Dispensation til udvidelse og flytning af eksisterende røroverkørsel samt retablering af strandeng ved genopfyldning af vandhul

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C •  
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 23312 
[..]
Den 29. januar 2026 
[..]
[..]
[..]
  
 
[..]
[..]
[..]
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til udvidelse og 
flytning af eksisterende røroverkørsel samt retablering af strandeng ved 
genopfyldning af vandhul inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen 
[matrikel], [adresse], i Svendborg 
Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
Jordstykket, 8a Lundby By, Landet, ligger i landzonen ved Lundby, syd for 
Svendborg. Matriklen er i sin helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen, se fig. 1. 
Matriklen er noteret som landbrugsejendom. 
 
 
Fig. 1. Ortofoto forår 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange 
signatur. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også 
omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De gule streger markerer de 
vejledende matrikelskel. 
 
Røroverkørsel: 
I forhold til den ønskede røroverkørsel skriver ansøger bl.a.: 
”Jeg søger om at udskifte de gamle rør med nye ig rør som har en længde på 330 
cm som laves specielt til dette formål de er forstærket så de kan bære men kræver 
min 50 cm jord hen over og for at opnå det skal vi rygge dem 5 meter mod øst det 
vil sige tætter på kysten da terræn er højre der og giver mulighed for at opfylde 
kravet til bæreevne på røret .” 
 
Ansøger skriver desuden, at den eksisterende overkørsel ikke er bred nok til at 
kunne køre henover med de nødvendige maskiner til bl.a. oprensning og 
vedligehold af vandløbet samt slåning af græs på engarealet. 
Kystdirektoratet bemærkede, at ansøger allerede har en overkørsel på den vestlige 
del af matriklen. Hertil orienterede ansøger om at der på arealet mellem de to 
overkørsler er drænrør, som vil blive beskadiget af de tunge køretøjer, hvormed 
begge overkørsler er nødvendige for plejen af arealet. Se fig. 2 for et billede af den 
eksisterende overkørsel, der søges udskiftet. 

 
 
3 
 
 
Fig. 2. Billede af den eksisterende overkørsel, indsendt af ansøger. 
 
Den eksisterende røroverkørsel blev oplyst, af ansøger, til at være 2,4 m bred, dog 
var dette baseret på ansøgers antagelse af at hver af de to eksisterende rør var 
standardmål på 1,2 m. Ansøger har efterfølgende, efter dialog med Svendborg 
Kommune, fået oplyst at røroverkørslen, i 2015, blev målt til ca. 3 m af Svendborg 
Kommune på baggrund af udarbejdelsen af vandløbsregulativet der trådte i kraft 
den 13. december 2017. 
Figur 3 viser målene på røroverkørslen som de er angivet i vandløbsregulativet. 
 
 
Fig. 3. Udklip af tabel fra Svendborg Kommunes vandløbsregulativ der trådte i 
kraft den 13. december 2017. Den røde firkant markerer røroverkørslen som 
behandles i nærværende sag. Overkørslen er målt til at forløbe mellem 2.130-
2133 m, hvilket betyder en længde på 3 m. 
 

 
 
4 
Ansøger oplyser bl.a. at behovet for at etablere den nye overkørsel ca. 5 m mod øst 
er at de nye rør, efter producentens anvisning, skal dækkes af mindst 50 cm jord, 
hvilket vil kunne opnås med forskydningen mod øst, da terrænet er højere. Den 
eksisterende og omtrentlige nye placering kan ses på fig. 4. 
 
 
Fig. 4. Ortofoto forår 2025. Den røde pil markerer den eksisterende 
røroverkørsel. Den sorte pil markerer den omtrentlige placering af den ansøgte 
røroverkørsel.  
 
Retablering af strandeng: 
Ansøger ønsker at retablere strandengen ved genopfyldning af det gravede 
vandhul, se fig. 5, som beskrevet i Svendborg Kommunes §3 dispensation af den 
21. januar 2026. 
 
 
Fig. 5. Skråfoto juni 2019. Vandhullet som søges opfyldt. 
 
Kystdirektoratet kan konstatere at vandhullet blev gravet engang i 1980’erne, se 
fig. 6. 
 

 
 
5 
    
 
Fig. 6. Venstre; luftfoto fra perioden 1981-1983, hvor vandhullet ikke fremgår. 
Højre; luftfoto fra perioden 1986-1988, hvor vandhullet fremgår. Vandhullets 
placering er markeret med rød ring på begge billeder. 
 
Arealet hvorpå vandhullet er gravet er en beskyttet naturtype, strandeng, jf. 
naturbeskyttelseslovens § 3, som Svendborg Kommune er myndighed for, se fig. 7. 
 
 
Fig. 7. Ortofoto foråret 2025. Det turkis skraverede areal viser det §3 beskyttede 
strandengsareal, som er administreret af Svendborg Kommune. 
 

 
 
6 
Nedenstående er Svendborg Kommunens afgørelse og det ansøgte projekt: 
 
”Svendborg Kommune giver hermed, efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, 
dispensation fra samme lovs § 3, til på [matrikel]
• 
Retablere strandengen ved at genopfylde vandhullet (se figur 2)* 
Dispensationen gives på følgende vilkår: 
• 
De øverste 40 cm må kun bestå af det oprindelige materiale 
• 
I dynden må der bruges delvist natursten 
• 
Arbejdet skal foregå mellem den 1. august og 1 marts for beskytte 
ynglende fugle. 
• 
Det blotlagte areal må ikke isås, så den vokser til med naturlige arter.” 
 
*Svendborg Kommunes ’figur 2’ er gengivet nedenfor som Kystdirektoratets figur 
8. 
 
 
Fig. 8. Skyggefoto viser med rødt omrids det område, hvor det oprindelig 
opgravet materiale blev lagt. 
 
Svendborg Kommune fandt at retableringen af strandengen som beskrevet og med 
den fremsatte vilkår om hhv. brugen af natursten, arbejdsperiode og brugen af det 
oprindelige materiale, hvoraf minimum de øverste 40 cm består af det oprindelige 
materiale, vil have en naturforbedrende værdi for strandengen. Kommunen fandt 
at retableringen af den oprindelige strandeng, vil give plads til flere 
strandengsarter end blot de tilstedeværende tagrør. Svendborg Kommune 
vurderede desuden at vandhullet ikke har nogle naturlige interesse, da der på 
baggrund af kommunens to besigtigelser (den 11. september 2024 og den 26. 
marts 2025) kunne konstateres at der ikke er dyreliv i vandhullet samt at 
plantelivet består af tagrør langs bredden og lidt strand-kogleaks og rød svingel. 
Svendborg Kommune vurderede desuden, at bilag IV-arter ikke vil blive udsat for 
forsætligt drab eller forstyrrelse samt at dertilhørende yngle- og rasteområder ikke 
forringes eller ødelægges. Dette vurderede kommunen på baggrund af at 
strandengen ikke er raste- eller yngleområde for bilag IV-arter, samt at der ikke 
blev fundet individer heraf under Svendborg Kommunes besigtigelser. 

 
 
7 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 127, Sydfynske Øhav) ligger ca. 10 m mod 
øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 111 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 71. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde 
nr. 17. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, vil have en væsentlig negativ påvirkning på Natura 
2000-området. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på det ansøgtes betydning 
for den fremtidige pleje af strandengen samt røroverkørslens begrænsede ændring 
i forhold til den nuværende tilstand. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets 
vurdering ikke medføre en væsentlig negativ påvirkning af de naturtyper, 
levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor 
ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested, en gennemgang af offentlige databaser samt Svendborg 
Kommunes observationer i forbindelse med deres besigtigelser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter. 
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Kystdirektoratet bemærker, at der ikke er en lempeligere dispensationsadgang til 
udvidelse og flytning af røroverkørslen samt retablering af strandengen, hvormed 
overkørslen og retableringen skal vurderes efter den restriktive 
dispensationsadgang i naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, der forudsætter at det 
ansøgte udgør et særligt tilfælde. 
 
Røroverkørsel: 
Efter en konkret vurdering finder Kystdirektoratet, at den ansøgte røroverkørsel er 
et sådant særligt tilfælde, at der kan dispenseres til en mindre udvidelse fra 3 m til 
3,3 m samt at flytte overkørslen 5 m mod øst. I vurderingen har Kystdirektoratet 
lagt vægt på, at udvidelsen sker med henblik på forsat pleje af vandløbet, såvel som 
strandengen, med de nødvendige køretøjer. Kystdirektoratet har endvidere lagt 
afgørende vægt på, at den nye overkørsel erstatter en eksisterende overkørsel, 

 
 
8 
hvormed der ikke er tale om nyetablering af en overkørsel. 
I forhold til flytningen af overkørslen mod kysten finder Kystdirektoratet, at 
flytningen af overkørslen er nødvendig for overkørslens holdbarhed, som anvist af 
producenten, og dermed nødvendig for at overkørslen kan anvendes til det ansøgte 
formål. 
 
Efter en samlet konkret vurdering finder Kystdirektoratet, at der ikke er 
kystlandskabelige hensyn der taler afgørende imod udvidelsen og flytningen af 
røroverkørslen. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på at den 
nye overkørsel, trods den mindre udvidelse og placering nærmere kysten, vil blive 
dækket af et jordlag, der vil få overkørslen til at falde bedre ind i kystlandskabet 
end den eksisterende, utildækkede overkørsel. 
 
Retablering af strandeng: 
Kystdirektoratet vurderer, at den ansøgte retablering af strandengen ved 
opfyldning af vandhullet er af sådan særlig karakter, at der kan dispenseres fra 
forbuddet imod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen 
(naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1). I vurderingen har kystdirektoratet lagt 
afgørende vægt på at vandhullet er opstået unaturligt ved udgravning på arealet og 
at ansøger nu vil tilbageføre strandengen og kystlandskabet til dens oprindelige og 
naturlige tilstand.  
 
Kystdirektoratet finder, efter en konkret vurdering, at der ikke er 
kystlandskabelige hensyn der taler afgørende imod en dispensation til 
retableringen af strandengen. I vurdering har Kystdirektoratet lagt vægt på at 
kystlandskabet tilbageføres til den åbne strandeng, som den oprindeligt var, 
hvorved det kunstigt skabte vandhul med en ø i midten, fjernes fra det i øvrigt 
åbne landskab. Kystdirektoratet finder derudover ikke grundlag for at betvivle 
Svendborg Kommunes vurdering af, hvilken jord der skal tilbageføres til 
vandhullet. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til udvidelse og flytning af 
røroverkørsel samt retablering af strandengen ved genopfyldning af vandhullet.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
[navn] 
[telefon] 
[email] 
 
 
 

 
 
9 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Svendborg Kommune, [email]   
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg, dnsvendborg-
[email]  
• 
Friluftsrådet centralt, [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening Svendborg, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] 
• 
Svendborg Museum, [email] 
• 
Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn, 
[email];   
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email] 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
10 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
11 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
12 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 127, 
Sydfynske Øhav 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27) 
 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)