtidig anvendes det allerede
etablerede udlejningssystem, der gælder for gæstesejlere og autocampere.
Shelterne er flydende og anbringes ved den inderste bådebro, som angivet
på skitsen.
Shelterne opføres i WOPAS materialer, og det er ikke tanken, at de skal
males. Træet vil over tid farvemæssigt fade helt ind i den øvrige del af
boerne i lystbådehavnen. Bilag for WOPAS vedlægges dette materiale.
Målene på shelterne fremgår nedenfor.
Enderne på shelterne uddføres på samme vis som siderne.
Sheltere
5
Havbad
7
Havbadet tager sit afsæt i den eksisterende mole placeret ud mod vandet med udsigt til Albuen og Langelandsbæltet. Der er for nuværende ikke gode badefaciliteter ved Langø, og etableringen af dette havbad vil råde bod på dette og dermed
udvide funktionaliteterne ved Langø Havn. Vi forventer, at antallet af vinterbadere vil stige betydeligt – baseret på forespørgsel hos Bylaugets medlemmer – især med den samtidige etablering af sauna.
Havbadet er placeret netop her for at sikre en brugervenlig vanddybde – der er ganske enkelt ikke vand nok, hvis vi kommer tættere på land. Samtidig sikrer indsejlingen til Langø Havn, at der ikke vil ske sammenstød mellem badende og
skibe.
Ophold for badende er naturligt ind mod land, hvor vanddybden er mindre. Brugere vil dermed kunne opholde sig længere tid end udelukkende i ”svømmetiden” hvad der vil kunne være tiltrækkende for flere. Havbadet opføres i WOPAS
materialer, og det er ikke tanken, at de skal males. Træet vil over tid farvemæssigt fade helt ind i den øvrige del af boerne i lystbådehavnen. Bilag for WOPAS vedlægges dette materiale.
Sauna
FACADETEGNINGER
1:100
Saunaen indrettes med plads til op til 6 personer og placeres på pontoner som angivet side 8.
Saunaen leveres af Polhus og følger deres anvisninger.
Saunaen er 2,3 meter bred, 2,765 meter høj og 5,4 meter i længden.
Saunaen opføres i marine træmaterialer svarende til WOPAS-systemer og altså efter genanvendelige og bærbare principper.
Saunaen vil blive mørkere over tid.
Det er ikke tanken at saunaen skal males, men skal fremstå i træ og dermed falde ind i de allerede etablere broer.
Saunaen opføres i WOPAS materialer, og det er ikke tanken, at de skal males. Træet vil over tid farvemæssigt fade helt ind i den øvrige del af boerne i lystbådehavnen. Bilag for WOPAS vedlægges dette materiale.
Projektet og Natura [postnr by] er placeret i Natura 2000 område nr. 179.
Som det fremgår af ovenstående skitse, er selve Langø Havn ikke en del af Natura 2000 området, hvorfor vores bemærkninger alene angår havbadet.
Anlægsfasen:
Broen etableres på stolper, som rammes ned. Der forestår derfor ikke noget gravearbejde eller arbejde som på virker miljøet omkring broen. Anlægsfasen forventes derfor ikke at have nogen miljøpåvirkning, da der ikke er ynglende fugle
umiddelbart i nærheden og de fugle, dyr og fisk som er en del af ramsarområdet vil ikke blive forstyrret af anlægsarbejdet. Det område, hvor der rammes pæle ned er meget lavvandet og med ingen eller begrænset strand. Området benyttes ikke
som strand.
Marsvin opholder sig på dybere vand og ses nærmest aldrig i Nakskov Fjord og ALDRIG i denne lille vig. Marsvinet lever ud for Lollands sykyst og i Storebælt, så selv om lyd forplanter sig i vand, vil arbejdet ikke kunnen forstyrer marsvin.
I den lille vig er der hverken ynglende vadefugle eller vandfugle. Der er langt til den nærmeste holm eller Albuen, hvor de nærmeste ynglefugle er.
Driftsfasen:
Badebroen placeres langs med molen, i en lille bugt, hvor husejere på den modsatte side af bugten i forvejen har små bådebroer, som benyttes til at sejle ud fra. At der med den nye badebro, vil være flere badegæster, vil derfor ikke påvirke
natura 2000 området forholdsmæssigt.
Ramsarområdet omhandler fugle og dyrearter, som ikke yngler i området og som ikke observeres i det lave vandområde, da der er mange lavvandsområder i Fjorden, så fuglene og dyrene søger ikke føde så tæt på havnen.
Fuglebeskyttelseområdet omhandler hovedsagligt ynglepladser på holmene i fjorden og overvintrende trækfugle. Igen er den lille bugt ikke et område, som de ynglende og trækkende fugle benytter.
Habitatområdet bliver, efter vores vurdering ikke påvirket af den kommende badebro. Ud over det anførte under ramsar og fuglebeskyttelse, er der ikke nogle specielle truede plantearter eller fiskearter i den lille bugt, som vil kunne påvirkes af
de badende og da broen står på stolper, vil vandgennemstrømning kun påvirkes i så lille grad, at det ikke for nogen betydning for bundvegetationen.
Miljømæssige påvisning forventes ikke at være påviseligt.
Målopfyldelse af god økologisk og god kemisk tilstand.
Badebroen placeres i vandområdet Nakskov Fjord, som har gode økologisk tilstand for fytoplankton, rodfæstede planter og bentiske invertebrater. Det samme gælder for vandets klarhed, iltindhold og nationalt specifikke stoffer.
Badebroen vil stå på stolper og placeres langs en eksisterende mole, så påvirkningen af vandgennemstrømningen vil være minimal og derfor ikke påvirke iltindhold og vandets klarhed. Badebroen placeres, hvor der er sandbund og det påvirker
derfor ikke plantevæksten.
De anvendte stolper indgår i sagen med bilag fra producenten.
Anlægsmetode
Der anvendes traditionelle metoder for havnebyggeri. Det vil sige, at pæle rammes i, hvorefter de resterende dele af anlægget bliver skruet sammen. Af hensyn til holdbarheden anvendes særlige maritime skruer mv.
For så vidt angår saunaen og shelterne er der ikke nedramningsarbejde, da pælene er tilstede.
Nedramningsarbejdet er i alle tilfælde af kortere varighed. Det er den øvrige del af arbejdet, der tager længst tid.
Tidsmæssigt falder arbejdet i to dele. Havbadet, saunaen og shelterne skal udføres samtidigt. Her er der afsat 6 måneder til processen, der er planlagt til oktober 2026-marts 2027.
Udkigspunktet er planlagt til året efter, altså perioden oktober 2027-marts 2028.
Støjen fra anlægsarbejderne begrænser sig i praksis til nedramningen. For havbadet drejer det sig om den første uge af anlægsperioden og for udkigspunktet de første to uger af anlægsperioden.
Dyre og fugleliv er begrænset i anlægsperioden, hvor støjen samtidig er begrænset til få uger.
Anvendelsen af havnen er samtidig lavest mulig i anlægsperioden.
Datum: 2020-11-02
Utgåva: 1
Ersätter: -
1 av 2
EXTRAKT - ENERGIFORSK LIVSCYKELANALYS AV KRAFTLEDNINGSSTOLPAR
Beräkning och jämförelse av olika stolpmaterials miljöpåverkan.
1. Testinstitut och bakgrund
IVL Svenska Miljöinstitutet har på uppdrag av Energiforsk utfört beräkning och jämförelse av olika
stolpmaterials miljöpåverkan. Från rapportens förord
En majoritet av Sveriges kraftledningsstolpar har sedan länge tillverkats av trä som impregneras med
kreosot. Under senare år har dock frågetecken rests kring ekologiska- och hälsorisker med kreosot, vilket har
lett till att en rad tillverkare har utvecklat stolpar av andra material och impregneringsämnen än kreosot. I
detta projekt har en livscykelanalys genomförts på en rad olika stolpar som finns eller snart kommer att
finnas på den svenska marknaden. Studiens mål är att ge en bild av hur mycket resurser olika typer av
stolpmaterial tar i anspråk under sin livstid samt hur de påverkar den omgivande miljön. Studiens resultat
kan användas av ledningsägare som en del av beslutsunderlaget vid framtida inköp av ledningsstolpar.
Energiforsk är ett icke vinstutdelande forsknings- och kunskapsföretag som driver och samordnar
energiforskning och som ägs av Energiföretagen Sverige, Svenska kraftnät, Energigas Sverige och Swedegas.
IVL Svenska Miljöinstitutet grundades redan 1966 av svenska staten och näringslivet gemensamt och var
Sveriges första miljöforskningsinstitut. Idag är IVL Svenska Miljöinstitutet ett fristående och oberoende
forskningsinstitut inom miljö och hållbarhet. Antal anställda omräknat till helårstjänster var 322 år 2019.
Detta dokument sammanfattar bakgrund, syfte och resultat på två sidor. Livscykelanalysen, Energiforsk
rapport 2020:693, finns att ladda på Energiforsks hemsida https://energiforsk.se/program/underhall-av-
elnat/rapporter/livscykelanalys-av-ledningsstolpar-2020-693/
2. Syfte
Energiforsks beskrivning av syftet med livscykelanalysen:
Syftet med LCAn är att ta fram miljöpåverkansdata för olika stolpmaterial och att resultaten skall kunna
användas som underlag av ledningsägare och producenter vid tillståndsärenden och upphandlingar. Vidare
syftar projektet till att informera ledningsägare, stolpproducenter och andra aktörer inom berörda
marknader om den miljöpåverkan som valet av olika stolpmaterial kan medföra. Studien omfattar den
svenska marknaden och användning av stolpar under svenska förhållanden. Fyra material utvärderas med
hjälp av LCA: trästolpe med kreosot, trästolpe med kopparbaserad impregnering, trästolpe klädd i polyeten
och stolpe i komposit.
3. Resultat
WOPAS fick lägst miljöpåverkan i 6 av 7 miljöpåverkanskategorier. Rapporten beskriver resultaten enligt
följande:
PE-klädd trästolpe är den stolpe som resulterar i lägst miljöpåverkan av de studerade stolparna och det gäller
för alla de miljöpåverkanskategorier som omfattas av projektet, förutom för påverkanskategorin marknära
ozon där LIVSCYKELANALYS AV LEDNINGSSTOLPAR 5 kopparimpregnerade trästolpar är marginellt bättre. En
bidragande anledningen till resultatet är att stolpen tillverkas av förnyelsebar träråvara och delvis
återvunnen polyeten. Stolpen är även designad för att både trä- och plastråvara skall återanvändas, vilket
ger en lägre påverkan vid livslängdens slut jämfört med om stolpen förbränts efter användning. Stolpen har
också en låg påverkan under bruksfasen då den, relativt sett de impregnerade trästolparna, inte emitterar
metaller eller organiska föroreningar.
Datum: 2020-11-02
Utgåva: 1
Ersätter: -
2 av 2
Extrakt stapeldiagram miljöpåverkanskategorier, Livscykelanalys Energiforsk rapport 2020:693
Giftfria stolpar, pålar och slipers.
WOPAS koncept med
att använda naturligt trä av gran
eller furu och göra det beständigt
genom att kapsla in det med
polyetenplast (PE) ger sju tydliga fördelar!
1. Giftfri, både för miljö
och arbetsmiljö.
2. Motståndskraftig mot
hackspett, skeppsmask och is.
3. Mycket lång livslängd.
4. PE100 kvalitet, robust
och stryktålig.
5. Korrosions- och underhållsfri.
6. Hållbart för framtiden:
- 85% förnybar skogsråvara.
- 10% återvunnen PE.
- 5% ny PE.
7. Både det rena trämaterialet
och PE går att materialåter-
vinna. Svårt att slå i en
livscykelanalys. Fler och fler
kommer till denna insikt.
Halden kommun önskade giftfritt!
130 pålar i älven Tista, Halden Centrum.
Entreprenör Arne Rød & Co.
“I princip samma byggmetoder som att bygga med traditionella
stolpar - fast giftfritt!” [navn], Enhetschef Anläggning.
Linde Energi.11 km 40 kV luftlinje. 108 stolpar 11-19 meter.
“Bästa nya stolpe!” [navn],
montör. 10 kV luftlinje i Tranemo för EON
med Kraftringen som projektledare och
Linjeutrustning som entreprenör.
Lyssna på podcast från projektet:
wopas.podbean.com
Kraft &
Belysning
Lägre vikt, enklare installation.
Standardheliktoper kan användas
även för långa stolpar. Kompatibel
med traditionella metoder.
Belysningsstolpar 5-8 m - perfekt för
idrottsföreningar och arbetsdagar.
Vattenfall Services: ”Vi som genomfört
detta projekt i Tjuttorp är rungande
överens om att WOPAS stolpe är den
bästa alternativstolpen vi hittills
arbetat med.”
Mørenett: ”Wopas stolpane er fine å
arbeide med. De er stive og solide.”
Från EON:s 132-kV-projekt:
”Norrköping (bilden) är klart
och montörerna tycker er
stolpe är mycket bra
att jobba med!”
LCA/
Livscykelanalys
IVL Svenska Miljöinstitutet har på
uppdrag av Energiforsk utfört
beräkning och jämförelse av olika
stolpmaterials miljöpåverkan -
Livscykelanalys Energiforsk rapport
2020:693. WOPAS stolpe gav minst
miljöpåverkan i 6 av 7 kategorier:
Minst påverkan på klimatet
Minst upphov till försurning
Minst upphov till övergödning
Lägst humantoxitet
(cancerogena ämen)
Lägst humantoxitet
(icke-cancerogena ämen)
Lägst ekotoxitet
Marine
WOPAS pålar är giftfria och står emot skeppsmask och marina
borrare. WOPAS cylindriska systempålar Handy Ø 13 cm,
Midsize Ø 16 cm och Robust Ø 19 cm med tillhörande syrafasta
systembeslag finns i lager. Andra dimensioner på
förfrågan, upp till Ø 50 cm.
Lantbruk
WOPAS har blivit ny standard
med tusentals stolpar installerade i
stall. Ingen jordning, ingen rost, inget
underhåll. WOPAS står emot
aggressiv miljö.
Många applikationer är tänkbara,
t ex broar, lösdriftsstall och stolphus.
Stolpen kan ställas direkt i borrat eller
grävt hål utan armering och betong.
Våra stolpars användningsområden
är många. Om du har tips och ideér
på hur WOPAS stolpar kan bidra
mer i din eller andras verksamhet,
hör då gärna av dig!
Punkt 3 - Genom att inte avge damm eller
kemikalier (punkt 3.9) påverkas arbetsmiljö,
hälsa och välbefinnande positivt.
Punkt 6 - Giftfrihet ger förutsättningar för
rent vatten.
Punkt 9 - WOPAS stolpe är kompatibel
med befintliga metoder och har förlängd
livscykel för minskad materialanvändning.
Punkt 12 - WOPAS består av ca 85% förny-
bart material, och av 15% polyeten så är
2/3 återvunnen, som dessutom går att
återvinna på nytt. Det är svårt att slå i en
livscykelanalys. WOPAS levererar i den
cirkulära ekonomin.
Punkt 13 - Genom 85% trä binder WOPAS-
stolpen CO2, som till skillnad från
impregnerat trä kan materialåtervinnas.
Punkt 14 - Giftfri, ingen biocid.
Punkt 15 - Giftfri, ingen biocid.
Vår omvärld förändras - WOPAS levererar!
Globala målen
2015 antog FN:s medlemsländer de 17 Globala målen
för hållbar utveckling.
Gör som
EON, Fjøssystemer, Hallingdal Kraftnett, Trondheim Havn, Eidsiva,
Vattenfall, Sundsvall Elnät, Linde Energi, Arne Rød & Co, Glitre Energi,
Ale El, TrønderEnergi, Halden kommun, Hamn & Sjö, Benholm Entreprenad,
GDA Dykeriteknik, Tallerud Håndverk, Mjörns Motorbåtssällskap,
Seløy Kystferie, Munck Havne & Anlæg,Vordingborg Kommune, Arvika Teknik,
Kungälv Energi, Vara Energi, Hemab och många fler.
Teknisk data
Längd: 1-31 m.
Diameter: 8-50 cm.
Form: Cylindrisk, konisk, rektangulär, fyrkantig.
Mantel: 5-9 mm beroende på dimension.
35% starkare än traditionell trästolpe. Uppskattad livslängd 80 år.
Korrosions- och underhållsfri.
Kontakt
WOPAS AS
Kleivi Næringspark 4, N-3570 ÅL
www.wopas.net | [email]
www.linkedin.com/company/wopas
www.facebook.com/wopas.net
Tel Sverige: +46 (0)725 202 725
Tel Norge: +[telefon] 44
Tel Sverige: +46 (0)725 202 725
Tel Norge: +[telefon] 44
[email]
www.wopas.net
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-119731 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 566.