Tilladelse til indretning af nye flydebroer, servicebygning, rampeanlæg og bølgedæmpningsanlæg Holbæk

Tilladelse til indretning af nye flydebroer, servicebygning, rampeanlæg og bølgedæmpningsanlæg Holbæk

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at, der i eksisterende havnebassin indrettes nye flydebroer, flydende servicebygning mm. i Holbæk Havn. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet. I denne afgørelse betegnes det samlede projekt ’anlægget’.

Lovgrundlag

Etablering af flydebroer og servicebygning med henblik på indretning af nyt afsnit til brug for 100 lystbåde med tilhørende anlæg på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k og nr. 12, pkt. 2.

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:

• 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
• 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:  anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.  anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller  vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen – dokumentation for reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.

Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der er tale om indretning af eksisterende havnebassin, hvor hele området på land og vand undergår en transformering til rekreativ anvendelse. Der er desuden lagt vægt på, at kommunen har oplyst, at projektet er i overensstemmelse med planlægningen for området. Kystdirektoratet har også tidligere i det nedlagte erhvervshavnebassin tilladt blandt andet husbåde og havnebad, og derfor vurderes udviklingen af de rekreative maritime og marine interesser at være naturligt placeres i området og inden for de eksisterende dækkende værker. I forhold til servicebygning, så er der en generel restriktiv praksis for etablering af bygningsanlæg på vand, men hvor anlægget er nødvendigt for at understøtte formålet med fx drift af en lystbådehavn, så vurderes det mere lempeligt. I forhold til det konkrete projekt, så er placeringen vurderet forenelig med anvendelsen. Bassinet er i forvejen indrettet med fire husbåde, og derfor vil servicebygningen i sig selv ikke ændre billedet af havnen væsentligt. I forbindelse med servicebygningen har Kystdirektoratet lagt vægt på, at bygningen holdes til et minimumsareal og i ét plan, samt så tilbagetrukket det er muligt, under hensyn til den høje kajkant til vandspejlet, og de nødvendige rampeanlæg for at øge tilgængeligheden til bådafsnittet. I forhold til støj så vurderes det, at ansøger har redegjort for procedure for at minimere støj fra fartøjer i forhold til omkringboende. Havneafsnittet er placeret bynært og dermed også i et område med anden eksisterende baggrundsstøj fra byens liv. Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke sker en negativ påvirkning af dyrelivet, idet placeringen sker i eksisterende havneområde. Der sker en øgning i trafik med fartøjer og benyttelse af havneafsnittet, og det vurderes ikke at været af væsentligt omfang, idet der er tale om et afsnit til 100 fartøjer. Projektet vurderes ikke at være i overensstemmelse med havplanen eller forringe muligheden for opnåelse af miljøstilstand i vandområdet, idet der er tale om almindelige havneanlægsmaterialer, som er egnet til anvendelsen, samt at der ikke som følge af drift sker en tilførsel af stoffer. Ligeledes er dette tilfælde i anlæg, hvor der alene sker en lokal påvirkning i området, fx ved pæleslåning. Kystdirektoratet har også taget de høringssvar, som taler i mod projektet med i den samlede overvejelse, men det er vores vurdering, at der er redegjort for behovet for projektet, samt at det må påregnes, at der i et bytransformationsområde fra erhvervshavnearealer på land og vand, er naturlig mulighed for fremtidig indretning med boliger på land (som allerede etableret) og fornyet anvendelse af vandområderne til fornyet rekreativ anvendelse. Kystdirektoratet har derfor samlet lagt afgørende vægt på, at indretningen af det nedlagte erhvervshavnebassin kan overgå til fornyet maritim anvendelse, som ikke er uforenelige med kystbeskyttelsesloven. I forbindelse med sagen, så har Kystdirektoratet også været på Holbæk Havn, og tilsvarende har tidligere besøg, besigtigelser og tilladelser også indgået i vores samlede vidensgrundlag. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at etablere nye bådpladser i det eksisterende havnebassin. Iht. lov om vandplanlægning, er det Kystdirektoratets vurdering at det ansøgte projekt ikke vil medføre negative påvirkninger på kvalitetselementerne eller forhindre opnåelsen af miljømålet for kystvandens økologiske og kemiske tilstand. Dette vurderes på baggrund af, at der er tale om vanlige havneanlæg i eksisterende bassin inden for dækkende værker, samt der ikke sker en sedimentspredning. Iht. Danmarks havstrategi, er det ligeledes Kystdirektoratets vurdering. at det ansøgte arbejde ikke vil medføre negative påvirkninger eller forhindre opnåelsen af god miljøtilstand. Projektet er i havplanen placeret i generel anvendelseszone (G-98). Det vurderes, at det ansøgte ikke har betydning for havplanen. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Idet det ansøgte projekt ikke vil finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder eller projektet vurderes at påvirke bilag IV arter, vurderer Kystdirektoratet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.

Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. placeringen bag eksisterende dækkende værker, at der er tale om et projekt med begrænset anlægsaktivitet. I drift vurderes projektet ikke en særlig forøget anvendelse af området uden for havnen.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensyntagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på, at placeringen sker i eksisterende bassin og arbejdet gennemføres i dagtimer i hverdage. Området anvendes i forvejen i overensstemmelse med lokalplan, og det vurderes, at et havneafsnit kan sameksistere med rekreative anlæg og boliger, og udgøre en del af en samlet havnefront, som er transformeret fra erhvervsområde til bymæssig anvendelse. Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter anlæg af og indretning af nyt afsnit med flydebroer til brug for 100 lystbåde, samt tilhørende servicebygning og diverse rampeanlæg og bølgedæmpning i Holbæk Havn. Det fremtidige samlede bebyggede areal: 3.323 m² (flydebro + y_bomme + servicebygningsplatform + rampe = 2.477 m²+391 m²+200 m²+255 m²). Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m2/: 22.515 m2. Projektets bebyggede areal: 143 m² (kun service bygning). Projektets nye befæstede areal: 0 m² (3.323 m² flydende platforme).

Projektets samlede bygningsmasse: 715 m³. Projektets maksimale bygningshøjde: 5 m.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen - Havplan, Trafikstyrelsen, Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Holbæk Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejerne, EjendomDanmark, Landsforeningen for digelag i Danmark, Dansk Sejlunion og Geodatastyrelsen, samt naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande skrev den 7. juli 2025 følgende:

”Beredskabsstyrelsens sagsnummer: 2025132655

Beredskabsstyrelsen gør opmærksom på, at den sydlige bølgebryder/ponton skal oplyses med indirekte hvidt lys af hensyn til de sejlende. Derudover har styrelsen har ingen bemærkninger til denne sag, men skal gøre opmærksom på, at ved arbejder på søterritoriet skal bekendtgørelse nr 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges.

Ved alle fremtidige henvendelser til Beredskabsstyrelsen vedrørende denne sag, bedes der venligst refereret til følgende sagsnummer: 2025132655. Dette sagsnummer skal tydeligt anføres i toppen af henvendelsen for at effektivisere sagsbehandlingen og sikre rettidige svar på fremtidige henvendelser”.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 15. august 2025 følgende: ”Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har ingen kommentarer til høringen”.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skrev den 25. juli 2025 følgende:

”Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte og også sendt dette i høring hos relevante foreninger/fiskere. Vi har ikke modtaget svar på denne høring, og vi vurderer heller ikke, at det ansøgte vil berøre eventuelle fremtidige fiskeriinteresser. Vi har derfor ikke bemærkninger til det ansøgte”.

Holbæk Kommune skrev den 20. juni 2025 bl.a. følgende:

”Det ansøgte projekt vurderes at være i overensstemmelse med den vedtagne Helhedsplan for Holbæk Havn og lokalplan 1.22. Projektet understøtter intentionerne om at aktivere havnens vandflader og skabe bedre adgang for både lystsejlere og borgere. Det vurderes, at projektet bidrager positivt til byliv, rekreative muligheder og friluftsliv i Holbæk bymidte. På baggrund af ansøgningsmaterialet og screening efter miljøvurderingsloven vurderes det, at projektet ikke forventes at medføre væsentlig negativ påvirkning af miljøet. (..) Der foreligger ikke kendte bilag IV-arter eller beskyttede naturtyper, som påvirkes direkte”.

[navn], [adresse] skrev den 14. juli 2025 bl.a. følgende:

”1: VIND OG BØLGER

Flere måneder hvert efterår/vinter har vi vindstød af 18-20 m. sekundet, men også indimellem vindstød op til 24-25 m. sekundet. Bølgerne i havnebassinet er i disse situationer meget høje og vandstanden er mange gange tæt på at nå op til kajen/promenaden. Vi ser allerede nu, hvordan de både der ligger godt fortøjet ved bolværket, hvordan de kastes og bankes voldsomt ind mod/på bolværket. 2: DYRELIV- Marsvin, edderfugle og sæler i havnebassinet Samtlige 4 år vi har boet her har vi i ca. 3 mdr. (ca. 1. maj til ca. 1.august) hvert eneste år set/oplevet Marsvin med unge i selve havnebassinet. Resten af året ser vi ”kun” marsvin få gange. Det må klart være udtryk for at marsvinene har fundet et beskyttet sted til den første sårbare tid at opdrætte ungen imens den selv får ernæring.

Hvis et projekt med 100 lystbåde godkendes, vil det klart være forstyrrende for marsvin og unger, når ”100 lystbåde” i samme periode sejler ud og ind af havnen. Edderfuglene formerer sig også fra tidligt forår til ca. midt juli. Ofte er der ”store børnehaver af årets edderfugleunger” der opholder sig i bassinet imens de venter på at kunne flyve af sted til deres normale opholdssted. Sidst men ikke mindst har vi jagende (føde) sæler i bassinet næsten dagligt hele efterårs- og vintersæsonen. De må også klart blive forstyrret af al den aktivitet, da det er fra ca. 1.11 og til midt april 3: HENSIGTEN MD UDVIDELSEN ca. 4 km herfra i retning mod Kirsebærholmen er der allerede en lystbådehavn, som har eksisteret mange år. Er det blevet undersøgt om det blot er (flere af) disse både, der ønsker at flytte til en havneplads nærmere bycentrum!”.

[navn] og [navn] [adresse]skrev den

6. august 2025 følgende: ”Det er vores opfattelse, at Holbæk Kommunes ansøgning kræver udarbejdelse af konsekvensvurdering, såvel som udarbejdelse af VVM-vurdering.

Den påtænkte markante ændring af Holbæk Havn vil således få en voldsom og belastende virkning for det eksisterende miljø, herunder dyreliv. Vi henviser således til bl.a. følgende forhold; I fjorden lever der marsvin. De opholder sig både ude i fjorden, men kommer ofte ind i selve havnebassinet for at søge føde. Når de har unger trækker de også ind i bassinet. Forskning viser, at marsvin er meget følsomme overfor ændringer og påvirkninger fra mennesker. Vi frygter, at de mange lystbåde vil forstyrre og skræmme marsvinene væk. Vi henviser til artikel om ny forskning og viden om marsvin (link nedenfor). Vi har i mange år haft en skarvkoloni på ca. 30 individer, der holder til i havnen - disse er fredede og hvis trafikken gennem havnebassinet øges med de mange sejlbåde, vil skarverne blive stressede. De sidder ofte på bøjer og pæle ude i bassinet og tørrer deres vinger. Vi henviser herudover til de mere generelle forhold omkring øgede støjgener, parkering og affaldsproblemstillinger forbundet med 100 lystbåde.”

[navn], [adresse] skrev den 7. august 2025 følgende:

”Jeg har boet på havnen i 8 år, og hver eneste dag nydt vores udsigt ud over havnebassinet, Vi bor [adresse], [..], og har en fantastisk udsigt over havnen. Da vi kom til havnen var der ikke noget Højhus, og lokalplanen for området nr. 1.22 fra 2002 sagde intet om højhus – Marina m.m., den lovede os 3 kanaler fordelt langs Krags Brygge. Intet blev holdt fra denne lokalplan, vi fik højhus på 57 m, ingen kanaler …

Kommunen laver om på planer som det passer dem bedst! Vi har nydt synet af masser af store træskibe m.m. som gennem tiden besøger havnen, disse besøg vil ikke kunne lade sig gøre, efter en evt. gennemførelse af ”Marinaen”. Hvad være er, miljøet for fugle og fisk vil blive belastet, vi har jævnligt besøg af marsvin i havnebassinet, de vil næppe besøge os, hvis halvdelen af havnen bliver fyldt med lystbåde. Beboere på havnen vil blive belastet af støj fra master, og hvor skal brugere af lystbådene parkere, vi er i forvejen udfordret mht. P- pladser. Hvorfor ikke udvide lystbådehavnen ved Finsings Plads, eller udvide den store Lystbådehavn ved Dragerup? Dette blot kommentar, til et i vores øjne dårligt projekt. Jeg håber i vil tage mine betragtninger, med i overvejelse af projektet.”

[navn], [adresse]skrev den 7. august 2025 bl.a. følgende:

”Behovet for flere bådpladser. Er der et reelt behov for etableringen af en ny lystbådehavn i Ny Havn? Det er i forvejen ikke vanskeligt at få en bådplads i Holbæk. Hvis der er lavet en undersøgelse af behovet for flere bådpladser til lystbåde i Holbæk og Ny Havn, hvem har lavet og bestilt den undersøgelse? Når det drejer sig om gæstesejlere, så har Holbæk Marina adskillige gæstepladser, som godt nok er svært at få gæstesejlere til at benytte, på grund af Holbæk Marinas placering i forhold til Holbæk Bymidte. Der er i forvejen ledige bådpladser i Holbæk Marina, og ved flytning af lystbåde fra Holbæk Marina til Ny Havn, vil det belaste økonomien i Holbæk Marina. Det er helt sikkert nødvendigt med gæstepladser til sejlende turister i Holbæk, men her er Ny Havn absolut ikke en god løsning, og en gæstehavn i den størrelse, som angivet i Ny Havn er helt hen i vejret. Næsten alle de gæstesejlere der kommer til Holbæk benytter Den Gamle Havn, da den ligger tættere på bymidten, og her er der havnemiljø, så det er åbenbart havnemiljø og Holbæk bymidte gæstesejlerne søger mod. Lystbådehavn i Ny Havn ved Krags Brygge vil således ikke tilbyde det, som gæstesejlere søger. Det vil være en langt bedre løsning at etablere anlæg for gæstesejlere ved Den Gamle Havn, hvor der i forvejen er etableret toiletforhold, vand og tømmestation og så flytte et par af de gamle bevaringsværdige skibe over i Ny Havn sammen med Nationalmuseets skibe Anna Møller og Bonavista. Så kan det godt være, at der skal skabes plads til langt færre lystbåde i Ny Havn med færre flydebroer vinkelret på Krags Brygge. Løsningen må være at lystsejlere holder til i Holbæk Marina og Gæstesejlere lægger til i Holbæk Gamle Havn og gamle bevaringsværdige skive lægger til i Ny Havn. Støjgener. Der ligger et mindre antal lystbåde ved flydebroen ud for Kystliv i den vestlige ende af Ny Havn, som selvfølgelig skal flyttes til et nyt anlæg. Ved vestlig vind afgiver de få lystsejlere en hel del støj fra hylende master og klaprende rigning. Hvis det er en industrivirksomhed der afgiver tilsvarende støjgener, vil den formentlig blive lukket. Der skal hvis endelig vedtagelse også angives nogle grænser for, hvor meget lystbådene må støje, og belaste miljøet generelt med angivelse af konsekvenser for overtrædelse af støjgener (f.eks. tvungen flytning). Miljøbelastning. Inde i Ny Havn ligger Bikinistranden eller Holbæk Bystrand langs Blegstræde Hage, en meget velbesøgt badestrand i sommerhalvåret og noget mindre i vinterhalvåret. Med ca. 100 lystbåde i Ny Havn, vil det også medføre en miljøbelastning, både med støj og en stigende mængde Colibakterier i havnen. Det skal sikres, at en udvidelse i Ny Havn på ingen måde kommer til at påvirker bade- vandkvaliteten ved Bikinistranden. Vi har oplevet flere gange de seneste år en sigende miljøbelastning, fra de få lystbåde der har ligget til kaj langs Krags Brygge i Ny Havn. Selv om alle lystbåde skal have tankanlæg til spildevand, så er der tilsyneladende en del lystbåde eller gæstesejlere, som ikke har ombygget deres afløb. Holbæk Kommune er i forvejen ikke kendt for at tilse, vedligeholde og passe de kommunale områder særlig godt. Jeg kan godt mistænke Holbæk Kommune for at ”glemme” at måle badevandskvaliteten ved Bikinistranden, når kommunen lægger så mange penge ud til de forholdsvis få lystbåde, som jeg ser det, er det et godt stykke over kr. 300.000,00 pr. bådplads + løbende drift og vedligeholdelse. Det bliver en håbløs økonomisk belastning for Holbæk Kommune. Se: https://www.sn.dk/art6356667/holbaek-kommune/debat/borger-nu-flyder- affald-paa-jorden-og-ud-i-fjorden/ Holbæk Kommune skal ikke bruge så mange millioner på nogle få bådejere, når der er så mange områder i kommunen der mangler vedligeholdelse eller færdiggørelse.”

• Alle bemærkninger blev sendt i partshøring hos ansøger og Kystdirektoratet modtog følgende bemærkninger: ”Holbæk Kommune har ikke egne særlige grænseværdier for støj og vibrationer, men følger Miljøstyrelsens vejledende regler. Når arbejdet er udført, og det kommer i driftsfasen, vil projektet kun give den almindelige aktivitet, man forventer i et havneområde. Det ligger inden for de gældende grænseværdier og vurderes derfor som foreneligt med omgivelserne. I anlægsfasen, vil der være støj fra lastbiler som leverer flydebroer, kranbiler til søsætning af flydebroer og værktøj til montering af landgange, men det vil blive udført indenfor Miljøstyrelsens generelle grænseværdier for støj Beredskabsstyrelsen ønsker, at den sydlige bølgebryder/ponton belyses med indirekte hvidt lys af hensyn til de sejlende. Samtidig gør de opmærksom på, at bek. nr. 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder m.v. skal følges.

Vores bemærkning: Tager vi til efterretning. Projektet opdateres, så sydlig bølgedæmper/flydeponton forsynes med indirekte hvid belysning. Entreprenør og bygherre vil følge bek. nr. 1229/2023 (sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder) under anlæg og afmærkning. Kommunen har vurderet projektet i forhold til miljøscreening, bilag IV-arter og lokalplan. Konklusionen er, at projektet ikke vil medføre væsentlige negative miljøpåvirkninger, og at det er i overensstemmelse med Helhedsplanen for Holbæk Havn.

Svar: Vi tager kommunens bemærkning til efterretning og noterer, at projektet er i tråd med gældende planforhold og kommunens vurdering Til [navn]: Vi er opmærksomme på, at der kan være meget høje vindstød og både der kan ligge uroligt, derfor er der i projektet indarbejdet bølgedæmpning på brofag 2 (Nord) og 3 (Vest). Holbæk Kommune har vurderet, at havnen ikke udgør yngle- eller rasteområde for bilag IV-arter. Dyreliv er observeret, men der er ingen dokumentation for, at projektet udgør en trussel mod bestandene. Som det også fremgår af i ansøgningsskemaet bilag 2: Der er ikke registreret nogle bilag 4 arter (i EF- habitatdirektivet) indenfor eller i nærheden af området, og der vurderes ikke at ville ske væsentlig påvirkning af beskyttede arter direkte eller indirekte. Der er observationer af Marsvin i Holbæk Fjord. Marsvin er bilag IV-art. Det vurderes dog at havnen ikke er yngle-/rasteområde for arten. Stor vandsalamander og Spidssnudet frø er udbredte arter, også i Holbæk by. De yngler dog ikke i saltvand, og vurderes ikke at blive påvirket af projektet. Der er arter af flagermus i Holbæk også. Projektet vurderes dog ikke at fortrænge arter, da området i forvejen er lysforurenet havnen vurderes at være mindre vigtigt fourageringsområde. Behovet for projektet er fas[..]gt gennem Helhedsplanen for Holbæk Havn. Det er et supplement til Holbæk Marina og har en anden funktion tættere på bymidten. Der er en stigende efterspørgsel på bådpladser, hvor ventelisterne i havneområdet omfatter ca. 200 primo december 2024.

Til [navn] og [navn]:

Da der er tale om etablering af flydebroer, har vi udfyldt ansøgningsskemaet bilag 2 efter VVM-bekendtgørelsen – Den indgår i den endelig ansøgning. Det nærmeste Natura 2000-område (Udby Vig) ligger ca. 5 km væk og vurderes ikke berørt og derfor ikke nødvendigt med en konsekvensvurdering. Der er observationer af Marsvin i Holbæk Fjord. Marsvin er bilag IV-art. Det vurderes dog at havnen ikke er yngle-/rasteområde for arten. Der bliver etableret en affaldsgård nær [adresse], som bliver håndteret af medarbejderne på havnen. I forbindelse med etableringen af de nye flydebroer i Holbæk Havn, er det planen, at brugere af lystbådene skal parkere ved [adresse], hvor der er afsat plads og derfor ikke belaster den eksisterende parkering.

Til [navn]:

Der er stadig plads til store træskibe kan manøvrere, samt ligge til kajs ved både Krags brygge og flydebroerne, dette ændres der ikke ved. Holbæk Kommune har vurderet, at havnen ikke udgør yngle- eller rasteområde for bilag IV-arter. Dyreliv er observeret, men der er ingen dokumentation for, at projektet udgør en trussel mod bestandene. Som det også fremgår af i ansøgningsskemaet bilag 2: Der er ikke registreret nogle bilag 4 arter (i EF- habitatdirektivet) indenfor eller i nærheden af området, og der vurderes ikke at ville ske væsentlig påvirkning af beskyttede arter direkte eller indirekte. Der er observationer af Marsvin i Holbæk Fjord. Marsvin er bilag IV-art. Det vurderes dog at havnen ikke er yngle-/rasteområde for arten. Stor vandsalamander og

Spidssnudet frø er udbredte arter, også i Holbæk by. De yngler dog ikke i saltvand, og vurderes ikke at blive påvirket af projektet. Der er arter af flagermus i Holbæk også. Projektet vurderes dog ikke at fortrænge arter, da området i forvejen er lysforurenet havnen vurderes at være mindre vigtigt fourageringsområde. Når vinden tager fat i master og rig på lystbåde, kan der til tider opstå klapren fra wirer eller beslag. Det er en naturlig lyd i havnemiljøet, og under normale forhold er støjniveauet lavt. Vi forventer derfor ikke, at det vil give anledning til væsentlige gener for beboerne i området. I perioder med kraftig vind kan der dog kortvarigt forekomme lidt ekstra lyd. For at forebygge dette har vi fokus på, at bådejerne sikrer, at liner og fald er spændt op, og havnens personale vil føre tilsyn og hjælpe med at holde støjen på et minimum. Det betyder, at beboerne kan være trygge ved, at der tages hånd om eventuelle støjproblemer, og at de naturlige lyde der kan forekomme, vil være på et niveau, som hører til i et levende havnemiljø. I forbindelse med etableringen af de nye flydebroer i Holbæk Havn, er det planen, at brugere af lystbådene skal parkere ved [adresse], hvor der er afsat plads til og derfor ikke belaster den eksisterende parkering.

Til [navn]:

Behovet for projektet er fas[..]gt gennem Helhedsplanen for Holbæk Havn. Det er et supplement til Holbæk Marina og har en anden funktion tættere på bymidten. Der er en stigende efterspørgsel på bådpladser, hvor ventelisterne i havneområdet omfatter ca. 200 primo december 2024, og derfor er der netop mangel på plads og et behov for flere. Når vinden tager fat i master og rig på lystbåde, kan der til tider opstå klapren fra wirer eller beslag. Det er en naturlig lyd i havnemiljøet, og under normale forhold er støjniveauet lavt. Vi forventer derfor ikke, at det vil give anledning til væsentlige gener for beboerne i området. I perioder med kraftig vind kan der dog kortvarigt forekomme lidt ekstra lyd. For at forebygge dette har vi fokus på, at bådejerne sikrer, at liner og fald er spændt op, og havnens personale vil føre tilsyn og hjælpe med at holde støjen på et minimum. Det betyder, at beboerne kan være trygge ved, at der tages hånd om eventuelle støjproblemer, og at de naturlige lyde, der kan forekomme, vil være på et niveau, som hører til i et levende havnemiljø. Det er korrekt, at badevandskvaliteten ved Bystranden skal sikres, uanset om havnen udvides. Badevandskvaliteten overvåges ugentligt i badesæsonen (1. juni –

1. september). Resultaterne offentliggøres på kommunens hjemmeside, og kommunen har pligt til at handle, hvis målingerne viser problemer. For lystbåde gælder, at udledning af spildevand direkte til havnebassinet er forbudt. Alle både bygget efter år 2000 med et fast installeret toilet skal have en holdingtank, og alle større både (bygget efter 1980, over 10,5 m lange og 2,8 m brede) skal også have en holdingtank med en dæksgennemføring til tømning.

Kommunen og havnemyndigheden vil fortsat have fokus på kontrol og information til bådejere og gæstesejlere, så reglerne bliver overholdt. Kommunen har et lovmæssigt ansvar for at overvåge badevandet, og det vil fortsat ske systematisk”.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

 afgørelse om at give tilladelse til projektet  afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

 Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.  Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.  Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:

• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,

• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

Landinspektør, Chefkonsulent – Kystzoneforvaltning, Søterritoriet

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Holbæk Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for digelag i Danmark, Dansk Sejlunion og Geodatastyrelsen, samt naboer. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1 - VVM screeningsskema

Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 12, pkt. b og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.

VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?