Søg Strandbeskyttelse Langeland Kommune
Dispensation til genopførelse af ejendom
Sagen kort
En rådgiver søgte på vegne af ejeren af en landbrugsejendom i Langeland Kommune om dispensation til at nedrive et stuehus fra 1777 og en landbrugsbygning (i alt 180 m2) og genopføre en bolig i eet plan på samme sted med et samlet grundplan på 270 m2 (boligareal ca. 193 m2, indbygget garage/redskabsrum ca. 62 m2 og overdækket areal ca. 16 m2), ca. 250 m fra kysten i Natura 2000-området Sydfynske Øhav. Efter dialog blev projektet tilpasset til et traditionelt længehus med sadeltag. Kystdirektoratet gav dispensation med henvisning til praksis for udskiftning af eksisterende bebyggelse med omtrent samme placering, størrelse og funktion samt praksis for udvidelse af helårsboliger i den udvidede zone til op til 250 m2 plus udhus. Direktoratet lagde vægt på, at boligen bevarer træk fra den eksisterende gård, at garage/udhus er samlet under samme tag, og at en del af boligarealet var konverteret til udhus, så påvirkningen af kystlandskabet ikke bliver betydeligt større end i dag.
Fakta
- Ejendom
- Landbrugsejendom
- Ansøger
- Privat
- Strandbeskyttelseszone
- Den udvidede zone (100 til 300 m)
- Afstand til kysten
- 250 m
- Eksisterende bebyggelse fra
- 1777
- Areal før / efter
- 180 m² → 270 m²
- Lovgrundlag
- Naturbeskyttelseslovens § 65 b, Naturbeskyttelseslovens § 15
Hvad blev der søgt om
Genopførelse
Praksisflag
- Fodaftrykket øges (ja)
- Tagetage udnyttes (nej)
- Særligt tilfælde anerkendt (nej)
- "Mindre end lidt"-praksis (nej)
- Harmoni som begrundelse (nej)
- Energi som begrundelse (nej)
- Tilgængelighed som begrundelse (nej)
- Vilkår stillet (nej)
- Genoptaget sag (nej)
5 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Erstatter eksisterende
- Fast praksis
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon] CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk Kystdirektoratet J.nr. 2025 - 106250 [..] Den 24. april 2026 [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] Ansøgning Der er ved ansøgning af 23. oktober 2025 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopførelse af ejendom inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Langeland Kommune. Afgørelse Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte. Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. Afgørelsen kan påklages Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver klaget over afgørelsen. Klagevejledning fremgår af bilag 2. Redegørelse for sagen Ejendommen [matrikel], Langeland Kommune er beliggende på [adresse]. Ejendommen er i BBR noteret som 1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 2 Samlet fast ejendom (Landbrug), og er næsten i sin helhed inden for strandbeskyttelseslinjen. Stuehuset er placeret ca. 250 m fra kysten. Området er både inden for og uden for strandbeskyttelseslinjen præget af landbrug. Ifølge LIFA OIS er ejendommens samlede areal ca. 32,3 ha. Af ejendomsnoteringerne for ejendommen fremgår et stuehus opført i 1777 til landbrug på 70 m2, anden bygning til landbrug på 110 m2, i alt 180 m2. Ejendommen er beliggende i Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav, og omfatter habitatområde H111 og fuglebeskyttelsesområde F71 og F72, se mere nedenfor om vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse. Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer bygningsmassens placering på ejendommen. Havet anes mod vest. Der er ansøgt om genopførelse af en ejendom på matriklen med et grundplan på 270 m2, svarende til praksis for den maksimale udvidelse af helårsboliger i den udvidede linje på op til 250 m2 med tilhørende udhus på 20 m2. Fig. 2. Skråfoto fra 2023 af eksisterende bebyggelse. 3 Der har siden november været dialog om tilpasning af projektet, med særligt fokus på at genopførelsen sker som et traditionelt længehus på grund af de landskabelige interesser i området, jf. også figur 1 og 2. Der er ansøgt om en bolig i eet plan med et boligareal på 192,7 m2, og en indbygget garage med redskabsrum på 61,7 m2. Hertil kommer et overdækket areal på 15,6 m2, svarende til i alt 270 m2. Boligen erstatter bygningerne på ejendommen, der i dag i henhold til BBR består af et bebygget areal på 180 m2, bestående af stuehus og anden landbrugsbygning. Fig. 3. Skitse over det ansøgte byggeri. Bygningens bredside er vestvendt, som den eksisterende længe, og garage og redskabsrum mod øst. 4 Det er oplyst at boligen opføres med symmetrisk sadeltag med 25 graders hældning. Ansøger oplyser om materialevalget, at der vil blive anvendt tagsten IBF, sort og i en glans nede på 5. Mursten EW2546 Taurus. Det er en brunlig mursten, med en grå begitring der får den til fremstå lys grå/brunlig. Vinduerne er Velfac 200e træ/alu vinduer. Farven forventes at være Granit 60, koksgrå. 5 Der er sammen med ansøgningen fremsendt nedenstående skitseplan over indretningen af boligen, se fig. 4. Fig. 4. Skitseplan. 6 Der er sammen med ansøgningen fremsendt nedenstående situationsplan, der viser genopførelsen på samme placering som det eksisterende byggeri, hvor omridset af det ansøgte er lagt ovenpå et kort af de eksisterende bygninger. Fig. 5. Situationsplan over det ansøgte. Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. Natura [postnr by] ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav. Natura 2000- området omfatter habitatområde nr. H111 og fuglebeskyttelsesområde nr. F71 og F72. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 17. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænsede karakter. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Bilag IV-arter På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter. 7 Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Begrundelse for afgørelsen Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Efter administrativ praksis meddeles der som udgangspunkt ikke dispensation til opførelse af ny bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen, medmindre der er tale om udskiftning af eksisterende bebyggelse med et nyt med omtrent samme placering, størrelse, funktion og udformning. Det er ligeledes en forudsætning, at den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. at bygningen er en ruin. Det er desuden et krav, at den genopførte bygning anvendes til samme formål som den tidligere bygning. Ved genopførelse af bebyggelse er det slutteligt et vilkår, at der er tidsmæssig kontinuitet fra den tidligere bygning til den nye. Med tidsmæssig kontinuitet menes, at der i udgangspunktet højst må være gået tre år fra den tidligere bygning er blevet fjernet til den nye bygning opføres. På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygningernes udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte er omfattet af ovennævnte praksis, og at der derfor kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet lægger vægt på, at den ansøgte bolig trods ændringerne i udformningen og udtrykket fortsat har mange ligheder med den eksisterende bolig karakteristiske træk for landskabelige ejendomme. Kystdirektoratet har i vurderingen lagt vægt på, at bygningen ønskes opført med omtrent samme størrelse som den eksisterende bygning med omtrent samme placering. Det er endvidere indgået i vurderingen, at den 250 år gamle gård i rimelig grad som traditionelt længehus kan moderniseres med respekt for de landskabelige interesser i området. Herved tænkes der særligt på boligens kystvendte udtryk og at garage/udhus er samlet under samme tag som boligen, og at ansøger har accepteret at en del af boligarealet er konverteret til udhus. Kystdirektoratet vurderer samlet set på baggrund af ovenstående, at den ansøgte bolig og det ansøgte udhus ikke vil få en betydelig større negativ påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet end ejendommens eksisterende bebyggelse. Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”. 8 Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til genopførelse af ejendom inden for strandbeskyttelseslinjen, som ansøgt. Med venlig hilsen [navn] Kystdirektoratet [telefon] [email] Bilagsliste: Bilag 1: Lovgrundlag Bilag 2: Klagevejledning Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Afgørelsen er også sendt til: • Langeland Kommune, [email] • Danmarks Naturfredningsforening, [email] • Danmarks Naturfredningsforening, Langeland, [email] • Friluftsrådet centralt, [email] • Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email] • Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] • Dansk Ornitologisk Forening, Langeland, [email] • Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] • Danmarks Jægerforbund, [email] Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 9 Bilag 1: Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. Lovgivning om international naturbeskyttelse Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte. Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 10 Bilag 2: Klagevejledning Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: • adressaten for afgørelsen • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører • offentlige myndigheder • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven. 11 Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav (fortsættes på næste side) 12 Kilde: Natura 2000-planen 2022-27
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-106250 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1748.