Høring - Genplacering af sediment fra Egå Marina, Århus Kommune

Erhverv

Ref. [..]

J.nr. 2024 - 47253

Den 03-03-[postnr by]

Digelaget Vejlby Fed Havn har søgt om tilladelse til genplacering af 2400 m3 sediment fra Digelaget Vejlby Fed Havn/sejlrende.

A: I den forbindelse er der blevet udtaget 2 sedimentprøver til analyse for miljøfarlige stoffer. Det har vist sig, at indholdet af miljøfarlige stoffer i begge områder ligger under det nedre aktionsniveau jf. klapvejledningen.

Ansøger ønsker at benytte sedimentet til kystnær fodring som de har gjort hidtil (se vedhæftninger på akt).

Med henblik på en stillingtagen til om de cirka 2400 m3 materiale kan tillades bypasset eller nyttiggjort til havs efter lov om kystbeskyttelse, oversender Miljøstyrelsen hermed sagen til viderebehandling hos Kystdirektoratet.

Såfremt Kystdirektoratet beslutter at færdigbehandle sagen efter lov om kystbeskyttelse med henblik på at meddele tilladelse til bypass eller nyttiggørelse, bedes det oplyses til Miljøstyrelsen via følgende link. https://f2-mobil.mst.dk/SelfService/reply/AWaRwyQqpn4aX216481

Hvis Kystdirektoratet vurderer, at en bypass- eller nyttiggørelsestilladelse efter kystbeskyttelsesloven ikke kan meddeles, bedes sagen sendes retur til Miljøstyrelsen. Dette bedes også oplyses via ovenstående link.

Hvis ovenstående link ikke virker kontakt da venligst Miljøstyrelsens Klapteam på [email]

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

[telefon]

$.7%,/$*>.',2YHUVHQGHOVH@




 

  !"#$ %" &
 

'  !"#$ %" &   

 (%)*(*+,-(. #*   /0/1+1/  2"!*%3 "4450-5  #4!4 !4  %*3 43++* *2*4343 66,("3*7 "  7333  '85

5/5  9* 33:4;%# !"<='/10
3     

 
  >4"  

   

  !" !"!#"$ "%&  '()*+,-./0#%. 1 $.7%,/$*>2SVXPPHULQJDQDO\VHU@

8 Kortbilag 1 Grøn område er oprensnings område. Kortbilag 2 Sandfodring ifølge tilladelse fra Kommunen.

9 Kortbilag 3 Med rødt Miljøstyrelsen overvågnings transekter, der undersøges fra juni til og med september.

© Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur Ortofoto fra COWI

COWI har den fulde ophavsret til Sommer ortofotos (DDO®land). Det er kun tilladt at tage kopier eller udprinte ortofotos (DDO®land) til dit eget private brug indenfor husstanden, eller hvis din instutuion har købt brugsrettigheder hos COWI. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.

Målforhold

1:[postnr by]

04-07-2024 $.7%,/$*>*,6BNRUWBHJDDPDULQD@

$QDO\7HFK0LOM¡ODERUDWRULXP$6 %¡JLOGVPLQGHYHM 1¡UUHVXQGE\'DQPDUN 7HOHIRQ (PDLOODE#DQDO\WHFKGN 'LJHODJHW9HME\)HG (ULN+RON3RXOVHQ 3ULQV.QGV9HM 5LVVNRY ANALYSERAPPORT 365249 9HUVLRQ  6DJVQU 5HNYQU *HQHUHUHW %LODJ 3DUWLNNHOVW¡UUHOVH /$%QU 3U¡YHQU 3U¡YHWDJHU %6$QDO\7HFK0LOM¡ODERUDWRULXP$6 3U¡YHP UNQLQJ 2PUnGH% 3U¡YHWDJQLQJVPHWRGH 0 3U¡YHW\SH +DYQHXGG\EQLQJ 3U¡YHWDJQLQJVSHULRGH  3U¡YHVWHG (Jn+DYQ9HMOE\IHG'LJHODJ 3U¡YHWDJQLQJVVWHG *U QVHY UGLHU,NNHRSO\VW $QDO\VHSHULRGH ,NNHI UGLJDQDO\VHUHW $QDO\VHSDUDPHWHU 5HVXOWDW 0LQ 0D[ 8GHQIRU '/ 0HWRGH5HIHUHQFH  7¡UVWRI      0'6  *O¡GHWDE  L76    0'6 .REEHU  PJNJ76    0'6,&3 .YLNV¡OY  PJNJ76    0'6(1  1LNNHO  PJNJ76    0'6,&3  =LQN  PJNJ76    0'6,&3  &DGPLXP  PJNJ76    0'6,&3  $UVHQ  PJNJ76    0'6,&3  %O\  PJNJ76    0'6,&3  &KURP  PJNJ76    0'6,&3  7%77ULEXW\OWLQ

 —JNJ76    (1,620RG  3KHQDQWKUHQ  PJNJ76    0*&06  $QWUDFHQ  PJNJ76    0*&06 )OXRUDQWKHQ  PJNJ76    0*&06  3\UHQ  PJNJ76    0*&06  %HQ]D

DQWKUDFHQ  PJNJ76    0*&06  &KU\VHQ  PJNJ76    0*&06  %HQ]D

S\UHQ  PJNJ76    0*&06 ,QGHQRFG

S\UHQ  PJNJ76    0*&06  %HQ]JKL

SHU\OHQ  PJNJ76    0*&06  3$+6XP6HGLPHQW

(M SnYLVW PJNJ76    0*&06  3DUWLNHOVW¡UUHOVH 6H ELODJ   0/DVHU'LIIUDFWLRQ  5HNYLUHQW 'LJHODJHW9HME\)HG.RSL)RUNODULQJ '/'HWHNWLRQVJU QVH 7RWDOHNVSDQGHUHWXVLNNHUKHG[WRWDO56'

0LQGUHHQG !6W¡UUHHQG ,NNHRPIDWWHWDIDNNUHGLWHULQJHQ $QDO\VHUDSSRUWHQPnNXQJHQJLYHVLXGGUDJKYLVGHQHQWHQHURIIHQWOLJWLOJ QJHOLJHOOHUKYLVODERUDWRULHWKDUJRGNHQGWXGGUDJHW 5HVXOWDWHUQHJ OGHUXGHOXNNHQGHIRUGHDQDO\VHUHGHSU¡YHU $QDO\VHUDSSRUW   6LGHDI ZZZDQDO\WHFKGN Ikke færdiganalyseret VW¡UUHOVH W¡UUHOVH re %6$QDO\7HFK0LOM¡ODERUD $QDO\7HFK0LOM¡OD 0  H   ,NN  se IRU '/ '/ 0HWRG ys    0   0                   76   J76 J76   NJ76 J76   PJNJ76 76   PJNJ76 76   PJNJ76 NJ76  YLVW PJNJ76 PJNJ  ELODJ  $.7%,/$*>UHSRUWB@






 





!" #$ %& '()

*

+,

& -.$ PARTIKELSTØRRELSER LAB nr: 19-34478 Laborant:

MBG

Dato:

17/12/2019 Beregning:

Fraunhofer

Volumen, % Mål i µm 1

9.84 5 120.02 10 149.39 25 203.51 50 277.21 75 368.83 90 462.73 95 523.34 99 636.45

Mål i µm

Q3(x), % Mål i µm Q3(x), % Mål i µm Q3(x), % Mål i µm Q3(x), % 0.00 0.00 1.06 0.22 14.04

1.31 186.03 19.55 0.08 0.00 1.17 0.25 15.51
1.41 205.46 25.61 0.10 0.00 1.29 0.27 17.13
1.51 226.93 33.08 0.11 0.00 1.43 0.29 18.92
1.61 250.64 41.22 0.12 0.00 1.58 0.31 20.90
1.71 276.82 49.88 0.13 0.00 1.74 0.33 23.08
1.81 305.75 58.66 0.15 0.00 1.92 0.35 25.49
1.90 337.69 67.53 0.16 0.00 2.13 0.37 28.16
1.99 372.97 75.99 0.18 0.00 2.35 0.39 31.10
2.07 411.94 83.23 0.20 0.00 2.59 0.41 34.35
2.15 454.98 89.26 0.22 0.00 2.86 0.43 37.94
2.21 502.51 93.78 0.24 0.00 3.16 0.45 41.90
2.27 555.02 96.86 0.26 0.00 3.49 0.48 46.28
2.31 613.00 98.67 0.29 0.01 3.86 0.51 51.11
2.33 677.05 99.56 0.32 0.01 4.26 0.54 56.45
2.35 747.79 99.90 0.36 0.02 4.71 0.58 62.35
2.35 825.91 99.98 0.39 0.03 5.20 0.62 68.87
2.36 912.20 99.99 0.43 0.04 5.74 0.66 76.06
2.40 1 007.51 99.99 0.48 0.05 6.34 0.71 84.01
2.52 1 112.77 99.99 0.53 0.07 7.00 0.77 92.78
2.79 1 229.04 99.99 0.58 0.09 7.74
0.83 102.48
3.29 1 357.44 99.99 0.65 0.11 8.54
0.90 113.18
4.18 1 499.27 99.99 0.71 0.13 9.44
0.97 125.01
5.60 1 655.91 99.99 0.79 0.15 10.42
1.05 138.07
7.70 1 828.92 99.99 0.87 0.17 11.51
1.13 152.50
10.63 2 000.00 100.00 0.96 0.20 12.72
1.22 168.43
14.59 2 016.00 100.00 www.analytech.dk       

        

   

 

     Frekvens, % Kumuleret Frekvens, Q3(x) % Partikelstørrelse i µm Ler Silt Sand Fint Mellem Groft Fint Mellem Groft

A274120-002 Sandfordring - Vejlby Fed.DOCX

ADRESSE COWI A/S

[adresse]

[postnr by] C

TLF [telefon]

FAX [telefon]

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A274120 A274120-002

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

1.0 12-12-[postnr by] notat [..] [..] [..] INDHOLD 1 Indledning 2 2 Baggrund 2 3 Generel kystbeskrivelse 2 4 Sandprøve fra Egå Marinas indsejling 9 5 Placering af sandfodringsmateriale 12

DIGELAGET VEJLBY FED

SANDFODRING VED VEJLBY FED

$.7%,/$*>$6DQGIRGULQJ9HMOE\)HG@

SANDFODRING VED VEJLBY FED

A274120-002 Sandfordring - Vejlby Fed.DOCX

1 Indledning Nærværende notat indeholder en kystteknisk analyse af en sandfodring ved Vejlby Fed. Digelaget Vejlby Fed har i november 2024 bedt COWI vurdere, hvordan en sandfodring mest hensigtsmæssigt bør udføres og placeres langs kysten ved Vejlby Fed og de forventede konsekvenser heraf. 2 Baggrund Digelaget Vejlby Fed har oplyst, at der i perioden 2020-2024 er oprenset de i Tabel 1 anførte mængder fra Egå Marinas indsejling. Det oplyses videre, at der er lavet en aftale med Egå Marina om, at det oprensede sand også fremover kan benyttes til sandfodring på kysten ved Vejlby Fed, såfremt der opnås tilladelse hertil, for dermed at reducere konsekvenserne af den kontinuerte erosion på dele af kyststrækningen. Det er vanskeligt at vurdere præcist hvor stor betyd- ning, sandfodringen i perioden 2020-2024 har haft på den kontinuerlige erosion af kyststrækningen syd for Bellevue. En tilførsel af sandmateriale vil dog alt an- det lige medføre en øget ”buffer”. Det vurderes derfor, at sandfodringen alt an- det lige har haft en positiv effekt på kyststrækningen syd for Bellevue. Af denne årsag ønskes der tilladelse til fortsat sandfodring som middel til at holde den kontinuerlige kysterosion i skak indtil en mere overordnet og langsigtet plan for kystbeskyttelse, i samarbejde med Aarhus Kommune, etableres for kysten ved Vejlby Fed. Tabel 1 Oprensede mængder fra Egå Marinas indsejling.

Årstal

Mængde [m³]

2020 2.497 2021 3.330 2022 1.425 2023 2.630 2024 2.630 Gennemsnit 2.502 3 Generel kystbeskrivelse COWI har i 2008 udarbejdet notat "Kystteknisk Vurdering, Vejlby Fed", hvor de hydrografiske forhold (vind, vandstande og bølger) og den generelle kystudvik- ling (-morfologi) er beskrevet. Bl.a. fremgår det, at der er en sandvandring fra syd mod nord og at der er en tendens til, at stranden eroderer mellem 'Den Per- manente' og Bellevue, og at der sker en aflejring af sand mellem Bellevue og Vejlby Hage, så stranden igennem årene er blevet bredere på denne strækning. På grundlag af en inspektion af kysten d. 26. november 2024, gives i det føl- gende en kort beskrivelse af kysten langs Vejlby Fed. Vandstanden under

SANDFODRING VED VEJLBY FED

3

A274120-002 Sandfordring - Vejlby Fed.DOCX besigtigelsen var jf. DMI’s måler ca. +0,1 m ved besigtigelsens start (længst mod nord) til ca. -0,1 m ved besigtigelsens afslutning (længst mod syd).

3.1 Risskov Strandpark til Rønnevej Kyststrækningen ud for Risskov Strandpark forekommer kysten at være udfor- dret og fremstår som en stenstrand (ralstrand). Et luftfoto fra 1954 viser, at der ud for Platanvej umiddelbart nord for Risskov Strandpark har ligget en høfde, som har fastholdt en fremskudt kystlinje, se Figur 1. Bemærk i øvrigt tilsandin- gen (luvsideaflejring) syd for høfden og erosionen (læsideerosion) nord for høf- den, hvilket er en konsekvens af den nordgående sandtransport på strækningen.

Figur 1 Luftfoto fra 1954, hvor høfde ud for Platanvej nord for Risskov Strandpark fremgår. Foto fra www.krak.dk. Bag den fremskudte strand er der siden blevet anlagt nogle mindre byggefelter, som uheldigvis ligger udenfor den historisk naturlige kystlinje på stedet. Digela- get oplyser, at høfden ved Platanvej i sin tid formentligt er opført som konse- kvens af læsideerosion forårsaget af det rørlagte å-udløb imellem Strandvænget og Platanvej. Samtidig er mængden af sand på kysten fra Platanvej og mod syd aftaget kraf- tigt igennem årene pga. den nordgående sandtransport kombineret med, at der ikke tilføres sand fra syd som følge af Aarhus Havns blokeringseffekt. Stranden på strækningen ved Risskov Strandpark frem til Platanvej er fortsat udsat for erosion og strækningen fremstår i dag som en relativt smal stenstrand, se Foto 1, Foto 2 og Foto 3. Høfden ud for Platanvej er med tiden blevet beskadiget (eller delvist fjernet) og høfden har i dag mindre virkning og de normalt forekommende luvsideaflejringer og læsideerosion omkring høfden er aftaget. Ud for Platanvej er resterne af høf- den bygget sammen med en stenkastning yderst på forstranden, som ser ud til

SANDFODRING VED VEJLBY FED

A274120-002 Sandfordring - Vejlby Fed.DOCX at fastholde kysten kunstigt fremskudt, se Foto 3. Umiddelbart nord for høfde/stenkastning er stranden smal som følge af den nordgående sediment- transport sammenholdt med, at stranden syd for Platanvej er stenet, hvorfor der ikke tilføres strand sydfra. Diget beskyttes mod kystens tilbagetrækning af en nyanlagt digefodsbeskyttelse. Foto 1 Kysten ud for Risskov Strandpark (set mod syd, se blå prik på kort til højre).

Foto 2 Kysten ud for Risskov Strandpark (set mod nord, se blå prik på kort til højre).

SANDFODRING VED VEJLBY FED

5

A274120-002 Sandfordring - Vejlby Fed.DOCX

Foto 3 Strand, digefodsbeskyttelse (venstre) og stenkastning/høfde ud for Platanvej (set mod nord, se blå prik på kort til højre).

3.2 Lindevangsvej til Bellevue På strækningen fra Platanvej til Lindevangsvej er der ad to omgange i hhv. 2021 og 2024 etableret digefodsbeskyttelse i form af stenbeskyttelse, se Foto 3 og Foto 4.

Ud for Lindevangsvej er der i efteråret 2024 etableret digefodsbeskyttelse samt reetablering af digefoden. Nord for Lindevangsvej er der ikke etableret kystbe- skyttelse, omend der findes rester efter høfder. Stranden ved Lindevangsvej er på tidspunktet for besigtigelsen væsentligt bre- dere end ved Platanvej og Rønnevej, men det oplyses af beboerne på Linde- vangsvej at bredden varierer meget afhængigt af bølge- og vandstandsforhold. Kysten ud for Lindevangsvej er vist på Foto 4. Vejene nord for Lindevangsvej besluttede i 2024 ikke at deltage i projektet med digefodssikring. Digefoden på disse strækninger er tydeligt beskadiget/eroderet som følge af østenstormene i oktober 2023 og januar 2024, se Foto 5. Det vur- deres, at der er væsentlig risiko for yderligere beskadigelse af digefoden og po- tentielt kompromittering af digets funktion såfremt der kommer lignende østen- storme. Området bør derfor holdes under observation og det anbefales som mi- nimum at genetablere digefoden med sand og beplantning.

SANDFODRING VED VEJLBY FED

A274120-002 Sandfordring - Vejlby Fed.DOCX

Foto 4 Kysten ud for Lindevangsvej (set mod syd, se blå prik på kort til højre).

Foto 5 Kysten ud for Elmevej (set mod nord, se blå prik på kort til højre). Diget ses at være meget stejl som følge af erosion af digefoden. Længere mod nord ved Bellevue er der en naturlig sandstrand med fint sand, som de fleste steder er 10-20 m bred og forholdsvis flad, se Foto 6. Nogle steder observeres stejl digefod uden bevoksning som følge af erosion af digefoden. På tidspunktet for besigtigelsen foregik der arbejder med digefoden på strækningen ud for Bellevue, og det er oplyst af Digelaget Vejlby Fed, at Aarhus Kommune (ejer af diget på den pågældende strækning) opstartede arbejder med reetable- ring af digefoden på en ca. 330 m strækning ved Bellevue.

SANDFODRING VED VEJLBY FED

7

A274120-002 Sandfordring - Vejlby Fed.DOCX

Foto 6 Kysten ved Adelvej set mod syd (Bellevue), se blå prikker på kort til højre.

3.3 Vejlby Hage til Egå Marina Vejlby hage er et konvekst kystfremspring hvor kysten drejer ca. 30°. Nord for Vejlby Hage er bølgeindfaldet skråt, og kysten vil normalt over tid erodere bort.

Stranden nord for Vejlby Hage er forholdsvis smal og stejl, se Foto 7. Der er etableret høfder af varierende størrelse for at fastholde kysten og baseret på en historisk gennemgang af kystudviklingen ser det umiddelbart ud til, at kystlinjen er stabiliseret. Stranden nærmest Egå Marina er generelt bredere og fladere end umiddelbart nord for Vejlby Hage. Der ses flere mindre stenflak (”stenbunker”), som i mindre

SANDFODRING VED VEJLBY FED

A274120-002 Sandfordring - Vejlby Fed.DOCX grad bidrager til at fiksere sandet på kysten. Stranden syd for Egå Marina udgø- res af en blanding af sand og sten. Det vurderes, at sandtilførslen er et resultat af luvsideaflejringer pga. Egå Marinas sydlige bølgebryder. Det må forventes, at der sker tilførsel af sand til kysten umiddelbart syd for Egå Marinas sydlige bøl- gebryder så længe der er sand tilgængeligt på kysten syd herfor. En del af sandet fra syd transporteres langs Egå Marinas sydlige bølgebryder og vil forsøge at passere (by-passe) havnemundingen. Pga. vanddybden på ca. 3 m ved den østlige ende af bølgebryderen aflejres hovedparten af sandet i havne- mundingen, hvorfra der iht. Tabel 1 oprenses ca. 1.400 – 3.300 m³ årligt (gen- nemsnitligt ca. 2.500 m³).

Foto 7 Kysten mellem Vejlby Hage og Egå Marina. Øverst: Set mod nord. Ne- derst: Set mod syd, se blå prikker på kort til højre.

SANDFODRING VED VEJLBY FED

9

A274120-002 Sandfordring - Vejlby Fed.DOCX

Sandprøve fra Egå Marinas indsejling

Digelaget Vejlby Fed ønsker at nyttiggøre det oprensede sediment fra indsejlin- gen til Egå Marina til kystfodring. I det følgende beskrives sedimentets kornkur- ver.

4.1 Sandprøver fra november [postnr by] er udtaget i Egå Marinas indsejlng i november 2024 og efterfølgende analyseret af SGS med henblik på at fastlægge kornstørrelsesfordelingen.

Der er taget to prøver, hhv. 535978 (område B) og 535977 (område A).

Figur 2 Angivelse af prøvetagningsområde A og B, se hhv. røde og blå markering ved sydmolen og i indsejlingen. Udklip fra analyserapport fra SGS. Kornkurverne for de to udtagne sandprøver er vist på Figur 3.

SANDFODRING VED VEJLBY FED

A274120-002 Sandfordring - Vejlby Fed.DOCX

Figur 3 Kornkurver fra Egå Marinas indsejling. Prøver taget i november 2024. Analyserne af kornstørrelserne viser de i Tabel 2 anførte karakteristika for prø- verne. Det prøvetagne sediment kan karakteriseres som overvejende ”fint til mellem sand”. Det bemærkes at prøve 535977 (udtaget i læ bag sydmolen) in- deholder en betydeligt større andel fint sediment (fint sand/groft silt). Da sedi- mentet her er beliggende delvist i læ, er det fine sediment her ikke tilgængeligt for den langsgående sedimenttransport, som løber forbi Egå Marinas indsejling. Mellemfint sand fanges og aflejres i indsejlingen, mens det meget fine sediment ikke når at sedimentere (lægge sig på bunden) inden det transporteres videre langs kysten. Det vurderes, at dette er årsagen til, at der er mindre fint sedi- ment i prøven udtaget i indsejlingen foran molehovedet. Tabel 2 Sedimentkarakteristika for sandprøver fra Egå Marina i 2024.

Prøve-ID

50% gennemfald, d50 [mm] Uensformighedstal, d60/d10 [-] Klassificering 535977 0,21 ~ 5 Sand 535978 0,24 ~ 2 Sand

4.2 Historiske sandprøver Der blev i 1993 foretaget sigteanalyser af sandprøver fra Egå Marina. Resulta- terne er vist i Figur 4 og Tabel 3.

Det oprensede sand har en mediankornstørrelse (d50) på 0,12-0,23 mm og kan karakterers som fin til mellem sand med et lille indhold af fint grus. 0 [telefon] 100 0.001 0.01

0.1 1 10 Gennemfald [%] Kornstørrelse [mm] 535978 535977

SANDFODRING VED VEJLBY FED

11

A274120-002 Sandfordring - Vejlby Fed.DOCX

Figur 4 Kornkurve af sandprøver optaget i indsejlingen til Egå Marina i 1993.

Tabel 3 Sedimentkarakteristika for sandprøver fra Egå Marina i 1993.

Prøvenummer

50% gennemfald, d50 [mm] Uensformigheds- tal, d60/d10 [-] Klassificering 1 0,12

• Sand 2 0,23 2 Sand 3 0,23 2,5 Sand

4.3 Sammenfatning Af sandprøverne fra 1993 og 2024 ses, at 50% gennemfald generelt er ca. 0,2- 0,25 mm, dog med én afvigende prøve fra 1993 med d50 på 0,12 mm. Sand- prøverne fra 2024 indeholder generelt en større andel fint sand end prøverne fra 1993. Det bemærkes dog, at én prøve fra 1993 indeholdt en markant større an- del fint materiale end de to øvrige prøver. Det kan således ikke afvises, at for- skellene mellem 1993 og 2024 delvist er et resultat af forskellige prøvetagnings- lokaliteter.

Typisk anbefales det, at strand- og kystfodring udføres med sand, som er gro- vere end det sand, som findes naturligt langs kysten. Grovere sand vil lægge sig inderst i profilet (på lavt vand) og på stranden, mens finere sand vil have en tendens til at lægge sig yderst i kystprofilet (på dybere vand).

SANDFODRING VED VEJLBY FED

A274120-002 Sandfordring - Vejlby Fed.DOCX

Det vurderes, at det naturlige sediment på stranden og i kystprofilet omkring Platanvej er forholdsvist groft. Det oprensede sand er således forventeligt finere end hvad der typisk vil være anbefalingen til sandfodring på denne lokalitet. I perioden 2020-2024 er kysten ligeledes blevet fodret med oprenset sand fra Egå Marinas indsejling. Det vurderes, at denne fodring har haft positiv effekt på kystudviklingen idet fodringen har udgjort en ”sandbuffer” mod erosion af ky- sten. Det bemærkes dog, at sandfodring med materiale fra Egå Marinas indsej- ling skal betragtes som en midlertidig foranstaltning indtil en helhedsorienteret plan for kystbeskyttelse etableres. Det tilførte finere sand vil være mindre stabilt og derved lettere kunne eroderes og transporteres op ad kysten i retning mod Egå Marina igen. Det tilførte sand vil derfor ikke blive liggende langs kysten i så lang en periode som optimalt sandfodringssand vil gøre. 5 Placering af sandfodringsmateriale Den mest effektive metode til sandfodring fås ved at placere sandmaterialet højt i kystprofilet på stranden. Af praktiske hensyn er strandfodringen i perioden 2020-2024 sket ved placering af sandet på relativt lavt vand (ca. 2-2,5 m dybde). Det vurderes som nævnt, at denne tilgang har haft en positiv effekt på kystudviklingen. Sandfodringen kan ses som en genplacering af det oprensede sand fra Egå Marina på kysten mod syd, hvor materialet oprindeligt vurderes at stamme fra. Genplaceringen sker således inden for den samme sedimentcelle og sandet vil indgå i den naturlige sedimenttransport, som med tiden vil føre san- det mod nord mod Egå Marina igen. Det oprensede sand vil alt andet lige gøre mest gavn, hvis det kunne anvendes til decideret strandfodring på kysten omkring Platanvej, hvor kysten er mest ud- fordret, som skitseret i Figur 5. Ved strandfodring, skal man være opmærksom på ikke at få tildækket de udløbsledninger, der er i området. Da det stabile strandprofil for fint sand er noget fladere end for groft sand og ral, må det forventes, at det fine sand relativt hurtigt omfordeler sig i kystprofi- let samt spredes langs kysten nordpå.

SANDFODRING VED VEJLBY FED

13 A274120-002 Sandfordring - Vejlby Fed.DOCX Figur 5 Placering af fint sand fra Egå Marina som strandfodring langs stranden om- kring Platanvej. Da fartøjet, der leverer sandet, ikke kan komme ind på lavere vanddybde end 2- 2,5m og ikke kan pumpe sandet ind, vil strandfodring være forbundet med om- kostninger for Digelaget. Som et alternativ og for at undgå sådanne omkostnin- ger foreslås det, at lave en kystnær sandfodring, hvor sandet placeres på så lavt vand som muligt udfor kysten mellem Badevej og Platanvej som vist i Figur 6. Sandet bør placeres så vanddybden efter sandfodringen er minimum 1m. 100 m Udløb Strandfodring Udløb (Platanvej) Udløb (Rønnevej) Udløb (Lindevangsvej) Udløb (Hyldevej)

SANDFODRING VED VEJLBY FED

A274120-002 Sandfordring - Vejlby Fed.DOCX

Figur 6 Placering af fint sand fra Egå Marina som kystnær sandfodring udfor ky- sten imellem Badevej og Platanvej. Ved at placere sandet så kystnært som muligt er der størst sandsynlighed for at noget af sandet kommer kysten til gode. På baggrund af erfaringerne fra perio- den 2020-2024, hvor tilsvarende sandfodring er foretaget, vurderes det dog, at sandfodringen har en haft positiv effekt og har bidraget til reduceret erosion. Men da sandet er væsentlig finere end det materiale, der i forvejen ligger på denne erosionsudsatte del af kysten, vil sandet muligvis blot omfordeles i kyst- profilet på dybere vand og spredes nordpå, så det ikke i fuldt omfang vil komme helt ind på kysten. 100 m Kystnær sandfodring på ca. 2-2,5 m vanddybde

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller ændring af kystbeskyttelse.

A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Er der tale om flere ansøgere kan oplysninger om disse fremgå af samtykkeerklæringer (udfyld pkt. A) vedlagt ansøgningen.

Samtykkeerklæring kan findes på den kompetente myndigheds hjemmeside.

Navn

Adresse

[adresse]

Postnr. By

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

• [telefon] [email]

Er ansøger ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres?

□ Ja

X Nej. Oplysninger om ejer fremgår af samtykkeerklæring vedlagt ansøgningen

Digelaget Vejlby Fed har ejerne af de langs kysten liggende matrikler som medlemmer.

B. Oplysninger om eventuel repræsentant for ansøger Punktet udfyldes, hvis ansøger ønsker at lade sig repræsentere eksempelvis af nabo, rådgiver, entreprenør e.l. Denne vil være kontaktperson til den kompetente myndighed under sagens forløb.

Husk samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring (udfyld pkt. B) kan findes på den kompetente myndigheds hjemmeside.

Navn

COWI A/S, att: [navn]

Adresse

[adresse]

Postnr. By

[postnr by] C

$.7%,/$*>$QV¡JQLQJRPWLOODGHOVHWLOVDQGIRGULQJ@

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[telefon]

[email]

C. Projektets placering

Hvis projektet strækker sig over flere matrikler, skal disse nævnes under punkt O ”Andre oplysninger”

Hvis ejendommen, hvorpå projektet ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af ejeren som oplyst under punkt A, skal der vedlægges samtykkeerklæringer fra samtlige andre ejere. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på den kompetente myndigheds hjemmeside.

Adresse

Kysten ud for [matrikel]

Postnr.

By

Kommune

[postnr by]

Aarhus

Matrikel nr. Ejerlav

311a Vejlby By, Risskov (1021051)

Hvad er projektets karakteristika?

Beskriv hele projektets dimensioner og Beskriv hele projektets udformning

Den naturlige resulterende sedimenttransport på kysten mellem Aarhus Havn og Egå Marina er nordgående. Sandet på kysten syd for Egå Marina transporteres derfor med tiden mod nord, hvor en del af sandet ”fanges” i indsejlingen til Egå Marina, som derved tilsandes. Der tilføres ikke nævneværdige mængder sand fra syd som følge af Aarhus Havns blokeringseffekt, hvorfor der sker tilbagetrækning (erosion) af kysten på projektstrækningen.

I perioden 2020-2024 er der sket sandfodring på kysten ved Risskov Strandpark. Sandfodringen er sket med sandmateriale fra Egå Marinas indsejling. Vedligeholdelsesuddybningen af Egå Marinas indsejling sker én gang årligt. De seneste 5 år (2020-2024) er der i gennemsnit oprenset ca. 2.500 m³ (varierende fra 1.425 m³ i 2022 til 3.330 m³ i 2021) sand fra Egå Marinas indsejling. Tilladelsen til sandfodring med sandmaterialet fra Egå Marinas indsejling er udløbet ved udgangen af 2024. Sandfodringen vurderes at have haft positiv effekt på kystudviklingen nord for Risskov Strandpark, hvorfor der ønskes tilladelse til også at sandfodre de kommende år.

For at modvirke kystens tilbagetrækning ansøges der derfor om tilladelse til kystnær sandfodring med det oprensede materiale fra Egå Marina. Den kystnære sandfodring vil ske ved placering af det oprensede sand ud for kysten mellem Badevej og Platanvej, [postnr by]. Der henvises desuden til vedlagte COWI-notat vedr. kystudviklingen.

Der ansøges om sandfodring med op til 3.500 m³ sand årligt. Det fodrede sand forventes at fordele sig naturligt i kystprofilet på strækningen mellem Badevej og Egå Marina. Sandet vil dog i overvejende grad med tiden transporteres til Egå Marina, hvor det igen tilsander indsejlingen, hvorfor ansøgningen omfatter periodisk sandfodring i forbindelse med de årlige oprensninger af Egå Marinas indsejling.

Sandet forventes at være rent. Miljøstyrelsen skal på baggrund af laboratorieanalyser af sandets renhed godkende brugen af det oprensede sand. Miljøstyrelsens tilladelse er således en forudsætning for anvendelsen af det oprensede materiale.

Der henvises i øvrigt til vedlagte notat om kystforholdene på strækningen, hvor sandfodringen er vist på kortmateriale.

D. Projektets indvirkning på miljøet

Beskriv indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning

Se vedlagte miljøscreeningsskema for projekter på Miljøvurderingslovens Bilag 2 (jf. lovens §21).

Beskriv indvirkningens art

Se vedlagte miljøscreeningsskema for projekter på Miljøvurderingslovens Bilag 2 (jf. lovens §21).

Beskriv indvirkningens grænseoverskridende karakter

Se vedlagte miljøscreeningsskema for projekter på Miljøvurderingslovens Bilag 2 (jf. lovens §21).

Beskriv indvirkningens intensitet og kompleksitet

Se vedlagte miljøscreeningsskema for projekter på Miljøvurderingslovens Bilag 2 (jf. lovens §21).

Beskriv indvirkningens sandsynlighed

Se vedlagte miljøscreeningsskema for projekter på Miljøvurderingslovens Bilag 2 (jf. lovens §21).

Beskriv indvirkningens forventede indtræden, varighed, hyppighed og reversibilitet

Se vedlagte miljøscreeningsskema for projekter på Miljøvurderingslovens Bilag 2 (jf. lovens §21).

Beskriv kumulationen af projektets indvirkninger med indvirkningerne af andre eksisterende og/eller godkendte projekter

Se vedlagte miljøscreeningsskema for projekter på Miljøvurderingslovens Bilag 2 (jf. lovens §21).

Beskriv muligheden for reelt at begrænse indvirkningerne

Se vedlagte miljøscreeningsskema for projekter på Miljøvurderingslovens Bilag 2 (jf. lovens §21).

E. Hvad søges der om beskyttelse mod?

X Erosion (kysten nedbrydes af havet) □ Oversvømmelse

Udfyld punkterne F-L

Udfyld punkterne F-J og M-N

F. Beskrivelse af eksisterende og/eller godkendte forhold

Findes der allerede kystbeskyttelse eller tilladelse til kystbeskyttelse på ejendommen?

□ Nej

X Ja, hvilken X Skråningsbeskyttelse

□ Sandfodring

X Høfde

□ Bølgebryder

X Dige

□ Andet:

Hvis ja, angiv dok. nr. for evt. tilladelse:

Digefodsbeskyttelser:

Ved Lindevangsvej:

Sagsnr. GEO-2024-

064880 (dok. [telefon])

Ved Rønnevej-

Platanvej:

Sagsnr. 20/061345-16

Eller

Omtrentligt år for etablering:

Stenkastninger ved regnvandsudløb, høfder ca. 1940 til ca. 1955.

Dige 1955/1984

Hvis ja, er der kumulation med det ansøgte projekt og eksisterende og/eller godkendte forhold?

□ Nej

X Ja

Beskriv hvilke forhold og kumulationen

Sandfodringen vil bidrage til beskyttelse af det eksisterende dige idet den kystnære sandfodring vil tilføre mere sand i kystprofilet.

G. Værdier

Hvilke værdier ønskes beskyttet?

X Hus eller anden bebyggelse med faste installationer

□ Infrastruktur (vej, sti, kloak m.v.)

□ Andet (landbrugsjord, ubebygget areal, produktionsskov, have), hvilket:

Hvorfor er kystbeskyttelse nødvendig?

For at reducere risikoen for erosion af det bagvedliggende dige ved at tilføre mere materiale (sand) til kystprofilet. Se i øvrigt vedlagte notat om kystforholdene på lokaliteten.

Beskriv hyppigheden af tidligere oversvømmelser og/eller

Beskriv erosionens omfang og Beskriv skader efter oversvømmelse eller erosion m.v.

Diget er hovedsageligt udsat i forbindelse med østenstorme, hvor der er bølgepåvirkning samtidig med forhøjet vandstand. Inden for det seneste år er digefoden på store dele af strækningen beskadiget under to alvorlige østenstorme i hhv. oktober 2023 og januar 2024, hvor der var forhøjet vandstand (ca. 0,5-0,8 m over daglig vande) og bølger direkte på kysten. Skaderne har – for at undgå fremtidigt digebrud – givet anledning til reetablering af digefoden på dele af strækningen samt forstærkning af digefoden med stenbeskyttelse, se også tilladelser under pkt. F.

Ved sager om kommunale fællesprojekter: Ansøgers overvejelser omkring værdien og levetiden af det, der ønskes beskyttet i forhold til udgifterne til etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen over en længere periode på 25-50 år:

Ikke relevant

H. Skovloven

Særlige oplysninger vedrørende tilladelser, godkendelser m.v., efter anden lovgivning, som ville være nødvendige for at udføre de kystbeskyttelsesforanstaltninger, der søges om tilladelse til efter § 3 i lov om kystbeskyttelse m.v.

Hvis de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltninger ønskes udført på et areal, der er fredskovspligtigt efter skovloven, oplyses, om det er muligt at placere anlægget uden for det fredskovspligtige areal?

Ikke relevant

Beskriv de samfundsmæssige interesser, der begrunder, at kystbeskyttelsesforanstaltningen udføres på det fredskovspligtige areal.

Ikke relevant

Hvis de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltninger ønskes udført på et areal med ”skovbryn af løvtræer og buske” der er omfattet af § 27 i skovloven, beskrives, hvorvidt områdets økologiske funktionalitet forsat kan opretholdes, når projektet er udført.

Ikke relevant

Hvis de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltninger ønskes udført på et areal med ”søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 pga.for lille størrelse” der er omfattet af § 28 i skovloven, beskrives, hvorvidt områdets økologiske funktionalitet forsat kan opretholdes, når projektet er udført.

Ikke relevant

I. Jagt- og vildtforvaltningsloven

Særlige oplysninger vedrørende tilladelser, godkendelser m.v., efter anden lovgivning, som ville være nødvendige for at udføre de kystbeskyttelsesforanstaltninger, der søges om tilladelse til efter § 3 i lov om kystbeskyttelse m.v.

Hvis de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltninger skal udføres i et vildtreservat, beskrives den nærmere begrundelse for dette indgreb.

Ikke relevant

Beskriv projektets omfang og anlægsfasen, herunder hvilke maskiner, der skal anvendes og hvilket tidspunkt på året projektet ønskes gennemført.

Ikke relevant

Hvis de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltninger ønskes udført på særligt for det pågældende vildtreservat sårbare tidspunkter, fx yngletid, rastetid el.lign., beskrives hvorfor det er nødvendigt.

Ikke relevant

J. Lov om vandløb og lov om vandplanlægning

Særlige oplysninger vedrørende tilladelser, godkendelser m.v., efter anden lovgivning, som ville være nødvendige for at udføre de kystbeskyttelsesforanstaltninger, der søges om tilladelse til efter § 3 i lov om kystbeskyttelse m.v.

Oplysninger om de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltningers indvirkning på vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn, søer eller andre lignende indvande.

Ikke relevant

Oplysninger om de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltningers indvirkning på diger, sluser, broer og andre anlæg i og ved vandløb.

Ikke relevant

Oplysning om de ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltninger har indvirkning på vandløb eller søer, der er omfattet af et miljømål efter bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder eller grundvandsforekomster.

Ikke relevant

K. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion

Hvilken type kystbeskyttelse søges der om tilladelse til:

Er der tale om:

X Fodring (sand/ral)

• ☐ □ Etablering af ny kystbeskyttelse

□ Skråningsbeskyttelse

• ☐ □ Genopbygning af anlæg til oprindelig stand

□ Høfde

• ☐ □ Ændring af kystbeskyttelsens dimensioner og/eller materialer

□ Bølgebryder

• ☐ □ Fjernelse af eksisterende anlæg*

□ Andet:

• ☐ *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående
• ☐ tilladelse ikke nødvendig

L. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod erosion Materiale på nedenstående liste vedlægges ansøgningen

• Kort, der viser matrikelgrænser, bebyggelse/infrastruktur og skræntkant. På kortet skal afstanden fra bebyggelse til skræntkanten angives, og kystbeskyttelsens placering skal fremgå tydeligt.
• Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. For sandfodring skal mængde udlagt materiale pr. løbende meter kyst samt lagets tykkelse og profil oplyses. For kystbeskyttelsesanlæg skal materialestørrelse, tykkelse af lag, hældning og top- og bundkote i DVR90 fremgå.
• Redegørelse for anlæggets dimensionering. Den kompetente myndighed forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt.
• En beskrivelse af, om nabostrækninger bliver påvirket/skadet af kystbeskyttelsesforanstaltningen.
• En redegørelse af, om kystbeskyttelsen reducerer risikoen for erosion over tid, herunder at den eksisterende adgang til og langs stranden bevares.
• Kystbeskyttelse, som etableres på søterritoriet, skal indtegnes på søkort.
• Fotos af stedet hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser afstanden mellem skrænten og det, der ønskes beskyttet. Vedlæg også gerne fotos der viser strækningen på hver side af lokaliteten.
• Samtykkeerklæringer
1) Ved flere ansøgere
2) Når der er en repræsentant for ansøger
3) Når kystbeskyttelse etableres på anden ejendom end ansøgers
4) Fra ejere af nabomatrikler, der accepterer hård kystbeskyttelse og dennes evt. negative påvirkning af deres ejendom M. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Hvilken type kystbeskyttelse
☐ Er der tale om:

□ Dige

• ☐ □ Etablering af ny kystbeskyttelse

□ Højvandsmur

• ☐ □ Genopbygning af anlæg til oprindelig stand

□ Fodring (hævning af terræn med sand/ral) □ Ændring af kystbeskyttelsens dimensioner og/eller materialer □ Andet

• ☐ □ Fjernelse af eksisterende kystbeskyttelse*
• ☐ *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en
• ☐ forudgående tilladelse ikke nødvendig

N. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen

• Kort, der viser matrikelgrænser og højdekurver. På kortet skal bebyggelse/infrastruktur samt højvandsbeskyttelsens placering fremgå tydeligt.
• Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. ¬Topkote, hældninger, bredde m.v. af konstruktionen skal fremgå af snittegningerne.
• Redegørelse for anlæggets dimensionering. Den kompetente myndighed forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt.
• En beskrivelse af, om nabostrækninger bliver påvirket/skadet af kystbeskyttelsesforanstaltningen.
• En redegørelse for, om kystbeskyttelsen reducerer risikoen mod oversvømmelse over tid, herunder at den eksisterende adgang til og langs stranden bevares.
• Fotos af stedet, hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser ejendom og det omkringliggende område.
• Samtykkeerklæringer
• 1) Ved flere ansøgere
• 2) Når der er en repræsentant for ansøger
• 3) Når kystbeskyttelse etableres, på anden ejendom end ansøgers
• 4) Fra ejere af nabomatrikler, der accepterer hård kystbeskyttelse og dennes evt. negative påvirkning af deres ejendom O. Andre oplysninger af relevans for ansøgningen Kan evt. uddybes i bilag Notat vedr. kystforhold på projektstrækningen er vedlagt som bilag.

P. Offentliggørelse af ansøgningen

Det er den kompetente myndigheds praksis, at ansøgningen offentliggøres på den kompetente myndigheds hjemmeside. Det sker som led i den høring og orientering, som den kompetente myndighed er forpligtiget til at gennemføre.

Herved opnås en effektiv og hurtigere behandling af sagen. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger og oplysninger om rent private forhold, uanset denne accept ikke blive offentliggjort. Det samme gælder oplysninger, som efter offentlighedsloven er undtaget fra aktindsigt X Jeg er indforstået med at oplysninger, fra ansøgningen offentliggøres på den kompetente myndigheds hjemmeside Q. Erklæring og underskrift Undertegnede (ansøger eller partsrepræsentant) erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato

Fulde navn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

13/12-2024 COWI A/S v/ [navn]

Bilag 1

Ansøgningsskema

Nedenstående skema angiver de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, der er omfattet af lovens bilag 2, jf. lovens § 21. Bygherren skal, hvor det er relevant for ansøgningen om det konkrete projekt, tage hensyn til kriterierne i lovens bilag 6, når skemaet udfyldes. Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet, medsendes disse oplysninger. Skemaet finder ikke anvendelse for sager, der behandles af Naturstyrelsen og Energistyrelsen. Skemaets oplysningskrav er vejledende og fastsat under hensyntagen til kriterierne i lovens bilag 5.

Basisoplysninger

Tekst

Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Projektet omfatter kystnær sandfodring på strækningen mellem Badevej og Platanvej, [postnr by].

Se i øvrigt den vedlagte separate 'Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse' samt bilagt notat vedr. kystforhold på projektstrækningen. Navn, adresse, telefonnr. c/o [navn] (Formand), [adresse] e-mail: [email] Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav. For havbrug angives anlæggets geografiske placering angivet ved koordinater for havbrugets 4 hjørneafmærkninger i bredde/længde (WGS-84 datum). Sandfodringen vil ske kystnært mellem Badevej og Platanvej [postnr by] ud for [matrikel]: Vejlby by, Risskov. Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Aarhus Kommune. $.7%,/$*>$QV¡JQLQJLKW0LOM¡YXUGHULQJVORYHQVELODJVDQGIRGULQJ@

Oversigtskort i målestok eks. 1:50.000 – Målestok angives. For havbrug angives anlæggets placering på et søkort.

Oversigtskort med område for kystnær sandfodring (vist med rød). Kort fra Danmarks Miljøportal.

Kortbilag i målestok

1:10.000 eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg).

Målestok angives:

Se ovenfor. Forholdet til VVM reglerne Ja Nej

Er projektet opført på bilag 1 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM).

• Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1:

Er projektet opført på bilag 2 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). X Hvis ja, angiv punktet på bilag 2:

10.k "Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. skråningsbeskyttelser, strandhøfder og diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg."

Idet strandfodringen kan bidrage til reducering af erosion. Projektets karakteristika Tekst

1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den Ejerforhold er ikke registret på [matrikel]. pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav

2. Arealanvendelse efter projektets realisering.

Det fremtidige samlede bebyggede areal i m2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m2 Nye arealer, som befæstes ved projektet i m2 Fodringen sker i området vist på oversigtskortet på forrige side, men vil fordele sig i kystprofilet som følge af den naturlige sandomlejring. Sandfodringen vil således indgå i et dynamisk system, hvorfor der ikke kan angives et specifikt arealforbrug.

3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m2 Projektets bebyggede areal i m2 Projektets nye befæstede areal i m2 Projektets samlede bygningsmasse i m3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Beskrivelse af omfanget af eventuelle nedrivningsarbejder i forbindelse med projektet Der henvises til sandfodringsansøgningen og bilag hertil.

Der skal ikke udføres grundvandssænkning.

Der er ingen nedrivningsarbejder forbundet med projektet.

4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde:

Vandmængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand til renseanlæg i anlægsperioden Spildevand med direkte udledning til vandløb, søer, hav i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå – mm/åå Råstofforbruget udgøres af oprenset sand fra Egå Marinas indsejling. Der henvises til sandfodringsansøgningen for forventede oprensningsmængder.

Sandfodringen vil ske én gang årligt i forbindelse med Egå Marinas oprensning af indsejlingen. Projektets karakteristika Tekst

5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af Ikke relevant. råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer – type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter – type og mængde i driftsfasen Færdigvarer – type og mængde i driftsfasen Vandmængde i driftsfasen

6. Affaldstype og årlige mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand:

Projektets karakteristika

16. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer?

• 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening?
• 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening?
• 19. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening?
• 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? p j g anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? Projektets j karakteristika

26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer?

behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer?

• 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder?
• 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? p j placeret indenfor kystnærhedszonen? Projektets placering
• 29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.)
• 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser?

et område med særlige drikkevandinteresser?

• 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? p j p et område med registreret jordforurening?
• 38. Er projektet placeret i et område, der i kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse. et område, der i kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse.
• 39. Er projektet placeret i et område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse? et område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse? Projektets placering
• 40. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)?
• 43. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger.

Dato: 13.12.[postnr by]/anmelder:

COWI A/S, v/ [navn]

Vejledning

Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til i skemaet. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning, som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på offentlige hjemmesider. Farverne »rød/gul/grøn« angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt. »Rød« angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og »grøn« en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed. Bygherres eller dennes rådgivers udfyldelse af skemaet er omfattet af straffelovens § 161 om strafansvar ved afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed.