Søg Klitfredning Jammerbugt Kommune
Dispensation til genskabelse af naturlig hydrologi.
Sagen kort
Jammerbugt Kommune søgte om dispensation fra klitfredningen til at genskabe en mere naturlig hydrologi ved Grønnestrand i Jammerbugt Kommune som led i et større naturgenopretningsprojekt sammen med Naturstyrelsen og Den Danske Naturfond. Inden for det klitfredede område omfatter projektet omlægning af en kanallignende grøft til et slynget vandløb, sløjfning og opfyldning af grøfter, terrænskrab på op til 50 cm dybde, en vandstandshævning i en gravet sø, to overgange, heraf et vadested for kreaturer, samt udjævning af stejle brinker på tre søer for at forbedre forholdene for strandtudse. Kystdirektoratet gav dispensation og lagde vægt på, at tiltagene indgår i et samlet naturforbedrende projekt med samfundsmæssig betydning, at de tilstræber at retablere den oprindelige naturtilstand, og at oplevelsen af kystlandskabet ikke påvirkes negativt. Direktoratet vurderede desuden, at projektet kan påvirke Natura 2000-området og bilag IV-arter i positiv retning.
Fakta
- Ejendom
- Ubebygget
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
- Naturbeskyttelseslovens § 8, Naturbeskyttelseslovens § 65 b
Hvad blev der søgt om
AndetNaturpleje eller vandhulTerrænregulering
Praksisflag
- Særligt tilfælde anerkendt (nej)
- "Mindre end lidt"-praksis (nej)
- Harmoni som begrundelse (nej)
- Energi som begrundelse (nej)
- Tilgængelighed som begrundelse (nej)
- Vilkår stillet (nej)
- Genoptaget sag (nej)
7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
- Natura 2000 og bilag IV
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til genskabelse af naturlig hydrologi i Grønnestrand samt naturforbedre 3 søer inden for klitfredet område på [matrikel] - Jammerbugt Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til de ansøgte tiltag vedr. forbedring af hydrologien samt til naturforbedring af 3 søer.
Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehand- let. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen
Redegørelse for sagen
Jammerbugt Kommune, Naturstyrelse og Den Danske Naturfond arbejder sammen om et storstilet projekt med en ambition om at forbedre naturforvalt- ningen af op mod 3.000 ha historisk klithedeareal mellem Bulbjerg i Vest, Svinklovene i Øst og Kollerup mod syd i Jammerbugt Kommune.
Det aktuelle projekt omhandler ca. 509 ha centralt i området ved Grønnestrand, hvor den hydrologiske indsats har til formål at skabe en mere naturlig hydrologi i naturområderne og at reducere tilførslen af næringsrigt vand til søerne. En mindre del af området ligger indenfor klitfredningslinjen.
De foreslåede tiltag er udformet, så afvandingen af arealerne uden for projektom- rådet ikke påvirkes. De hydrologiske tiltag består af: › Omlægning af vandløb og grøfter › Sløjfning af grøfter, brønde og dræn › Skrab
Det samlede projektområde
Tiltag indenfor klitfredningslinjen - linjen markeret med ”hvid streg”
Det bemærkes at signaturen ”ny klit” ikke indgår i ansøgningen
Inden for det klitfredede område er de væsentligste tiltag
- Kollerup Sø Vest har afløb mod vest gennem en kanallignende grøft (GF11). Delen af grøften efter underføringen ved Kollerup Strandvej omlægges til et slynget vandløb VL3, der løber sammen med vandløbet VL1 der kommer fra baglandet
- sløjfning af afløbsgrøft GF8 fra en sø vestligst i området og regulering af terræn ved skrab S6,
- etablering af 4 yderligere 3 terrænskrab S7, 8 og 9,
Endvidere skal der opfyldes yderligere 2 grøfter (GF9 og 12) og etableres 2 overgange - O3 ved udløbet af VL1, og O4, der er et vadested for kreaturpassage af det ny vandløb VL3. I ansøgningen fremgår følgende uddybende beskrivelse af enkelte af tiltagene:
Skrab
Der er foreslået 4 skrab (S6, 7,8 og 9) nord for Strandgårde med en maksimal dybde på 50 cm. Størrelsen er ikke planlagt i detaljer, og udformningen af de enkelte skrab vil derfor ændres under detailprojektering og udførelse.
Terrænregulering ved sø
I nordvest er en gravet sø med afløb gennem et rør og en grøft GF8. Vandstanden i søen var 1,75 m, da højdemodellen blev laserscannet, mens afløbskanalen var i kote 2,00 m. Ved opmålingen var vandstanden i kanalen dog 1,61 m, og ved besigtigelsen 31.3.2025 var vandstanden også højere i søen end i kanalen. Det foreslås, at det nuværende afløb fra søen lukkes, så vandet i stedet risler ud over siden på en 5-10 m lang strækning. Jernrøret fjernes. Terrænet reguleres her ved skrab S6 til kote maks. 2,20 m, som bliver den fremtidige vandstand i søen. Det var i øvrigt her Kollerup Koggen blev fundet.
Supplerende tiltag for strandtudse
Der er endvidere ansøgt om et konkret naturforbedende tiltag vedrørende ændring af brinkerne på 3 søer. Naturforbedringen af de 3 mindre søer sker ved modifice- ring af brinkprofiler (tilnærmet 1:5 hældning), hvor eksisterende brinker fremstår meget stejle som resultat af historisk råstofgravning mm.. De 3 søer har ikke for nuværende ynglende strandtudser (baseline monitering 2025) men stort potentiale herfor ved etablering af mere naturlige bredzoneringer. Den tilstødende sø umiddelbart øst for har en fin bestand af ynglende strandtudser netop hvor bredzonerne er mere naturlige (baseline monitering 2025).
Supplerende tiltag – Naturforbedring af 3 vandhuller (markeret rød) Retablering af klitlandskab i opdyrket kile (markeret gul) Klitfredningslinje stiplet rød
Ansøger har endvidere oplyst telefonisk, at der i en senere fase kan forventes en ansøgning om naturgenopretning af den opdyrkede kile i klitheden (markeret gul på ovenstående luftfoto). Signaturen ”Ny klit” som tidligere omtalt, er et et udtruyk herfor, men genopretningen indgår ikke i nærværende sag.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-området eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Natura 2000-området Dele af projektet ligger desuden indenfor Natura2000 - området N13: Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand - Habitatområde 13, H13.
Projektet er et hydrologiprojekt, som har til hensigt at genoprette og forbedre naturtilstand for klitnaturtyper, herunder klit-habitatnaturtyper, skabe forudsætninger for genopretning af tidligere omdriftsarealer til natur og forbedre tilstanden af en række søer, herunder målsatte søer samt habitatnatur-søer.
Når der henses til det ansøgtes naturgenopretningsprojekts karakter og dets omfang, er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte kan påvirke Natura 2000-området i positiv og ønsket retning, og at der ikke er behov for yderligere konsekvensvurdering end i den fremlagte redegørelse for projektet. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt kan have positiv indvirkning på nogle plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det ansøgte, der ligger inden for klitbeskyttelseslinjen, er en mindre del af et væsentligt større område som udgør det samlede projektområde ved Grønne Strand.
Kystdirektoratet vil, ved vurderingen af hvorvidt der kan dispenseres fra klitfred- ningslinjen, lægge vægt på, at de ansøgte og dispensationskrævende tiltag indgår i et samlet naturforbedrende projekt, som omfatter væsentlige arealer uden for det strandbeskyttede areal.
Direktoratet finder således, at det samlede projekts formål må tillægges væsentlig vægt ved vurdering af, hvorvidt der kan dispenseres til tiltagene inden for klitbeskyttelseslinjen, idet det samlede projektet er af har en samfundsmæssig betydning.
Direktoratet finder endvidere, at de beskrevne tiltag, der skal iværksættes i det klitbeskyttede område, i det væsentlige tilstræber at retablere den oprindelige naturtilstand, samt at der ikke ses at disse ændringer af kystlandskabet ved de ansøgte tiltag, vil medføre at oplevelsen af kystlandskabet påvirkes i negatvb retning.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til de ansøgte tiltag inden for det klitbeskyttede område.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
- Jammerbugt Kommune, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt, [email]
- Friluftsrådet centralt: [email]
- Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email] •
- Dansk Ornitologisk Forening, Jammerbugt, [email]
- Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
- Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
- Danmarks Jægerforbund, [email]
- Fredningsnævnet for Nordjylland, nordlige del, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
- adressaten for afgørelsen
- ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
- offentlige myndigheder
- en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 13,
Fodnoter
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-102659 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 54.