Dispensation til at genopføre et sommerhus med terrasse

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at genopføre et sommerhus med terrasse inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [adresse], [matrikel], Frederikshavn Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

Der må under anlægsfasen ikke graves, køres med maskiner eller oplagres jord, sand eller byggematerialer øst for den nuværende bygning og terrasse.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ovennævnte ejendom er en samlet fast ejendom, der består af den ene matrikel med et areal på 2616 kvm. Ejendommen er bebygget med et sommerhus, ifølge BBR opført i 1965 med et samlet bebygget areal på 86 kvm i to plan for et samlet boligareal på 124. Sommerhuset ligger i første række til havet ved Ålbæk nord for Frederikshavn. Sommerhuset og dele af området mellem sommerhuset og kysten er hedeareal, beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3.

Sommerhuset ligger delvist inden for strandbeskyttelseslinjen. Efter det oplyste er den del af sommerhuset, der ligger inden for strandbeskyttelseslinjen opmålt til

68.8 kvm. Mod kysten er desuden en terrasse og en læmur.

Luftfoto af området. Ejendommen er markeret med rød prik.

Foto af sommerhuset set fra øst. Læmuren ses til venstre. Havemøbler står på terrassen

Foto af sommerhuset set fra nord

Foto af eksisterende sommerhus set fra vest

Foto af sommerhuset set fra syd.

Der søges om, efter nedrivning at opføre et nyt sommerhus med nye terrassearealer. Bygningen opføres med træbeklædning. Tagbeklædning bliver i tagpap eller (sort) betontegl.

Højden på bygningen reduceres fra 5,5 meter (målt fra sokkeløjde; 2,79 meter) meter til ca. 4,70 (målt fra terræn (kote 2,45). Dette sker ifølge ansøger for at bringe byggeriet i overensstemmelse med den nugældende lokalplan, der alene tillader opførelse af sommerhuse i 1 plan, hvorimod det eksisterende sommerhus er opført i 1,5 plan.

Bredden af bygningen reduceres fra 9,78 m. til 8,65, set fra kysten, idet der dog mod nord etableres terrasse/havegang under tagudhænget på ca. 1 m. inkl. i det strandbeskyttede areal.

Fodaftrykket af den nuværende bygning indenfor det strandbeskyttede areal er opmålt til ca. 68,8 m2. Den ansøgte bygning vil have et fodaftryk inden for det strandbeskyttede areal på ca. 49,1 m2. Det ”reducerede” bygningsaftryk ønskes ifølge ansøger fastholdt som terrasse i det ansøgte.

Husets nuværende hovedindgang findes i facaden mod øst. Foran huset og hovedindgang mod øst er etableret ældre læhegn, der afskærmer arealet fra syd. Arealet er delvist dækket med terrassefliser. Læhegn og fliser definerer et areal i en bredde på 3,10 m i hele husets bredde (9,78 m).

Den del af træterrassen, der etableres på det nuværende sommerhus’ grundareal, holdes med dæk i samme kote som husets gulv (2,83). Den del af terrassen, der opføres på arealet foran og syd for huset (markeret med blå og rød neden for) etableres i træ tæt ved jorden, og maksimalt 30 cm over denne.

Læhegnet genopføres ikke.

Situationsplan viser det ansøgte.

Situationsplan viser det ansøgte. Blå og rød viser terrasse i terræn (højst 30 cm over dette), mens grå skravering er terrasse i plan med stuegulvet. Overdækket areal ses nord for bygningen og i indhakket mod nordøst. Det samlede areal af bolig + overdækning overstiger efter ombygningen ikke det bebyggede areal i dag.

Skitse af nye facader.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (N3 Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose) ligger ca. 500 meter mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 3 og fuglebeskyttelsesområde nr. 6.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om genopførelse af et sommerhus i god afstand til Natura 2000-området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at den østlige del af matriklen, med østvendt skrænt og overgang fra naturnær græsplæne til klitnatur, og som fremstår lysåben og uden skyggende træer, r et potentielt levested for bilag IV-arten markfirben. Ifølge arter.dk er der registreret markfirben flere steder i lignende habitater i klitterne langs den nordjyske østkyst, nærmest ca. 4,5 km nord for og 3,2 km syd for det ansøgte.

Området umiddelbart omkring samt øst for det eksisterende sommerhus vurderes dog at være for tæt bevokset og skyggepåvirket for at udgøre et muligt levested til arten. Det ansøgte vurderes at kunne påvirke det potentielle levested i anlægsfasen, hvis der sker jordarbejder eller anden påvirkning af jordoverfladen i forbindelse med byggeriet. Der vurderes ikke at være nogen ændret påvirkning i driftsfasen / efter byggeriet er afsluttet. Der er derfor sat vilkår om, at der under anlægsfasen ikke må graves, køres med maskiner eller oplagres jord, sand eller byggematerialer øst for den nuværende bygning og terrasse.

På baggrund af områdets beskaffenhed og bilag IV arternes udbredelse og krav på levesteder vurderes, at projektet ikke påvirker potentielle levesteder for yderlige bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 om strandbeskyttelseslinjen til – efter nedrivning - at genopføre en bygning, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte er omfattet af ovennævnte praksis. Der lægges især vægt på, at det nye sommerhus fremstår lavere, og at det samlede anlæg (bolig, overdækning, terrasser) inden for det strandbeskyttede areal samlet fremstår mindre markant.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til projektet som beskrevet.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Frederikshavn Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Frederikshavn-Læsø, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Vendsyssel v/ [navn], [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Frederikshavn, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email] Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område N3 Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.