Dispensation til etablering af 3 BESS-anlæg.

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af 3 BESS-anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Aabenraa Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen [matrikel] er beliggende på [adresse] i Aabenraa Kommune. Ejendommen er i BBR noteret som landbrugsejendom og er i sin helhed omfattet strandbeskyttelseslinjen.

Ifølge LIFA OIS er matriklens areal opgjort til ca. 9,5 ha. Ejendommen er imidlertid noteret som Samlet fast ejendom, med flere tilhørende matrikler, hvorved det samlede areal ca. udgør 70 ha.

Hovedparten af driftsbygningerne er placeret i nærheden af det ansøgte anlæg.

Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik angiver anlæggets ønskede placering.

Den ønskes til landbrugsejendommen opstillet 3 BESS-anlæg (Battery

Energy Storage System) af typen CPS ES-125kW/261 kWh-EU.

Et BESS-anlæg er et batteribaseret energilagringsanlæg, der kan lagre elektrisk energi og levere den tilbage til nettet eller til en installation efter behov. I praksis består et BESS-anlæg typisk af batterimoduler, invertere, transformere, tavler, beskyttelse og styring samt overvågnings- og sikkerhedsfunktioner.

Det kan bidrage til balancering af elnettet, fungere som reservekapacitet og levere backup ved strømafbrydelser. Samtidig kan batterilagring forbedre udnyttelsen af lokal elproduktion, for eksempel fra sol, ved at flytte energi fra perioder med høj produktion til perioder med højere behov.2

Ansøger oplyser, at:

»Anlægget er placeret 5 m fra vejskel, som angivet på de indsendte tegninger. Placeringen er ændret fra den oprindelige på grund af byggelinjen, hvilket også fremgår af den vedhæftede dispensation.

Hegnet på 2,6 m er en del af ansøgningen og er medtaget for at skærme anlægget og sikre, at det falder naturligt ind i landskabet.

Anlæggene har udelukkende til formål at sikre nød- og backupstrøm samt understøtte stabil drift af de tilknyttede landbrugsvirksomheder. (…) Hegnet er et krav fra kommunen i forbindelse med landzonetilladelsen.

Det vil blive malet i en mørk farve, så det fremtræder så diskret som muligt i landskabet, og i nuancer der matcher omgivelsernes naturlige tone.

Hegnet opsættes mellem beplantningen og anlægget, og den eksisterende beplantning fjernes ikke.

Det vurderes, at en højde på 2,6 m er passende, da det både sikrer den nødvendige afskærmning og samtidig undgår, at hegnet bliver så højt, at det fremstår endnu mere markant i landskabet «

Af det fremsendte materiale fremgår endvidere, at hver enhed har følgende mål (b*h*d): 1000 x 2400 x 1400mm, og der ansøges samtidig om opstilling af hegn i landskabets farver mod syd og vest, så anlægget af skærmet og falder naturligt ind i omgivelserne.

Fig. 2. Skråfoto af driftsbygninger med solceller på tagsiderne væk fra kysten. Det røde kryds markere den ønskede placering for BESS-anlæggene.

Fig. 3. Billede af beplantning og som anlægget ønskes etableret bag. Endvidere ses driftsbygningerne i baggrunden med solceller på taget vendt væk fra kysten.

Selve anlægget ønskes opstillet i den udvidede strandbeskyttelseslinje til landbrugsejendommen.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 96, Bolderslev Skov og Uge Skov) ligger ca. 3,4 km mod NNV. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 85.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området og projektets begrænsede karakter.

Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter § 15 a, stk. 1 gælder forbuddet mod tilstandsændringer ikke, hvis det ansøgte vedrører den landbrugsmæssige drift, jf. nr. 1, eller sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme, jf. nr. 3. Efter fast praksis indebærer den landbrugsmæssige drift bl.a. dyrkning af sædvanlige afgrøder og græsning, men ikke BESS-anlæg som der her ansøgte med hegn omkring.

Forholdet skal derfor vurderes efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, hvorefter der kun i særlige tilfælde kan meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt.

Udbredelsen af vedvarende energi er et anerkendelsesværdigt formål, og ansøgninger herom skal derfor behandles lempeligere end andre typer af anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. Natur- og Miljøklagenævnets NoMO nr. 773, der dog om handlede opstilling af solfanger- og solcelleanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet vurderer, at etablering af vedvarende energi er et anerkendelsesværdigt formål, der i en vis udstrækning kan tilsidesætte det hensyn, som bestemmelsen om strandbeskyttelseslinjen skal varetage om at bevare de kystnære arealer fri for yderligere indgreb.

Selv om der er tale om et anerkendelsesværdigt formål, kan dette formål dog ikke ubetinget tilsidesætte de landskabelige interesser, der skal varetages inden for strandbeskyttelseslinjen.

I den konkrete sag er der ansøgt om opstilling af 3 store batterianlæg med delvis hegning omkring, med en placering væk fra kysten. Det er endvidere indgået i vurderingen at der ved afgørelse af 15. september 2016 blev meddelt dispensation til over 200 m2 solceller på den kystnære ejendom, se også fig. 2. Begrundelsen var ud fra en driftsmæssig nødvendighed for landbrugsejendomme. Kystdirektoratet opfatter den meddelte dispensation fra 2016 som en undtagelsesvis og enkeltstående fravigelse af praksis.

Kystdirektoratet finder samlet set henset til forholdene på ejendommen, at der ved placeringen af 3 BESS-anlæg med delvis hegning i forhold til omgivelserne og kysten, ikke vurderes at være forhold som taler afgørende imod den ansøgte placering af anlægget. Det er tillagt vægt at anlægget opføres i tilknytning til solcelleanlægget og driftsbygningerne på ejendommen, og at de endvidere er placeret ud til landevejen.

Såfremt hegnet opføres, som oplyst forudsat af kommunen syd og vest for anlæggets sider, skal det opføres i farver der matcher omgivelsernes naturlige tone. Anlægget vurderes at være tilstrækkelig skjult med en tilsvarende højde for hegnet på 2,4 meter eller maksimalt 2,6 meter.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af 3 BESS- anlæg som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Aabenraa Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Aabenraa, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Aabenraa, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Aabenraa, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens4 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

4 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 96, Bolderslev Skov og Uge Skov

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2 https://www.niras.dk/sektorer/energi/bess-anlaeg/
3 https://mfkn.naevneneshus.dk/nyhed/e8952e27-18af-4e74-b99b-1aa1a8809687