Søg Klitfredning Varde Kommune

Dispensation Klitfredning

2026-86687 Dispensation til opsætning af hjørnereflektor

Afgjort 10. juli 2026 · Journalnummer 2026-86687 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

Kystdirektoratets enhed for klimatilpasning søgte om dispensation fra klitfredningen til at opstille en hjørnereflektor ved en parkeringsplads ved Blåvand i Varde Kommune for en begrænset periode på højst fem år. Reflektoren består af en nedgravet stolpe med en v-formet skål i rustfrit stål, ca. 1,5-1,8 m høj og ca. 60 cm bred, malet i mat farve og med et diskret informationsskilt; den fungerer som referencepunkt for satellitmålinger af vertikale landbevægelser til brug for forskning i havvandsstigninger. Arealet har karakter af græsplæne med § 3-hede og ligger op til to Natura 2000-områder. Kystdirektoratet fandt, at der var tale om et særligt tilfælde, og lagde vægt på det videnskabelige formål og den begrænsede tidsperiode. Dispensationen gælder til og med juli 2029, reflektoren skal fjernes ved sandflugtsproblemer, og arealet skal reetableres.

Fakta

Ejendom
Ubebygget
Ansøger
Stat
Højde før / efter
? m → 1,8 m
Lovgrundlag
Andet, Naturbeskyttelseslovens § 8, Naturbeskyttelseslovens § 65 b

Hvad blev der søgt om

Teknisk anlæg

Praksisflag

  • Særligt tilfælde anerkendt (ja)
  • Vilkår stillet (ja)
  • Genoptaget sag (nej)

11 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, "mindre end lidt"-praksis, harmoni som begrundelse, energi som begrundelse, tilgængelighed som begrundelse, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
  • Begrænset omfang
  • Natura 2000 og bilag IV

Vilkår

  • Dispensationen gælder til og med juli 2029
  • Reflektoren skal fjernes, hvis der opstår problemer med sandflugt
  • Arealet skal reetableres efter fjernelse
  • Lodsejers godkendelse er indhentet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2026 - 86687 
[..]
Den 10. juli [postnr by] 
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til opsætning af 
hjørnereflektor inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], i Varde Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf.  
§ 8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.   
 
Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om 
projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Vilkår for dispensationen 
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår: 
 
- 
Dispensationen er gældende til og med juli 2029. 
- 
Hjørnereflektoren skal fjernes, hvis der opstår problemer med sandflugt. 
- 
Der skal ske en reetablering af arealet efter fjernelse af hjørnereflektoren. 
- 
Der er indhentet lodsejer godkendelse.  
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 

 
 
2 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Der er ansøgt om opsætning af en hjørnereflektor på ovennævnte matrikel inden 
for klitfredningslinjen, se figur 1.  
 
 
Figur 1. Ortofoto 2025. Den røde prik markerer matrikel 11k Vandflod By, Oksby samt den 
ca. placering af hjørnereflektoren. Det klitfredede areal er markeret med orange signatur. 
De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. 
 
Følgende fremgår af ansøgningen:  
 
”Kystdirektoratet er i færd med at opsætte en række (foreløbig ni) 
hjørnereflektorer i Vadehavsområdet.  
 
Reflektorerne søges generelt opsat på lokaliteter, hvor der ikke er gældende 
fredninger fsva strandbeskyttelse og klitfredning mv. Reflektorerne opsættes i 
dialog med Vadehavskommunerne, pt. Tønder og Varde Kommuner, og på 
arealer ejet af styrelser, kommuner, forsyninger og/eller efter aftale med lokale 
lodsejere (fx ved Ballum Sluse og Rømø Havn).  
 
Den såkaldte ’hjørnereflektor’ består af en nedgravet stolpe og en v-formet skål 
udformet i rustfri stål (jf. bilede og tegning) og udgør referencepunkter for 
måling af vertikal landsbevægelse for de europæiske Copernicus Sentinel-1 
satellitter. Den reflekterer satellittens signal tilbage til satellitten og herved måles 
en afstand. Ved gentagne, ugentlige overflyvninger af satellitten kan det derfor 
måles, om et område hæver sig eller synker, og målingerne indgår 

 
 
3 
videnskabeligt i bl.a. at undersøge havvandsstigninger og deres betydning, når 
viden om landbevægelser knyttes til vandstandsmålinger.  
 
[…] 
 
Der ansøges om tilladelse til opsætning af én hjørnereflektor i en begrænset 
periode (på minimum 3 måneder max. 5 år fra dd.). Der nedgraves én stolpe 
fæstnet på flise med tilhørende reflektor, der nedgravet måler ca. 1,5-1,8 m i 
højden. Bredden er ca. 60 cm. Reflektoren påføres et diskret info-skilt. 
 
Reflektoren er lavet af rustfri stål. Denne kan males for at mindske refleksion af 
sollys. Reflektoren vil blive fjernet af ansøger og stolpehullet tildækket senest ved 
udløb af dispensation, eller hvis øvrige forhold taler derfor. 
 
Reflektoren ønskes placeret ud for det sydligste hjørne af p-pladsen (jf. grå 
markering på kort [se figur 2]). Arealet har karakter af græsplæne og fungerer 
som transit og opholdsområde for gæsterne mellem p-plads og klit/strand. 
Placeringen vil tillade gæsterne at betragte og røre reflektoren. Erfaringer med 
reflektorer opsat andre steder i landet er, at disse ikke udsættes for hærværk 
mv.” 
 
 
Figur 2. Kort fra ansøgningen. Den grå markering nederst til højre viser den ønskede 
placering. 
 
Ansøger har efterfølgende oplyst, at reflektoren males i en mat farve.  
 
Hjørnereflektoren ønskes placeret på et areal, hvor der er registeret § 3 natur af 
typen Hede. 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 

 
 
4 
Natura [postnr by] ansøgte ligger op til Natura 2000-områderne nr. 89 Vadehavet samt nr. 84 
Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage.  
Natura 2000-områder nr. 89 Vadehavet omfatter bl.a. habitatområde nr. 78 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 57. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde 
nr. 27. 
Natura 2000-områder nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og 
Kærgård Klitplantage omfatter bl.a. habitatområde nr. 73 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 50.  
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænset karakter og 
placeringen ved en velbesøgt parkeringsplads. Det ansøgte vil således efter 
Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de 
naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der 
er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten kan være er et potentielt levested for bilag IV-arter. 
Siden 2025 er der i området bl.a. registeret arterne markfirben, vandflagermus, 
strandtudse, spidssnudet frø og barnæser.  
 
Kystdirektoratet vurderer dog på baggrund af projektets begrænset karakter og 
placeringen ved en velbesøgt parkeringsplads mellem omkringliggende stier, at det 
ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller 
yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag 
IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation 
efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage 
ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder 
foretage bebyggelse, beplantning, terrænændringer, hegning, udstykning, 
matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Formålet med 
bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de bagved liggende 
kystområder for indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. 
 
Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de 
umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den 
nuværende tilstand og anvendelse. 
 
Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles 
dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis 

 
 
5 
særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, 
som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en 
dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål. 
 
Kystdirektoratet finder, at der er tale om et særligt tilfælde. Der er i afgørelsen lagt 
vægt på, at hjørnereflektoren har til formål at bidrage til opmål af vertikal 
landsbevægelse. Målingerne indgår videnskabeligt ifm. at undersøge 
havvandsstigninger og deres betydning, når viden om landbevægelser knyttes til 
vandstandsmålinger. Det er indgået i vurderingen, at der er tale om en begrænset 
tidsperiode. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Varde Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Varde, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email]   
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Varde, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, 
[email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
• 
Naturstyrelsen Blåvandshuk, [email] 
• 
Nationalpark Vadehavet, Nationalpark Vadehavet, 
[email] 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
6 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er 
at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages 
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til 
visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.  
 
Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer 
blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at 
opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for 
lovligt anlagte veje. 
 
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4. 
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af klitfredningen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
 
3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 
5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
7 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte 
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 

 
 
8 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
9 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne nr. 89 
Vadehavet samt nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og 
Kærgård Klitplantage  
 
Natura 2000-området nr. 89 Vadehavet 
  

 
 
10 
  
 
 
Natura 2000-området nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og 
Kærgård Klitplantage 

 
 
11 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27) 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2026-86687 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 166.