Afslag til etablering af privat ridebane

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at etablere en privat ridebane inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Svendborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen som ejes af ansøger er noteret som samlet fast ejendom (landbrug) og omfatter 26.488 m2. Den del af ejendommen, hvorpå der ønskes at etablere ridebane ligger inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje. Ejendommen kan ses på ortofoto (fig. 1) og skråfoto (fig. 2)

Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Ejendommen er markeret med rød prik.

Fig. 2. Skråfoto fra 2025 af ejendommen.

Der ansøges om at etablere en privat ridebane på 20 x 40 m til 2–3 islandske heste. Ridebanen etableres til privat brug. Det oplyses også at ridebanen fremtidigt kan anvendes til lavintensiv erhvervsmæssig aktivitet, fx rideterapi i eksisterende psykoterapi praksis, uden ændringer af anlæggets fysiske udformning eller øget trafik.

Ridebanen skal placeres i direkte tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse og på et areal, der allerede indgår i ejendommens driftsarealer. Anlægget vil derfor fremstå som en del af gårdens samlede struktur og ikke som et selvstændigt anlæg i det åbne kystlandskab. Området er ikke synligt fra stranden eller offentlig vej. Terrænreguleringen ændrer ikke områdets overordnede terrænprofil, men tilpasser alene ridebanen til det eksisterende fald.

Fig. 3. Billede fra ansøgningen, som viser den tænkte placering af den private ridebane.

Projektbeskrivelse fra ansøgningen:

• Placering: Bag eksisterende bygninger, ca. 25m fra nærmeste bygning.
• Areal: 800 m² (20 x 40 m).
• Terræn: op til 1,5 m udjævning inden for ridebanens afgrænsning med flade skråninger mod eksisterende terræn. Ingen jordvolde uden for banen.
• Hegn: Lavt ubehandlet træhegn, ca. 1,1–1,2 m.
• Belægning: Sand/grus, tilpasset eksisterende fold, uden fast fundament.
• Belysning: Ingen.
• Reversibilitet: Ridebanen kan fjernes, og arealet retableres som græsningsfold uden varige ændringer.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav. Natura 2000- området omfatter habitatområde nr. 111 og fuglebeskyttelsesområderne nr. F71 og F72. I fuglebeskyttelsesområdet F71 indgår Ramsarområde nr. 17.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Efter naturbeskyttelseslovens §15a, stk. 1, nr. 6 er byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugsejendom undtaget forbuddet mod tilstandsændringer, og kan således opføres uden dispensation. Kystdirektoratet skal dog give tilladelse til den nærmere placering og udformning af byggeriet.

Kystdirektoratet vurderer, at ridebanen til privat brug ikke udgør et anlæg, der kan anses for erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsejendommen, hvorfor bestemmelsen ikke finder anvendelse.

Anlæg af den ansøgte ridebane kræver derfor dispensation efter § 65b, stk. 1, hvorefter der skal være tale om et særligt tilfælde for at der kan dispenseres.

Det er anført i bemærkningerne til kystloven fra 1994, at der i rimeligt omfang vil kunne dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer til efterkommelse af ønsker fra eksisterende virksomheder i den udvidede strandbeskyttelseszone om arealmæssigt begrænsede udvidelser, som er nødvendige for at virksomheden kan tilpasse sig udviklingen. Kystdirektoratet vurderer dog ikke, at der kan meddeles dispensation i den konkrete sag med henvisning til denne bemærkning. Kystdirektoratet bemærker, at i forhold til planloven antages stutterier med minimum 5-7 avlshopper, som værende at betragte som erhvervsmæssig drift. Ansøger driver ikke hesteejendommen erhvervsmæssigt og ridebanen er udelukkende til privat brug.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er særlige forhold i øvrigt, som kan begrunde en dispensation til de store indgreb i kystlandskabet, som anlæg af den ansøgte ridebane vil medføre.

Der er i vurderingen lagt vægt på, at en dispensation til det ansøgte byggeri vil indebære en væsentlig påvirkning af kyststrækningen, og at en dispensation vil kunne skabe en utilsigtet præcedensvirkning i andre lignende sager, dvs. at andre grundejere vil kunne få en forventning om at kunne opnå dispensation til lignende byggeri inden for strandbeskyttelseslinjen i strid med lovens formål.

Det forhold at ridebanen ikke kan ses fra kysten og at den ligger skal placeres væk fra kysten bag bygninger, kan ikke i sig selv tillægges afgørende vægt, idet strandbeskyttelseslinjen også tager sigte på at beskytte de bagvedliggende kystlandskaber.

Der meddeles på denne baggrund afslag på ansøgning om dispensation til etablering af ridebanen som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Svendborg Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg, dnsvendborg- [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening Svendborg, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]
• Svendborg Museum, [email]
• Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn, [email];
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr.127, Sydfynske Øhav

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.