Afslag på ansøgning om revision af strandbeskyttelseslinjens forløb

Ansøgning

Der er ansøgt om revision af strandbeskyttelseslinjens forløb på ejendommen [matrikel] beliggende [adresse], i Frederikssund Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgningen om revision af strandbeskyttelseslinjens forløb, jf. naturbeskyttelseslovens1 § 15. Afgørelsen er truffet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 69 a, stk. 2 og 6.

Der kan læse mere om lovgrundlaget for Kystdirektoratets afgørelser om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen i bilag 1.

Klage og søgsmål

Afgørelsen kan ikke påklages, jf. § 78 i naturbeskyttelsesloven.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Redegørelse for sagen

Generelt om området

[matrikel]er beliggende i et sommerhusområde. Matriklen har et samlet areal på 2131 m2, hvoraf 1641 m2 er omfattet af strandbeskyttelses- linjen.

Figur 1 viser et oversigtskort over området og de strandbeskyttede arealer.

Figur 1. Oversigtskort. Den røde prik markerer [matrikel]. Den orange signatur viser de strandbeskyttede arealer (umatrikulerede arealer ud til kysten er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse). De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

Ansøgning

Der er ansøgt om revision af strandbeskyttelseslinjen på ovennævnte matrikel, da ansøger mener, der er sket en fejl i forbindelse med fastlæggelsen af linjens forløb på matriklen.

I ansøgningen henvises til § 4, stk. 2 i Bekendtgørelse om retningslinjer for fastlæggelsen af klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjers forløb (BEK nr. 569 af 25/06/1999). Bekendtgørelsens § 4 har følgende ordlyd:

”§ 4, stk. 1: Når administrationen af de beskyttelseslinjer, som gælder den 15. oktober 1995, på grund af sammenhængende bebyggelse eller anden intensiv udnyttelse af et område er uden betydning for formålet med beskyttelseslinjerne, kan Strandbeskyttelseskommissionen indstille beskyttelseszonen begrænset eller helt ophævet.

Stk. 2. I områder, der er fastlagt som sommerhusområder, kan beskyttelseslinjerne i de i stk. 1 nævnte tilfælde ikke fastlægges nærmere kysten end flugtende med sommerhusenes facade/gavl mod kysten, jf. dog § 7.”

I ansøgningen henvises der desuden til ’Strandbeskyttelseskommissionens

Beretning 20012’, der beskriver Strandbeskyttelseskommissionens retningslinjerne for fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjens forløb i forbindelse med den lovbestemte generelle udvidelse af linjen i hele landet.

Ansøger henviser bl.a. til nedenstående tekst i beretningens kapitel 10 vedr. sommerhusområder:

”Kommissionens praksis er udtrykt i ”Arbejdsgrundlagets” pkt. 3.1. Kommissionen har således altid anvendt ”facade/gavl-reglen” i sommerhusområder, såfremt de eksisterende sommerhuse søværts den gældende strandbeskyttelseslinie lå i umiddelbar tilknytning til den øvrige bebyggelse i området.”

Der henvises endvidere til nedenstående tekst i bilag 3, afsnit 3.1.2 i ’Strandbeskyttelseskommissionens Beretning 2001’:

”Ligger husene søværts den gældende linie, fastlægges linien på hver enkelt af disse ejendomme flugtende med husenes facade/gavl du mod kysten, jf. dog bekendtgørelsen § 7 hvorefter der kan foretages mindre justeringer af linien for at give den et hensigtsmæssigt forløb. (Se illustrationen 6).”

I forlængelse af ovennævnte henvisninger i ansøgningen fremgår følgende i ansøgningen:

”På billederne af [adresse] kan man se tydeligt, at den del af huset, der ligger søværts linjen, er umiddelbar i tilknytning til den øvrige bebyggelse. Bekendtgørelsen forklarer, at facade/gavl reglen altid gælder i dette tilfælde.

Bilag 3 fastholder desuden, at linjen på hver enkelt ejendom skal fastlægges efter facade-/gavl reglen.

Samlet set, skal det derfor konstateres at beskyttelseslinjen ikke følger et hensigtsmæssigt forløb endnu, og at facade/gavl skal findes anvendelse.

Anvendelse af facade/gavl reglen kan desuden anses som en bagatelle fordi den er ikke et væsentligt indgreb, men en mindre justering for at opnå et hensigtsmæssigt forløb. „Kap. 14 Bagateller“, side 45 skriver om dette: „For at beskyttelseslinjerne kan få ”et hensigtsmæssigt forløb”, kan kommissionen efter bekendtgørelsens § 8 foretage ”mindre justeringer” af linie forløbet, når ”ingen væsentlige hensyn” taler imod.“

Efter at have studeret gældende ret og Kystdirektoratets mål om restriktiv beslutningstagning for at beskytte naturen, kan jeg ikke finde nogen argumentation, at anvendelse af facade-/gavl reglen vil være i strid med dette mål, og ingen væsentlige hensyn taler imod det.

Fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen i området

Strandbyggelinjen (den nuværende strandbeskyttelseslinje) blev indført i 1937. Strandbyggelinjen blev som udgangspunkt fastlagt 100 meter fra den ”for græsvækst blottede strandbred” som beskrevet i naturfredningslovens § 25. Hvis der ved lovens ikrafttræden var en eksisterende offentlig vej langs strandbredden inden for nævnte afstand var bestemmelsen dog kun gældende på strandsiden af vejen.

I 1994 blev det med Kystloven3 besluttet, at strandbeskyttelseslinjen generelt skulle udvides fra 100 meter til som udgangspunkt 300 meter, men samtidig var det også formålet at indskrænke beskyttelsen inden for bestemte typer af områder. Grundlaget for Strandbeskyttelseskommissionens arbejde fremgår af en række retningslinjer, jf. Bekendtgørelse nr. 569 af 25. juni 1999 om retningslinjer for fastlæggelsen af klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjers forløb. Retningslinjerne fremgår endvidere af Strandbeskyttelseskommissionens Beretning 2001.

Inden strandbeskyttelseslinjen blev endelig fastlagt, blev der sendt et forslag til linjeføringen i høring hos kommuner og alle berørte lodsejere, således der var mulighed for at gøre indsigelse mod den foreslåede linjeføring.

Ifølge Strandbeskyttelseskommissionens arkiv blev der ikke gjort indsigelse vedrørende linjeføringen på [matrikel]. Det fremgår dog af arkivet, at der blev gjort indsigelse på [matrikel]beliggende på samme kyststrækning som [matrikel]. I Strandbeskyttelseskommissionens behandling af indsigelsen fremgår, at indstillingen medførte, at det foreslåede linjeforløb på hele strækningen blev reduceret fra 100 m til 95 m. Kommissionens behandling af indsigelsen kan ses i bilag 2.

Reduceringen af strandbeskyttelseslinjens forløb på strækningen kan ses på figur 2.

Figur 2. Oversigtskort. Den røde prik markerer [matrikel]. Den orange signatur viser de strandbeskyttede arealer (umatrikulerede arealer ud til kysten er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse). Den gule linje viser den oprindelige strandbeskyttelseslinjens placering i 1999. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

3 LOV nr. 439 af 1. juni 1994 - Lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne)

Efter indstilling fra Strandbeskyttelseskommissionen fastlagde miljøministeren det endelige forløb af strandbeskyttelseslinjen, som i det daværende Frederiksborg Amt trådte i kraft den 1. april 2001 ved Bekendtgørelse om ikrafttræden for Frederiksborg Amt af strandbeskyttelseslinjen og af forskellige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven (BEK nr. 127 af 18/02/2001).

Begrundelse for afgørelsen

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om ophævelse af bygge- og beskyttelseslinjer, herunder strandbeskyttelseslinjen, er beskrevet i bilag 1. Det fremgår bl.a., at strandbeskyttelseslinjen meget sjældent ophæves og navnlig ikke på ubebyggede arealer.

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 69 a, stk. 6, at miljøministeren kan rette mindre fejl, der er sket ved fastlæggelsen af klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet finder ikke, at der er grundlag for at foretage en revision af strandbeskyttelseslinjens forløb på baggrund § 69 a, stk. 6. I vurderingen er der lagt vægt på, at Strandbeskyttelseskommissionen på baggrund af en indsigelse fra en af matriklerne i området har besluttet, at linjen på den konkrete strækning udelukkende skal reduceres fra 100 m til 95 m.

I ansøgningen henvises der til et tekststykke i kapitel 10 i ’Strandbeskyttelses- kommissionens Beretning 2001’. Kystdirektoratet bemærker dog, at følgende fremgår i forlængelse af det henviste tekststykke:

”I kun relativt få tilfælde, bl.a. på Enø i Storstrøms amt og ved Nykøbing Vesterlyng i Vestsjællands amt, har kommissionen – i øvrigt altid efter henstilling fra amtet – indstillet, at enkelte sommerhuse ganske nær kysten og i nogen afstand fra de øvrige huse bliver omfattet af strandbeskyttelse. Denne begrænsning i anvendelsen af ”facade/gavl- reglen” har kunnet foretages, fordi det altid er en forudsætning for at reducere beskyttelseszonens bredde, at administrationen af den gældende beskyttelse er ”uden betydning for formålet med beskyttelseslinierne”, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1.”

Kystdirektoratet finder på ovennævnte baggrund ikke, at der er sket i forbindelse med Strandbeskyttelseskommissionens fastlæggelse af strandbeskyttelseslinjens forløb på ejendommen [matrikel].

Kystdirektoratet bemærker, at der ikke blev gjort indsigelse mod Strandbeskyttelseskommissionens forslag til strandbeskyttelseslinjens forløb, hvorfor det må antages, at kommunen og den daværende ejer har accepteret strandbeskyttelseslinjens forløb. Det har således efterfølgende været et vilkår ved køb og salg af ejendommen, at ejendommen er strandbeskyttet med de restriktioner, som det medfører.

Kystdirektoratet finder desuden ikke anledning til at ændre strandbeskyttelses- linjens forløb med henvisning til naturbeskyttelseslovens § 69 a, stk. 2, idet der ikke er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt, eller foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Kystdirektoratet meddeler på ovenstående baggrund afslag til ændring af strandbeskyttelseslinjens forløb på [matrikel].

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer fremgår af lovens § 8

(klitfredning), § 15 (strandbeskyttelseslinjen), § 16 (sø- og åbeskyttelseslinjen), § 17 (skovbyggelinjen), § 18 (fortidsmindebeskyttelseslinjen) og § 19 (kirkebyggelinjen).

Ophævelse af beskyttelseslinjer, herunder strandbeskyttelseslinjen Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer indebærer en række forbud mod tilstandsændringer. Fravigelse af de pågældende forbud skal som hovedregel ske ved konkret dispensation efter lovens §§ 65 og 65 b.

Miljøministeren kan dog ifølge naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, 1. pkt. bestemme, at reglerne i §§ 8 og 15-18 ikke skal gælde for nærmere angivne områder. Det kan i den forbindelse bestemmes, at en ophævelse eller ændring af en beskyttelseslinje kun gælder for en nærmere beskrevet lokalplan, jf. § 69, stk. 4.

Ved administrationen af § 69 sker der en ”graduering” af ophævelse af de enkelte beskyttelseslinjer, idet strandbeskyttelseslinjen, klitfredningslinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen indebærer væsentlig stærkere forbud end f.eks. skovbyggelinjen.

En beskyttelseslinje vil ikke blive ophævet, hvis det skønnes at være problematisk i forhold til landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige interesser. I sådanne tilfælde bør afgørelsen træffes ved konkret dispensation med klagemulighed til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Ophævelse af strandbeskyttelseslinjen efter lovens § 69, stk. 4 kan kun forventes, når der foreligger ganske særlige forhold, og det er yderst sjældent, at strand- beskyttelseslinjen ophæves. Det er sket i forbindelse med kommunalbestyrelsens vedtagelse af en lokalplan og i almindelighed kun for allerede bebyggede områder i beskyttelseszonen, når lokalplanen tilgodeså naturbeskyttelseslovens formål i tilfredsstillende omfang. I det åbne land er strandbeskyttelsen så godt som aldrig blevet ophævet. En lokalplan, der omfatter arealer i beskyttelseszonen, vil kun rent undtagelsesvis kunne medføre en ophævelse af beskyttelsen, også selv om arealerne ifølge lokalplanen skal friholdes for bebyggelse.

Det er efter § 69, stk. 1 muligt at foretage en generel reduktion eller ophævelse af en beskyttelseslinje uden, at det sker i forbindelse med lokalplanlægning. Det kan f.eks. være tilfældet i udbyggede områder, hvor linjerne fastlægges i et nyt reduceret forløb tilpasset eksisterende bebyggelse. Dette er imidlertid ikke gældende for strandbeskyttelseslinjen, da denne beskyttelseslinje efter Strandbeskyttelseskommissionens gennemgang er konkret fastlagt i forhold til eksisterende bebyggelse.

Revision af strandbeskyttelseslinjen

Ministeren har mulighed for at revidere strandbeskyttelseslinjens forløb, hvis der er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten, jf. lovens § 69 a, stk. 2, eller hvis der er sket fejl ved fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen, jf. § 69 a, stk. 6.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der træffes afgørelse om hel eller delvis ophævelse af strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000- område væsentligt (en væsentlighedsvurdering).

Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan ansøgningen ikke imødekommes.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Ansøgninger om hel eller delvis ophævelse af strandbeskyttelses- linjen kan ikke imødekommes, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

4 BEK 1098 af 21/08/2023 - Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

Bilag 2: Strandbeskyttelseskommissionens behandling af indsigelse vedr. [matrikel]

Nedenstående udklip er fra Strandbeskyttelseskommissionens stillingstagende til indsigelsen vedr. [matrikel]

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2 https://kyst.dk/publikationer/2001/strandbeskyttelseskommissionens-beretning-2001