Dispensation til etablering af minirenseanlæg

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af minirenseanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Næstved Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• Eventuel overskudsjord fra gravearbejder/udgravning skal køres bort til en placering uden for de strandbeskyttede arealer.
• Arealerne skal reetableres til oprindelig tilstand straks efter etableringen af minirenseanlægget.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Næstved Sejlklub ansøger om dispensation fra strandebeskyttelseslinjen til etablering af minirenseanlæg på [matrikel]. Ansøger har indsendt en fuldmagt fra Næstved Kommune, som ejer matriklen.

Den ansøgte placering ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen (se figur 1).

Minirenseanlægget placeres i et ubefæstet græsareal syd for en parkeringsplads. Anlægget består af tre nedgravede betontanke samt en ny afløbsledning, som fører det rensede spildevand til havet (se figur 2). Der etableres to dæksler på terræn, som bliver de eneste synlige tegn på anlægget.

Det samlede gravearbejde omfatter et areal på ca. 40 m² i op til ca. 3 m dybde. Alle eksisterende rørføringer bliver ikke gravet op. Ny trykledning skubbes gennem eksisterende kloakrør fra eksisterende pumpebrønd til ny rensebrønd. Eksisterende samletank syd for havnen bliver liggende i jorden.

Fig. 1. Ortofoto 2026. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den ansøgte matrikel er markeret med en rød farve.

Fig. 2. Tilsendt af ansøger. Oversigtstegning over eksisterende spildevandsledninger (markeret med en rød linje), minirenseanlæg (markeret med en rød cirkel med en firkant i) og en ny rørledning til havet (markeret med en grøn stiplet linje).

Ansøger har bl.a. oplyst følgende:

”Den eksisterende spildevandsløsning for sejlklubbens faciliteter består i dag af en samletank, som formentlig er etableret omkring 1998. For at sikre en nutidig og miljørigtig håndtering af spildevand ønsker klubben at udskifte denne løsning med et nedgravet minirenseanlæg. Projektet skal sikre, at vi overholder gældende miljøkrav og forbedrer rensningsniveauet til gavn for det omgivende kystmiljø.”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. nr. 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde) ligger ca. 70 m mod sydvest og ca. 120 m mod nordvest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 148 og fuglebeskyttelsesområde nr. 81. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 20, Karrebæk, Dybsø og Avnø Fjorde. Det nærmeste kortlagte naturtype, kystlaguner og strandsøer (1150), ligger ca. 70 m mod syd.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænsede karakter samt at anlægget etableres med udløb til den indre del af lystbådehavnen, som ikke er en del af Natura 2000-området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

På Arter.dk er der indenfor den 10 x 10 km kvadrat, som matriklen ligger i, registreret følgende arter: Springfrø, stor vandsalamander, markfirben, spidssnudet frø, klokkefrø, natlyssværmer, løvfrø, grønbroget tudse, stor kærguldsmed og forskellige arter af flagermus.

Eftersom det ansøgte hverken påvirker søer eller vandløb, vurderes det, at padder og vandlevende insekter ikke vil blive væsentligt negativt påvirket af det ansøgte.

Der faldes ikke træer eller fjernes bygninger i forbindelse med det ansøgte og derfor vurderes det ansøgte ikke at påvirke de arter af flagermus, der måtte være i området.

Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte placering ikke er potentielt levested for markfirben. Der er i vurderingen lagt vægt på, at markfirben foretrækker klitter og lignende, hvor der er løst sandjord at grave æg ned i, vegetationsfrie pletter man kan sole sig på, samt strukturer hvor man kan opsøge skygge, når det ellers bliver for varmt. Det åbne græsareal uden skjulesteder vurderes ikke at udgøre et egnet levested for markfirben.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Indledningsvist bemærker Kystdirektoratet, at midlertidige terrænændringer i forbindelse med anlægsarbejde ikke anses for at være dispensationskrævende tilstandsændringer jf. § 15, stk. 1, såfremt terrænet retableres straks efter anlægsarbejdet samt at arbejdet ikke foretages på sårbart landskab, herunder skrænter og beskyttede naturtyper.

I forhold til de synlige dele af anlægget finder Kystdirektoratet, at disse ikke hører under undtagelsesbestemmelserne i § 15b, stk. 1 og 2. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt vægt på at anlægget, selvom disse placeres indenfor lokalplanen for lystbådehavnen (Lokalplan D17.1-1), ikke er placering eller udvidelse af eksisterende bebyggelse til havneformål, men et anlæg til håndtering af de eksisterende bebyggelsers spildevand.

På baggrund af, at der ikke er en lempeligere dispensationsadgang, skal Kystdirektoratet vurdere det ansøgte anlæg efter den restriktive dispensationsadgang i naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, som forudsætter at det ansøgte udgør et særligt tilfælde.

Efter administrativ praksis dispenseres til mindre ændringer af de strandbeskyttede arealer, som er nødvendige for at opretholde tidssvarende infrastruktur, herunder spildevandsløsninger.

Kystdirektoratet finder, at det ansøgte anlæg udgør et sådant særligt tilfælde, at der kan meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på, at der er tale om et nødvendigt anlæg, der ikke kan placeres uden for det strandbeskyttede område, og anlægget er dermed omfattet af ovennævnte praksis.

Kystdirektoratet vurderer, at anlæggets påvirkning af kystlandskabet vil være meget begrænset, når der henses til de meget få synlige dele af anlægget i form af dæksler, som ligger i niveau med terræn. I vurderingen har direktoratet endvidere lagt vægt på, at anlægget placeres imellem den eksisterende lystbådehavn og dennes faciliteter, herunder bygninger mod nord og øst samt parkeringspladsen mod syd.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Næstved Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Næstved, [email]
• Friluftsrådet centralt; [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sydvestsjælland, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Næstved, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.