Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (nyttiggørelse) fra Marstal Sejlrende Sdr. Løb, Ærø Kommune

Søterritoriet

J.nr. 2025 - [postnr by]. [..]

Den 28. april [postnr by]

Ærø Kommune

Sendt på mail til:[navn], [email] Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (nyttiggørelse) fra Marstal Sejlrende Sdr. Løb, Ærø Kommune.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at nyttiggøre op til 6.500 m3 uforurenet oprensningssediment årligt, fra Marstal Sejlrende Sdr. Løb, Ærø Kommune, på de vilkår som fremgår nedenfor. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitat- bekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Nyttiggørelse af oprensningssediment på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 b, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 b, stk. 2, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter lovens § 16 b. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Denne bekendtgørelse benævnes kysthabitatbekendtgørelsen i det følgende. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k.

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:

• 1. Der må årligt, nyttiggøres med op til 6.500 m3 uforurenet oprenset sediment i henhold til det ansøgte
• 2. Tilladelsen udløber med udgangen af 2034.
• 3. Der må i alt nyttiggøres med 65.000 m3 oprensningssediment inden for tilladelsens gyldighedsperiode jf. vilkår 2.
• 4. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse ske en øgning af mængder, ændringer af placering eller arbejdsmetoder i forhold til det ansøgte.
• 5. Tilladelsen må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
• 6. Såfremt der dokumenteres skadelige virkninger af den foretagne nyttiggørelse, forpligter tilladelsens indehaver sig til at ophøre med disse straks.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

7. Den nyttiggørende mængde oprensningssediment skal fordeles jævnt inden for de koordinater, som fremgår af tilladelsens projektbeskrivelse De fartøjer, der udfører nyttiggørelsen, skal være udstyret med elektronisk positioneringsudstyr, hvor positionen løbende registreres. Skibets position skal være tilgængelig via det nationale overvågningssystem for skibsfart:

AIS. Senest 5 hverdage før der foretages nyttiggørelse, skal der til Kystdirektoratet ([email]) fremsendes oplysninger om fartøjets navn og AIS-identifikation (MMSI nummer). Husk at påføre tilladelsens journalnummer 2025-6085. AIS-udstyret skal til enhver tid være tændt så længe der foretages nyttiggørelse. Såfremt der sker nedbrud af AIS-udstyret, skal nyttiggørelsen standses og Kystdirektoratet underrettes.

8. Der skal senest 1. februar ske en indberetning af det foregående års nyttiggjorte mængde til Kystdirektoratet på vedhæftet indberetningsskema. Indberetning skal ske på [email] Husk at påføre tilladelsens journal nummer 2025-6085.

9. Tilladelsen eller dele heraf kan af Kystdirektoratet inddrages, såfremt det er påkrævet af hensyn til miljøet eller vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på museumslovens § 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standses.

Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager indehaveren af tilladelsen for et, i forbindelse med bypass, opstået civilretligt ansvar. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

I forbindelse med behandling af ansøgninger om genplacering af havbundsmaterialer foretages der en indledende vurdering af, om sedimentet er miljømæssigt egnet til at kunne blive genplaceret i havet. I dette tilfælde er det vurderet, at sedimentet er tilstrækkeligt uforurenet og kan behandles efter kystbeskyttelseslovens regler om bypass og nyttiggørelse. Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der er tale om anvendelse af oprensningssediment til indbygning i kysttange, hvormed sedimentet bevares i den naturlige sedimenttransport langs kysten, samt at sedimentet anses for at være tilstrækkelig uforurenet. Kystdirektorat har desuden lagt vægt på at det er vurderet, at tilførsel af ekstra sand årligt (sandfodring) af Eriks Hale over en længere periode vil reducere risikoen for erosion og dermed gennembrud af landtangen. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke er væsentlige naturhensyn, som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar. Det er videre vægtet, at sedimentet placeres inden for en kyststrækning, hvorfor sedimentet vurderes at indgå i den naturlige sedimentaflejring og transport. På den baggrund vurderes det, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af havbunden og havmiljøet. Det følger af indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 1 (BEK nr. 797 af 13/06/2023), at blandt andet staten ved administration af lovgivningen i øvrigt skal forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i projektområdet (vandområde Det Sydfynske Øhav) dårlig, mens den kemiske tilstand er ikke-god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke vil hindre målopfyldelse eller forringe den eksisterende økologiske tilstand, da sedimentet placeres på kysten og herefter delvist vil indgå i den naturlige sedimenttransport i området. Det er Kystdirektoratets vurdering, at nyttiggørelse ikke vil hindre målopfyldelse eller forringe den kemiske tilstand grundet sedimentets lave indhold af miljøfarlige fremmede stoffer. Kystdirektoratet har hertil tillagt det betydning, at sedimentet er vurderet tilstrækkelig uforurenet. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke vil medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i den forbindelse tillagt det vægt, at bypassaktiviteten er af begrænset varighed og omfang, hvorfor påvirkningen på havmiljøet alene er midlertidig. Projektområdet overlapper med generel anvendelseszone (G92). Kystdirektoratet vurderer derfor, at projektet ikke er i strid med havplanen. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger, herunder de indkomne høringssvar, og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratet bemærker, at denne tilladelse alene vedrører genplacering af havbundsmateriale (nyttiggørelse). Selve oprensningen er ikke reguleret i denne afgørelse. Vurderingen af eventuelle kumulative påvirkninger fra oprensningen medtages i nedenstående.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et Natura 2000-områdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres påvirkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område, herunder de udpegede arter og naturtyper, væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Projektområdet ligger i den marine del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 72 og Habitatområde H111, som sammen med EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 72 udgør Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav.

Habitatområdet er bl.a. udpeget for at beskytte en række naturtyper, hvoraf strandeng (1330), strandvolde med flerårig vegetation (1220) og hvid klit (2120) forekommer på Eriks Hale. Områdets marine habitatnaturtyper er overvejende sandbanke (1110) og bugt (1160). Fuglebeskyttelsesområde nr. 71 er udpeget som levested for 11 arter af ynglende fugle, hvoraf fjordterne, splitterne og havterne regelmæssigt yngler ved Eriks Hale, og der er kortlagte levesteder for dem umiddelbart øst for området der berøres af sandfodring. Levesteder for terner er begunstiget af den dynamik, som de naturlige kystprocesser afstedkommer med flytning af materiale af sand og sten, som danner aflejringer i form af odder og mindre øer. Det lavvandede havområde er vigtige føde-søgningsområder for ynglende og rastende fugle. Blandt de sidste er området særligt vigtigt for knopsvane, sangsvane, mørkbuget knortegås og edderfugl.

Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området grundet projektets begrænsede omfang, placering og karakter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, som området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. at projektområdet i forvejen er et sand-areal, og at sandfodringen ikke vil ændre på den eksisterende natur. Arbejdet udføres få dage om året og uden for fuglenes ynglesæson. Kystdirektoratet vurderer videre, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV arten marsvin, samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. at nyttiggørelsesaktiviteten er af begrænset omfang og varighed, samt at arbejdet ikke medfører impulsstøj, som er særligt generende for marsvin. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger, herunder de indkomne høringssvar, og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvens- vurdering af projektet. Det er Kystdirektoratets vurdering, at nyttiggørelsesaktiviteten ikke vil have nogen skadelig indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at der alene vil ske ophvirvling af sediment, mens sandet optages. Ansøger har desuden oplyst, at nyttiggørelsesaktiviteten alene forventes udført en gang årligt. Eventuelle påvirkninger i forbindelse med aktiviteten vurderes at være lokale og midlertidige. Kystdirektoratet har ligeledes vurderet, at der er tale om placering af oprensningssediment på kysten (Eriks Hale) og deraf følgende delvis videreførelse nedstrøms, hvormed sedimentet bevares i den naturlige sedimenttransport langs kysten. Sedimentet vurderes derfor at indgå i den naturlige sedimenttransport efter udlægningen, hvorfor der ikke sker nogen væsentlig påvirkning af havbunden med sedimentaflejring som følge af aktiviteten. Den ansøgte nyttiggørelse vurderes derfor ikke at have nogen væsentlig påvirkning af miljøet som helhed i området. Forud for at sedimentet kan nyttiggøres, skal det oprenses fra Marstal Havns sejlrende Sdr. løb. Selve oprensningen er ikke reguleret i denne afgørelse, men aktiviteter i forbindelse hermed vurderes ikke at medføre væsentlige kumulative påvirkninger på havmiljøet. Der er ikke kendskab til andre projekter eller aktiviteter, som kan medføre en kumulativ påvirkning. Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden tre år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år.

Projektbeskrivelse

Der er søgt om en ny tilladelse til nyttiggørelse af oprensningssediment fra Marstal Sejlrende Sdr. Løb, som erstatter den hidtidige tilladelse. Ca. en gang pr år er der erosioner /brud på tangen Eriks Hale. Primo 2023 blev der udlagt 5 bølgebrydere. Stormen oktober 2024 slog henover bølgebryderne. Ved hul på Eriks Hale opstår der eroderende strømme gennem Marstal Havn. Tilladelsen omfatter årlig sandfodring med 6.500 m3 oprensningssediment i ti år.

Indlægningen vil foregå ved at der indpumpes sand fra et opankret skib eller der indlempes sand fra stævnen af et skib, der graver sig ind, lokalt mellem to bølgebrydere (den lille, lokale rende tildækkes efter brug). Sandet fordeles på langs via gummiged. Selve indlægningen vil ske over max 2 uger årligt i vinterhalvåret. Det vil sige udførelse udenfor 15 marts - 1.september.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Beredskabsstyrelsen – Sikre Skibe, Søfartsstyrelsen – havplanssekretariatet, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og

Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Ærø og Svendborg Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for Digelag i Danmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de indkomne bemærkninger.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skrev den 14. marts 2025 bla følgende: "(…) Bælternes Fiskeriforening er af den opfattelse at det hele bør nyttiggøres, da man jo andre steder i landet kystfodre og laver badestrande som ved Eriks hale. Vi mener ikke der skal klappes når materialet er så rent som det oplyses det er. Det er i forvejen en sårbar recipient og derfor må man finde nogen der kan bruge det. Der må kunne laves en koordinering, da man fx i øjeblikket laver sandstrand ved Middelfart hvor det godt kunne være brugt. Herudover har vi ikke bemærkninger til det ansøgte. "

Søfartsstyrelsen - Havplansekretariat skrev den 14. marts 2025 følgende:

” Havplansekretariatet har ingen bemærkninger.”.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (tidligere Miljøstyrelsen) skrev den 1. april 2025 følgende: ” Projektet må ikke forhindre opfyldelse af miljømål for de direkte og indirekte berørte målsatte vandområder, eller forringe den aktuelle tilstand for de enkelte kvalitetselementer, jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Der mangler generelt oplysninger og vurderinger af projektets påvirkning på det berørte vandområde fsva. miljøfarlige forurenende stoffer. Dvs. der mangler en redegørelse for at der ikke vil blive anvendt metoder, materialer eller produkter, som vil kunne afgive eller frigive miljøfarlige forurenende stoffer til det omkringliggende vandmiljø i et omfang, som vil give anledning til overskridelse af miljøkvalitetskravene eller en yderligere forringelse af miljøtilstanden, jf. bekendtgørelse nr. 796 af 13. juni 2023.”

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 28. februar 2025 følgende:

” Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har, efter høring af andre myndigheder i Forsvaret, ingen bemærkninger til høringen vedrørende; tilladelse til bypass af ca. 6500 m3 oprensningssediment/år i 10 år, fra Sdr. Løb ved Marstal Havn, Ærø Kommune.”

Svendborg Kommune skrev den 20. februar 2025 følgende:

”Efter Lov om forpligtende kommunale samarbejde mellem Svendborg og Ærø. Svendborg Kommune har ingen bemærkninger.”

Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog den 9. april 2025 følgende bemærkninger (til hhv. Fiskeriministeriet og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø): ”1 Vi kan ikke kombinere Middelfart sagen, da denne allerede er afsluttet. Dertil skal Middelfart sandet være en anden grovere type. Ellers en god ide, men sjældent praktisk muligt

2. Der er foretaget kemiske analyser, der viser, at det der ikke genanvendes som strandfyld, agtes klappet på godkendt klapplads.

Rent sand indeholder ingen kontaminanter og der er, som sådan, ingen mulige gener, -uanset havmiljøplaner/ målsætninger”

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

 afgørelse om at give tilladelse til projektet jf. kystbeskyttelsesloven  afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering jf. kysthabitatbekendtgørelsen  afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

 Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.  Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.  Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:

• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med Venlig Hilsen

[navn]

[email]

Vedlagt: Bilag 1 – VVM screeningsskema.

Kopi til: Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande, Søfartsstyrelsen - Havplansekretariatet, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Slots- og kulturstyrelsen, Ærø og Svendborg Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen og Landsforening for digelag i Danmark. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.