Søg Klitfredning Varde Kommune

Dispensation Klitfredning

Dispensation til etablering af regnvandsudløb ved Vejers Havvej

Afgjort 4. maj 2026 · Journalnummer 2026-30488 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

Et rådgivende firma søgte om dispensation fra klitfredningen til at etablere et nyt regnvandsudløb på stranden ved Vejers i Varde Kommune som led i et byfornyelsesprojekt med ændret regnvandshåndtering. En ny regnvandsledning lægges langs en eksisterende vej ud til stranden, og det nye udløb (ø600) støbes sammen med det eksisterende udløbsbygværk for et rørlagt vandløb, så bygværket bliver ca. 1 m bredere med uændret topkote. Kystdirektoratet gav dispensation med henvisning til, at der er en vis samfundsmæssig interesse i tidssvarende regnvandshåndtering, at de permanente ændringer er meget begrænsede, at bygværket placeres ved et eksisterende bygværk tæt på en nedkørsel til stranden, og at der graves i eksisterende vej og i bar sandflade, som kan retableres fuldstændigt. Det ansøgte grænser op til et Natura 2000-område, men direktoratet vurderede, at der kun er begrænsede, primært midlertidige forstyrrelser uden for området.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Virksomhed
Lovgrundlag
Naturbeskyttelseslovens § 8, Naturbeskyttelseslovens § 65 b

Hvad blev der søgt om

Ledning eller kabelTeknisk anlæg

Praksisflag

  • Bygningshøjden øges (nej)
  • Vilkår stillet (nej)
  • Genoptaget sag (nej)

11 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, "mindre end lidt"-praksis, harmoni som begrundelse, energi som begrundelse, tilgængelighed som begrundelse, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
  • Begrænset omfang
  • Natura 2000 og bilag IV
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2026 - 30488 
[..]
Den 4. maj 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til etablering af 
regnvandsudløb ved Vejers Havvej inden for klitfredningslinjen på ejendommen 
[matrikel], i Varde Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 
8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.   
 
Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om 
projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
Der søges om at etablere et nyt regnvandsudløb ved Vejers Havvej, som skal 
supplere et eksisterende udløb. 
 
Projektet udspringer af et byfornyelsesprojekt i den vestlige del af Vejers, som 
indebærer ændret håndtering af regnvand. 
 
Ansøger beskriver projektet uddybende som følger: 
 
Regnvandet afledes pt. via flere tilslutninger til det rørlagte vandløb 
Ålestrømmen. Det har dog vist sig, at der til tider er kapacitetsproblemer i 
det eksisterende rør, så der opstår periodiske opstuvninger i Vejers by og i 
oplandet opstrøms byen. 
 
Et forslag til den nye regnvandshåndtering er at etablere en ny 
regnvandsledning fra byen og ud til stranden. Ledningen etableres langs 
Vejers Havvej. 
 
Udløbet fra regnvandsledningen etableres ved siden af og sammen med det 
eksisterende bygværk, hvor Ålestrømmen i dag løber ud. 
 
[…] 
 
Med den skitserede regnvandshåndtering vil de periodiske opstuvninger og 
oversvømmelser blive reduceret svarende til en 50-årshændelse. 
 
I anlægsfasen vil der blive gravet ca. 25-30 m i forlængelse af den nuværende 
asfaltbelægning på Vejers Havvej. Det nye udløb sikres mod erosion ved at støbe 
det sammen med det eksisterende udløb for Ålestrømmen. 
 
Efter projektafslutning vil det synlige spor efter anlægsarbejdet være et bredere 
betonbygværk på stranden. Bygværket bliver ca. 1m bredere. Topkoten for 
bygværket vil være den samme som det eksisterende bygværk. 
 

 
 
3 
 
Luftfoto af området. Rød prik markerer placering af eksisterende udløb. Orange 
signatur er klitfredningen. 
 
 
Udsnit af plantegningen indsendt af ansøger viser ledningens forløb langs vejen 
inden for klitfredningen. 
 

 
 
4 
 
Tegning viser eksisterende udløb (med sort) og nyt udløb ved siden af (med rød). 
Eksisterende udløb er ø1300 og det nye regnvandsudløb er ø600 
 
Kystdirektoratet har tidligere foretaget en vurdering af projektet for den del, der 
vedrører kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 3 ift. om projektet vil påvirke kystens 
udvikling negativt. Kystdirektoratets vurdering var, at det ikke har en negativ 
påvirkning og dermed ikke er omfattet af kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 3. 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] ansøgte grænser op til Natura 2000-område N84 Kallesmærsk Hede, Grærup 
Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage. Natura 2000-området omfatter 
habitatområde nr. 73 og fuglebeskyttelsesområde nr. 50 og 59. 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om begrænsede, primært 
midlertidige forstyrrelser uden for Natura 2000-området. Det ansøgte vil således 
efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de 
naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der 
er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre 
beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de 
dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Der lægges vægt på, at der 
graves i eksisterende vej og i en bar sandflade uden bevoksning, som kan 
retableres fuldstændigt. 
 
 

 
 
5 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation 
efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Kystdirektoratet vurderer, at der er en vis samfundsmæssig interesse i at sikre 
tidssvarende håndtering af regnvand, og at dette til en vis grad kan tilsidesætte 
hensynet til at friholde kystarealerne for yderligere indgreb. 
 
Der lægges vægt på, at de permanente ændringer er meget begrænsede, og at 
bygværket placeres ved et eksisterende bygværk, tæt ved en eksisterende nedkørsel 
til stranden. Der lægges også vægt på, at der graves i eksisterende vej og i en bar 
sandflade uden bevoksning, som kan retableres fuldstændigt. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til projektet som beskrevet.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[email] 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Varde Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Varde, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email]   
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Varde, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, 
[email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 

 
 
6 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er 
at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages 
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til 
visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.  
 
Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer 
blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at 
opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for 
lovligt anlagte veje. 
 
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4. 
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af klitfredningen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
 
3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 
5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
7 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte 
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 

 
 
8 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
9 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område N84 
Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27) 
 
 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2026-30488 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 147.