Søg Strandbeskyttelse Næstved Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Afgørelse om genoptagelse og ændring af afgørelse til dispensation til anlæggelse af sø.

Afgjort 12. januar 2026 · Journalnummer 2026-11161 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

En grundejerforening søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at anlægge en sø på ca. 1.500 m² på foreningens fællesareal på Enø i Næstved Kommune, bl.a. for at øge naturværdien og håndtere overfladevand, hvor den opgravede jord skulle bruges til terrænregulering. Kystdirektoratet gav i november 2025 afslag, da søen ikke blev anset for at indgå i et samlet naturforbedringsprojekt for sjældne og udryddelsestruede arter. Efter Næstved Kommune påklagede afslaget og oplyste, at søen indgår i kommunens og Zoologisk Have Københavns indsats for padder, herunder udsætning af grønbroget tudse, genoptog direktoratet sagen. Direktoratet vurderede, at der var fremkommet væsentlige nye oplysninger, og at søen vil indgå i en mere omfattende plan for naturforbedring, og gav dispensation på vilkår om, at søen anlægges som beskrevet. Projektet ligger i Natura 2000-område nr. 169, som direktoratet vurderede vil kunne påvirkes positivt.

Fakta

Ejendom
Forening
Ansøger
Forening
Lovgrundlag
Naturbeskyttelseslovens § 65 b, Naturbeskyttelseslovens § 15

Hvad blev der søgt om

Naturpleje eller vandhulTerrænregulering

Praksisflag

  • Kommunen positiv (ja)
  • Vilkår stillet (ja)
  • Genoptaget sag (ja)
  • Særligt tilfælde anerkendt (nej)
  • "Mindre end lidt"-praksis (nej)
  • Harmoni som begrundelse (nej)
  • Energi som begrundelse (nej)
  • Tilgængelighed som begrundelse (nej)

6 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
  • Kommunens anbefaling
  • Natura 2000 og bilag IV

Vilkår

  • Søen skal anlægges som beskrevet i ansøgningen i overensstemmelse med kommunens vejledning i anlæggelse af søer og vandhuller (bl.a. min. 2 m til naboskel, jævnt skrånende bredder og ingen tilledning af drænvand)
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Afgørelse om genoptagelse og ændring af afgørelse til dispensation til anlæggelse af sø indenfor strandbeskyttelses- linjen på Enø på grundejerforeningens fællesareal på [matrikel] i Næstved Kommune

Ansøgning

Kystdirektoratet har den 24. november 2025 meddelt Grundejerforeningen

Reedtzholms afslag til anlæggelse af sø indenfor strandbeskyttelseslinjen på Enø på grundejerforeningens fællesareal på [matrikel] i Næstved Kommune.

Direktoratet lagde i afgørelsen bl.a. vægt på, at:

Kystdirektoratet finder ikke, at der er tale om et tiltag, som indgår i et samlet naturforbedrings projekt, der også har til formål at forbedre vilkårene for udryddelsestruede og sjældne arter.

Det er endvidere vurderingen, at der ikke er tale om en klar naturforbedrende effekt, ligesom der ikke ud fra historiske kort ses at have været søer i området tidligere.

Næstved Kommune har den 11. december 2025 påklager Kystdirektoratets afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet, idet kommunen anfører at:

Næstved Kommune har i en årrække samarbejdet med grundejerforeningen

Reedtzholm om at forbedre naturtilstanden på foreningens arealer til gavn for en række arter og naturtyper beskyttet af Habitatdirektivet. På Enø har Næstved Kommune siden 2007 arbejdet på at forbedre levesteder og overlevelse af klokkefrøer, som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området N169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Bl.a. ved oprensning af vandhuller samt udsætning af arten. Udsætning er bl.a. foregået i samarbejde med Københavns Zoo.

Det anføres endvidere at:

København Zoo og Næstved kommune vurderer, at det foreslåede projekt fra grundejerforeningen Reedtsholm på Enø, vil kunne indgå i kommunens og Zoo´s indsats for de udryddelsestruede og sjældne arter på Enø. Vi vurderer at den kommende lokalitet vil være velegnet som et ny klimasikret habitat for padder og velegnet til udsætning af grønbroget tudse.

Langs Enøs nordlige kyst beskytter et dige de bagvedliggende landbrugsarea- ler mod havet. Bag diget ligger et lavt område, velegnet til at etablerer nye ferske enge, strandenge og strandsøer. Kommunen og København Zoo vil bistå grundejerforeningen med råd og vejledning, så den nye sø bliver en velegnet ynglelokalitet for grønbroget tudse.

Afgørelse

Kystdirektoratet genoptager hermed sagen og træffer afgørelse om at ændre afgørelsen af 24. november 2025 til en dispensation til anlæggelse af sø som ansøgte efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Det stilles som vilkår, at søen anlægges som beskrevet i redegørelsen, jf. Næstveds Kommunes vejledning i anlæggelse af søer og vandhuller.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Ansøgningen

Bestyrelsen Grundejerforeningen Reedtzholm, og Det Grønne Udvalg under bestyrelsen, ansøgte om at kunne anlægge en sø på ca. 1500 m², på en del af grundejerforeningens fællesareal på ca. 8.000m².

Formålet med anlæggelse af søen er at øge naturværdien i området, og kan også ses i sammenhæng med bestræbelsen på at håndtere de stigende mængder overfladevand på arealet.

Det område hvor søen ønskes placeret, omdannes ofte til vådområde i fm. skybrud eller langvarige regnperioder. Området er, gennem mange år, plejet som økologisk landbrugsjord. Der foretages høslæt en gang årligt mellem den 14/7 og 15/9.

I ansøgningen anføres at søen vil blive etableret jf. Næstveds Kommunes vejledning i anlæggelse af søer og vandhuller. Anlæggelsen af søen vil derfor overholde følgende:

  • Der vil være minimum 2 meter fra søen til naboskel
  • Vandhullet tilpasses terrænet med jævnt skrånende bredder (i gennemsnit ikke

stejlere end 1:5 og ingen steder stejlere end 1:3)

  • Den opgravede jord vil dels blive anvendt som terrænregulering, for at beskytte de omkringliggende matrikler mod oversvømmelse, og dels blive spredt jævnt ud på arealet mhp. lokal nedsivning af regnvand/ overfladevand. Jorden vil blive spredt i et lag på maksimalt 0,5 meter der følger terrænets kurver.
  • Der skal ikke ledes vand fra dræn til søen
  • Der er mulighed for, på sigt, at kunne etablere en overløbsledning fra søen, til en i forvejen anlagt pumpestation ud for [matrikel], som afleder overfladevand fra området bag diget til fjorden.

Kystdirektoratet lagde i afgørelsens afslag vægt på:

Kystdirektoratet finder ikke, at der er tale om et tiltag, som indgår i et samlet naturforbedrings projekt, der også har til formål at forbedre vilkårene for udryddelsestruede og sjældne arter. Det er endvidere vurderingen, at der ikke er tale om en klar naturforbedrende effekt, ligesom der ikke ud fra historiske kort ses at have været søer i området tidligere.

Klagen

I henvendelsen vedr. klagen anfører Næstved Kommune:

Kystnaturen og levestederne forsvinder I 2025 modtog Næstved Kommune en opsigtsvækkende analyse fra konsulentvirksomheden COWI af konsekvenser- ne af havvandsstigninger for kystnaturen.

Analysen viste, at 85 % af kommunens beskyttede strandenge vil gå tabt inden år 2120, hvis der ikke laves forebyggende tiltag. En lang række levesteder for udryddelsestruede og sjældne arter som klokkefrø, strandtudse og grønbroget tudse vil i de kommende år forsvinde.

På Enø er der et stort potentiale for at etablere forebyggende tiltag, der ikke alene kan kompensere for de forventede tab af den eksisterende strandeng, men tilmed skabe grundlaget for at etablere kommende værdifulde naturområder og levesteder for udryddelsestruede og sjældne arter i sammenhæng med nærliggende eksisterende naturområder.

København Zoo og Næstved Kommune har derfor etableret et samarbejde på Enø for at stoppe tilbagegangen for klokkefrø, strandtudse og grønbroget tudse.

København Zoo har siden 2021 samarbejde med udvalgte, private jordbesid- dere med fokus på forvaltningsbaseret vækst i biodiversitet. I disse projekter optræder Zoologisk Have København dels som rådgiver i forhold til forvaltningsstrategi og dels som garant for at processen dokumenteres videnskabeligt.

Anlæggelse af sø på Grundejerforeningen Reedtzholms fællesareal København Zoo og Næstved kommune vurderer, at det foreslåede projekt fra grundejerforeningen Reedtsholm på Enø, vil kunne indgå i kommunens og Zoo´s indsats for de udryddelsestruede og sjældne arter på Enø.

Vi vurderer at den kommende lokalitet vil være velegnet som et ny klimasikret habitat for padder og velegnet til udsætning af grønbroget tudse.

Langs Enøs nordlige kyst beskytter et dige de bagvedliggende landbrugsarea- ler mod havet. Bag diget ligger et lavt område, velegnet til at etablerer nye ferske enge, strandenge og strandsøer. Kommunen og København Zoo vil bistå grundejerforeningen med råd og vejledning, så den nye sø bliver en velegnet ynglelokalitet for grønbroget tudse.

På baggrund af områdets historik, vurderer vi at de sønære omgivelser inden for en kort årrække vil udvikle sig så hele området bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens §3.

Det foreslåede projektområde for vandhulsansøgningen er beliggende inden for Natura 2000-området N169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Næstved kommune vurderer at projektet vil være med til at understøtte den gældende Natura 2000 handleplan for området.

Genudsætning

Fælles for de danske padde-projekter gælder det, at der avles dyr i Zoologisk Have Københavns avlscenter, som genudsættes på de specifikke lokaliteter, hvor der er genoprettet eller etableret egnede levesteder.

Avlen sker med indsamlede dyr fra relevante lokaliteter, hvorefter de returneres/genudsættes et minimum tilsvarende antal på lokaliteten og en avlspopulation fra opdrættes beholdes i Zoo.

Efterfølgende kan opdræt og udsætning finde sted i Zoo på et grundlag hvor det ikke belaster den vilde bestand, altså en måske mere bæredygtig og langsigtet løsning for Danmarks truede paddebestande end indsamling og opformering af æg og haletudser.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

De ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte vil kunne påvirke området positivt, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvur- dering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Genoptagelse

Kystdirektoratet har pligt til at genoptage en sag, hvis afgørelsen lider af væsent- lige mangler, eller hvis der er fremkommet nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med den oprinde- lige stillingtagen til sagen.

Kystdirektoratet er også forpligtet til at genoptage en sag og vurdere den på ny, hvis der ved den tidligere behandling af sagen er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Desuden kan nye retlige forhold betyde, at Kystdirektoratet er forpligtet til at genoptage en sag, f.eks. hvis der foreligger en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i det retsgrundlag, som forelå på tidspunktet for

Kystdirektoratet vurderer, at der med Næstved Kommunes henvendelse i klagen er fremkommet væsentlige ny oplysninger om sagens omstændigheder, der kan begrunde en genoptagelse af sagen.

Afgørelse

Kystdirektoratet har vurderet sagen på ny og finder, at der ved anmodningen om genoptagelse er fremkommet væsentlige, nye oplysninger, som redegør for det ansøgtes sammenhæng med en naturforvaltningsstrategi for grønbroget tudse på Enø.

Det er således direktoratets vurdering, at søen vil indgå i en mere omfattende plan for naturforbedring til fremme af udryddelsestruede eller sjældne arter i det pågældende område.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte kan imødekommes, uanset der ikke på lokaliteten ses tidligere at have været en naturlig sø på området.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til anlæg af søen som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

  • Næstved Kommune, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, Næstved, [email]
  • Friluftsrådet centralt; [email]
  • Friluftsrådet, Kreds Sydvestsjælland, [email] •
  • Dansk Ornitologisk Forening, Næstved, [email]
  • Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
  • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
  • Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

  • adressaten for afgørelsen
  • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
  • offentlige myndigheder
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
  • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
  • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
  • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag [indsæt nr. 3 eller evt. andet nummer]: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. [indsæt nummer], [indsæt navn på N2000- området]

[Insæt udpegningsgrundlaget fra Natura 2000-plan 2022-27] (fra Natura 2000-planen 2022-27)

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2026-11161 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1911.