Søg Strandbeskyttelse Svendborg Kommune
Dispensation til udvidelse og flytning af eksisterende røroverkørsel samt retablering af strandeng ved genopfyldning af vandhul
Sagen kort
Ejeren af en landbrugsejendom i landzone syd for Svendborg søgte om at udskifte og udvide en eksisterende røroverkørsel over et vandløb fra 3 m til 3,3 m og flytte den ca. 5 m mod kysten, så de nye rør kan dækkes med mindst 50 cm jord, samt om at retablere en strandeng ved at genopfylde et vandhul, der blev gravet i 1980'erne. Svendborg Kommune havde forinden givet § 3-dispensation til opfyldningen med vilkår om materiale og arbejdsperiode. Kystdirektoratet fandt, at begge dele udgjorde et særligt tilfælde, og gav dispensation. Direktoratet lagde afgørende vægt på, at overkørslen erstatter en eksisterende og er nødvendig for den fortsatte pleje af vandløb og strandeng, at den tildækkede overkørsel vil falde bedre ind i kystlandskabet end den nuværende, og at opfyldningen tilbagefører et kunstigt anlagt vandhul til åben, naturlig strandeng. Natura 2000-området Sydfynske Øhav ligger ca. 10 m væk, men påvirkes ikke væsentligt.
Fakta
- Ejendom
- Landbrugsejendom
- Ansøger
- Privat
- Zone
- Landzone
- Lovgrundlag
- Naturbeskyttelseslovens § 65 b, Naturbeskyttelseslovens § 15
Hvad blev der søgt om
AndetNaturpleje eller vandhulTerrænregulering
Praksisflag
- Særligt tilfælde anerkendt (ja)
- Kommunen positiv (ja)
- "Mindre end lidt"-praksis (nej)
- Harmoni som begrundelse (nej)
- Energi som begrundelse (nej)
- Tilgængelighed som begrundelse (nej)
- Vilkår stillet (nej)
- Genoptaget sag (nej)
6 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
- Begrænset omfang
- Erstatter eksisterende
- Landbrugsdrift
- Natura 2000 og bilag IV
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C •
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk
Kystdirektoratet
J.nr. 2025 - 23312
[..]
Den 29. januar 2026
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
Ansøgning
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til udvidelse og
flytning af eksisterende røroverkørsel samt retablering af strandeng ved
genopfyldning af vandhul inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen
[matrikel], [adresse], i Svendborg
Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. §
15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge,
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver
klaget over afgørelsen.
Klagevejledning fremgår af bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Jordstykket, 8a Lundby By, Landet, ligger i landzonen ved Lundby, syd for
Svendborg. Matriklen er i sin helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen, se fig. 1.
Matriklen er noteret som landbrugsejendom.
Fig. 1. Ortofoto forår 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange
signatur. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også
omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De gule streger markerer de
vejledende matrikelskel.
Røroverkørsel:
I forhold til den ønskede røroverkørsel skriver ansøger bl.a.:
”Jeg søger om at udskifte de gamle rør med nye ig rør som har en længde på 330
cm som laves specielt til dette formål de er forstærket så de kan bære men kræver
min 50 cm jord hen over og for at opnå det skal vi rygge dem 5 meter mod øst det
vil sige tætter på kysten da terræn er højre der og giver mulighed for at opfylde
kravet til bæreevne på røret .”
Ansøger skriver desuden, at den eksisterende overkørsel ikke er bred nok til at
kunne køre henover med de nødvendige maskiner til bl.a. oprensning og
vedligehold af vandløbet samt slåning af græs på engarealet.
Kystdirektoratet bemærkede, at ansøger allerede har en overkørsel på den vestlige
del af matriklen. Hertil orienterede ansøger om at der på arealet mellem de to
overkørsler er drænrør, som vil blive beskadiget af de tunge køretøjer, hvormed
begge overkørsler er nødvendige for plejen af arealet. Se fig. 2 for et billede af den
eksisterende overkørsel, der søges udskiftet.
3
Fig. 2. Billede af den eksisterende overkørsel, indsendt af ansøger.
Den eksisterende røroverkørsel blev oplyst, af ansøger, til at være 2,4 m bred, dog
var dette baseret på ansøgers antagelse af at hver af de to eksisterende rør var
standardmål på 1,2 m. Ansøger har efterfølgende, efter dialog med Svendborg
Kommune, fået oplyst at røroverkørslen, i 2015, blev målt til ca. 3 m af Svendborg
Kommune på baggrund af udarbejdelsen af vandløbsregulativet der trådte i kraft
den 13. december 2017.
Figur 3 viser målene på røroverkørslen som de er angivet i vandløbsregulativet.
Fig. 3. Udklip af tabel fra Svendborg Kommunes vandløbsregulativ der trådte i
kraft den 13. december 2017. Den røde firkant markerer røroverkørslen som
behandles i nærværende sag. Overkørslen er målt til at forløbe mellem 2.130-
2133 m, hvilket betyder en længde på 3 m.
4
Ansøger oplyser bl.a. at behovet for at etablere den nye overkørsel ca. 5 m mod øst
er at de nye rør, efter producentens anvisning, skal dækkes af mindst 50 cm jord,
hvilket vil kunne opnås med forskydningen mod øst, da terrænet er højere. Den
eksisterende og omtrentlige nye placering kan ses på fig. 4.
Fig. 4. Ortofoto forår 2025. Den røde pil markerer den eksisterende
røroverkørsel. Den sorte pil markerer den omtrentlige placering af den ansøgte
røroverkørsel.
Retablering af strandeng:
Ansøger ønsker at retablere strandengen ved genopfyldning af det gravede
vandhul, se fig. 5, som beskrevet i Svendborg Kommunes §3 dispensation af den
21. januar 2026.
Fig. 5. Skråfoto juni 2019. Vandhullet som søges opfyldt.
Kystdirektoratet kan konstatere at vandhullet blev gravet engang i 1980’erne, se
fig. 6.
5
Fig. 6. Venstre; luftfoto fra perioden 1981-1983, hvor vandhullet ikke fremgår.
Højre; luftfoto fra perioden 1986-1988, hvor vandhullet fremgår. Vandhullets
placering er markeret med rød ring på begge billeder.
Arealet hvorpå vandhullet er gravet er en beskyttet naturtype, strandeng, jf.
naturbeskyttelseslovens § 3, som Svendborg Kommune er myndighed for, se fig. 7.
Fig. 7. Ortofoto foråret 2025. Det turkis skraverede areal viser det §3 beskyttede
strandengsareal, som er administreret af Svendborg Kommune.
6
Nedenstående er Svendborg Kommunens afgørelse og det ansøgte projekt:
”Svendborg Kommune giver hermed, efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2,
dispensation fra samme lovs § 3, til på [matrikel]
•
Retablere strandengen ved at genopfylde vandhullet (se figur 2)*
Dispensationen gives på følgende vilkår:
•
De øverste 40 cm må kun bestå af det oprindelige materiale
•
I dynden må der bruges delvist natursten
•
Arbejdet skal foregå mellem den 1. august og 1 marts for beskytte
ynglende fugle.
•
Det blotlagte areal må ikke isås, så den vokser til med naturlige arter.”
*Svendborg Kommunes ’figur 2’ er gengivet nedenfor som Kystdirektoratets figur
8.
Fig. 8. Skyggefoto viser med rødt omrids det område, hvor det oprindelig
opgravet materiale blev lagt.
Svendborg Kommune fandt at retableringen af strandengen som beskrevet og med
den fremsatte vilkår om hhv. brugen af natursten, arbejdsperiode og brugen af det
oprindelige materiale, hvoraf minimum de øverste 40 cm består af det oprindelige
materiale, vil have en naturforbedrende værdi for strandengen. Kommunen fandt
at retableringen af den oprindelige strandeng, vil give plads til flere
strandengsarter end blot de tilstedeværende tagrør. Svendborg Kommune
vurderede desuden at vandhullet ikke har nogle naturlige interesse, da der på
baggrund af kommunens to besigtigelser (den 11. september 2024 og den 26.
marts 2025) kunne konstateres at der ikke er dyreliv i vandhullet samt at
plantelivet består af tagrør langs bredden og lidt strand-kogleaks og rød svingel.
Svendborg Kommune vurderede desuden, at bilag IV-arter ikke vil blive udsat for
forsætligt drab eller forstyrrelse samt at dertilhørende yngle- og rasteområder ikke
forringes eller ødelægges. Dette vurderede kommunen på baggrund af at
strandengen ikke er raste- eller yngleområde for bilag IV-arter, samt at der ikke
blev fundet individer heraf under Svendborg Kommunes besigtigelser.
7
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 127, Sydfynske Øhav) ligger ca. 10 m mod
øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 111 og
fuglebeskyttelsesområde nr. 71. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde
nr. 17.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse
med andre planer og projekter, vil have en væsentlig negativ påvirkning på Natura
2000-området. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på det ansøgtes betydning
for den fremtidige pleje af strandengen samt røroverkørslens begrænsede ændring
i forhold til den nuværende tilstand. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets
vurdering ikke medføre en væsentlig negativ påvirkning af de naturtyper,
levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor
ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og
deres valg af levested, en gennemgang af offentlige databaser samt Svendborg
Kommunes observationer i forbindelse med deres besigtigelser, vurderer
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Kystdirektoratet bemærker, at der ikke er en lempeligere dispensationsadgang til
udvidelse og flytning af røroverkørslen samt retablering af strandengen, hvormed
overkørslen og retableringen skal vurderes efter den restriktive
dispensationsadgang i naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, der forudsætter at det
ansøgte udgør et særligt tilfælde.
Røroverkørsel:
Efter en konkret vurdering finder Kystdirektoratet, at den ansøgte røroverkørsel er
et sådant særligt tilfælde, at der kan dispenseres til en mindre udvidelse fra 3 m til
3,3 m samt at flytte overkørslen 5 m mod øst. I vurderingen har Kystdirektoratet
lagt vægt på, at udvidelsen sker med henblik på forsat pleje af vandløbet, såvel som
strandengen, med de nødvendige køretøjer. Kystdirektoratet har endvidere lagt
afgørende vægt på, at den nye overkørsel erstatter en eksisterende overkørsel,
8
hvormed der ikke er tale om nyetablering af en overkørsel.
I forhold til flytningen af overkørslen mod kysten finder Kystdirektoratet, at
flytningen af overkørslen er nødvendig for overkørslens holdbarhed, som anvist af
producenten, og dermed nødvendig for at overkørslen kan anvendes til det ansøgte
formål.
Efter en samlet konkret vurdering finder Kystdirektoratet, at der ikke er
kystlandskabelige hensyn der taler afgørende imod udvidelsen og flytningen af
røroverkørslen. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på at den
nye overkørsel, trods den mindre udvidelse og placering nærmere kysten, vil blive
dækket af et jordlag, der vil få overkørslen til at falde bedre ind i kystlandskabet
end den eksisterende, utildækkede overkørsel.
Retablering af strandeng:
Kystdirektoratet vurderer, at den ansøgte retablering af strandengen ved
opfyldning af vandhullet er af sådan særlig karakter, at der kan dispenseres fra
forbuddet imod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen
(naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1). I vurderingen har kystdirektoratet lagt
afgørende vægt på at vandhullet er opstået unaturligt ved udgravning på arealet og
at ansøger nu vil tilbageføre strandengen og kystlandskabet til dens oprindelige og
naturlige tilstand.
Kystdirektoratet finder, efter en konkret vurdering, at der ikke er
kystlandskabelige hensyn der taler afgørende imod en dispensation til
retableringen af strandengen. I vurdering har Kystdirektoratet lagt vægt på at
kystlandskabet tilbageføres til den åbne strandeng, som den oprindeligt var,
hvorved det kunstigt skabte vandhul med en ø i midten, fjernes fra det i øvrigt
åbne landskab. Kystdirektoratet finder derudover ikke grundlag for at betvivle
Svendborg Kommunes vurdering af, hvilken jord der skal tilbageføres til
vandhullet.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international
naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til udvidelse og flytning af
røroverkørsel samt retablering af strandengen ved genopfyldning af vandhullet.
Med venlig hilsen
[navn]
[telefon]
[email]
9
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
•
Svendborg Kommune, [email]
•
Danmarks Naturfredningsforening, [email]
•
Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg, dnsvendborg-
[email]
•
Friluftsrådet centralt, [email]
•
Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]
•
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email]
•
Dansk Ornitologisk Forening Svendborg, [email]
•
Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]
•
Svendborg Museum, [email]
•
Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn,
[email];
•
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
•
Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
10
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65
b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne,
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen,
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke
meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
11
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen.
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til
den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
•
adressaten for afgørelsen
•
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
•
offentlige myndigheder
•
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
•
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i
afgørelsen
•
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er
beskyttelse af natur og miljø
•
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører
sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet
anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om,
hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i
naturbeskyttelsesloven.
12
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 127,
Sydfynske Øhav
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-23312 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1864.