Høring: Ansøgning om udplantningen af ålegræs i forbindelse med Danmark planter ålegræs

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ansøger Navn

Tænketanken Hav, v. [navn]

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr. By

[postnr by] K

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[telefon]

[email]

2

B. Repræsentant (videnpartner – medansøger)

Navn

Syddansk Universitet, Biologisk Institut, v. [navn]

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr. By

Syddansk Universitet

[postnr by] M

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[telefon]

[email]

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

07.11.2025

D. Anlæggets placering

Adresse

Der planlægges udplantning i 11 kommuner på i alt 12 lokaliteter. Se venligst Bilag 1_Beskrivelse af projektet, Felt E samt Bilag 3_Kort over lokaliteter for mere information.

Postnr.

By

Kommune

Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I I forbindelse med projektet, Det Store Danske Ålegræsinitiativ (nu navneskift til Danmark Planter Ålegræs), hvor vi i foråret 2024 opnåede tilladelse til udplantning af ålegræs på 46 lokaliteter og yderligere 12 lokaliteter i foråret 2025, spredt ud over landet, ansøger vi nu om tilladelser til yderligere 12 lokaliteter. Projektperioden er 2024-2026, men der forventes opfølgning de efterfølgende år, hvorfor der ansøges om tilladelse til udplantning i perioden 2026-2029. Tænketanken Hav og SDU søger tilladelse til udplantning på 24 ha ålegræs fordelt på 12 lokaliteter, inden for polygoner som er vist på kort i Bilag 3_kort over lokaliteter. Intentionen er at lave testudplantninger i 2026, og såfremt disse udvikler sig positivt hen over den følgende sæson, vil der på udvalgte lokaliteter blive gennemført storskala-udplantninger i de efterfølgende år. Områderne er nærmere afgrænset og beskrevet i den medsendte ansøgning: Bilag 1_Beskrivelse af projektet_felt E.

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag

Ålegræsskud til udplantning høstes ved hjælp af en rive fra robuste, nærliggende moderbede og opbevares herefter i saltvand, indtil udplantningen skal finde sted. Skuddene monteres på små jernsøm, som derefter plantes i havbunden i de ansøgte områder i et tilrettelagt mønster. Her vil det forgængelige jernsøm efter kort tid være nedbrudt, hvor jernet vil indgå som en del af den naturlige jernpulje i sedimenterne. Arbejdsmetoden beskrives mere udførligt i Bilag 2_Beskrivelse af arbejdsmetode, Felt F G. Uddybning Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?

• ☐ Ja
• ☒ Nej Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

• ☐ Ja
• ☒ Nej Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives m³ Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet:

I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

• Søkort med indtegnet anlæg
• Matrikelkort med indtegnet anlæg
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere Evt. andet relevant materiale:

Bilag 1_Beskrivelse af projektet, Felt E Bilag 2_Beskrivelse af arbejdsmetode, Felt F Bilag 3_Kort over lokaliteter Bilag 4_Opbakning fra havne og interessenter J. Erklæring og underskrift Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato

Fulde navn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

07.11.2024 [navn] Ansøgningen sendes med post til: Kystdirektoratet

Bilag 1: Beskrivelse af projektet, Punkt E Tænketanken Hav i samarbejde med Syddansk Universitet

7. november [postnr by] Kystdirektoratet [adresse], [postnr by] [email] Ansøgning om tilladelse til udplantning af ålegræs (Zostera marina) på 12 lokaliteter i Danmark i forbindelse med Danmark Planter Ålegræs Tænketanken Hav søger i samarbejde med Syddansk Universitet (SDU), Biologisk Institut, herved Kystdirektoratet om tilladelse til udplantning af ålegræs (Zostera marina) på 12 lokaliteter i Danmark.

Tænketanken Hav er en uafhængig, vidensbaseret og løsningsorienteret tænketank, hvis mandat er at skabe en forandring for havmiljøet i Danmark. Tænketanken Hav formidler samarbejde mellem virksomheder, borgere og beslutningstagere, der vil bidrage til et rent, sundt hav og en bæredygtig brug af havet. Tænketanken Hav er en privat finansieret tænketank, stiftet på initiativ af VELUX FONDEN, og opbygget som medlemsorganisation.

Formål

Formålet med Danmark Planter Ålegræs er at reetablere nogle af fortidens store ålegræsbede i de kystnære danske farvande som et forsøg på at forbedre habitat for fisk og smådyr samt bidrage til at vandmiljøet igen kan opnå god økologisk tilstand i henhold til Vandrammedirektivet. Samtidig har Danmark Planter Ålegræs som mål at genskabe danskernes tætte forhold til havet gennem engagement og mobilisering i ålegræsudplantning landet over. Derigennem bliver de bevidste om havets tilstand og har mulighed for at genfinde deres kærlighed til havet. Dette genskabte forhold til havmiljøet kan danne grobund for en forståelse af nødvendigheden af, at vi forvalter vores havmiljø bedre, så havet kommer på fode igen. Projektet, der er støttet af Nordea-fonden, er designet som et unikt citizen science projekt, hvor frivillige medborgere bliver lokale ankre for genopretningen af ålegræs og monitering af udplantningerne og de lokale miljøforhold. Al data bliver indberettet til og opbevaret af Center for Marin Naturgenopretning samt SDU v. [navn]. Herfra bliver resultaterne kommunikeret på en forståelig måde til den danske befolkning, såvel som være tilgængelig for forskere, og vil samlet set bidrage til øget viden om havmiljø, havmiljøets tilstand og ålegræs i de kystnære danske farvande. Projektperioden er 2024-2026, men der forventes opfølgning de efterfølgende år, hvorfor der ansøges om tilladelse til udplantning i perioden 2026-2029. Tænketanken Hav og SDU søger tilladelse til udplantning på 24 ha ålegræs fordelt på 12 lokaliteter, inden for polygoner som er vist på kort i Bilag 3. I foråret 2024 fik vi tilladelser til udplantning af ålegræs på 46 lokaliteter, samt yderligere 12 lokaliteter i foråret 2025. 27 af tilladelserne blev udnyttet i 2024, og alle 12 tilladelser fra 2025. Udplantningerne er blevet moniteret af frivillige på månedsbasis fra juli-oktober, som indberetter data i en platform. Ligesom ved udplantningerne i 2024, klarer flere af udplantningerne fra 2025 sig rigtig godt, og der er potentiale for at lave en storskala-udplantning på ca. 6 af lokaliteterne i 2026, mens andre udplantninger skal moniteres yderligere i 2026. Der er, som forventet, også nogle af udplantningerne, der er gået til. Både positive og negative resultater er vigtige for SDUs arbejde med videnopbygning og kvalificering af fremtidige ålegræs-genopretnings-indsatser. Vi søger om disse yderligere 12 tilladelser da nogle af udplantningerne fra juni 2025 som sagt er gået til, og de lokale engagerede frivillige vil gerne plante ud igen i 2026 på nye områder, som vi sammen med de frivillige og SDU har udvalgt. Desuden har borgere rundt omkring i landet henvendt sig til os for at få en lokalitet med i deres lokalområde – dem vil vi gerne imødekomme. Intentionen er at lave testudplantninger i 2026, og såfremt disse udvikler sig positivt hen over den følgende sæson, vil der på udvalgte lokaliteter blive gennemført storskala-udplantninger i de efterfølgende år.

Baggrund

Ålegræs (Zostera marina) er en hjemmehørende plante, der vokser i de kystnære områder. Ålegræs danner ålegræsbede, som er hjemsted samt fødegrundlag for et rigt dyreliv. Ålegræs er følgelig en afgørende faktor for et sundt kystnært havmiljø og fungerer som indikator for havmiljøets velbefindende. Danmark har siden år 1900 tabt omtrent 2/3 af det samlede areal med ålegræs. I dag udgør arealet ca. 220.000 ha mod oprindeligt ca. 670.000 hektar. Tilbagegangen i udbredelsen af ålegræs skyldes forskellige presfaktorer, men primært udledning af næringsstoffer fra land, hvilket har medført en reduktion af lys og mere ekstreme hændelser, såsom iltsvind. Udledningen af næringsstoffer har næret væksten af fytoplankton og opportunistiske alger og medført dårlig vandkvalitet, hvilket har bidraget til tilbagegangen af ålegræs. Udover at fungere som yngel- og opvækstområde, gemmested for fisk og bunddyr, spisekammer for mange havfugle, forsyner ålegræs også havmiljøet med andre såkaldte "økosystemtjenester”: Det binder CO2 og nogle af de næringsstoffer, som udledes fra fx landbrug. Ålegræsbede producerer store mængder ilt, og nedbrydningen af biomassen er så langsom, at den ikke kan udløse iltsvind i modsætning til nedbrydningen af opportunistiske makroalger. Derfor huser ålegræsbede store dyretætheder og en høj artsrigdom, når man sammenligner med nøgenbundshabitatet. Ålegræsbede retablerer dermed robuste fødekæder, hvilket er vigtigt. Ålegræs virker også som et naturligt kystværn, idet det dæmper erosion af kysten, fordi dets blade dæmper bølgernes bevægelser og ydermere holder fast på sedimentet. Opsummeret har ålegræsbestanden en særdeles vigtig betydning for havmiljøet, og der er derfor hårdt brug for genopretning, sideløbende med andre indsatser for havmiljøet. Ud af de 109 kystvande, hvor der bestemmes økologisk tilstand jf. Vandrammedirektivet, er ingen af disse i ‘god økologisk tilstand’, mens 98% af alle kystvande er i ‘ikke-god’ kemisk tilstand. Samtidig viser data fra de seneste ’nøglefiskerrapporter’, at fiskebestanden i de kystnære områder er faldet, især i de seneste 5-10 år. Stort set alle fiskearter i de kystnære områder benytter ålegræs i forskellige livstadier til fx at søge skjul eller føde. Derfor er genopretningen og beskyttelsen af ålegræs i de kystnære farvande en bunden opgave, hvis Danmark skal i mål med sine internationale forpligtelser og hvis vi igen skal kunne opleve sunde og rige kystnære havmiljøer ved de danske kyster. Men genopretningen af ålegræs kan ikke blot ske ved, at presfaktorerne, såsom udledning af næringsstoffer, reduceres. Der er er også brug for, at ålegræsset får en hjælpende hånd til sin udbredelse, idet planten har svært ved at reetablere sin oprindelige dækning langs kysten, og ikke mindst idet naturlig udbredelse tager lang tid. Der er derfor gennem de seneste år kommet en del fokus på udplantning af ålegræs, som en måde at forøge de områder hvor ålegræsset kan bredes sig fra. Fokus på at forbedre havmiljøet omfatter ligeledes naturgenopretning ved stenrev og etablering af muslingebanker i de danske fjorde og kystvande. Indeværende ansøgning om tilladelse til ålegræsudplantning bør ses som et tiltag til naturgenopretning og vil muliggøre et stort fremskridt på denne dagsorden nationalt.

Generelt omkring udplantning af ålegræs på alle lokaliteter

Projektet vurderes ikke at være til ulempe for allerede etablerede anlæg eller for sejlads i området. Ålegræsbede kan optræde som en naturlig beskyttelse af kysten, da de har en bølgebrydereffekt kombineret med et netværk af rødder og rodstængler, som stabiliserer havbunden. Projektet vurderes derfor ikke at have en negativ påvirkning af hverken strømforhold eller den nærliggende kysts udvikling – snarere tværtimod. Projektet vurderes ikke at have en negativ påvirkning på bilag IV arten Marsvin, da der ikke er støjende aktiviteter i forbindelse med udplantningen, som foregår ved snorkling og fridykning. Tværtimod vurderes projektet at styrke økosystemerne i det kystnære havmiljø, hvilket overordnet set bidrager til bedre forhold for marsvin. Selve udplantningen vil foregå over en dags tid årligt i juni måned. Forud for udplantningen høstes der ålegræs i nærliggende ålegræsbede. Disse monteres på ikke-galvaniserede søm med en jerntråd og plantes ud på sandbunden. Efter kort tid vil søm og jerntråd være forsvundet og ålegræsset kan vokse videre. Se venligst mere om arbejdsmetode under ansøgningens afsnit ”F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder” samt i Bilag 2 Beskrivelse af arbejdsmetode, Felt F.

Valg af lokaliteter og beskrivelse af områderne

Projektets 12 lokaliteter er udvalgt af SDU med afsæt i principperne i den videnskabelige rapport: Ålegræs - Guideline til udpegning af optimale storskala udplantningsområder, Centret for Marin Naturgenopretning (2023). Desuden er alle lokaliteter udvalgt baseret på at kunne udvide eksisterende ålegræspopulationer til nærliggende sandede barbundsarealer. Via orthofotos og GIS-værktøjer er der udpeget lavvandede områder (< 2 m ved middelvandstand), hvor der vil være tilstrækkelige lysforhold og hvor der lokalt er ålegræspopulationer, der er stabile over en flerårig periode. Det forventes derfor også, at der har været en historisk forekomst af ålegræs, da miljøtilstanden var bedre. Frivillige har på forhånd været i vandet og sikre sig at bund- og dybdeforhold i området er velegnede til ålegræsudplantning. Analyseprocessen bygger på et GIS screeningsværktøj, der er koblet med en model indeholdende adskillige parametre, der vedrører tærskelværdier for stressorer for ålegræs. På den måde har projektet undveget lokaliteter, som hindrer vækstpotentialet for meget til, at udbredelsen efterfølgende kan lykkes. Derudover har der i udvælgelsen været fokus på barbundsarealer, der er overvejende sandede til let mudrede, da disse egner sig bedst til ålegræssets forankringsevne samt transplantation med søm- metoden. Af samme årsag er barbund med grus/sten også så vidt muligt undgået. Dette giver transplantationerne god mulighed for succes. Endelig er transplantationsområderne samt høstbedene selekteret udenfor NOVANA-transekter, for ikke at påvirke de nationale data.

Da initiativet er baseret på frivilliges engagement, har der herudover været en række praktiske hensyn ved udvælgelsen:

• Det antages, at den frivillige ikke har båd og skal derfor kunne nå både høstbed og transplantationslokaliteten uden.
• Af sikkerheds- og budgetmæssige årsager vil der kun arbejdes på dybder på middelvandsstand på < 2 m, så erhvervsdykkere ikke behøves.
• Der skal være et robust høstbed, hvor skuddene kan høstes fra, indenfor en anvendelig afstand.
• Der skal være mulighed for adgang for offentligheden og med parkering i gåafstand.

Den økologiske tilstand for ålegræs, bundfauna og klorofyl på de udvalgte lokaliteter Kun 6 ud af de i alt 109 kystvandsområder i Danmark opnår miljømålet for rodfæstede bundplanter (havgræsser, herunder ålegræs). For de udvalgte 12 områder til Danmark Planter Ålegræs er følgende gældende for ålegræssets økologiske tilstand:

• 12 lokaliteter har ringe-moderat økologisk tilstand for ålegræs
• Udover ålegræstilstanden inddrages også tilstanden for bundfauna og klorofyl (mængden af algeplankton) til bestemmelse af miljøtilstanden for hver lokalitet. Udbredte ålegræsenge vil kunne understøtte bundfaunaen ved at yde et habitat der understøtter bedre yngelpleje og levemuligheder, hvilket understreger koblingen mellem disse to parametre. Desuden er koncentrationen af klorofyl og dermed mængden af algeplankton tæt koblet til ålegræstilstanden, da høje koncentrationer kan medføre blokering af sollys til ålegræsset, der i så fald kan opleve forringede vækstmuligheder.

For tilstanden af bundfauna gælder det følgende for områderne:

• 3 lokaliteter har god-høj økologisk tilstand
• 7 lokaliteter har ringe-moderat økologisk tilstand
• 2 lokaliteter har ukendt økologisk tilstand For tilstanden af klorofyl gælder det følgende for områderne:
• 3 lokaliteter har god-høj økologisk tilstand
• 9 lokaliteter har dårlig-moderat økologisk tilstand På trods af at flere af de udvalgte lokaliteter ikke opfylder miljømålet for god økologisk tilstand, vurderes det, at udplantningen vil være succesfuld i disse områder.

For hvert udpeget bruttoområde medfølger hjørnekoordinaterne (GPS-punkter). De har alle et areal på 2 ha, men forskellige udformninger. Bruttoområder er markeret med en polygon på GIS- kortene og derudover er høstbed indtegnet med en rød cirkel. Som nævnt tidligere, vil projektet starte med testudplantninger og opfølge med storskala udplantninger såfremt de gennemførte test lykkes.

Figur 1: Danmarkskort med lokaliteter for de udvalgte 12 lokaliteter til Danmark Planter Ålegræs.

Udvalgte lokaliteter til Danmark Planter Ålegræs

Afstand til NOVANA (km) CRS: EPSG:4326 - WGS 84 ID Kommune Nærmeste by Ligger i NATURA 2000 område Fra brutto- område Fra høst- bed Areal (ha)

• y 1 Kalundborg Sejerby Nej 14
12.5 2 55.[telefon] 11.[telefon] 55.[telefon] 11.[telefon] 55.[telefon] 11.[telefon] 55.[telefon] 11.[telefon] 2 Frederikssund Vellerup Nej 6.7
7.1 2 55.[telefon] 11.[telefon] 55.[telefon] 11.[telefon] 55.[telefon] 11.[telefon] 55.[telefon] 11.[telefon]

3 Fredensborg Mikkelborg Nej 2.5

2.5 2 55.[telefon] 12.[telefon] 55.[telefon] 12.[telefon] 55.[telefon] 12.[telefon] 55.[telefon] 12.[telefon] 4 Assens Helnæs By Nej 0.9
0.9 2 55.[telefon] 10.[telefon] 55.[telefon] 10.[telefon] 55.[telefon] 10.[telefon] 55.[telefon] 10.[telefon] 5 Assens Nellemose Nej 0.4
0.6 2 55.[telefon] 10.[telefon] 55.[telefon] 10.[telefon] 55.[telefon] 10.[telefon] 55.[telefon] 10.[telefon] 6 Syddjurs Fuglsø Ja 3.2
0.4 2 56.[telefon] 10.[telefon] 56.[telefon] 10.[telefon] 56.[telefon] 10.[telefon] 56.[telefon] 10.[telefon] 7 Horsens Endelave By Ja 1.7
2.4 2 55.[telefon] 10.[telefon] 55.[telefon] 10.[telefon] 55.[telefon] 10.[telefon] 55.[telefon] 10.[telefon] 8 Svendborg Strammelse Nej 4.9
5.1 2 55.[telefon] 10.[telefon] 55.[telefon] 10.[telefon] 55.[telefon] 10.[telefon] 55.[telefon] 10.[telefon] 9 Skive Virksund Ja 6.8
1.4 2 56.[telefon] 9.[telefon] 56.[telefon] 9.[telefon] 56.[telefon] 9.[telefon] 56.[telefon] 9.[telefon] 10 Guldborgsund Gedesby Nej 4.0
4.0 2 54.[telefon] 11.[telefon] 54.[telefon] 11.[telefon] 54.[telefon] 11.[telefon] 54.[telefon] 11.[telefon] 11 Odder Tunø By Nej
10.0 2 55.[telefon] 10.[telefon] 55.[telefon] 10.[telefon] 55.[telefon] 10.[telefon] 55.[telefon] 10.[telefon] 12 Næstved Enø By Ja 2.5
0.8 2 55.[telefon] 11.[telefon] 55.[telefon] 11.[telefon] 55.[telefon] 11.[telefon] 55.[telefon] 11.[telefon]

Væsentlighedsvurdering ift. udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder

For alle 12 lokaliteter er afstanden til nærmeste marine Natura 2000-område angivet og en væsentlighedsvurdering er foretaget ift. udpegningsgrundlaget for det respektive Natura 2000- område:

ID

Kommune

By

Afstand til nærmeste NATURA 2000 (km) Navn på nærmeste Natura 2000 Naturtype Væsentlighedsvurdering 1 Kalundborg Sejerby

1.2 Sejerø Bugt og Saltbæk Vig Bugter og vige, stenrev, sandbanker Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området " Sejerø Bugt og Saltbæk Vig". 2 Frederikssund Vellerup
5.3 Udby Vig Bugter og vige Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området " Udby Vig" 3 Fredensborg Mikkelborg
20.0 Gilleleje Flak og Tragten Sandbanker, Stenrev Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området " Gilleleje Flak og Tragten” 4 Assens Helnæs By
2.0 Maden på Helnæs og havet vest for Bugter og vige, stenrev, sandbanker Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området " Maden på Helnæs og havet vest for” 5 Assens Nellemose
6.8 Maden på Helnæs og havet vest for Bugter og vige, stenrev, sandbanker Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området " Maden på Helnæs og havet vest for”

6 Syddjurs Fuglsø 0 Mols Bjerge med kystvande Bugter og vige, stenrev, sandbanker Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Mols Bjerge med kystvande". 7 Horsens Endelave By 0 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave Sandbanker, stenrev Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Horsens Fjord, havet øst for og Endelave". 8 Svendborg Strammelse

0.9 Sydfynske Øhav Bugter og vige, sandbanker, stenrev Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området " Sydfynske Øhav” 9 Skive Virksund 0 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk Bugter og vige, kystlaguner og strandsøer, sandbanker, mudder og sandflade blottet ved ebbe Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-området "Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk". 10 Guldborgsund Gedesby
2.1 Smålandsfarva ndet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, Hyllekrog- Røds Bugter og vige, stenrev, sandbanker, mudder og sandflade blottet ved ebbe Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området " Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, Hyllekrog-Røds” 11 Odder Tunø By
6.2 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave Sandbanker, stenrev Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - samt de angivne afstande til Natura 2000-området, vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området "Horsens Fjord, havet øst for og Endelave” 12 Næstved Enø By 0 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde Kystlaguner og strandsøer, Bugter og vige, Stenrev, sandbanker Med baggrund i projektets karakter som naturgenopretning - hvilket består af minimale indgreb, som udføres ved manuel udplantning - vurderes projektet ikke at have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget og bevaringsmålsætningerne for Natura

2000-området "Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde".

Bilag 2: Beskrivelse af arbejdsmetode, Felt F I slutningen af 2025 har Syddansk Universitet (SDU) undersøgt mulige lokaliteter til ålegræstransplantation på landsdækkende plan, hvoraf 12 lokaliteter gav lovende resultater for at kunne udplante ålegræsset med succes. I de fleste indre danske farvande sker der iflg. Biologisk Institut ved SDU en ringe etablering af ålegræs ved frøspredning (frøene skylles på land eller ud på dybder med utilstrækkelige lysforhold, de ædes af krabber, eller begraves for dybt, eller de skrøbelige frøspirer kan ikke etableres under de multiple presfaktorer i det marine miljø). Derfor skal reetablering af ålegræsbede udføres ved at udplante ålegræs der tages fra eksisterende sunde moderbede i nærheden. Derfor er der i realiteten tale om transplantation af ålegræs, som i dette projekt bliver udført af frivillige med faglig støtte fra SDU og Tænketanken Hav. Det er hensigten, at projektet skal bidrage til at få en bedre indsigt i hvor ålegræstransplantationer er mulige og identificere begrænsende presfaktorer. I samarbejde med Tænketanken Hav, SDU samt Tænketanken Havs medlemmer, bidrager Danmark Planter Ålegræs til ny viden om genopretning af livet i havet. Indeværende bilag beskriver arbejdsmetoden omkring reetablering af ålegræsbede. Først afmærkes områderne, dernæst høstes og klargøres skud, som til sidst udplantes.

Afmærkning

I forbindelse med udplantningen vil det afsatte område blive afmærket. Udplantningerne foregår på mellem 1-1,8 meters dybde ved middelvandstand. Ingen af projektets lokaliteter vurderes at være til gene for hverken sejlads (både erhvervs- og rekreativ sejlads), badegæster eller miljø, da der ikke etableres fysiske anlæg, såsom bure eller net. Afmærkningen af testudplantningsområdet vil kun ske, når der arbejdes i det pågældende område. Det specifikke udplantningsområde (25 m2 ved test-transplantationer) afmærkes med en let bøje i klare farver af typen som benyttes i kystfiskeriet. Forankring i bunden sker med et anker. Afmærkningerne vil blive fjernet ved udplantningens afslutning. Storskala-udplantningerne afmærkes tilsvarende afgrænsende med 4 hjørnebøjer.

Høst og klargøring af skud

Ålegræs til udplantning høstes fra nærliggende robuste, sunde ålegræsbede. SDU har i tidligere undersøgelser fulgt moderbedenes tilstand efter høst, og har påvist at bedene i løbet af kort tid erstatter de høstet skud, når der høstes skånsomt iht. SDUs retningslinjer. Dermed vurderes det ikke, at høsten fra bedene er til skade for bedenes tilstand. Under optimale forhold vokser ålegræs i store sammenhængende bede. Planten formerer sig dels kønnet ved hjælp af frøsætning, dels ukønnet ved hjælp af rodskud. Ålegræs gror dog fortrinsvist ukønnet i de danske farvande og opretholder primært sin udbredelse ved rodskudsformering. Skud høstes inden for disse allerede eksisterende moderbede til storskala udplantning/transplantation. Ålegræs fra moderbedet høstes forsigtigt ved hjælp af en rive og opbevares herefter i saltvand indtil udplantningen skal finde sted. Opbevaret korrekt i saltvand kan skuddene holde sig friske i flere dage, men udplantes hurtigst muligt efter høst. På land bliver hvert enkelt høstet skud monteret med jerntråd på små jernsøm (5 g, 80 x 31 mm). Jernsømmene og tråden er forgængelige, og vil med tid nedbrydes og indgå i sedimentet, hvor jern i forvejen indgår naturligt. På billederne ses de fastsatte skud på jernsøm - klar til udplantning.

Udplantning

Nedenfor er de plantemønstre skitseret, som SDU påtænker til de valgte udplantningsområder. Disse vil placeres indenfor de 2 hektar, der ansøges om for hvert område. Plantemønstrene kan frit designes og skaleres efter udformningen på de egnede arealer.

Processen er som følger:

Der benyttes stålringe til at markere ringstrukturen i udplantningsmønsteret. Disse tages op efter udplantningerne.

• I en stålring med en diameter på 1 m, transplanteres 25 skud ålegræs.
• Fem af disse ringe plantes i et femkløver mønster med 1 m mellem hver ring.
• Disse femkløvere placeres på rad og række med 4,5 m afstand i begge retninger, indtil arealet er udfyldt.

Med denne metode transplanteres skuddene med en tæthed på 2 skud/m2, hvilket svarer til 20.000 skud/ha. Denne skudtæthed giver transplantationen optimale vækstpotentiale i form af rodskudsformering, mens de selvforstærkende egenskaber ved storskalatransplantation bevares. Udplantningen sker på vanddybder omkring 1-1,8 m ved middelvandstand hvor lysforholdene for ålegræs er optimale.

Bilag 3: Kort over lokaliteter

ID 1: Sejerby, Kalundborg Hjørnekoordinater (WGS 84):

ID 2: Vellerup, Frederikssund Hjørnekoordinater (WGS 84):

ID 3: Mikkelborg, Fredensborg Hjørnekoordinater (WGS 84):

ID 4: Helnæs By, Assens Hjørnekoordinater (WGS 84):

ID 5: Nellemose, Assens Hjørnekoordinater (WGS 84):

ID 6: Fuglsø

Hjørnekoordinater (WGS 84):

ID 7: Endelave By, Horsens Hjørnekoordinater (WGS 84):

ID 8: Strammelse, Svendborg Hjørnekoordinater (WGS 84):

ID 9: Virksund

Hjørnekoordinater (WGS 84):

ID 10: Gedesby

Hjørnekoordinater (WGS 84):

ID 11: Tunø

Hjørnekoordinater (WGS 84):

ID 12: Enø

Hjørnekoordinater (WGS 84):

Bilag 4: Opbakning fra havne og interessenter

ID 2: Vellerup, Frederikssund Opbakning fra friluftsforeningen Hammergården og fra Østre Færge, med færgeleje nordvest for udplantningen. ID 7: Endelave By, Horsens Opbakning fra Endelave Havn.

Område/ID

Bemærkning fra Kystdirektoratet Bemærkning fra ansøger ID1: Sejerby, Kalundborg Overlapper eller er i tæt nærhed af eksisterende broanlæg Vi sørger for at holde god afstand til broanlæg

ID3:

Mikkelborg, Fredensborg Overlapper eller er i tæt nærhed af eksisterende broanlæg Vi sørger for at holde god afstand til broanlæg

ID4:

Helnæs By, Assens Overlapper eller er i tæt nærhed af eksisterende broanlæg

Kystdirektoratet har tidligere givet tilladelse til en række fortøjningspæle. Vi sørger for at holde god afstand til broanlæg

Kystdirektoratet for sagsnr. 23/03041 givet tilladelse til 32 fortøjningspæle. Vi sørger for at positionere udplantningen indenfor vores ansøgte område med afstand til disse koordinater.

ID5:

Nellemose, Assens Overlapper eller er i tæt nærhed af eksisterende broanlæg Vi sørger for at holde god afstand til broanlæg

ID9:

Virksund

Overlapper eller er i tæt nærhed af eksisterende broanlæg Vi sørger for at holde god afstand til broanlæg

ID11:

Tunø

Overlapper eller er i tæt nærhed af eksisterende broanlæg Vi sørger for at holde god afstand til broanlæg